Holdet 2022e SA A - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Nordfyns Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Lisbeth Kjærgaard Møller, Thomas Gomme Gommesen
Hold 2022e SA A (1e SA A, 2e SA A, 3e SA A)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Velfærdsstaten - udvikling og udfordringer
Titel 2 Socialisering og identitetsdannelse
Titel 3 Demokrati, aktører og styringskæde
Titel 4 Økonomi og velfærd
Titel 5 Tværfagligt forløb - Køn og ligestilling
Titel 6 Miniforløb: ideologier og forgreninger
Titel 7 Vælger- og partiadfærd, herunder populisme
Titel 8 Ulighed i Danmark
Titel 9 EU - udvikling, institutioner og integration
Titel 10 SRO: Køn og ligestilling
Titel 11 Kriminalitet i Danmark - årsager og straf
Titel 12 Klimaforandringer - politik, økonomi og sociologi
Titel 13 IP - Perspektiver på ny verdensorden
Titel 14 Velfærdsstaten i et sociologisk perspektiv
Titel 15 (Sociale) medier og demokrati - et godt match?
Titel 16 Dansk udenrigspolitik under ny verdensorden
Titel 17 Økonomi - repetition og nye perspektiver
Titel 18 Repetition og skriftlighed

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Velfærdsstaten - udvikling og udfordringer

Grundforløb med særligt fokus på den danske velfærdsmodel, dens udvikling og aktuelle udfordringer.

- Det tre velfærdsmodeller og deres udfordringer (primært den danske)
- Politisk kobling, de tre klassiske ideologier og forskellige løsninger på udfordringer.
- Et sociologisk perspektiv med fokus på velfærdsstatens rolle i forhold til social arv, herunder er Giddens teori om det senmoderne samfund samt Bourdieus habitus- og kapitalbegreber gennemgået.

I forløbet er der blevet redegjort for teorier, begreber og modeller.
Eleverne har undersøg de politiske partiernes holdning til velfærdsstaten.
Vi har diskuteret forskellige løsninger på velfærdsstatens udfordringer.

Væsentlige begreber:

Velfærdsstat, progressivt skattesystem, velfærdsmodeller, den universelle, den residuale, den korporative velfærdsmodel, konkurrencestat, interne og eksterne udfordringer, demografisk udfordring, individualisering, stigende forventninger, globalisering, immigration, udvidelsesstrategi, nedskæringsstrategi, livsstile, Pierre Bourdieu, kapitalformer, økonomisk kapital, kulturel kapital, social kapital, felt, habitus, social arv, mønsterbryder, relativ fattigdom, absolut fattigdom, ideologier, socialisme, liberalisme, konservatisme, partier og deres ideologiske udgangspunkt, fordelings- og værdipolitik, samfundstyper, traditionelle samfund, moderne samfund, senmoderne samfund, Giddens, aftraditionalisering, refleksivitet, adskillelse af rum og tid, udlejring af sociale relationer, ekspertsystem, Thomas Ziehe, kulturel frisættelse, formbarhed


Materiale:
Brøndum, P., & Banke Hansen, T. (2017). Luk samfundet op! (3. udg.). København: Columbus. (s. 63-74, 93-123, 201-220)
Indhold
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Socialisering og identitetsdannelse

Fokus på identitetsdannelsen, socialisering og kulturelle forskelle. Vi ser på, hvordan individet formes alt afhængig af forskellige samfundstyper (det senmoderne, traditionelle og moderne samfund) og sociale mediers påvirkning på identitetsdannelsen: Derudover arbejder vi med begreber som ulighed, individualisering og aftraditionalisering med udgangspunkt i sociologer som Ziehe, Giddens og Goffman.

Kernestoffet er:
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering
- sociale og kulturelle forskelle.

Faglige mål
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Centrale begreber fra forløbet:
Det traditionelle samfund, det traditionsstyret individ, det moderne samfund, det indrestyret individ, normer, traditioner, værdier, social mobilitet, urbanisering, det senmoderne samfund, det gruppestyrede individ, Anthony Giddens, aftraditionalisering, individualisering, adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, ekspertsystemer, ansigtsløse relationer, øget refleksivitet, globalisering, Thomas Ziehe, kulturel frisættelse, formbarhed, subjektivisering, ontologisering, potensering.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Demokrati, aktører og styringskæde

Forløb om det politiske system i Danmark, herunder demokratiske institutioner, partier og vælgere.


Formålet med forløbet var at lære eleverne om:
1) demokrati og styreformerne autokrati og teokrati
2) forskellen på forskelle demokratityper, herunder direkte, repræsentative, konkurrence- og deltagelsesdemokrati.
3) den normative og virkelighedsnære styringskæde - bl.a. forskellen på USA og DK
4. forskellige typer af vælgere og valgmåder
5. de demokratiske rettigheder og principper og forskellige former for politisk deltagelse
6. politisk deltagelse på sociale medier

Faglige mål i forløbet:
• Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
• Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber

Centrale begreber: styreformer, demokrati, repræsentativt demokrati, direkte demokrati. Eastons model, konkurrencedemokrati, deltagelsesdemokrati, parlamentarisk styringskæde, valgmåder, forholdstalsvalg, flertalsvalg i enkeltmandskredse, parlamentarisme, præsidentialisme, magtens tredeling, kernevælgere, marginalvælgere, interesseorganisationer, partier, græsrodsbevægelser, mægtiggørelse, myndiggørelse, statsborgerskab, politisk deltagelse, medborgerskab, sociale medier og politisk deltagelse, Habermas' demokratiske dialog
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Økonomi og velfærd

Forløbet har til formål at besvare følgende spørgsmål:
• Hvad kan man gøre for at påvirke økonomien, og hvad er konsekvenserne?
• Hvad vil det sige, at en økonomi er god?
• Er Danmarks økonomi god?
• Hvordan passer velfærdsstaten i dette?
• Hvad er målkonflikter?
• Hvad er det økonomiske kredsløb?

I forløbet undersøges og forklares økonomisk udvikling og den aktuelle situation med ”tre sæt briller”:
1. Velfærdstrekanten
2. Det økonomiske kredsløb
3. Velfærdsstatens udfordringer

Fokus:
Ansvar for behovopfyldelse: Stat, Marked og civilsamfund
Markedsmekanismen
Økonomiske mål
Det økonomiske kredsløb
Finanspolitiske indgreb samt deres virkning i økonomien.
Velfærdsstat

Kernestof:
Økonomi
̶  velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
̶  det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.
̶  politiske partier i Danmark og politiske ideologier

Faglige mål:
̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶ undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
̶ formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
̶ formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber

Centrale begreber:
Maslows behovspyramide, mangelbehov, vækstbehov, marked, markedsmekanisme, udbud, efterspørgsel, civilsamfund, velfærdsstat, økonomiske vækst, BNP, arbejdsløshed, inflation, betalingsbalance, import, eksport, offentlig saldo, konkurrenceevne, det økonomiske kredsløb, konjunktursvingninger, høj- lav- opgang- og nedgangskonjunktur, finanspolitik, kontraktiv, ekspansiv, strukturpolitik, stramningsstrategien, opkvalificeringsstrategien, skattereform, kontanthjælp.
Velfærdsstat, velfærdsmodeller, profit/non-profit, offentligt/privat, residual velfærdsmodel, universel velfærdsmodel, korporativ velfærdsmodel, demografisk udvikling, velfærdsudfordringer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Tværfagligt forløb - Køn og ligestilling

Tværfagligt forløb med biologi

Faglige mål:

- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:

- (U)ligestilling i uddannelse, sundhed og på arbejdsmarkedet
- Socialisering og stigmatisering
- Demokratiske rettigheder og pligter i et ligestillingsperspektiv
- Kvantitativ og kvalitativ metode.

Centrale begreber fra forløbet:
Kvantitativ, kvalitativ metode, horisontal arbejdsdeling, vertikal arbejdsdeling, kønsrolle, sociale mønstre, kønsrollemnøster,

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Miniforløb: ideologier og forgreninger

Forløb om ideologi og ideologiske forgreninger. Forløbet blev brugt på at fremhæve socialismen, konservatismen og liberalismens syn på staten rolle, menneskets natur og samfundsopfattelse. Vi kiggede nærmere på de klassiske partiers forgreninger, herunder socialliberalisme, socialdemokratisme og den grønne ideologi.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Vælger- og partiadfærd, herunder populisme

Forløbet fokuserede på opblomstringen af populistiske partier og politikere, og så på disse gennem vælger- og partiadfærdsteorier. Eleverne fik en præcis definition og teoretisk gennemgang af populisme som fænomen og analyserede sammenhængen mellem samfundsudviklinger og forekomsten af populistiske bevægelser.

Centrale begreber: Populisme, vælgeradfærdsteori (sociologiske, socialpsykologiske rationelle), skillelinjer, Lipset & Rokkan, Ronald Inglehart, materielle værdier, postmaterielle værdier, Michigan-modellen, Downs model for vælger- og partiadfærd, Issue voting, nærhedsmodel, retningsmodel, Molins model, Kaare Strøms teori om partiadfærd, partityper, fler- og forholdstalvalg.



Faglige mål:

- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå

- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets
discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og
fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Kernestof:

- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Litteratur:
Jensby, J. Glenstrup & Brøndum, P. (2022) Politikbogen s. 64-68, 75-83, 91-104, 132-142, 220-225, Kbh: Forlaget Columbus.
Carlsen, M. Berg (2020) Populisme og identitetspolitik s. 7-10, 50-61, Kbh: Forlaget Columbus
Thue Nielsen, K. & Fischer-Nielsen, B. (2020) Vælgeradfærd og statistik s. 28-50, Kbh: Forlaget Columbus
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Ulighed i Danmark

Forløbet handlede om ulighed i Danmark, herunder udviklingen i ulighed i Danmark. Vi har undersøgt udviklingen i ginikoefficienten og indkomstændringer samt overgangen fra klassisk økonomisk ulighed til den nye ulighed med inddragelse af Bourdieu og slutteligt den nye digitale ulighed. Vi har gennemgået forskellige former for social mobilitet samt de faktorer, der enten driver eller forhindrer mobiliteten.  

Kernestof:
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
arbejdsmarkedsforhold.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 EU - udvikling, institutioner og integration

Med udgangspunkt jubilæet for Danmarks medlemskab af EU har vi undersøgt EF/EU historiske udvikling, dets primære institutioner og disses funktioner og integrationsteorierne føderalisme, funktionalisme, neofunktionalisme, intergovernmentalisme og liberal intergovernmentalisme. Undervejs har vi inddraget Folketingets undervisningsmateriale og med udgangspunkt i cases som barsel, det indre marked og Schengen-samarbejdet undersøgt EU betydning for den danske lovgivning og suverænitet.


Forløbet har arbejdet med forskellige perspektiver på EU:
- EU´s historie og udvikling
- Institutioner og deres opgaver samt lovgivningsprocessen
- Teoretiske forklaringer på EU samarbejdet (føderalisme, neofunktionalisme og intergovernmentalisme)
- Brexit og konsekvenser for Storbritannien samt EU
- Danmarks forhold til EU herunder de danske forbehold og danskernes forhold til EU, det danske arbejdsmarked og arbejdskraftens frie bevægelighed

Kernestof:
Politik
– magt- og demokratiopfattelser nationalt, regionalt og globalt, herunder betydningen af retssystemet
– forskellige typer politiske systemer, herunder EU.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 SRO: Køn og ligestilling

Forløbet indgik som et tværfagligt forløb som optakt til SRO. Det overordnede emne er køn og ligestilling, herunder de ændrede kønsroller i henholdsvis Danmark og USA. Undervejs i forløbet har undersøgt betydningen af kvindernes frigørelse, heriblandt kvindernes stigende uddannelsesniveau, ligesom vi har haft fokus på de ændringer i fordelingen af produktivt og reproduktivt arbejde, frigørelsen har afstedkommet.

Faglige mål:

- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:

- (U)ligestilling i uddannelse, sundhed og på arbejdsmarkedet
- Socialisering og stigmatisering
- Demokratiske rettigheder og pligter i et ligestillingsperspektiv
- Er køn biologisk determineret eller social konstruktion?
- Metode
- kvantitativ og kvalitativ metode.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Kriminalitet i Danmark - årsager og straf

Forløbet har været omkring:

• Udvikling i kriminalitet i DK
• Teorier om hvorfor kriminalitet opstår og hvordan den mindske
• Undersøgelse af risiko- og beskyttelsesfaktorer
• Virkninger af forebyggelse, straf og resocialiseringsindsatser
• Politiske holdninger til kriminalitet samt løsninger på problemet

Desuden et besøg i retten i Odense med overværelse af retssag.

Centrale begreber fra forløbet:
Kontrolteori, kulturteori, motivationsteori, inklusion/eksklusion, anerkendelse, Maslows behovspyramide, Mertons typologi for sociale afvigere, Sutherland (opvisningskriminatlitet), Meton (overlevelseskriminalitet), Hirschi (organisk kriminalitet), SNAP-modellen,  social kontrol, risiko- og beskyttelsesfaktorer, etnisk profilering, retsfølelse, retssikkerhed, Honneths tre anerkendelsessfærer, medborgerskab og modborgere, retsvæsen og domstole, forskellige typer af straf, præventive foranstaltninger, resocialisering, politisk/ideologiske holdninger til straf, forebyggelse og præventiv indsats,


Kernestof:
Sociologi
̶ identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
̶ samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Metode
̶ kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Klimaforandringer - politik, økonomi og sociologi

Vi undersøger klimaområdet som policyområde, og anskuer det yderligere ud fra et økonomisk og sociologisk perspektiv. Efter endt forløb skal eleverne kunne:

Undersøge et givent politikområde, herunder partiadfærd
Undersøge policyområdets globale karakter og dets betydning for måden, udfordringen løses på
Undersøge sammenhæng mellem de økonomiske mål og klimaforandringer

Kernestof:

-velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning
heraf
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
-statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.


Faglige mål:
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer
og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå

Centrale begreber:
Politikområde, Eastons model, Molins model, klimapolitik, miljøpolitik, Grønt BNP, Interesseorganisation, Markedsfejl, eksternaliteter, fællesgoder, BNP, risikosamfund, accelerationssamfund, Farefællesskaber,



Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 IP - Perspektiver på ny verdensorden

Vi kigger på aktuelle konflikter, samt det aktuelle verdens-system hvor USA's hegemoni disse år synes udfordret. I forløbet undersøges og diskuteres det om vi i disse år bevæger os væk fra et unipolært system, som konsekvens af Trumps 'America First' samt USA efter Trump, Kina stigende vækst og særligt fokus på Ruslands større aktivisme i forhold til det nære udland.


Forløbet indeholder skriftligt arbejde i forskellige genrer samt afsluttende synopsis og mundtlige oplæg

Begreber og teorier:
Aktører i det internationale system (Stater, IGO´er osv.)
Magtbalance og polaritet (fx bi- og mulitpolaritet)
IP-teorier (realisme, liberalisme/idealisme, den engelske skole og
international politisk økonomi)
USA´s rolle i verden.
Verdensorden (blød og hård magt)
Magtskifte/hegemoniteori
Kina som potentiel stormagt.
Rusland og det nære udland
Sikkerhedsbegrebet (bred og snæver sikkerhed)
Sikkerhedsliggørelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Velfærdsstaten i et sociologisk perspektiv

Forløbet har taget udgangspunkt i debatten om forholdet mellem danskernes arbejdstid og velfærdsstaten. Forløbet har sit udgangspunkt i Mai My Humaidans Ærømanifest og Kaare Dybvad Beks Arbejdets land.
Forløbet har redegjort, undersøgt og diskuteret den universelle velfærdsmodel og forudsætningerne for dens fremtid. Vi har undersøgt dens indre og eksterne udfordringer, forhold mellem stat, civilsamfund og marked samt de forskellige ideologiske og værdipolitiske holdninger der er hertil.
Med inddragelse af senmoderne teoretikere som Giddens, Rosa, Weber, Durkheim og Habermas har vi anlagt et sociologisk perspektiv på debatten.

Kernestof:
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
- Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning
heraf
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

Væsentlige begreber:
Civilsamfund, velfærdsmodeller, den residuale, den korporative og residuale velfærdsmodel, System, Livsverden, Instrumentel og kommunikativ handlen, Diskurs, Kolonisering af livsverden, Den ideelle samtalesituation, den herredømmefri samtale, konkurrencestat, arbejdsdeling, mekanisk og organisk solidaritet, individualisering, kollektiv bevidsthed, anomi, målrationel handlen, værdirationel handlen, rationalitetens jernbur, affortryllelse, meningstab, ekspertsystemer, udlejring af sociale relationer,
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 (Sociale) medier og demokrati - et godt match?

Forløbet omhandler kernestoffet i politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier. Med afsæt i teorien om elitedemokrati og deltagelsesdemokrati undersøges de kommunikative forskelle på henholdsvis klassiske og sociale medier. Med de forskelle i baghovedet undersøger og diskuteres det, hvordan klassiske såvel som sociale medier påvirker den politiske debat og borgernes adfærd på sociale medier.

Kernebegreber:
Den demokratiske samtale, borgerlig offentlighed, elite- og deltagelsesdemokrati, bobler, boble-tilværelse, den negative spiral,
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Dansk udenrigspolitik under ny verdensorden

Forløbet er i forlængelse af forløbet om international politik. I forløbet  diskuteres DK's handlemuligheder som småstat i den nye verdensorden. Undervejs er det blevet diskuteret, om man i fremtiden bør stå mere sammen med EU eller USA/NATO samt FN´s rolle i det internationale samfund.

Begreber og teorier:
Magtbalance og polaritet (fx bi- og mulitpolaritet)
IP-teorier (realisme, liberalisme/idealisme)
USA´s rolle i verden.
Verdensorden (blød og hård magt)
Magtskifte/hegemoniteori
Rusland og det nære udland
Mål og midler i dansk udenrigspolitik (tilpasning og aktivisme)
Danmark som småstat
Målsætninger i dansk udenrigspolitik
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 17 Økonomi - repetition og nye perspektiver

Forløbet havde to formål:

1) at repetere de væsentligste begreber fra økonomiforløbet i 1g.
2) at lære eleverne at forholde sig kritisk til økonomi som felt og som baggrund for politiske beslutninger.  


Vi kigger på makroøkonomien og undersøger hvilke værktøjer, der kan bruges til at sikre en sund samfundsøkonomi. Vi kigger her på målkonflikter og konsekvenser ved en bestemt økonomisk politik. Med udgangspunkt i Emma Holtens kritik af de økonomiske regnemodeller diskuterer og vurderer vi, om måden vi opgør økonomi og vækst, herunder kvinder og mænds nettobidrag til statskassen, er præcis og rimelig.

Fokus:

Markedsmekanismen
Markeds-, Plan og Blandingsøkonomi
Økonomiske Mål
Det Økonomiske Kredsløb
Økonomiske Værktøjer




Kernestof:
Økonomi
̶  velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
̶  det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.
̶  politiske partier i Danmark og politiske ideologier

Faglige mål:
̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶ undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
̶ formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
̶ formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber

Centrale begreber:
marked, markedsmekanisme, udbud, efterspørgsel, økonomiske vækst, BNP, arbejdsløshed, inflation, betalingsbalance, import, eksport, offentlig saldo, konkurrenceevne, det økonomiske kredsløb, konjunktursvingninger, høj- lav- opgang- og nedgangskonjunktur, finanspolitik, kontraktiv, ekspansiv, strukturpolitik,
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 18 Repetition og skriftlighed

Repetition

Vi har repeteret henholdsvis økonomi, herunder de økonomiske mål samt finans- og pengepolitik, EU's institutioner og integrationsformer- og teorier samt vælgeradfærdsteorier.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer