Holdet 2024 re/3y - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Risskov Gymnasium
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Gitte Ahrensbach, Poul Eriksen
Hold 2024 re/3y (3y re)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion: Religion i det senmoderne
Titel 2 Islam - tradition og fornyelse
Titel 3 Kristendom
Titel 4 Etik
Titel 5 Buddhisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion: Religion i det senmoderne

Hvad er religion? - religionsfaglige begreber - religion i det senmoderne - sekulariseringsprocessen - Nietzsche: Guds død - religionsfaglige begreber i det senmoderne - danskernes tro (religionssociologisk undersøgelse) - metoder i religionsfaget: religionsfæmenologi og religionssociologi – religionssociologiske teorier: Hvorfor er man religiøs?

Som opsamling til sidst:
Troens træ, Religioner sammenlignet. Fra Jyllandsposten
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Islam - tradition og fornyelse

Hvad er islam? - den muslimske trosbekendelse - islams tilblivelse - islam indefra/udefra - IMAN: de 6 trosartikler -  Koranen og hadith om Jesus; dommedag og forudbestemmelsen - ISLAM i PRAKSIS: de fem søjler - hvad er et ritual? - ritualteorier - søjlerne: trosbekendelsen, bønnen, almissen og fasten (elevøvelse), konversion - Hajj: pilgrimsrejsen til Mekka (analyse af dokumentar) - hvad er sharia? - moderne fortolkninger i islam -  islam i Danmark - minoritetsreligion - Jan Hjärpes model: traditionalisme, modernisme, sekularisme og fundamentalisme/ islamisme - Debat i nyere tids islam: Islamisme; tørklædet; kvindelige imamer; begrebet Jihad; debatten om omskæring og Hamas (matrix)

Hvordan bliver man muslim? Fra hjemmesiden Det moderne trossamfund. Birgitte Meisner.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Kristendom

Et forløb om kristendom i historisk og nutidigt dansk perspektiv. I forløbet kommer vi ind på jødedommen som udgangspunkt for kristendommen, kristendommens formative periode og spørgsmålet om den historiske Jesus, Paulus, den historiske udvikling med Luther og reformationen og kristendommen i moderne dansk sammenhæng. Her har fokus ligget på etik og næstekærlighed.

I GT har vægten ligget på skabelsen, syndefald, pagtstanke, frelse og gudsbegreb. Vi har arbejdet ud fra den kristne grundmyte med fokus på begreberne grundlæggelsesmyte, problemmyte og løsningsmyte.
I NT har interessen samlet sig om Jesu liv og ord, fortolkningen af etik og frelse samt menneske-  og Gudssynet.

Undervejs er der blevet arbejdet med religionsfaglige begreber bla. myte, ritual, kult og lignelser. Også Van Gennep og Podemann Sørensens ritualanalysemodeller har været i brug om overgangsritualer og kultdramaer såvel som Smarts religionsdefinition med de 7 dimensioner.
Vi har været på feltarbejde i Vejlby Kirke.

Materiale:

Podcast: Biblen Leth fortalt, afsnit om Syndefaldet (obligatorisk) og Moseloven (frivilligt).

Kristendom.dk: Tidslinje: Bibelen fra begyndelsen

Kristendom.dk, Brevkassesvar: "Hvorfor gjorde Jesus de 10 bud så svære at overholde?"

Debatindlæg fra aviser om næstekærlighed

Kristendom.dk "Luther og protestantisk kristendom"

Kristeligt dagblad: Gælder buddet om næstekærlighed kun vores naboer?

Religion og Kultur-en grundbog. Heri s. 143-147, 147-152, 156-161, 169-170

Religion C, en grundbog, 3. udgave, heri s. 71-81, 311-313, 314-317

Religionsportalen: Kristendom, Mytologi om den kristne grundmyte og Joakim Skovgaards billedserie fra Viborg Domkirke, om Pauluslegenden og om kristendommens stiftere.

Kristendom. Tro og praksis. Systime, ebog: om Den gamle pagt, jødisk etik. Om den nye pagt, kristen etik, om det kristne liv rituelt set og om salmer som genre.

Peter Madsen: Menneskesønnen. En tegneserie om Jesus er læst som fælles værk.

Podcast: Rosenkjærprisen med Svend Brinkmann og Niels Malmros (om tilgivelse)

Lærernoter udleveret om etik i GT og NT
Salmebogen, fra ritualhåndbogen om gudstjenestens dramaturgi

Bibelen:

GT: 2. Mosebog, 12, 1-42 (påske) + 19-20 (De 10 bud)

NT:
Mathæus 5, 1-48, Bjergprædikenen i uddrag
Mathæus 7,12 og Lukas 6, 27-32, Den gyldne regel
Lukas 10, 25-37, Lignelsen om den barmhjertige samaritaner
Lukas 15, 11-32: Lignelsen om den fortabte søn
Markus 7, 1-23, Spørgsmålet om rent og urent
Apostlenes Gerninger 2, 1-47, Pinse
Mathæus 26, 17-29, Nadver
Mathæus 3, 13-17, Jesu dåb
Mathæus 28, 16-20, Missionsbefalingen
Paulus 1. Korintherbrev kap. 13 (om kærlighed)
Paulus' Romerbrev 5, 1-21 (om Adam og Kristus)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Etik

En introduktion til sekulær og religiøs etik.
Fokus har været på, hvad etik er; herunder en skelnen mellem religiøs etik og sekulær etik. Introduktion til pligtetik og nytteetik, som er anvendt på konkrete etiske cases og emner. Vi har arbejdet fælles med aktiv dødshjælp som case, både ud fra et sekulært og religiøst perspektiv.
Afslutningsvis har eleverne forsøgt at finde deres eget ståsted i forhold til en række etiske dilemmaer og diskuteret om de primært tænker nytte- eller pligtetisk.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Buddhisme

Forløbet er en koncentreret gennemgang af buddhismen fra grundlæggelsen i Indien ca 500 f.kr. til forskellige fremtoninger i verden i dag. Vi har haft fokus på de 3 juveler i trosbekendelsen: Buddha (buddhismens grundlægger, prins Siddharta Gautama), på Dharma (de 4 ædle sandheder om lidelse, de 5 skandhaer, den 8 ledede vej, karmaloven, samsara og livshjulet) samt på Sangha (menigheden) som den kommer til udtryk i Vesten/DK. Her har vi arbejdet med forskellen på nirvanisk, karmisk og magisk buddhisme, og om forskellen på konvertit- og immigrantbuddhisme.
Vi har afslutningvis undersøgt hvem Dalai Lama er i tilknytning til begreber om boddhisatva, tulku og lama. Og læst et kort uddrag fra hans bog "Om selvindsigt".

Materiale:
"Benarestalen"
"Buddhalegenden"
"Om jeget og personlig identitet"
"Boddhisattvaer og disciple"
Film: The Life of the Buddha, BBC
Film: Livshjulet del 1-3 fra buddhistisk hjemmeside
Buddhisme, Kristelig Dagblads tema
Hvem er Dalai Lama? Fra religion.dk
Dalai Lama uddrag fra "Selvindsigt"


Religion og kultur, 3. udg. s.59-63 Introduktion, Buddha, udvikling, hovedretninger
Religion C, 3.udgave, s. 59-63, 190-193, 196-201

Religionsportalen
"Buddhismens menneskesyn"
Dharma, buddhismens lære
"Buddhisme i Vesten"
"Buddhistiske grupper" center for samtidsreligion om buddhisme i Danmark
Videoreportage: Religiøs festival fra japansk kloster - fra Buddhisme. Introduktion og tekster. Systime
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer