Holdet 2022 24 Id12 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau Idræt B
Lærer(e) Mads Malthe Søvndal De Wit, Morten Sejer Søndergaard, Muhsin Karaman
Hold 2022 24 Id12 (3 Id12, 3 Id12ø)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ultimate og præstationsoptimering
Titel 2 Skumtennis og indlæring af komplekse bevægelser
Titel 3 Crossfit og muskeltræning
Titel 4 Idræt, samfund og identitet
Titel 5 Hip hop
Titel 6 Idrætshistorie, doping og sportswashing.

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ultimate og præstationsoptimering

Vi tager i forløbet udgangspunkt i begrebet præstationsoptimering. Eleverne arbejder teoretisk og praktisk med at udvikle tekniske, taktiske, fysiske og sociale/psykologiske færdigheder og kompetencer.

I forbindelse med sociale og psykologiske færdigheder og kompetencer lægger vi i forløbet særligt fokus på relationelle færdigheder og evnen til at indgå på et hold.

Som en del af forløbet (relateret til den fysiske del af præstationsoptimering) får eleverne kendskab til arbejds- og træningsfysiologi. Vi bruger testresultater fra tidligere elever til at konkretisere det aerobe og anaerobe energisystem, herunder  overgangen fra aerobt til anaerobt arbejde.
Endvidere får eleverne viden om, hvordan man tester i idræt, som led i præstationsoptimering.

Praktiske faglige mål:
- beherskelse af baghåndskast til makker 5-10 meter væk med god præcision.
- beherskelse af forhåndskast til makker 5-20 meter væk med rimelig præcision.
- kendskab til hammerkast og mulig aflevering til makker 5-20 meter væk.
- kunne gribe discen med pandekage- og pincet-greb
- kunne pivotere under pres og aflevere til makker
- Vise taktisk og teknisk evne til at gøre dig spilbar, herunder kunne indgå i en vertical stack.
- Vise taktisk evne til at placere sig hensigtsmæssigt i en forsvarsituation
- kunne spille efter reglerne og "spirit of the game"

Teoretiske faglige mål:
- redgøre for og anvende viden om præstationsoptimering med fokus på et ultimatehold.
- redegøre for og anvende viden om anaerob og aerob træning i forhold til præstationsoptimering af et ultimatehold, herunder kunne diskutere energiomsætning under en ultimatekamp.
- redegøre for og anvende viden om idrætspsykologiske teorier, der kan bidrage til at udvikle et ultimatehold.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Skumtennis og indlæring af komplekse bevægelser

Faglige mål og bedømmelseskriterier:

Formålet med forløbet er en grundlæggende indføring i tekniske grundelementer i tennis. Der arbejdes med boldfiksering, fodarbejde, kontrol med ketcher fladen, svingsløjfe, og kropsarbejde.  Der arbejdes med forskellige slag og sammensætninger af disse i forskellige kamplignende spil på en halv badmintonbane.  

Forløbet afsluttes med en forløbsprøve, hvor elevernes færdigheder inden for nogle isolerede øvelser testes.  

Teoretisk arbejder vi med arbejdskravsanalyse (præstationsoptimering) af en tennisspiller, med fokus på fysiske og tekniske aspekter. I forhold til det tekniske kommer vi omkring teori relateret til indlæring af komplekse bevægelser. I forhold til de fysiske krav i tennis arbejder vi med træning af både den aerobe- og anaerobe arbejdsevne.

Praktisk:

HVAD SKAL JEG KUNNE?

- Kende slagene serv, forhånd, dobbeltbaghånd og flugtninger

- Være bekendt med de grundlæggende regler i tennis

- Være bekendt med grundlæggende arbejdskrav i tennis

- Beherskelse af grundlæggende benarbejde  

- Kunne udføre og instruere i slagsekvenser hvor det er tydeligt at se hensigten med slaget/øvelsen  

- Have en taktisk forståelse af både boldens og egen placering på banen ved offensivt og defensivt spil



Teoretisk:

HVAD SKAL JEG KUNNE?

Kunne anvende viden om komplekse bevægelser og indlæring i forhold til at kunne planlægge teknisk træning af en uøvet tennisspiller  

Kunne anvende viden om træning af aerob og anaerob arbejdsevne ift at kunne planlægge fysisk træning til en tennisspiller
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Crossfit og muskeltræning

Praktisk pensum:
Squats, squat jumps, walking lunges, broad jumps, burpees, Goblet squats, walking lunges med med ball, sumo deadlift high pull, thrusters, kettlebell swings, kettlebell one arm swing, wall balls, double unders.

Teoretisk pensum:
Projekt diskusprolaps - "idræt - teori og træning" s. 16-22 om rygsøjlen og diskusprolaps.
Yubio s. 904-910 om crossfit
921-928 forskellige måder at lave WODs på
"Idræt - teori og træning s. 90-96 om muskeltræning.
"Idræt - teori og træning s. 147-148 om fitnessdoping.
Grundlæggende anatomi og viden om muskler: "Idræt - teori og træning s. 10-13, 22-26 og 28-32.

Du skal ikke kunne alle musklernes latinske navne, men forklare muskelgrupper ud fra hvor de sidder på kroppen og hvilken funktion de udfører eksempler:
Pres (overkrop) – brystmuskler, bagside af overarm, forside af skulder
Træk (overkrop) – ryggensmuskler – musklen mellem skulderbladet og den brede rygmuskel (vingerne), forside af overarmen (biceps) og bagside af skulder
Afsæt (squat) – forside af lår, baldemuskel, stabilitet skabes af lårets bagside
Træk for underkrop fx dødløft eller kettlebell swing: baldemuskel, baglåret, rygstrækkeren – den store muskel der sidder hele vejen op langs rygsøjlen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Idræt, samfund og identitet

Forløbet har været delt i to:
Den første del (3 lektioner) handlede om idrætsdeltagelse og hvordan denne har udviklet sig over tid samt forskelligheder på tværs af alder, køn, etnicitet, uddannelslængde mm.
Den anden del (6 lektioner) handlede om sundhed, med en tydelig kobling mellem idrætsdeltagelse og sundhed. Her er eleverne blevet præseneret for forskellige sundhedsdefinitioner og sundhedsopfatteser. Med udgangspunkt i dokumentaren 'Når sundt bliver sygt' er det blevet belyst, hvordan sundheden i det senmoderne samfund kan karakteriseres og problematiseres.

Centrale elementer fra forløbet:
- Idrætsdeltagelse: definitioner af idræt, sport og motion, udvikling over tid, forskel i befolkningen, idrætsdeltagelse og kapitaler (Bourdieu),
- Hvad er sundhed og hvem er de sunde?
- Kan træningen tage magten? Træningsafhængighed.
- Kropsidealer.
- Kropspositivisme.
- Overvægt
- Tykfobi (med udgangspunkt i 'Signe Molde på udebane: "Det er ikke usundt at være tyk").
- Stigmatisering af usunde
- Selviscenesættelse.
- Eliteidræt og sundhed (med udgangspunkt i dokumentaren '"fodboldens usynlige syge").

Forløbet har derudover indeholdt følgende teoretiske perspektiver:
- Et forløb om kropskultur og sundhed fortolket gennem de klassiske samfundsfaglige sociologer og sociologiske begreber.
Kernebegreber:
- Det traditionelle, moderne og senmoderne samfund.
- Anthony Giddens.
- Thomas Ziehe.
- Pierre Bourdieus feltteori.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Hip hop

Formålet med hiphop-forløbet er, at eleverne skal kunne tilegne sig forevist koreografi og selv lære at lave hiphop-koreografier. Eleverne vil i forløbet lære nogle af de basic moves og det udtryk, som man bruger i hip hop. Til at indlære disse basic moves har eleverne skullet lære en koregrafi til hhv. ”Lean Back” og ”Stronger,” hvor de har skullet videreudvikle på enkelte vers i de to koreografier. Eleverne introduceres til slut i forløbet desuden for enkelte, basale breakdance moves, inden de har skullet sammensætte deres egen koreografi til selvvalgt musik. I forløbet har eleverne arbejdet med hiphop i form af koreografier, freestyle, freezes, battles, poses og body-rolls med vægt samarbejde, kreativitet og rytme.

Rudolf Labans bevægelseslære danner en teoretisk ramme om forløbet, idet eleverne løbende arbejder med Labans BESS-koncept i forbindelse med analyse og udvikling af egen koreografi. Eleverne har desuden analyseret hinandens koreografier ud fra BESS-konceptet. Derudover har eleverne lært om hip hoppens historie samt kendetegn ved hip hop som stilart.

Grundlæggende færdigheder:
- Tælle takter og sætte bevægelser sammen med den valgte musik
- Kunne bevæge sig i takt til musikken (både hele og halve taktslag)
- Hip hop-udtryk (grounded i bevægelserne, let på tå, ned i knæ, ikke for rank holdning og med lidt attitude)
- Kunne demonstrere basic moves i hip hop: Bouncing, jacking, side step, slide, v-step, two step
- Kunne demonstrere elementer fra breakdance, herunder freezes, freestyle og battle
- Sammensætning af hip hop-koreografi

I forhold til bedømmelse skal du:
- Udvise kropsbeherskelse, herunder koordination med både arme og ben i takt til musikken
- Udvise balance og styrke til at kunne udføre freezes i forbindelse med breakdance
- Kunne bevæge dig i takt til musikken og holde et flow
- Kunne vise et hip hop-udtryk
- Kunne demonstrere isolerede bevægelser - bevæge enkelte kropsdele kontrolleret som fx body rolls
- Kunne sammensætte øvede/kendte bevægelser fra hip hop og breakdance på en ny måde i en lille koreografi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Idrætshistorie, doping og sportswashing.

Forløbet begyndte med et mini-projekt, der have fokus på doping, sport og politik. Med udgangspunkt i dokumentaren Ikaros, har vi undersøgt den russiske dopingskandale i Sotji 2014. Vi har forsøgt at afdække hvilke motiver, der kan ligge bag nationers interesse i at afvikle store sportsbegivenheder. Miniprojektet blev afsluttet med en diskussion om, hvorvidt motiverne bag og efterfølgende resultat af Vinter OL i Sochi, kan sidestilles med OL i Berlin 1936.

Herefter gik vi videre til at kigge på WM i Qatar, hvor vi arbejdede med at identificere de centrale aktører i forbindelse med VM-slutrunden, herunder blandt andet DBU, FIFA, Play the Game, Amnesty International og Human Rights Watch. Derudover har eleverne undersøgt Qatar som nation med udgangspunkt i demokratiscoren fra Freedom House, ligesom de har skullet afdække de danske aktørers stillingtagen til slutrunden (DBU, Regeringen, kulturministeren, medierne, Herrelandsholdet).

Undervejs i forløbet har eleverne arbejdet med FIFA som international interesseorganisation, herunder dens opbygning, udvikling og de korruptionssager der har været forbundet med organisationen. Korruption generelt inden for sportens verden er også blevet berørt, herunder hvilken betydning det har for sporten (sportens fascination, sportens ånd og væsen).

Begreberne hård og blød magt har været helt centrale i forløbet til både at undersøge Qatar som stat samt til at diskutere, hvorfor stater har interesse i at afholde slutrunder og hvorvidt det er noget der bidrager til øgning af et lands magtposition, soft disempowerment eller noget helt tredje. I denne sammenhæng er VM i Qatar 2022 blevet sammenlignet med VM i Rusland i 2018. Igen er det blevet diskuteret hvor denne magtkamp staterne imellem placerer sporten.

Afslutningsvist har eleverne lavet et rollespil optaget som podcast, hvor de blev sat til at diskutere forskellige spørgsmål vedrørende forskellige aktørers holdning til slutrunden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer