Holdet 3x HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Frederiksborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Carsten Filskov Sørensen, Niels Amled
Hold 2023 HI/x (1x HI, 2x HI, 3x HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Overbliks - oversigt historie
Titel 2 Aztekerne og de store opdagelser
Titel 3 Danmark ca 1850 - 1915
Titel 4 Forløb#4: ROM-ROMERRIGET
Titel 5 1 Verdenskrig
Titel 6 Nazismens fremvækst og forbrydelser
Titel 7 Fra slave til borger: USA i 1770-1970
Titel 8 Besættelsens dilemmaer 1940-1945
Titel 9 Fra småstat til europæisk anfører

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Overbliks - oversigt historie

Undervisningen er gennemført af Niels Amled, der havde klassen i 1. og 2.g men ikke fører dem til eksamen. Det er derfor også i alt væsentlighed Niels Amled, der har lavet undervisningsbeskrivelsen.

Forløbsbeskrivelse: Vi arbejder med:
Klassen arbejder i dette forløb i klassens 1. semester med historie med oversigtslæsning i samarbejde med Dansk med henblik på dansk - historie opgaven.
Udgangspunktet er "Verdenshistorisk Oversigt"samt diverse uddelte materialer.
Der læses  i dette forløb frem til og med Den Industrielle Revolution, som desuden er side temaet for klassens DHO i forbindelse med Danmark i perioden ca 1850 - 1915.
Efter kortere introduktion arbejder klassen frem til renæsancen som springbrædt til 1. mforøb om Aztekerne og pdagelserne..
Perioden efter  Renæssancen frem mod 1800 tallet læses sammenmed og som optakt til temaet om Danmark i perioden ca 1850 - 1915



Fokus er at indsamle og bearbejde viden og  informationer  samt at kunne reflektere over og kunne forklare periodernes kendetegn og forandringerne her. I den forbindelse  indgår også  grundlæggende tanker og ideer bag periode principper.
Historisk metode introduceres helt grundlæggende og videre bearbejdes  op til og  i forbindelse med DHo'en
Særlige fokuspunkter:
Arbejdsformer:
Skriftligt arbejde:
Der er ingen data...
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Aztekerne og de store opdagelser

Undervisningen er gennemført af Niels Amled, der havde klassen i 1. og 2.g men ikke fører dem til eksamen. Det er derfor også i alt væsentlighed Niels Amled, der har lavet undervisningsbeskrivelsen.

Aztekerne og de store opdagelser/Kulturmødet


Opdagelserne - Aztekerne  - Kulturmødet.

Opdagelserne - Aztekerne  - Kulturmødet.
Forløbet tilstræber viden og forståelse for dens europæiske ekspansion - aztekernes rige og kultur - kulturmødets, dets forløb og udvikling - udløbere og betydning (er) af kulturmødet.

Der læses:
PCW Jørgensen: De store Opdagelser, 1974:  side 9-36,131-133.....Manuels brev tekstVII side62-64
HS Nielsen: Opdagelserne, 1995:  tekst 15 (side 32-33), 18 (side 35-36)
Finn Madsen: Aztekerriget og den spanske erobring..Siderne. 8-11, fig side 21, 22-35,50-53...kilde 9,13.
Jesper Nielsen, 2019: "Opdaget" siderne: 9-28, 35-38,,...kilde 5,6,7.

NB.....REPITITION i 3 G:
Kilde 22,  SPILLEFILMEN   Mødet i Vallodalid
DRTV - Conquistadorernes storhed og fald: Aztekerne under modulet 12/3

I rækken af faglige mål er fokus:

redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


I rækken af faglige mål er fokus:

redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Danmark ca 1850 - 1915

Undervisningen er gennemført af Niels Amled, der havde klassen i 1. og 2.g men ikke fører dem til eksamen. Det er derfor også i alt væsentlighed Niels Amled, der har lavet undervisningsbeskrivelsen.

DK i perioden ca 1850 - 1915 indledes med overblikslæsning fra Renæssancen til industrialiseringen og udledes med overgangen fra DHO opgaven til overgangen fra DHO til årsprøve.
Forløbet tilstræber  i samarbejde med Dansk at bane vejen mod DHO med perioden som tema - i den forbindelse fælles ekskursion til KBH.
Selve dette tema sigter mod:
Efter kort oversigt med linjerne fra Opdagelserne og Renæssancen mod den industrielle evolution fokuseres på:
Danmark i perioden ca 1850 - 1915:


I forløbet indgår forberedelsen til DHO opgaven såvel somforsvaret heraf.

Med udgangspunkt i oversigtlæsningen i Verdenshistorisk Oversigt og de udleverede og benyttede materialer er temaet viden om og forståelse af de væsentlige udviklingstræk  - baggrund, forløb og betydning - i Danmark i den såkaldte industrielle periode ca 1850 - 1915.
Der fokuseres med hensyn til faglige dels på information - og databehandling dels på bredere forståelse af hovedudviklingens bærende kræfter, resultater og (forskellig(e) betydning(er) for forskellige grupper  i det danske samfund.
I forbindelse med materiale- og kildelæsningen bearbejdes foruden metodiske og kildekritiske aspekter  ligeledes forskellige tilgange til perioden og dens betydning. I palettenaf de faglige mål som indgår, er analysen af samspil mellem menneske og natur, de samfundsmæssige forandringer og menneske som historieskabt/skabende vigtige.

Følger MATERIALER forventes inddraget:
J.Engberg. Historien  om Danmark indtil 1940: side 113-146
Uddrag af grundlovene 1849 og 1866 ..Se Engberg Kilder nedenfor
O.Hyldtoft mfl. Det industrielle Danmark sidene 38-41,176-185 med figur side 29, Side 193-200 med tabel side 160 samt side 307
Sammenklippet materialesamling side 1-8 scannet ind på lektionen den 20/3: Engberg Kilder"
Årsregnskaber PDF og Arbejdstid pdf under 16/4 (fra O.Hyldtoft mfl op.cit)






Faglige mål
Eleverne skal kunne: ̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne ̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper ̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende ̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie  ̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden ̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid ̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg ̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb#4: ROM-ROMERRIGET

Undervisningen er gennemført af Niels Amled, der havde klassen i 1. og 2.g men ikke fører dem til eksamen. Det er derfor også i alt væsentlighed Niels Amled, der har lavet undervisningsbeskrivelsen.

ROM,ROMER RIGET og det ROMERSKE IMPERIUM

Forløbet tilstræber viden og forståelse for baggrunden for og faktorerne bag det romerske Imperums opståen, udvikling og afvikling(?)......hvilke faktorer kendetegner Riget  i den store historie og hvilke hverdagen og familien i den lille historie. Teorier om opståen og imperiedannelse og hvorfor riget falder (?)

MATERIALER

Hjernekassen: https://www.dr.dk/lyd/p1/hjernekassen-pa-p1/hjernekassen-pa-p1-2021-11-22  (15/8 og 25/10 minuttal 1-37)

P.F.Bang mfl: IMPERIER - fra oldtid til nutid, 2017: 37-52,56-58 plus kilde 2.1.
Jesper Carlsen: Romerriget, 2011: side 9-16, 30-32, tekst 7-9 side 36-39,side 44-49 samt tekst 14,15 og 16  side 52 -54. (her tillige Artiklen "I seng med Romerne under den 3/10), 60-67 tekst 29 og 31 (side 92 og 94). I forbindelse med temaet om gladiatorer indgår videoen fra Museet Moesgård under modulet 11/10.
Gyldendals Kompakt Historie: Menneske - Samfund - Historie, 1988: side 64-66,69-71....se under 25/10
Artiklerne om Rom/Romerrigets undergang  - se under modulerne 25 og 30/10
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 1 Verdenskrig

Undervisningen er gennemført af Niels Amled, der havde klassen i 1. og 2.g men ikke fører dem til eksamen. Det er derfor også i alt væsentlighed Niels Amled, der har lavet undervisningsbeskrivelsen.

Forløbet indledes med den bredere optakt til 1 Verdenskrig og Temaet afsluttes med et perspektiverende forløb med udviklingen fra afslutningen af 1. Verdenskrig over udviklingen i 1930'erne frem til 1945, herunder Holocaust.
U. Grubb mfl: Overblik, 20??: 136-146, 147-155 materialerne under 11.4
Forløbet tilstræber viden og forståelse for krigens baggrund og optakt, hovedforløb samt dens afslutning(er)  og betydning.
Særlige emner omhandler foruden den store historie microhistorien i form af "indblik" i livet i skyttegravene - soldaterlivet - og livet  derhjemme - hjemmefronten.

redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
– analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
– analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
– forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
– indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
– formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Temaet om 1verdenskrig:

U.Grubb mfl: "Overblik" siderne 18-140,141-143,146. Se under 13/11
N.A.Sørensen: Den Store krig, 2005 side 48,53, 57-59...(1. Verdenskrig pdf - modulet 7/11) - samt you tube linket under 4/12: www.youtube.com/watch?v=qajPlCvemVw

M.Klos. Den 1. Verdenskrig, 2004 siderne: 22-25,100-102 ( 1 Verdenskrig pdf
M.Klos. Den 1 Verdenskrig, 2004  Kilde 13 og 14  under 18/12 - Tabellerne 7-15 på siderne 125-143, se under: 26/2
H.Jensen: Den sønderrevne baldakin, 2003 siderne: 24-27 inkl tekst 4, (1 Verdenskrig pdf) ,70-74 inkl tekst 15..se under modulerne 19/12
Dokumentet "Military Justice" under 6/2
B.Thomassen: 1 Verdenskrig, 2013: Siderne 149 - 169, 170-176,177-186,187-205,,218-219,227-229.
P.Englund, Kampans skønhed og gru, 2010: tekst 152 under 22/1


Boganmeldelsen under 2/4: "50 mio døde:..." ?????

Diverse links og www - se under modulerne.


I rækken af faglige mål er fokus:

redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestoffet:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Særlige fokuspunkter:
Arbejdsformer:
Skriftligt arbejde:
Der er ingen data...
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Nazismens fremvækst og forbrydelser

Undervisningen er gennemført af Niels Amled, der havde klassen i 1. og 2.g men ikke fører dem til eksamen. Det er derfor også i alt væsentlighed Niels Amled, der har lavet undervisningsbeskrivelsen.

BEMÆRK: Forløbet hed oprindeligt "Verden efter 1945- kold krig". Jeg har dog valgt at ændre titlen, da der tilsyneladende er meget langt fra det påtænkte forløb til det forløb, der faktisk blev gennemført. I praksis nåede klassen slet ikke at læse nogen tekster efter 1945 i tid. I stedet omhandler de læste tekster nazismens indhold, fremvækst og forbrydelser.

Nedenstående er undervisningsbeskrivelsen, som den er indskrevet af den oprindelige underviser på holdet:

I flertrinsrakketten om verden efter 1945 fokuserer dette forløb på DEN KOLDE KRIG & MURENS FALD ca 1945 - 1989  ud fra Historiens Kernestof og inddragede materialer.
Forløbet starter med en linje fra slutningen på 1. verdenskrig frem til 2.Verdenskrigs afslutning med vægt Hitlernazismens fremvækst og den nazistiske Holocaust og sigter med nærmere fokus på at erhverve sig viden og forståelse om den Kolde Krigs opståen, udvikling og afvikling(?) herunder at kunne overskue den brede udvikling i formidlingen og diskussionen af den Kolde Krig. I forhold til de faglige mål er det således vægtet at bearbejde historiske materialer og at forholde sig metodisk kritisk  i brugen af historie(n) og i den sammenhæng at udbygge og demonstrere viden om fagets identitet og metode(r).


I rækken af faglige mål er fokus:

redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


FØLGENDE materialer tænkes anvendt:
Historiens Kernestof op cit side 151-196 (MINUS 174-178).se under modulerne
Diverse papirer til illustration og behandling af forskellige Kold Krigs skoler og fremstillinger - se modulerne nedenfor:
Kolde Krig dokumentet side 1 & Den Kolde Krig tekst 1,2,3 (KOLD KRIG (2).pdf
Velfærdsmodeller
Kolde Krig dokumentet side 2 plus artiklen: The New Cold War and the Return of History
S.Huntington og F Fukyima: dokumentet HUNTINGTON  se under modulet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Fra slave til borger: USA i 1770-1970

Der er tale om et forløb, hvor eleverne introduceres til Den transatlantiske Slavehandel og Plantagesystemet. Hovedvægten har  i starten af forløbet været på selve transporten og livet efter overførdslen. Der er altså ikke i væsentlig grad blevet arbejde med forholdene i Afrika inden transporten. Eleverne er derefter blevet introduceret til plantagesystemet og debatten om frigivelse af slaverne op til og under den amerikanske borgerkrig.  I den forbindelse er eleverne blevet introduceret til forskellige former for historiebrug.
Anden del af forløbet har fokuseret på racespørgsmålet i USA. Vi har således været igennem optakten til den amerikanske borgerkrig, selve krigens forløb, dilemmaerne omkring genopbygningen af syden og forholdene for de tidliere slavegjorte efter krigen. Det er så blevet ført op i tid til borgerrettighedsbevægelsen i 1960erne og en diskussion om race og racisme i nutidens USA (og Danmark).  

Af centrale nedslag i forløbet kan nævnes;
-Organiseringen af og omfanget af Den transatlantiske Slavehandel
-Forholdene og tabene under slavehandlen
-Plantagesystemet i Dansk Vestindien og i USA
-Forbuddet mod slavehandel og senere ophævelsen af slaveriet i Dansk Vestindien.
-Forskellige former for historiebrug
-Diskussionen om ansvar for forfædre og historien - herunder diskussionen om en undskyldning og/eller erstatning.
-Værdierne bag den amerikanske revolution og begrænsningerne i rækkevidden af den første revolution.
-Diskussionen mellem slave - og slavefristater op til den amerikanske borgerkrig
-Forløbet af den amerikanske borgerkrig - herunder slavespørgsmålets betydning
-Mordet på Abraham Lincoln og dets konsekvenser
-Dilemmaerne ved genopbygningen af Syden
-Forholdene for de tidligere slavegjorte efter slaveriets ophør - herunder Ku Klux Klan, Jim Crow-lovene m.m.
-Den amerikanske borgerrettighedsbevægelse i1960erne
-Betydning af race og racisme i nutidens samfund (Meget kort).

De faglige mål, der især har været i centrum er;

- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne ̶

- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende ̶
-
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden ̶


Det centrale fra fagets liste af obligatoriske kernepunkter er:
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ historiebrug og formidling
̶demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Besættelsens dilemmaer 1940-1945

Her er tale om et kortere forløb, der har taget udgangspunkt i de dilemmaer, der opstod i forbindelse med den tyske besættelse af Danmark 1940-45. Formålet har været at få eleverne til at diskutere historien og forholde sig til de dilemmaer, der opstod for krigens forskellige aktører. Det har her været en særlig øvelse at forsøge at forholde sig til diverse dilemmaer ud fra de oplysninger, som man havde dengang.

Centralt i forløbet har været en ekskursion til Frihedsmuseet, hvor eleverne fik en rundvisning, der netop havde besættelsens dilemmaer som tema. Fokus har derfor været mere på at forholde sig til konkrete etiske problemstillinger og mindre på at gennemgå længere udviklingstendenser i verdenshistorien. Fokus har derfor også i alt væsentlighed  været på danske forhold.

Af centrale nedslag kan nævnes:
-Dilemmaerne omkring neutralitet eller militær afskrækkelse i tiden op til besættelsen.
-Dilemmaet omkring modstand eller overgivelse d. 9. april 1940
-Har man egentlig ret til at gøre modstand, når en demokratisk valgt regering siger nej?
-Hvordan man skulle forholde sig til antikominternpagten?
-Dilemmaet omkring hvor langt man skulle gå i samarbejdspolitikken.
-Hvordan skal vi forholde os til de danske østfrontfrivillige - og behandlingen af dem efter krigen?
-Hvordan man i modstandsbevægelsen skulle forholde sig til risikoen for repeisalier for civilbefolkningen før og efter ophøret af samarbejdspolitikken?
-Var de nordsjællandske fiskere helte under jødeaktionen eller udnyttede de situationen?
-Hvordan vi skal se på stikkerlikvideringerne og den efterfølgende juridiske behandling af dem.
-Hvordan vi skal se på retsopgøret - herunder behandlingen af tidligere modstandsfolk, politikernes rolle samt behandlingen af "tyskerpiger".
-Behandlingen af de tyske flygtninge, der kom til Danmark i krigens sidste måneder.

De faglige mål, der især har været i fokus var;

- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie ̶

- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

̶formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Fra småstat til europæisk anfører

Forløb om dansk udenrigspolitik, der fører linjerne op fra efterkrigstiden til den aktuelle støtte til Ukraine og tvivl om NATO-sammenholdet. Der har skiftevis været fokus på udviklingen i det internationale system og Danmarks placering og ageren i det. Det er sket i et samspil mellem kildeanalyser og fremstiller, hvor hovedvægten dog har været på kilderne. Den røde tråd er så blevet etableret via undervisningen i klasserummet.

Af centrale nedslag i forløbet kan nævnes;
-Danmarks kamp for at blive anerkendt som en allieret magt efter 2. verdenskrig.
-Udbruddet af den kolde krig og herunder Marshallhjælpen samt diskussionen om dansk medlemsskab af NATO.
-Koreakrigen og Danmarks reaktion som fodslæbende allieret
-Samspillet mellem Vietnamkrigen og ungdomsoprørets mange antiautoritære ansigter (herunder hippiebevægelsen, rødstrømperne m.m.).
-Murens fald og Danmarks rolle i forhold til de baltiske lande
-Den nye Verdensorden og Danmarks opgør med den forsigtige linje i udenrigspolitikken
-Folkedrab og sammenbruddet i håbet om Den nye Verdensorden
-11. september 2001 og den efterfølgende "Krig mod Terror" samt dilemmaer i dansk udenrigspolitik.
-Krigen i Afghanistan og Irak (2003 - og frem) samt dansk aktivisme
-Nye trusler efter Ruslands aggression imod Ukraine
-Den amerikanske interesse for/trussel imod Grønland
-Militær oprustning og dens dilemmaer - herunder det nu modsætningsfyldte forhold til USA.

De faglige mål, der især har været i centrum er;

̶  redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶

- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer