Holdet 2023 Sa/c - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Rosborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Peter Hjulmand Veddum
Hold 2023 Sa/c (1c Sa, 2c Sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ulighed - Grundforløb
Titel 2 SOME - identitetsdannelse på internettet
Titel 3 Partihoppere og partishoppere
Titel 4 velfærd og økonomi
Titel 5 Fra global klimapolitik til individuel handling
Titel 6 Det amerikanske valg
Titel 7 Ligestilling på arbejdsmarkedet
Titel 8 Integration i Danmark
Titel 9 Kriminalitet og straf - Bander
Titel 10 Opsamling af forløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ulighed - Grundforløb

Forløbsoversigt
Er ulighed et problem i Danmark?
Mål: at introducere eleverne for fagets hovedområder gennem arbejde med et aktuelt samfundsfagligt tema. Kernestoffet introduceres og kan med fordel uddybes i senere forløb i studieretningsklasserne.
2.1. Faglige mål
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
2.2. Kernestof
Sociologi:
- identitetsdannelse og socialisering sociale og kulturelle forskelle.
Politik
- politiske partier i Danmark og (introduktion til politiske ideologier)
Økonomi
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
Metode
- kvantitativ og kvalitativ metode.

Eleverne skal kunne:
1.Gøre rede for begrebet social ulighed, samt begreberne social arv og social mobilitet, samt anvende begreberne på cases, tekster og talmateriale.
2.Gøre rede for begrebet “ny ulighed” og inddrage Pierre Bourdieus begreber om felt, habitus og kapital i undersøgelser med inddragelse af forskelligartet materiale.
3.Gøre rede for kønsrelateret ulighed på arbejdsmarkedet, samt det kønsopdelte arbejdsmarked dvs. vertikal og horisontal kønsarbejdsdeling.
4.Gøre rede for de klassiske, politiske ideologier liberalisme og socialisme og anvende dem i undersøgelser af ulighed.
5.Gøre rede for den fordelings- og værdipolitiske akse herunder nationalkonservatisme og kulturradikalisme (værdipolitik)
6.Gøre rede for de samfundsvidenskabelige metoder kvalitativ og kvantitativ metode, anvende dem på udleveret materiale, samt diskutere hvilke indsigter man kan få ved deres anvendelse.
7.Diskutere fordele og ulemper ved at anvende kvalitative og kvantitative metoder i samfundsfag.
8.Gøre rede for den universelle velfærdsmodel, samt for den selektive/kontinentale og residuale model
9.Gøre rede for hvilke udfordringer den universelle velfærdsstatsmodel står overfor (“klemmer”)
10.Anvende ovenstående begreber i undersøgelser af cases, tekster og tabelmateriale.
Link til mapper
https://drive.google.com/drive/u/1/folders/1NU-cVLOrZTor3xhUdg8QXQzXnqPRaOwn
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 SOME - identitetsdannelse på internettet

I dette forløb fokuseres på grundlæggende sociologi i forbindelse med identitetsdannelse og socialisering i det senmoderne samfund. Specielt socialiseringen igennem de sociale medier vil være et omdrejningspunkt i forløbet, hvor vi skal se på mediet som arena for identitetsdannelse i 2020’ene. Undervejs vil vi definere det senmoderne samfund, samt hvordan familien og socialisering er under forandring – begge dele har en betydning for hvordan et barns opvækst er.
Social kontrol, normdannelse kan beskrives som centrale elementer, der er under opbrud i det senmoderne samfund. Dette skaber en ny social kontrol og nye normer dannes via andre arenaer, end vi ser i det moderne samfund. Dermed er der en kontrast mellem generationer (digital dannelse)
Vi vil se nærmere på de muligheder og begrænsninger de sociale medier skaber for individet og hvordan disse medier igennem socialisering er med til at skabe et behov for selviscenesættelse
Slutteligt har eleverne arbejdet med et mindre projekt, hvor de ud fra.

Fokus i forløbet:
Grundlæggende sociologi- socialisering, identitetsdannelse, samfundstyper (traditionsbundet, moderne og senmoderne samfund), normer, værdier, Mead
Senmoderne teoretikere: Thomas Ziehe, Anthony Giddens
Goffman Frontstage/backstage - Meyrowitz middle region
Sociale mediers indflydelse på socialiseringen.
Omfanget af sociale medier
Shitstorms, FOMO, netværksindividet, digitale individ,
Sherry Turkles "tager teknologien magten over os
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Partihoppere og partishoppere

Forløbet er her todelt. Til at starte med er fokus på partiernes opståen og udvikling over tid, herefter fokus på de tre ideologier: liberalisme, konservatisme og socialisme, samt deres moderne variationer.
Derefter skal ideologierne knyttes til de danske partier, gennem en introduktion til partipolitikken i Danmark og dermed også en introduktion til sondringen mellem fordelings- og værdipolitik.
Herefter indeholder forløbet et større valgprojekt, med rollespil om en valgkamp og valgdebat.
Del to handler et fokus på valget i 2022 og de ændringer, dette valg medførte i det politiske landskab. Her ser vi på partiernes adfærd såvel de markante vælgervandringer, der finder sted i valget 2022 og frem til 2024. Vi diskutere med udgangspunkt i vælgeradsteorier hvor vælgerne vandre hen.

Politiske ideologier
Partier i DK - historie, politisk ståsted
Skillelinjer (fordelingspolitik og værdipolitik)
Partiadfærd (Anothony Downs (parti og vælgeradfærd) samt Molins model)
Klasseparti- catch all parti
Kernevælger, marginalvælger
Issuevoters - nærhedsmodel og retningsbetemt model
Vælgernes adfærd - Michigan Modellen - langtidsfaktorer og kortidsfaktorer
Undersøgt valget i 2022 - vælgervandringer
Undersøgt partiskift årsag til dette
Demokratiforståelse/demokratiformer og om partiskift er et demokratisk problem.




Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 velfærd og økonomi

VELFÆRD OG ØKONOMI
I dette forløb ser vi på dansk økonomi og velfærden.
Dansk økonomi har været presset af globale kriser og der sammen med en bund solid økonomi har været med til en høj inflation, der kan påvirke vores økonomi og velfærd.  Vi har foruden haft set på de udfordringer, der er i det danske arbejdsmarked, hvor det er særligt "motoren" - det danske arbejdsmarked og udgifterne til velfærden, der er omdrejningspunktet for politikernes diskussioner om hvordan fremtiden velfærd skal se ud.
I forløbet så vi på:
Behovspyramiden, udbud/efterspørgsel, konjunkturudsving, økonomisk kredsløb, økonomisk politik (fokus på finanspolitik og struktur politik, men centralbankens økonomiske politik (pengepolitik) præsenteres også),finansloven og finanspolitik (kortsigtet) og strukturpolitik (langsigtet, kontraktive/ekspansive "værktøjer", Velfærdsmodeller, velfærdsudfordringer (interne og eksterne), løsninger (empowernment, privatisering, udlicitering) , konkurrencestaten, sammenhængskraft,  politiske syn på velfærd,
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Fra global klimapolitik til individuel handling

Forløbet er optakt til klimadag hvor eleverne skal arbejde innovativt med miniprojekt om tiltag vi alle kan gøre for at ændre klimaudfordringerne på individplan.
For at forstå sammenhænget i klimapolitik har vi har haft fokus på hvordan klimapolitik udføres på forskellige niveauer.
Fokus i forløbet:
FN opbygning (multilateral- IGO)  - Her er det landenes samarbejde på globalt plan - Parisaftale
EU opbygning - beslutningsproces, forordring og direktiv, Institutioner, lovgivningsproces og EU's klimamål.
National plan (partiernes holdninger) Klimalov- lovgivningsproces Grøn trepartsaftale, der bygger på de regionale og globale aftaler. (Interesseorganisationer, lobbyisme, Folketing)
Endeligt har vi haft fokus på individplan (klimaadfærd) - her er fokus struktur/aktør perspektiv
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Det amerikanske valg

I dette forløb undersøger vi det amerikanske valgs mærkesager og valgkamp. Hvem er kandidaterne og hvem er vælgerne, samt hvordan udføres valgkampen.  Vi diskutere hvilken betydning den stigende polarisering har for det amerikanske demokrati.

Fokus i forløbet:
Det amerikanske politiske system (checks-balances), lovgivningsproces, Magtens tredeling,  Kongressen, præsidentens rolle.
Partiernes kandidater og mærkesager, samt det amerikanske valgsystem. Hvordan italesættes partierne politik. Svingstater og sikre stater.
Hvem er vælgerne og hvorfor stemme amerikanere som de gør? (Michiganmodellen, issue-voters, down-model)
Er det amerikanske demokrati i forfald? (polarisering postfaktuelle demokrati, fake news, negativ campaigning)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Ligestilling på arbejdsmarkedet

I dette forløb har vi fokus på køn og ligestilling - med særligt fokus på arbejdsmarkedet
Først i forløbet ser vi på grundlæggende sociologiske forklaringer på hvorfor der er forskel på drenge og piger. Herunder rollerne i familien og kønsmæssige uddannelsesforskelle.
Endvidere ser vi på hvilken betydning uddannelsen har for hvilke erhverv mænd/kvinder har (horisontal fordeling) endvidere ser vi på den vertikale fordeling af arbejdsmarkedet

Efter teoretiske syn på køn og ligestilling, samt begrebet feminisme i en historisk kontekst. undersøgte vi og diskuterede kvinders position på det danske arbejdsmarked.

Endvidere skal vi se på de politiske holdninger og hvordan man kan sikre ligestilling, særligt på arbejdsmarkedet.

Eleverne har desuden arbejdet innovativ ved at skulle undersøge syn på sammensætningen af bestyrelser (her skulle selvvalgt materialer fra VIVE, DI, DA AE indgå)


Sociologi og kønnet
-Aktør/struktur
- primær og sekundær socialisering (normer, værdier, sanktioner, social kontrol, funktionalisme, social institution, kernefamilie, kønsneutral)
- Uddannelsesforskelle og køn (samt Bourdieu)
- taber mænd og elitekvinder (ufaglærte og lang videregående udd.)

Teorier:
-Biologisk determinisme, socialkonstruktivisme, patriarkatet, diskurser

Arbejdsmarkedet
- Horisontal og vertikal kønsarbejdsfordeling
- Forskelle i uddannelsesvalg og karriere (kvindefag og mandefag)
- ledelse, glasloft, glasrulletrappe, Rip-Rap-Rup effekt
- Struktur/aktørperspektiv
- kvoter, lovgivning, positiv særbehandling og begrænsninger
- løngab, barsel
- Indkomstforskelle og årsager bagved

Politik:
-EUs betydning for dansk lovgivning
- hård og blød kønskvotering
- kønsneutral politikker
- formel/reel lighed
- Lighedsbegreber
- Ideologiske syn på køn og ligestilling
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Integration i Danmark

I dette forløb ser vi på hvordan vi i Danmark møder nye kulturer i vores land. Vi undersøger hvem de nye danskere (indvandrere) er, hvor de kommer fra og hvorfor de er kommet til Danmark.
Herefter undersøger vi også hvilke udfordringer, der er, med vores indvandrere (om disse er kulturbestemte og/eller socio-økonomiske). Vi undersøgte mulige årsager til udfordringer i ghettoer i Danmark, samt udfordringer ift. arbejdstilknytning
Undervejs i forløbet arbejdede vi med grønlænderes udfordringer i Rigsfællesskabet - her introduceres Anderkendelsesteorien.
Slutteligt diskutere vi hvad politikerne mener, man bør gøre for at imødekomme nogen af de udfordringer, der er hos vores minoriteter. Partiernes holdninger til integration undersøges og diskuteres hvad dette har af betydning for integrationen i DK. I diskussionen har vi talt om hvordan anderkendelse er vigtigt for at skabe medborgere i et samfund, såvel at man som borger har pligt til at yde sit til samfundet og indordne sig majoritetssamfundet.
Vi kom kort ind på EU's betydning for integrationspolitik (som optakt til en EU paneldebat) Her brugte vi viden om EUs lovgivningsproces og institutioner (fra tidligere forløb) - mens fokus i forløbet her var EP (partiernes syn på migration)

Centrale begreber:
push og pull faktorer, vestlige/ikke-vestlige migranter, Menapt lande,  flygtning/indvandre, segregation, pluralistisk integration, assimilation, identiteter (kreolsk, bindestregsidentitet og ren identitet), identitetsvalg, forestillede fællesskaber, nationalitet, kulturens betydning for migranter, Anderkendelse, kontaktteori, Berrys integrationsmodel, social kontrol, etnocentrisme, stereotyper, fordomme,  socio-økonomisk baggrundes betydning for integration, ghettoplaner, værdipolitik, stram/lempelig integrationspolitik,



Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kriminalitet og straf - Bander

I dette forløb har vi redegjort for hvad kriminalitet er, samt undersøgt hvilke former for kriminalitet der fylder mest, samt hvem de kriminelle er.
Vi har i den forbindelse redegjort for årsager til at man begår kriminalitet (SNAP) - herftil så vi en dokumentar om "Når teenagere kommer på afveje"
Herefter har vi arbejdet med bander, hvor eleverne undersøgte hvad bander er og banders kriminalitets form og hvor banderne holder til.
I forbindelse med bandekriminalitet har vi redegjort for teorier, der kan være med til at forklare hvorfor man søger ud i denne form for kriminalitet.
Fokus var på hvordan vi straffer i Danmark. Her så vi "Dommer for en dag" og diskuterede om straf skal tage udgangspunkt i "den retfærdige eller nyttige straf. Recidivitet beskrives som et problem ift. vores strafs system og vi undersøgte hvordan man kan forebygge og hjælpe folk ud af bandekriminalitet. Slutteligt har arbejdet med bandepakker i Danmark og inddraget politiske syn (partierne A,B, C, F, I, V, O)  på straf og bandekriminalitet som helhed.
Fokus:
Omfang af kriminalitet (hvem, hvad) - mørketal
Socialisering, social kontrol, social arv, senmodernitet
SNAP-modellen særligt fokus på motivation og kulturfaktorer (Sutherland, Merton, Hirishi)
Maffesoli teori om neo-stammer
Goffman - stigmatisering - hvilken betydning har det ift. kriminalitet
Straffens betydning - retfærdig/nyttige straf/overvågning
Recidivitet
Retspolitik (forebygge/straffe) - hvem mener hvad (politiske holdninger)
EXIT og Forebyggelse
Supplerende materiale:
"Når teenagere kommer på afveje" bedre kendt som Dunedin-underøsgelsen Kan hentes på CFU.dk
Dommer for en dag  "simpel vold" (DR) - kan hentes på CFU.dk
Forbrydelse eller dobbeltstraf "Debatten" (DR) - kan hentes på CFU.dk
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer