Holdet 2024 Sa/2hf - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Nørrebro Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Jacob Bogantes
Hold 2024 Sa/2hf (2hf Sa)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 Køn og ligestilling
Titel 2 Forløb#2 Den gode økonomi
Titel 3 Ungdom og kriminalitet
Titel 4 Forløb#4 Politik og demokrati
Titel 5 Forløb#5 De pressede unge

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 Køn og ligestilling

Forløbet Køn og ligestilling tager fat i følgende problemstillinger

Hvorfor holder mange fast i idealet om en kernefamilie med far, mor og børn, selvom mange familier i dag ser helt anderledes ud, og næsten halvdelen af ægteskaber ender med skilsmisse? Hvordan er rollen som far anderledes i dag end for 50 år siden? Hvordan skaber børnehaver og skoler bestemte normer for, hvordan piger og drenge bør opføre sig? Skal man opdrage børn kønsneutralt? Hvorfor vælger drenge og piger så forskellige uddannelser? Og hvorfor klarer drenge og piger sig forskelligt i uddannelsessystemet? Hvordan hænger integration af indvandrere sammen med køn og ligestilling? Spørgsmål som disse behandles i dette forløb.

Hvis man ser de gamle familiefilm om Far til fire fra 1950’erne som et udtryk for datidens kønsopfattelser, er det tydeligt, at der dengang var meget forskellige forventninger til drenge og piger. Piger skulle være tilbageholdende og afdæmpede og vokse op og blive gode husmødre. Drengene skulle være kække og kvikke og vokse op og forsørge familien. Der var forskellige og klart afgrænsede normer for, hvordan man skulle opføre sig som pige og som dreng, og hvilke evner man skulle udvikle. I skolen stod der husgerning på pigernes skema, når der stod sløjd på drengenes.

Samfundet har ændret sig markant siden 1950’erne, og forventningerne til både drenge og piger er helt anderledes i dag end dengang. Alligevel findes der stadig nogle ret stabile forestillinger om kønnene. Der er for eksempel udbredte stereotype opfattelser af, at piger typisk er stille, følsomme og omsorgsfulde, mens drenge er mere ustyrlige, handlekraftige og fysisk aktive.

Begreber i forløbet:

Familien før og nu
Kønsroller
Den traditionelle kernefamilie
Dobbeltforsørgerfamilien
Eneforsørgerfamilien
Den universelle familiepolitiske model
Funktionalistisk syn på familien
Marxistisk feministisk syn på familien
Normer, roller og nye familietyper
Idealer
Normer
Socialisering
Sanktioner
Samfundsskabte normer
Roller
Kønsroller
Nye familietyper
Stigmatisering
Anthony Giddens
Det rene forhold
Socialisering ude og hjemme
Primær socialisering
Sekundær socialisering
Dobbeltsocialisering
Kønssocialisering
Idéen om det binære køn
Integration, køn og ligestilling
Multietnisk samfund
Kultur
Statisk kulturforståelse
Dynamisk kulturforståelse
Seksualitet, social tvang og køn
Minoritet
Kønskamp
Social kontrol
Sanktioner
Belønning
Straf
Normbrud
Mønsterbryder
Kønsrelateret vold
Partnervold
Voldtægt
Mørketal
Samtykke
Samtykkeloven
Voldtægtskultur
Hate crimes / hadforbrydelser
Teorier om køn
Køn som social konstruktion
Biologisk køn
Patriarkat
Politik og køn
Det kønsopdelte arbejdsmarked
Kvindefag
Mandefag
Disponibel indkomst
Løngab
Formelt lighedsbegreb
Lighed i slutresultatet
Positiv særbehandling
Kønskvotering
Køn og EU
Øremærket barselsorlov
EU-forordninger
EU-direktiver
Lige løn

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
- magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
Væsentlige arbejdsformer:

Klassedialog, projektarbejde, tavleundervisning, pararbejde, gruppearbejde, debat, undersøgelsesbaseret arbejde, skriftligt arbejde.

Materialer:
- Storr-Hansen, Anna, Kia Ditlevsen, Tine Studstrup, "Køn i et sociologisk perspektiv" i Køn og ligestilling. Columbus, 2023. (75 ns.)
- Artikel: Lund, Katrine, "Danmark er undtagelsen: Alle de nordiske lande ligger i top, når det handler om ligestilling". Politiken, 22. juni 2023 (5 ns)
- Artikel: Gierls, Rune Sebastian, "Nye tal bekymrer: »Vi har et decideret drengeproblem i vores uddannelsessystem«". Politiken, 5. september 2023 (5 ns.)
- Artikel: Thiemer, Maria, "Debat: Vi skal udfordre de unges kønsstereotype uddannelsesvalg". A4 Medier, 23. maj 2023. (5 ns.)
- Film: Bedre end Beckham, Kintop Pictures, Bend It Films, Roc Media, Road Movies Filmproduktion 2002. (15 ns)
- Videoer: "Hvad er køn?", "Kærlighed gennem tiden". Sex og samfund: https://determinkrop.dk/ungdomsuddannelser/koen/ (10 ns)

I alt: 115 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Forløb#2 Den gode økonomi


Den gode økonomi

Forløbet "Den gode økonomi" centrerer sig om individets handlemuligheder i en moderne økonomi. Eleverne genbesøger de samfundsøkonomiske mål og dykker længere ned i, hvilke mål politikerne normalt styrer efter i den danske økonomi. Elever lægger forskellige professioners budgetter for at iagttage, hvad der sker med stimuli i økonomien. Eleverne får tilmed lov til at lægge deres eget budget og arbejder med at behandle data i Excel.

Følgende begreber er blevet anvendt:

Produktionsfaktorer
De samfundsøkonomiske mål
Målkonflikter
Det økonomiske kredsløb
BNP
Varer
Tjenesteydelser
Prisdannelse
Planøkonomi
Markedsøkonomi
Blandingsøkonomi
Den offentlige sektor
Statens indtægter
Statens udgifter
Lavkonjunktur
Højkonjunktur
Finanspolitik
Pengepolitik
Valutapolitik
Arbejdsmarkedspolitik
Miljø- og klimapolitik
Globalisering
Handelsintensitet
Outsourcing
Ilande
Ulande
Årsager til globalisering
Globaliseringens fordele
Globaliseringens ulemper

Arbejdsformer:
Lærerstyret tavleundervisning, klassedialog, gruppearbejde, pararbejde, individuelt arbejde.

Materiale:
- Samfundsfag C, Samfundsøkonomiske mål (10 ns.)
- Samfundsfag C, Økonomiens grundbegreber (10 ns.)
- Samfundsfag C, Den offentlige sektor (10 ns.)
- Samfundsfag C, Velfærdsmodeller (10 ns.)
- Samfundsfag C, Økonomisk politik (30 ns.)
- Samfundsfag C, Globalisering (10 ns)
- Anders And, Skillinger fra skyerne. Walt Disney's Comics and Stories 126, Marts 1951 (10 ns)
- Dansk økonomi lige nu: Tabeller og figurer om økonomisk vækst, privatforbrug, betalingsbalancen, indkomstoverførsler, inflation og arbejdsløshed (15 ns.)

Ca. 105 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Ungdom og kriminalitet

Eleverne lærer om sociologiske teorier, der kan forklare, hvorfor man bliver kriminel Vigtige begreber i forløbet
Sammenhænge i samfundsfag
Årsag/virkning
Organiseret kriminalitet
Rockergruppering
Bandegruppering
Kriterier, der skal til for at opløse en bande
Retssamfund
Bandebestemmelsen §81a i straffeloven
Visitationszone
Mørketal
Vold som et gruppefænomen
Risikofaktorer
Teori
Sociologi
Albert Cohens forklaring på bandemedlemskab
Bloch og Niederhoffers årsag på bandemedlemskab
Walter Millers årsager til bandemedlemskab
Behov for anerkendelse
Anerkendelse i den private sfære
Anerkendelse i den retslige sfære
Anerkendelse i solidariske sfære
Selvtillid
Selvrespekt
Habitus
Felt
Kapitaler
Økonomisk kapital
Kulturel kapital
Social kapital
Straf på formel?
Værdipolitik
Retspolitik
Aktørperspektiv
Strukturperspektiv

Litteratur:
- Fra drengestreger til bandekriminalitet, Kap. 3: https://fradrengestregertilbandekrig.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=142 (10 ns)
- Fra drengestreger til bandekriminalitet, Kap. 4: https://fradrengestregertilbandekrig.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=145 (10 ns.)
- Fra drengestreger til bandekriminalitet, Kap. 8: https://fradrengestregertilbandekrig.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=164  (10 ns.)
- Samfundsfag B, Kap. 10. https://samfundsfagb.systime.dk/?id=223 (10 ns.)
- Sådan skriver du i samfundsfag, Kap. 9. (10 ns. Notatopgave: https://xn--sdanskriverduisamfundsfag-cfc.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=131 (10 ns.)

Andet materiale
- Thomas Heulin, En insider åbner op (1:2). TV2, 2013. https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=6&search=titel:%20Bandekrigerne%20-%20en%20insider%20%C3%A5bner%20op&orderby=title&SearchID=5f08e98f-616a-489d-99c5-38f2e910520f&index=1 (10 ns.)
- https://dkr.dk/ungdomskriminalitet/bander/bander-i-tal  (3 ns.)
- Politiske partiers retspolitik: https://www.socialdemokratiet.dk/det-vil-vi/retspolitik/, https://danskfolkeparti.dk/maerkesager/lov-og-orden/, https://moderaterne.dk/wp-content/uploads/2024/02/Moderaterne_PolitikProgram.pdf , https://elevernes.enhedslisten.dk/retspolitik/ (5 ns.)
- Pressemeddelelse fra Justitsministeriet: https://www.justitsministeriet.dk/pressemeddelelse/justitsministeren-vil-give-myndighederne-bedre-muligheder-for-at-slaa-ned-paa-forbudte-bander/ (2 ns.)

Sider i alt: 70 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Forløb#4 Politik og demokrati

Forløbet klæder eleverne på til at kunne indgå som myndige demokratiske borger gennem læren om nedenstående begreber:

Ideologi
Liberalisme
Socialisme
Konservatisme
Blå blok
Rød blok
Fordelingspolitik
Værdipolitik
Det politiske kompas
SVM-regeringen
Kvantitativ metode
Kvalitativ metode
Grundloven
Rettigheder
Magtens tredeling
Lovgivende magt
Udøvende magt
Dømmende magt
Valgret
Valgbarhed
Parlamentarisme
Mistillidsvotum
Dronningerunde
Vote seeking
Office seeking
Policy seeking
Statsborgerskab
Medborger
Modborger
Indfødsretsprøve
Anerkendelse i den private sfære
Anerkendelse i den retslige sfære
Anerkendelse i den solidariske sfære

Væsentlige arbejdsformer:
Klassedialog, tavleundervisning, pararbejde, gruppearbejde, debat, undersøgelsesbaseret arbejde, klasseundervisning, skriftligt arbejde, gruppefremlæggelse, matrixgruppearbejde.

Materialer:
- Jensen, Ole Hedegaard, ”Ideologier og partier”, ”Hvad er politik?” og ”Politiske ideologier, i  Samfundsfag B, Systime 2019 (10 ns.)
- Samfundsfag C, Politiske partier (30 ns.)
- Samfundsfag C, Samfundsfaglig metode (15 ns.)
- Statsministerens nytårstale 2024 (10 ns)
- Samfundsfag C, Grundloven og magtens tredeling (15 ns.)
- Luk samfundet op, 6.6: Politisk deltagelse og medborgerskab (10 ns.)
- Ærkedansker - perkerdansker, Afsnit 3.9: To teoreritiske perspektiver på integration (10 ns)
- Video: Statsborger, medborger og modborger: https://vimeo.com/539601464  (2 ns)
Video: Aydin Soei om modborgerskab: https://vimeo.com/582936793/17d76037ef?embedded=true&source=vimeo_logo&owner=33880724  (2 ns.)
- Uddannelse afgør holdning til indvandring.
- Mandag Morgen: Danskernes bekymring for indvandring er historisk stor – men færre efterlyser stramninger. 21. oktober 2019. (3 ns.)
- Meningsmåling den 22. januar 2024. (5 ns.)
- Socialdemokratiets partiprogram: "En udlændigepolitik, der samler Danmark" (5 ns)


I alt ca. 130 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Forløb#5 De pressede unge

Siden begyndelsen af 10’erne har mistrivsel blandt børn og unge taget fart. Eleverne skal finde årsager til stigningen i mistrivsel blandt unge. Her kommer eleverne blandt andet ind på acceleration, præstationspres og psykologisering.

Vigtige begreber i undervisningen:
Mistrivsel
Acceleration
Præstationspres
Psykologisering
Generation X
Generation Y
Generation Z
SoMe
Web 3.0
Netværksindivid
Digitalt indfødt
Blæksprutte
Medieret identitet
FOMO
Digitale immigranter
Face
Impression-management
Frontstage
Backstage
Deep backstage
Middle region
Forward frontstage

Materialer:
- ”I 2010 skete der noget, som fik unges mistrivsel til at stige eksplosivt”, i Politiken 3. marts 2024. (5 ns.)
- Faktalink, Børn og unges medievaner: https://faktalink.dk/born-unges-medievaner/udvikling-aktuelle-tendenser?check_logged_in=1 (2 ns.)
- DR.dk, Unge bruger timevis på mobilen: "Forældre må dæleme forstå, at det ikke er spildtid": https://www.dr.dk/nyheder/indland/unge-bruger-timevis-paa-mobilen-foraeldre-maa-daeleme-forstaa-det-ikke-er-spildtid (3 ns.)
- DR.dk, "Hårtab, angst og søvnmangel: Højt tempo i samfundet skaber øget mistrivsel blandt unge" (10 ns.)
- TV2 Dokumentar, En pressen ungdom (1:2) (10 ns)
- Matthiesen, Tobias m.fl., Fri eller fortabt? Columbus 2020: Kap. 4 + Prolog (25 ns.)

I alt ca. 50 ns.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer