Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Middelfart Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Naturgeografi C
|
|
Lærer(e)
|
Charlotte Skov
|
|
Hold
|
2024 ng/2b (2b ng)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
1 Kort om bæredygtighed
Intro til faget Naturgeografi C - en blanding af universitetsfagene geografi og geologi, med fokus på Jordens terrænformer, processer og materialer samt de udfordringer og muligheder, de giver mennesket. Særligt interessant er "ændringer af Jordens overflade i tid og rum på forskellige skalaer".
Navigation på planeten Jorden er mulig vha. et koordinatsystem med længde- og breddegrader. Højden over havet er også vigtig at kende.
Geografernes vigtigste værktøj er kortet. Det skal forsynes med nordpil, målestoksforhold (skala) og symbolforklaring for at have værdi.
Geografiske Informations Systemer (GIS) gør det muligt grafisk at overskue store mængder af data (en samkøring af flere kort og/eller tabeller og fotos), som fx kendt fra Google Maps og Google Earth Pro.
En orienteringsløbsøvelse med kort og kompas i lokalområdet illustrerede vigtigheden af præcise kort og kompasretninger for at kunne finde vej.
Som optakt til Klimafolkemødet i Middelfart 2024 undersøgtes lokaliteten Røjle Klint 10 km NØ for Middelfart. Her vidner lag fra de tre seneste istider om, at klimaet i Danmark har været meget koldere end i dag, og at klimaet har ændret sig flere gange gennem de sidste 400.000 år. Klinten er fredet, så den naturlige dynamik (erosion, transport og aflejring) kan iagttages langs kysten. På Klimafolkemødet i Middelfart (d. 29-30/8 2024) var der fokus på klimaforandringer og bæredygtighed. Vi studerede definitionen af de tre slags bæredygtighed samt FN's 17 verdensmål for 2030.
I grupper afleveredes en video, som bandt ledeblokke og det geologiske kredsløb fra Røjle Klints klimaarkiv sammen med eksempler på bæredygtige tiltag på Klimafolkemødet.
Forløbet blev afsluttet af en skriftlig prøve.
Praktisk arbejde:
Orienteringsløb
Ekskursion til Røjle Klint og feltarbejde på stranden (bjergarter)
Vi igangsatte øvelsen "Chiliplantens livscyklus" for at lære om fødevareproduktion og carbonkredsløbet. Øvelsen afsluttes i foråret.
Vi påbegyndte oplægsserien Aktuel Geografi. Hver elev holdt et kort oplæg om et aktuelt emne indenfor naturgeografi et selvvalgt sted på Jorden (ppt filer ligger i holdmappen på drev). Formålet var dels at træne kritisk informationssøgning i nyhedsmedierne, dels at træne mundtlighed i faget, hvis eksamensform er en mundtlig prøve. Oplæggene er ikke pensum, men eleverne forventes at kunne perspektivere til nogle af emnerne/stederne.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Røjle Klint og Klimafolkemødet
|
19-09-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
2 Klima og fødevarer
Jordens form, hældning og rotation samt position i forhold til Solen har betydning for klimaet, der påvirker menneskets mulighed for at dyrke planteafgrøder og holde husdyr - dvs. skaffe mad på bordet.
I dette forløb arbejdede vi med:
Klimazoner, plantebælter
Dannelse af termiske lavtryk pga. opvarmning
Dannelse af termiske højtryk pga. afkøling
Det globale vindsystem med fokus på Hadley-cellen
Coriolis-effekten => passatvinde (NØ og SØ)
De fire årstider, sommer- og vintersolhverv, forårs- og efterårsjævndøgn
Jordens aksehældning - tellurium (model af Jorden der drejer om sin egen akse, mens den bevæger sig rundt om Solen)
Solen står i zenit, dvs. Solen står lodret over et punkt på Jorden (skinner på jordoverfladen i en 90 graders vinkel)
Krebsens og Stenbukkens Vendekreds
Den Intertropiske Konvergenszone (ITK-zonen)
Vind: blæser fra højtryk mod lavtryk (afbøjes af Coriolis-effekten)
Sø- og landbrise
Monsun (årstidsbestemt vind - kan medføre voldsom nedbør)
Hjemmesider:
https://lex.dk/højtryk_-_lufttryk
https://www.nzaviator.co.nz/aviation-videos/v/the-coriolis-effect-explained
https://lex.dk/monsun
"Inter Tropical Convergence Zone (ITCZ) | Full Explanation", URL: https://www.youtube.com/watch?v=ZQSzzh0gX0Q&t=628s (13 min, indisk-engelsk tale)
Miniprojekt: tørke og sult på Afrikas Horn (landene: Etiopien, Eritrea, Djibouti og Somalia)
Praktisk arbejde:
Tegneøvelse: carbonkredsløbet med udgangspunkt i bananchips
Øvelse med konvektionskammer
Måling af strålingsbalancen lokalt (journaløvelse)
Demo af årstider: Tellurium (model af Solen, Jorden og Månen)
"Coriolis-effekt": elever i armkrog går på linje rundt om centralt punkt
Se også øvelsen: Opvarmning og afkøling af jord (sand) og vand (i forløb 3)
Undervejs i forløbet blev der afholdt elevsamtaler.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Den aktuelle strålingsbalance
|
18-11-2024
|
|
Miniprojekt om Afrikas Horn
|
30-12-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
3 Vand og jord
Vi lærte om, hvad jord er, og om istidernes betydning for jorden i Danmark. Vi snakkede om de to hovedtyper af jord (brunjord og podsol) i Danmark i forhold til landbrug og grundvand. Kornstørrelse: ler, silt, sand, grus, sten, blokke.
Vi lærte lidt om molekylet vand og dets tre tilstandsformer (gas, flydende, fast stof). Vi gennemgik vandets kredsløb (alle tre!) samt vandbalanceligningen samt lærte om forurening og udnyttelse af grundvand.
Øvelser:
Opvarmning og afkøling af vand (hav) og sand (land) samt kobling til sø- og landbrise
Fotos af dele af vandets kredsløb
Relativ luftfugtighed bestemt vha. psykrometer
Porøsitet i strandsand
Permeabilitet i brunjord og podsol
Ekskursioner:
Klimasøen - LAR (Lokal Afledning af Regnvand) løsning på gymnasiets areal ved p-pladsen
"Vandets Vej" i Middelfart: inkl. tre af de fire kvarterer i KlimaByen samt Vandvejen (Søndergade)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Opvarmning og afkøling af vand og sand
|
07-01-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
4 Pladetektonik og naturkatastrofer
I dette forløb var der fokus på:
Planeten Jordens alder og opbygning. Alfred Wegeners kontinentaldriftsteori. Teorien om pladetektonik. Tektoniske litosfæreplader: kontinentplader og oceanbundsplader. Konvektionsstrømme. Pladegrænser: konstruktive, destruktive og bevarende. Vulkaner (skjoldvulkaner, stratovulkaner, hotspot vulkaner m.fl.). Jordskælv: detektion og forebyggelse. Naturkatastrofer knyttet til geologiske kræfter. Fordele og ulemper ved den dynamiske Jord.
Forløbet blev afsluttet af en skriftlig prøve.
Dokumentarfilm: Vulkaner (Klodens Kræfter) 50 min, CFU
Praktisk arbejde:
Medbring og fortæl om en speciel sten
Højdeprofil af Den Midtatlantiske Højderyg i Google Earth Pro
Bestemmelse af bjergarters densitet (journaløvelse)
Demo: magmatiske bjergarter og udbrudsprodukter
P- og S-bølger med en Slinky-fjeder (journaløvelse)
Beregning af epicenter og Richtertal for et jordskælv
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Bjergarters densitet
|
18-03-2025
|
|
Bjergarters densitet, genaflevering
|
23-03-2025
|
|
P- og S-bølger med Slinky-fjeder
|
27-03-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
5 Energi og teknologi
Forløbet blev indledt med at genopfriske begreber fra fysik-undervisningen i 1.g. Herefter holdt eleverne i grupper oplæg om 7 forskellige energikilder - hver elev er kun ansvarlig i detaljer for sin egen gruppes energikilde, men forventes at have generel viden om de andre energikilder. (Alle ppt-filer ligger i holdmappen på drev.) Der blev skelnet mellem tre energiformer: grøn/vedvarende energi, sort/fossil energi og atomenergi, og energikildernes fordele såvel som ulemper blev belyst.
Opsamling på chiliplantekonkurrencen og kobling til carbonkredsløbet (og fødevareproduktion).
Praktisk arbejde:
Dyrkning af chiliplanter (carbonkredsløbet)
(Der var ikke tid til at lave forsøget med solfanger.)
Forløbet blev afbrudt af uforudsete omstændigheder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Energikilder miniprojekt
|
28-04-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
6 Repetition og eksamen
De sidste to moduler er afsat til repetition og information om, hvordan en evt. mundtlig eksamen vil foregå.
Elever, som har valgt at hæve faget til B-niveau, bør også repetere stoffet for at få overblik over hvert forløb, og hvordan forløbene hænger sammen på tværs.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/141/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d66350195844",
"T": "/lectio/141/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d66350195844",
"H": "/lectio/141/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d66350195844"
}