Holdet 2024 Sa/a - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2025/26
Institution Støvring Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Christoffer Bredsgaard
Hold 2024 Sa/a (1a Sa, 1a Sa (årsprøve), 2a Sa, 2a Sa SRO)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ulighed i Danmark
Titel 2 Hvor ligger magten?
Titel 3 Udfordringer for dansk økonomi?
Titel 4 Hvordan får vi mindre kriminalitet?
Titel 5 Integration i Danmark
Titel 6 Er demokratiet i Danmark under pres?
Titel 7 Er dansk økonomi klar til fremtiden?
Titel 8 Hvad former vores identitet i det senmoderne samfu

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ulighed i Danmark

Alle 1. g. klasser på Støvring Gymnasium har som en del af grundforløbet haft et forløb om ulighed i Danmark. I forløbets begyndelse arbejde eleverne kort med ligestilling ud fra sociologiske, politologiske og økonomiske briller som en introduktion til samfundsfagets tre hovedområder. Herefter havde de en række moduler med fokus på ulighed særligt ud fra et sociologisk perspektiv, hvor de arbejdede med livsformer og livsstile, levevilkår, socialklasser, fattigdom. Dette blev suppleret med ginikoefficienten som økonomisk mål for ulighed, og desuden også et afsnit af DR 1’s ”Ulighed i sundhed” som konkretisering af begreberne.
Slutteligt var eleverne igennem en række moduler om politiske ideologier og de politiske partier, og ligeledes en vinkel på partierne og ideologierne i ulighedsdebatten. Eleverne placerede sig ved hjælp af 10 spørgsmål på en fordelings- og værdipolitisk akse.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre undersøge
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og i EU og diskutere løsninger herpå
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog

Kernestof:
- Brøndum, Peter & Hansen, Thor Banke: "Luk samfundet op", Columbus, 2017, s. 12-28, 89-124
- Brøndum, Peter & Jensby, Jakob Glenstrup: "Ulighedens mange ansigter", Columbus, 2014, s. 67-74

Supplerende stof:
- DR: "En syg forskel", afsnit 3, 2016
Indhold
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hvor ligger magten?

Vi ser i forløbet på, hvordan magten er placeret i Danmark.

Vi kommer ind på, hvordan det politiske system i Danmark fungerer, Eastons model af det politiske system, forskellige demokratiopfattelser, forskellige magtbegreber, lovgivningsprocessen, parlamentarisme, medborgerskabsbegrebet og forskellige indflydelseskanaler.

Med udgangspunkt i lærte teoretiske begreber diskuterer vi, hvorvidt demokratiet i dag er under pres eller ej.

Derudover kommer vi ind på medierne og deres rolle i demokratiet – herunder arbejder vi med statistikker over danskernes medieforbrug.


Faglige mål:
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Udfordringer for dansk økonomi?

I dette økonomiforløb ser vi på mål og midler i en nationaløkonomi som den danske. Vi arbejder med udbud og efterspørgsel, de økonomiske mål, det økonomiske kredsløb, det klassiske konjunkturforløb samt finans- og pengepolitik. Efterfølgende ser vi også kort på forskellige former for strukturpolitik.
I forløbets afrunding arbejder vi med forskellige velfærdsmodeller. Vi ser i denne sammenhæng på, hvilke langsigtede udfordringer den danske velfærdsmodel står over for, særligt den demografiske udfordring, og hvordan den danske økonomi og samfundsmodel kan håndtere den økonomiske situation, som vi står i idag.

Faglige mål:
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark.
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende beregninger, tabeller, diagrammer og modeller.
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hvordan får vi mindre kriminalitet?

Et klassisk kriminalitetsforløb, der har fokus på teorier om årsager til kriminalitet, hvorfor og hvordan vi straffer, straffens betydning (recidiv), og det politiske syn på, hvad man kan gøre for at mindske kriminalitet.

I forløbet har vi også beskæftiget os med domstolenes betydning for vores demokrati og retssystemets indretning.

kernestof:
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
- magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.

faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Integration i Danmark

Etniske minoriteters tilstedeværelse i Danmark har de seneste mange år været et af de væsentligste temaer i dansk politik, og har således været afgørende for udfaldet af en lang række valg over årene. I forløbet arbejdes der med:

- Forskellene på de traditionelt prægede samfund og det senmoderne samfund
- Problemer og muligheder knyttet til integrationen af etniske minoriteter
- Forskellige politiske partiers syn på etniske minoriteter i DK, herunder partiernes bevægelser på den værdipolitiske skala
- Forandringerne i udlændingedebattens betydning i dansk politik
- Unges identitetsdannelse i det senmoderne samfund, og forskellene på etniske danskere og etniske minoriteters identitetsdannelse

Kernestof i dette forløb:
- Identitetsdannelse og socialisering
- Sociale og kulturelle forskelle
– Social differentiering
- Politiske ideologier og partiadfærd


Centrale begreber i dette forløb:

- Definitionen af danskere, indvandrere og efterkommere
- Push og pull faktorer
- Dencik - dobbeltsocialisering for etniske minoriteter
- Kulturelle koder
- Aamund, Aaberg og Hamburgers kriterier for, hvornår der er tale om vellykket integration
- Integration, Assimilation og Segregation
- Forskellene på det traditionelle og det senmoderne samfund
- Forskellene på familiemønster og normer i det traditionelle og i det senmoderne samfund
- Mørks "Jeg vs. Vi-kultur"
- Unges identitetsdannelse i det senmoderne samfund, herunder forskellige socialiseringsteorier knyttet til senmodernes unges identitetdannelse

Faglige mål:
– anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.
– sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre.
– behandle problemstillinger i samspil med andre fag
– formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere.
– formulere faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
– på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Er demokratiet i Danmark under pres?

I dette forløb har eleverne arbejdet med demokrati, magt, sociale medier og medier. Eleverne har genbesøgt begreber fra 1.g, herunder demokratformer og demokratiopfattelser. Her har eleverne bygget nye begreber og teorier på ved bl.a. at lære om Alf Ross og Hal Koch og Robert Dahls fem kriterier for det repræsentative demokrati.

Undervejs i forløbet har eleverne arbejdet med sociale mediers betydning for demokratiet og særligt den demokratiske samtale, hvor de har diskuteret eventuelle myter og ”sandheder” om sociale medier, som den hårde tone på sociale medier. Det førte videre til at tage fat i magtbegreberne igen og magtens tredeling og ikke mindst den fjerde statsmagt. I den forbindelse så eleverne konkrete eksempler på mediernes håndtering af to politikere, hvor klassen skulle forholde sig til, om medierne havde ageret ordentligt eller ej.

I forlængelse af folketingsvalget arbejdede eleverne som afslutning på forløbet med valget. Vi har løbende orienteret os i meningsmålinger, set partilederdebat, foruden debat med folketingskandidater på gymnasiet. Efter det kendte valgresultat arbejde vi desuden også regeringsdannelse. Undervejs har eleverne lært om vælgeradfærd og partiadfærd.

Forløbet har bidraget til en demokratisk dannelse hos eleverne og dermed medvirket til at gøre eleverne til aktive demokratiske medborgere.


Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere
samfundsmæssige problemstillinger
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- demonstrere viden og fagets identitet og metoder
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne
beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af
fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog

Kernestof:
Sociologi:
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
Politik:
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Metode:
- komparativ, kvalitativ og kvalitativ metode

Pensum:
Rasmussen, J. H. (2021). Politikkens kernestof. Columbus. Side 130-135.

Jensby, J. G. & Brøndum, P. (2022). Politikbogen (2. udgave). Columbus. Side 195-199.

Rasmussen, F. (2018). Medier og Politisk kommunikation (3. udgave). Columbus. Side 35-37 og 49-62.

Danmarks Radio. (2010, december). Interview med daværende sundhedsminister Bertel Haarder: https://www.youtube.com/watch?v=K_S9Pso91qU

Schuldt, L. K. (2023, 10. oktober). Mette Frederiksen lagde blomster ved ambassade: - Israel har ret til at forsvare sig selv, og det vil kræve nogle ofre. TV2.dk: https://nyheder.tv2.dk/udland/2023-10-10-mette-frederiksen-lagde-blomster-ved-ambassade-israel-har-ret-til-at-forsvare-sig-selv-og-det-vil-kraeve-nogle-ofre

Ebling, S. J. (2023, 12. december). Selvfølgelig vil jeg lægge blomster for civile ofre i Gaza, siger Mette Frederiksen. TV2.dk: https://nyheder.tv2.dk/politik/2023-12-12-selvfoelgelig-vil-jeg-laegge-blomster-for-civile-ofre-i-gaza-siger-mette-frederiksen

TV2 Presselogen oktober 2025 om Sikandar Siddique

Justitsministeriet. (2026, 2. februar). Bredt flertal indgår aftale: 8 initiativer om et stærkere værn om demokratiet: https://www.justitsministeriet.dk/pressemeddelelse/bredt-flertal-indgaar-aftale-8-initiativer-om-et-staerkere-vaern-om-demokratiet/

Danske Kommuner. (2026, 2. februar). Ny aftale skal sikre politikere bedre mod chikane og trusler: https://danskekommuner.dk/artikler/nyheder/2026/februar/03/ny-aftale-skal-sikre-politikere-bedre-mod-chikane-og-trusler

Zetland. (2026, 13. marts). ”Det er ikke os, der får gjort en forskel.” Radikale vil hellere have magt end stå fast på udlændingepolitikken: https://www.zetland.dk/historie/shlFh2mt-me6Eg0n6-a4d8f

Folketinget. (2022, 18. januar). Høring om hvilken fremtid har den demokratiske samtale på de sociale medier?: https://www.ft.dk/aktuelt/webtv/video/20211/fpr/tv.7550.aspx?date=2022-01-18

Hansen, H. H. (2018, 3. juni). Margrethe Vestager: Sociale medier er et problem for demokratiet. Kristeligt Dagblad: https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/margrethe-vestagersociale-medier-er-et-problem-demokratiet

Danmarks Radio (2026, 26. februar). Valget er udskrevet - Partilederdebat

Danmarks Radio. (2026). Meningsmåling: https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger

Danmarks Radio. (2026). Flertalsbyggeren: https://www.dr.dk/feature/flertalsbygger?fbclid=IwY2xjawQSKxdleHRuA2FlbQIxMABicmlkETB0R0IzSEkzS1BXVGRNdGYwc3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHhGfnogPP2ZfRlSCATZ3NeCjDx26TfR1mSryK4reB7QmTMG09aJ4qFZ3RcNX_aem_QXTkoMMSFsDeq4Cpq90Tbg

Powerpoint om vælgeradfærd og partiadfærd
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Er dansk økonomi klar til fremtiden?

I begyndelsen af dette forløb har eleverne repeteret vigtige begreber om økonomi fra 1.g, såsom de samfundsøkonomiske mål og finanspolitik og pengepolitik.

Derefter har eleverne lært om Keynes og Monetarisme.
De har ligeledes arbejdet med dansk økonomi i relation til EU i forhold til EU’s indre marked, løndumping, velfærdsturisme, den danske model, outsourcing/insourcing i forhold til robotter og kunstig intelligens og slutteligt prekariat. Vi diskuterede desuden Bruxelles-effekten og truslen af denne i forhold til kinetiske platforme som TEMU.

Afslutningsvis har eleverne arbejdet med strukturpolitik og deraf velfærdsstatens udfordringer og eventuelle løsninger herpå.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger herpå

Kernestof:
Politik:
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Økonomi:
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
Metode:
- komparativ, kvalitativ og kvalitativ metode

Pensum:

Skov, B. O. & Bundsgaard, R. (2013). B-bogen, 3. udg. Columbus.; sider: 123-141, 144-149 og 169-181

Elevproducerede PowerPoints og fremlæggelser om:

- EU’s indre marked
- Løndumping (arbejdskraft fra andre EU-lande)
- Velfærdsturisme og den universelle velfærdsstat
- Den danske model
- Outsourcing og insourcing (robotter og kunstig intelligens)
- Prekariat

PowerPoint om Bruxelles-effekten

Kommunernes Landsforening. (2026, 23. april). Debatindlæg: Kære kommende regering – stop de velfærdskriminelle: https://www.kl.dk/forsidenyheder/2026/april/debatindlaeg-kaere-kommende-regering-stop-de-velfaerdskriminelle

Fagbevægelsens Hovedorganisation. (2019, 6. maj). EU-borgere bidrager med milliarder til dansk velfærd: https://fho.dk/blog/2019/05/06/eu-borgere-bidrager-med-milliarder-til-dansk-velfaerd/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Hvad former vores identitet i det senmoderne samfu

I dette kortere forløb har eleverne dels opfrisket begreber fra 1.g, men også suppleret med manglende sociologiske begreber.
Eleverne har foruden socialisering arbejdet med familie og familieformer og deraf dobbeltsocialisering.
Eleverne har gennemført desuden interviews med forældre og bedsteforældre/oldeforældre om deres holdninger til traditioners rolle og betydning.
Desuden har eleverne arbejdet med kønsroller og kønssocialisering, hvor eleverne identificere kønnet sprogbrug. Slutteligt så eleverne på, hvad der kendetegner det senmoderne samfund i forhold til Giddens, Goffman og Reckwitz.

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre.
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
Sociologi:
- identitetsdannelse og socialisering
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
Metode:
- komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode

Pensum:
Thorndal, M. H. (2021). Sociologiens kernestof). Columbus. Side 21-25, 36-45, 80-85, 94-98, 104-108 og 176-182

Rasmussen, I. K. (2015, 17. december). Derfor er julen vigtig. Berlingske.

Hørløv, P. (2020, 19. marts.). Frustrerede forældre jonglerer med undervisning og arbejde i hjemmet: 'Jeg skal være fire steder på én gang'. DR.dk: https://www.dr.dk/nyheder/indland/frustrerede-foraeldre-jonglerer-med-undervisning-og-arbejde-i-hjemmet-jeg-skal-vaere
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer