Holdet 2c re (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Falkonergårdens Gymnasium og HF
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Anders Nielsen
Hold 2025 re/c (2c re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro religion
Titel 2 Kristendom
Titel 3 Buddhisme med fokus på thailandsk buddhisme
Titel 4 Islam
Titel 5 Scientology

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro religion

Vi fik introduceret religion som gymnasiefag. Vi diskuterede forskellen mellem "religion" og "religionsfaglighed". Vi begyndte at anvende fagets centrale metoder og begreber, som bliver analytiske værktøjer, når vi begynder at arbejde med de enkelte religioner.

2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

2.2. Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.

Det faglige stof i dette forløb har udgjort ca 7% af det samlede undervisningsforløb.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kristendom

Vores kristendomsforløb var delt i tre dele.

I forløbet om kristendommens formative periode fokuserede vi på de tidligste kristnes dynamiske og problematiske forhold til den jødedom, som man var brudt ud af - dvs. at man på en gang så sig som en fortsættelse af og opfyldelse af jødedommens profetier i Det Gamle Testamente, men samtidig ville skille sig ud fra denne som en selvstændig religion.
Vi anvendte vores religionsfaglige mytebegreber på NT-teksterne og kiggede på kontinuitet og brud mellem NT og GT.
Vi læste de bibeltekster, der nævnes i de relevante øvelser i grundbogen.

I anden del af vores kristendomsforløb arbejdede vi med Martin Luthers Reformation og opgør med den katolske kirke. Vi fokuserede på Luthers teologi og trak tråde op til den moderne og senmoderne danske Folkekirke. Her fokuserede vi på, i hvilken grad Luthers kristendomsforståelse kommer til udtryk i dansk kristendom. Vi arbejdede også med begrebet "afmytologisering" som et særligt udtryk for dansk folkekirkekristendom.

I sidste del af vores kristendomsforløb arbejdede vi med den kristne højrefløjs kulturkamp i USA.
Vi fokuserede på særtrækkene ved evangelikal protestantisme i USA. Her arbejdede vi også med millenialisme, kreationisme og fremgangsteologi, ligesom vi anvendte fundamentalismeteori på vores forskelligartede kildemateriale.

- se endvidere de tilknyttede dokumenter, links mm under "indhold", der alle indgår i undervisningsbeskrivelsen.

2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
- redegøre for grundlæggende sider ved kristendom, herunder dens formative, historiske og nutidige skikkelser og rolle i europæisk og dansk idéhistorie og identitetsdannelse
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

2.2. Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
- kristendom set i globalt perspektiv, med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente, enkelte andre tekster fra kristendommens historie samt nutidige tekster
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.

Det faglige stof i dette forløb har udgjort ca 39% af det samlede undervisningsforløb.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Buddhisme med fokus på thailandsk buddhisme

Et forløb om buddhismen med fokus på såvel forestillinger som praksis. Et særligt analyseredskab i dette forløb var Melford Spiro's model for de tre praksisformer i buddhismen.
Efter en introduktion til den formative, klassiske buddhisme arbejdede vi med theravadabuddhismen i Thailand. Her fokuserede vi især på, hvordan den thailandske buddhisme inkorporerer troen på ånder og spøgelser i sin praksis. Et særligt fokuspunkt var også munkenes rolle i det thailandske religiøse liv.
Vi afsluttede forløbet med at se Paween Purijitpanyas "Buddha Data" (2024), en thailandsk science fiction film, der diskuterer apotropæisk buddhisme, karma og AI i et fremtidigt Bangkok.

- se endvidere de tilknyttede dokumenter, links mm under "indhold", der alle indgår i undervisningsbeskrivelsen.

2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
- redegøre for væsentlige sider af yderligere én større, nulevende religion med en længere historie og global betydning og udbredelse
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

2.2. Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
- væsentlige sider af en anden af de større, nulevende religioner med en længere historie og global betydning og udbredelse. I arbejdet skal indgå både tekster fra religionens historie samt nutidige tekster
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.

Det faglige stof i dette forløb har udgjort ca 20% af det samlede undervisningsforløb.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Islam

Vi har arbejdet med at fortolke islams mangfoldighed.
Vi arbejdede først med islams formative periode, forstået som muslimernes ”hellige tid”. I forløbet om nutidig islam har vi analyseret pilgrimsfærden til Mekka.
Vi fokuserede derefter på islam og muslimer i Danmark, hvor vi især anvendte religionssociologiske tilgange til at forstå de forskellige fortolkninger af islam.
Vi læste uddrag af "Dansk Muslimsk Manifest" (2021).
Vi afsluttede forløbet med en ekskursion til Dansk-Islamisk Center på Frederiksberg. Her fik vi en introduktion til moskeen og mulighed for at stille spørgsmål til Kasper Mathiesen, dansk konvertit og medforfatter til "Dansk Muslimsk Manifest".

- se endvidere de tilknyttede dokumenter, links mm under "indhold", der alle indgår i undervisningsbeskrivelsen.

2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
- redegøre for væsentlige sider ved islam, herunder formative og nutidige skikkelser
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

2.2. Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
- islam set i globalt perspektiv med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Koranen og hadithsamlinger samt nutidige tekster
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.

Det faglige stof i dette forløb har udgjort ca 23% af det samlede undervisningsforløb.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Scientology

Vi har arbejdet med Scientologys selvforståelse, religiøse forestillinger og praksis. Vi har arbejdet med kildetekster og videoklip, som vi har analyseret ved hjælp af vores allerede tilegnede religionsfaglige begreber. Endelig har vi kigget religionssociologisk på Scientology som minoritetsreligion i forhold til det omgivende samfund. Her har vi arbejdet ud fra definitioner og kendetegn ved nye religiøse bevægelser, kult og sekt.

Materialer:
R. Dybdal m.fl.: "Senmoderne religiøsitet i Danmark", Systime 2008, s.52-64ø + kilde 12 (s. 69) og 18 (s. 84-85)

- se endvidere de tilknyttede dokumenter, links mm under "indhold", der alle indgår i undervisningsbeskrivelsen.

2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
- redegøre for væsentlige sider af yderligere én valgfri religion eller et veldefineret religionsfagligt emne
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

2.2. Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
- væsentlige sider af yderligere én valgfri religion, et veldefineret religionsfagligt emne eller en religionsvidenskabelig teori
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.

Det faglige stof i dette forløb har udgjort ca 11% af det samlede undervisningsforløb.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer