Holdet 3s HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Campus Bornholm
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Henrik Anders Kofoed Svendsen, Michael Meichsner
Hold 2023 HI/s (1s HI, 2s HI, 3s HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til historiefaget
Titel 2 Romerriget
Titel 3 Mellemkrigstiden og 2.vk (DHO om besættelsestiden)
Titel 4 Europæisk, især dansk middelalder og vikingetid
Titel 5 Opdagelsesrejsernes tidsalder
Titel 6 Imperialisme i Afrika
Titel 7 1 verdenskrig
Titel 8 Mellemkrigstiden og 2. verdenskrig
Titel 9 Kold krig
Titel 10 Vietnam

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til historiefaget

Kort introduktion til historiefaget med fokus på centrale begreber og spørgsmål:
Hvad er historie?
Hvorfor skal vi have historie?
Forskel mellem kilder og fremstillinger
Hvad betyder historiebevidsthed?

Kilder:
Det Sthyrske cirkulære: om undervisningsplaner for de offentlige folkeskoler, 6. april 1900, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/cirkulaere-om-undervisningsplaner-for-de-offentlige-folkeskoler-sthyrske-cirkulaere-6-april-1900/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Romerriget

FORMÅL OG BESKRIVELSE:
Forløbets formål er at skabe kendskab til centrale historiske udviklingslinjer i Romerriget fra grundlæggelsen af Rom til Romerrigets undergang i 476. Der har været et overbliksmodul med fokus på den periodiske inddeling i kongedømme, republik og kejserdømme, men særlig vægt har ligget på Republikkens storhedstid, dens undergang og overgangen til kejserdømmet.
Tematisk har undervisningen drejet sig om det republikanske system og dets arv, clientela-systemet, forfaldet og magtkampene i kejsertiden, det udvidede familiebegreb i den romerske 'familia' samt slavesystemet.
Endvidere er eleverne blevet præsenteret for og har arbejdet med forskellige imperieteorier, herunder Lenins økonomisk funderede imperieteori og Joseph Schumpeters magtbaserede imperieteori - i tilgift har eleverne forholdt sig til Kennedys teori om "imperial overstretch"
Afslutningsvis har der blevet arbejdet med Romerrigets undergang med udgangspunkt i kilder og forskellige teorier om imperiers fald.

FAGLIGE MÅL:
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

KERNESTOF:
- Antikken

LITTERATUR:
Kristian Jepsen Steg: På sporet af Romerriget
Fibiger Bang et al: Imperier  - fra fortid til nutid, Columbus 2017 (s. 9-20)
Dokumentar: Det gamle rom - Supermagten, Storbritannien, 2011, https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=2&page=3&pageSize=50&search=Supermagten&orderby=title&SearchID=274a6610-52de-43d5-9457-61c11094a2c6&index=3

KILDER:
Polybius: Om den romerske statsforfatning
Polybios: Om de puniske krige
Livius: Om de puniske krige
Quintus Tullius Cicero: Brev til broderen Marcus
Augustus: Res Gestae
Tacitus: Vurdering af Augustus' styre
- ovenstående kilder finde i bogen "På sporet af Romerriget"

Flavius Josefus: Om jødiske krigsfanger
Seneca: En gladiatorforestilling
Michael Rostovtzeff: Roms historie (1926)
Erling Bjøl og Leo Hjortsø: Om Romerrigets fald (uddrag fra Politikens verdenshistorie, bind 5) (1983)


Anslået antal sider, jfr. læreplan: 60
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 3 Mellemkrigstiden og 2.vk (DHO om besættelsestiden)

DETTE OMRÅDE (3) ER LÆST AF ANDEN LÆRER (SOM HAVDE KLASSEN I 1G) OG SLÅET SAMMEN MED OMRÅDE (8) MED SAMME TITEL.


FAGLIGE MÅL:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

KERNESTOFF:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer

LITTERATUR:
- Clemann Rasmussen, Martin / Larsen, Thomas P. / Juel Lavtsen, Ulrik: Danmarks Historie. Det 20 og 21. århundrede. Kapitel 4 – besættelsestiden. Lindhardt og Ringhof 2014, s. 60-80
- Olesen, Niels Wium: Krig i Europa og Danmarks besættelse, i: Danmark under besættelsen, systime 2024
- Olesen, Niels Wium: Samarbejdspolitikken, i: Danmark under besættelsen, systime 2024
- Olesen, Niels Wium: Hverdagen under tysk besættels, systime 2024
- 24 timer vi aldrig glemmer: 9. april 1940 - da tyskerne kom, DR2, 2010
- Min mor var tyskertøs, afsnit 1, DR, 2016

- I forløb indgik et besøg på Bornholms Museum

KILDER:
- Regeringens og Kongens Proklamationer, 9. april 1940
- Statsministeriets Cirkulære til Pressen om Begrænsninger i Pressefriheden, 6. maj 1940
- Udtalelse fremsat af Udenrigsministeren (Scavenius) og tiltraadt af den samlede Regering, 8. juli 1940
- Statsminister Buhls tale i radioen, 2. september 1942 ("stikkertalen")
- Christmas Møllers opfordring til sabotage, radiotale, 6. september 1942
- Hartvig Frisch, Kritik af stikkerlikvideringerne (1945)
- Warring, Anette. Tyskerpiger. Under besættelse og retsopgør. Gyldendal. 2017, s. 64-67


Anslået antal sider: 45
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Europæisk, især dansk middelalder og vikingetid

Middelalder.
Med udgangspunkt i kort oversigtslæsning om Europas udvikling efter år 500, er der lagt særlig vægt på udviklingen i Norden i perioden ca. 800-1100 (Vikingetid) og Danmarks tilblivelse.

Overgang til renæssance (både i Europa og Danmark) berøres afslutningsvis kort - herunder reformationen i Danmark.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Opdagelsesrejsernes tidsalder

Opdagelsesrejsernes tidsalder

Området har haft to spor - det traditionelle med fokus på Europæernes generelle 'udlængsel' i den tidlige renæssance og forsøgene på at fine søveje til det Asiatiske område. (hvornår, hvorfor og hvordan!). Denne del har afslutningsvis også haft fokus på kulturmødet mellem europæerne og den oprindelige befolkning i syd- og Mellemamerika .

Området har også haft en del der har haft fokus på de danske kolonier (eksemplificeret ved de Vestindiske øer), hvor det dels har handlet om hvorfor, hvornår og hvordan, men også her med betydelig fokus på kulturmødet mellem danserne og de afrikanske slaver de bragte til øerne. Der er kort arbejde med vores ansvar for og håndtering af vores koloniale fortid.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Imperialisme i Afrika

Imperialisme i Afrika
I dette (ret lille) forløb, har udgangspunktet selvfølgelig været hvorfor og hvordan, Afrika i løbet af få år blev til Europæiske kolonier. Der er - selvfølgelig - arbejdet med imperialisme begrebet - før og nu.

Der har været hovedvægt på Storbritanniens imperialisme (Cecil Rhodes) og hvordan de styrede deres Afrikanske kolonier.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 1 verdenskrig

Første Verdenskrig
Fokus har været på optakten og afslutningen. Kun kort om selve krigens forløb.

Eleverne har både i projektarbejde og klasseundervisningen arbejdet med at få det nuancerede syn på baggrunden for krigens udbrud og ditto om hvorfor den slutter som den gør og de konsekvenser det får i de følgende årtier (sidstnævnte er selvfølgelig endnu grundigere bearbejdet i forløbet 'mellemkrigstiden og 2.vk)

Den gode (nyeste) filmatisering af 'Intet nyt fravestfronten' har fungeret som en god repetition af forløbet!
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Mellemkrigstiden og 2. verdenskrig

DETTE FORLØB ER SÅET SAMMEN MED FORLØB 3 (SAMMEN NAVN) - SE FORLØB 3 FOR DETALJER!

Mellemkrigstiden og 2.vk
Området tager selvfølgelig fat fra Versaillestraktaten og Weimarrepublikken og har fokus på

- Nazismens idelogi
- Hitlers vej til magten
- antisemitisme og holocaust

Arbejdet med Holocaust, er kort udvidet til folkemord generelt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kold krig

Kold krig
Hovedvægten har været på perioden 1945-1975, som er behandlet grundigt, mens perioden 1975- 1990 kun er ret overfladisk berørt.
- Europas deling
- Jerntæppet / Berlinmuren  
- stedfortræderkrige

Der har været et internationalt perspektiv, og kun ret begrænset fokus på Danmark i de kolde krig.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Vietnam

Vietnam konflikten
Et kort forløb, som bygger videre fra og trækker på kold krigs forløbet.
Der er fokus på perioden 1945 til 1968. Der er læst generelt om afkolonisering, især om Frankrigs rolle forstås. Frankrigs deroute i Indokina og USAs voksende engagement frem til kulminationen i ca. 1968 (Tet offensiven). Kort om den stigende opinion i USA mod krigen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer