Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Middelfart Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Biologi C
|
|
Lærer(e)
|
Charlotte Skov
|
|
Hold
|
2024 bi/b (1b bi)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
1 Celler
Første modul var et introduktionsmodul til faget Biologi C. Vi lavede en øvelse om biodiversitet og fugle.
________________________________________________________
Første forløb handlede om celler. Alle levende organismer på Jorden består af en eller flere celler. Eleverne lærte om opbygningen af prokaryote celler (bakterier) og eukaryote celler (dyr, svampe, planter) samt om funktionen af de vigtige organeller: cellekerne (DNA), mitokondrie (respiration) og grønkorn (fotosyntese). Eleverne beskæftigede sig kort med evolution, mens de lærte om endosymbiont-teorien, som forklarer, hvordan den eukaryote celle fik nogle af sine organeller. Eleverne bør kende til følgende transportprocesser over cellemembranen: 1: endocytose og exocytose samt 2: diffusion og osmose. Vi lærte også om de fire faser i bakteriernes vækstkurve og snakkede om abiotiske faktorer, der kan øge eller bremse bakterievækst.
Noget af stoffet i dette forløb var blevet gennemgået i NV-undervisningen i grundforløbet.
Vi nåede ikke at tale om gæring.
Forløbet afsluttedes med elevoplæg, der repeterede teorien og øvelserne (ppt-filer ligger i holdmappen på Google drev).
Andet materiale:
Animationen (eng. tale): Endosymbiosis (2 min): URL: https://www.youtube.com/watch?v=6sLZitMcun8
Anbefalet, men ikke brugt: Cells Alive.com (interaktiv hjemmeside)
Forslag til repetition, men ikke brugt: Animationen (eng. tale): Cell Structure (7 min). URL: https://www.youtube.com/watch?v=URUJD5NEXC8
Praktiske øvelser:
Lysmikroskopi af eukaryote celler (afl: parjournal)
Vær ond ved gær (demo-forsøg om osmose, udført af elever)
Osmose i kartofler (afl: gruppejournal)
Dyrkning af bakterier (journal til egen brug, betydningen af at have en kontrol, når man laver forsøg)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Lysmikroskopi af eukaryote celler
|
06-12-2024
|
|
Osmose i kartofler
|
13-12-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
2 Kost og sundhed
Kost og sundhed - fælles brainstorm, mindmap-øvelse (træner for-forståelse og organisering af viden)
Øvelse med og artikel om varedeklarationer. Hvad er der i det, vi spiser og drikker?
Oversigt over kroppens 10 organsystemer - elevoplæg i grupper.
Fordøjelsessystemets opbygning og funktion. Fordøjelseskanalen fra mund til anus og de tilhørende kirtler (spytkirtler, mavesækkens kirtler, bugspytkirtel og lever). Mekanisk og kemisk nedbrydning af levnedsmidler, optag af næringsstoffer, udskillelse af affaldsstoffer.
Kostens energigivende stoffer: molekylær opbygning af kulhydrater, fedtstoffer og proteiner samt deres funktion i kroppen. Kulhydrater: mono-, di- og polysakkarider; fedtstoffer: triglycerider og kolesterol (evt. fosfolipider) og proteiner, der består af 20 forskellige aminosyrer. Simple og komplekse kulhydrater. Mættede og umættede fedtsyrer. Animalske og vegetabilske kilder.
Energibalance: energiindtag = energiforbrug. Energifordeling. Basalstofskifte, energiforbrug til fysisk aktivitet, energigivende stoffers brændværdier.
De 7 officielle kostråd fra 2021, KRAM-faktorer og grunde til at drikke og spise sundt: livsstilssygdomme. Kostregistrering som metode.
Sundhedsmål: Body Mass Index (BMI), talje-hofte-forhold (THF) og fedtprocent.
Enzymers opbygning og funktion samt afhængighed af temperatur og pH (optimum, denaturering). Enzymer er "værktøjsproteiner", der kan "klippe" eller "klistre" i andre molekyler. Vigtige begreber: substrat, aktivt sted, produkt. Fokus på fordøjelsesenzymerne amylase, pepsin, lipase og peptidase (plus maltase, sukrase og maltase) samt bromelin (en protease) fra forsøget med ananas.
Boguddrag:
Biologi til tiden, 2. udg. (2007): s. 26-29 (energigivende stoffer: kulhydrater, fedtstoffer og proteiner).
Hjemmesider og andre internetkilder:
"Hvad skal der stå på varedeklarationen på din mad?", artikel fra Forbrugerrådet TÆNK, URL: https://taenk.dk/forbrugerliv/mad-og-indkoeb/varedeklaration-hvad-skal-der-staa-paa-din-mad
"De officielle kostråd" (fra januar 2021), URL: https://foedevarestyrelsen.dk/kost-og-foedevarer/alt-om-mad/de-officielle-kostraad
"Energiprocenter - hvad er en sund energifordeling?", URL: https://foedevarestyrelsen.dk/kost-og-foedevarer/alt-om-mad/de-officielle-kostraad/vil-du-vide-mere/hvad-er-naeringsstoffer/energiprocenter
"Mr Eats All Even Metal" (film om franskmanden der spiste en flyvemaskine, 4,5 min, eng. tale), URL: https://www.youtube.com/watch?v=kc7sYZkX6yk
"Enzymes, updated" (animation, 6 min, eng. tale), URL: https://www.youtube.com/watch?v=qgVFkRn8f10
Øvelse:
Varedeklarationer
Molekylebyggesæt: energigivende stoffer (byg glukose, glycerol og fedtsyrer, aminosyrer)
Fordøjelsessystemet - pusleøvelse (repetition)
24-timers kostregistrering (individuel afl., kvantitativ øvelse)
Sundhedsmål: Body Mass Index (BMI), talje-hofte-forhold (THF), fedtprocent.
Enzymet bromelin i ananas (gruppejournal, kvalitativ øvelse)
OBS! Et modul blev ikke afholdt pga. elevstrejke, og et halvt modul gik med obligatoriske spørgeskemaer (elevtrivselsundersøgelse og undervisningsmiljøvurdering). Vi nåede derfor ikke at arbejde med hormonel blodsukkerregulering og diabetes.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
24-timers kostregistrering
|
17-02-2025
|
|
Enzymet bromelin i ananas
|
26-02-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
3 Køn og sex
Ukønnet og kønnet formering: fordele og ulemper ved kloning og sex.
Jordbærplanter har både ukønnet (vha. udløbere) og kønnet formering (vha. bier og andre bestøvende insekter).
Kendetegn for menneskets to biologiske køn (skema) og menneskets livscyklus
Mandens kønsorganers opbygning og funktion
Kvindens kønsorganers opbygning og funktion
Kønsceller: sæd og æg
Kønshormoner: FSH, LH, testosteron, østrogen, progesteron. Hormonregulering vha. negativ og positiv feedback. Samspil mellem hjerne og kønskirtler (testikler og æggestokke).
Testosteronniveauet i manden. Ægmodningscyklus (menstruationscyklus) hos kvinden.
Forløbet afsluttedes af elevoplæg i grupper om prævention og kønssygdomme samt med en skriftlig prøve i anatomien af kvindens underliv samt ægmodningscyklus.
Demo: de anatomiske dukker fra skabet samt tværsnitsreliefferne (hjernen, mandens og kvindens underliv) fra lokale 44.
Dokumentar (DR2, 2008): Viden Om: Mænd, sex og hjerner (30 min), set på klassen.
Eleverne havde mulighed for at repetere ved at se videoen: "Menstruationscyklus. P-piller og graviditetstest" (Undervisningslokalet med Claus Gudum Faaborg, 2022) - se hans disclaimer til videoen på YouTube: "Kvindens hormonelle menstruationscyklus. Ægløsningstests og fortrydelsespiller. OBS. Jeg har slettet det om p-piller, da det var noget sludder. P-piller virker ved, at de indeholder østrogen og gestagen (gestagen er kunstigt fremstillet og minder om progesteron). Disse hormoner laver negativ feedback på hypofysen, så der ikke frigives FSH og LH. Der bliver således slet ikke modnet og frigivet en follikel i den cyklus. Desuden gør p-pillerne slimproppen i livmoderhalsen tyk, så sædcellerne ikke kan trænge igennem.")
Øvelser:
Mikroskopi af væv fra testikler og ovarier.
Risikoadfærd (simulering af spredning af en kønssygdom)
Elevoplæg i grupper om præventionsformer (inkl. abort) og udvalgte kønssygdomme (klamydia, gonorré og HIV/AIDS). Eleven skal kende til de andre gruppers emner, men kan kun stilles til regnskab i detaljer om sin egen gruppes emne.
I næsten halvdelen af forløbet har eleverne arbejdet selvstændigt, mens læreren holdt elevsamtaler.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Risikoadfærd
|
24-03-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
4 Arv og miljø
Forløbet om DNA og genetik blev indledt med en øvelse om genetisk betinget variation i fænotypiske træk, inkl. evnen til at smage PTC (se herunder), samt et læreroplæg om arv og miljø (ppt-fil udleveret).
I forløbet har vi gennemgået DNA-molekylets opbygning og funktion, herunder de fire nukleotider. Vi har tegnet DNA og snakket om baseparringsreglen. Vi set en video om, at gener er en slags "opskrifter" på proteiner, dvs. DNA koder for proteinsyntese i ribosomerne. Det centrale Dogme: et stykke DNA (et gen) transskriberes (omskrives) til mRNA, som translateres (oversættes) til en kæde af aminosyrer, der modificeres til det færdige protein. Vi har snakket kort om DNA-replikation og set en animation om dette. Her er der også en række enzymer involveret i at sætte nukleotiderne korrekt sammen.
Vi har lært at bruge de genetiske grundbegreber: karyotype, autosomer, kønskromosomer (X og Y), homologe/heterologe, allele gener (genvarianter), homozygot/heterozygot, genotype/fænotype og set på forskellige typer af nedarvning (et-gens-nedarvning, dominant/recessiv (vigende) nedarvning, kønsbunden nedarvning). Vi har beregnet sandsynligheden for afkommets fænotyper vha. krydsningsskemaer. Vi talte kort om mutationer i slutningen af forløbet, både punktmutationer (ét nukleotid ændres) og kromosomtalsmutationer (for mange kromosomer er som regel skadeligt, jf. Downs syndrom). Eleverne kan stilles til regnskab for, om ændringen af én base får konsekvenser eller ej for det færdige protein, men vi nåede ikke at gennemgå frameshift og kromosomtalsmutationer ordentligt. Vi har heller ikke arbejdet med stamtavler.
Andet materiale:
“What is DNA and How Does it Work?” (animation, 6 min, eng. tale), URL: https://www.youtube.com/watch?v=zwibgNGe4aY&t=110s
“What is a Gene?” (animation, 5 min, eng. tale), URL: https://www.youtube.com/watch?v=5MQdXjRPHmQ
"DNA replication - 3D" (animation, 3,5 min, eng. tale), URL: https://www.youtube.com/watch?v=TNKWgcFPHqw
Øvelser:
To øvelser om naturlig variation pga. gener:
* kvalitativt: højde, hårfarve, tungelængde samt PTC (eleverne skulle smage på en papirstrimmel med det kemiske stof PhenylThioCarbamid (PTC). Typisk vil ca. 7/10 kunne smage PTC, mens resten intet vil kunne smage. Smagsevnen er arvelig, dvs. skyldes generne)
* kvantitativt: se resultater i holdmappen på Google drev
Labøvelse: Isolering af DNA fra jordbær (gruppejournal)
Forløbet skulle have været afsluttet af en skriftlig prøve, men uforudsete omstændigheder gjorde, at det modul blev aflyst.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Isolering af DNA fra jordbær
|
25-04-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
5 Økologi
Økologi
Økosystemet "Engen" (græsplæner og Vild med Vilje-engen på gymnasiets matrikel)
Biodiversitet (vi lavede også en øvelse med fugle i det allerførste modul, se holdmappen på Google drev)
Raunkiær-cirkel metoden
Arts-areal-sammenhængen
En plantes opbygning (planter består af eukaryote celler)
Fotosyntese og respiration
Primærproducenter, primærproduktion
Konsumenter, sekundær-, tertiær- osv. produktion
Fødekæder og fødenet
Energistrømme, energipyramide (ca. 10% af energien overføres til biomasse på næste niveau)
Abiotiske faktorer
Biotiske faktorer
Liebigs minimumslov - begrænsende faktorer for vækst
(en del af begreberne er repetition fra forløbet i NV-biologi i efteråret 2024)
Elevoplæg med ppt om specifikke emner indenfor økologi, TBA.
Øvelse:
Biodiversitet i engen bestemt vha. Raunkiær-cirkler (feltarbejde på MG's græsarealer, kvantitativ øvelse, gruppejournal)
En plantes opbygning - og delenes funktion (kvalitativ øvelse)
Dyrke karse i lys og mørke (lab. forsøg, kvantitativ og kvalitativ øvelse)
Forløbet dækkede kun over 4 moduler (som alle lå efter sidste standpunkt). Der er dog delvist overlap med NV-biologi undervisningen fra efteråret 2024...
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Biodiversitet i græsplænen
|
16-05-2025
|
|
Økologi oplæg med ppt
|
20-05-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
6 Repetition og eksamensforberedelse
To moduler til at afrunde faget Biologi C ordentligt.
Hjælp til den mundtlige eksamen - hvis det bliver aktuelt - og ellers samler vi op, så I er godt rustede til at hæve faget til B-niveau i 3.g :-)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/141/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d69431841870",
"T": "/lectio/141/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d69431841870",
"H": "/lectio/141/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d69431841870"
}