Holdet 2024 ol/3h - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Y - Gammel Hellerup Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Freja Lindgren Facius
Hold 2024 ol/3h (3h ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 EPOS - Homers Iliaden
Titel 2 Det antikke demokrati - fordele og ulemper
Titel 3 Græsk og romersk kunst - skulpturer
Titel 4 Græsk tragedie - Antigone
Titel 5 Kærlighed og romersk poesi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 EPOS - Homers Iliaden

Forløbet introducerer det græske epos og dets karakteristika. Gennem udvalgte passager af Homers Iliaden får eleverne indblik i de homeriske værdier (timé, kléos, areté, polis, oikos, osv.), og hvordan dette ses på de centrale græske helte i fortællingen. Der er særligt blevet udforsket forskellen mellem f.eks. Achilleus, Hektor og til dels Paris som helte, og hvordan Achilleus' vrede (menis) påvirker dette.  Eleverne er også blevet bekendt med de græske guders status i fortællingen.

Eleverne får desuden indblik i de stilistiske karakteristika ved det græske epos og den mundtlige digte-tradition, samt det homeriske spørgsmål. Eleverne skal kunne lokalisere de episke mundtlige genretræk som patronymer, epiteter, formelvers, homeriske lignelser og forklare dets funktion (ofte ift. det daktyliske heksameter)


Kernetekst:
Iliaden:
1. sang (s. 7-22)
3. sang vv. 1 - 57 (ss. 44-45)
6. sang vv. 237 - 529 (ss. 98-106)
22. sang vv. 21 - 409 (ss. 347-356)
24. sang vv. 469 - 570 + 785 - 804 (393-396 + 401-402)

Estimeret sideantal: 50 sider

Sekundærtekst:
- Andreasen, B. og J.R. Paideia (København, 2013),1. udgave, 3. oplag, ss. 11-19 og 23-29
- Lærerproduceret powerpoint om de klassiske karaktertræk ved epos

Perspektivmateriale:
- Wolfang Petersen (dir.), Troy, 2004. (uddrag)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Det antikke demokrati - fordele og ulemper

Med udgangspunkt i og henblik på en forståelse af moderne diskussioner af demokratiet og dets udfordringer, undersøger forløbet en række problemstillinger forbundet med den demokratiske styreform. Fokus er på opfattelsen af det athenske demokrati i samtiden. Der introduceres kort til demokratiet som institution, lighedsforståelser, deltagelsespligt, inddragelse af minoriteter samt betydningen af viden og uddannelse i den politiske debat i antikken såvel som i dag. Der læses udvalgt tekster, der belyser forskellige synspunkter.
Gennem læsning af Perikles’ Gravtale snakkes der om athenernes selvopfattelse og demokratiopfattelse i et positivt lys. Gennem læsning af Platons filosofi (med fokus på sokratisk dialog, idélæren, doxa og episteme) undersøges problematikkerne vedrørende det antikke demokrati, særligt i form af modsætningsparret vidende vs. uvidende. Eleverne får altså trænet evnen til at vurdere og diskutere demokratiets svagheder og udfordringer både i antik sammenhæng og i et aktualiserende perspektiv.

KERNETEKST
Thukydid, ”Perikles’ Gravtale”, kapitel 34-46. Oversat af Adam Schwartz (2020: Aigis)
Platon, "Hulebilledet”, Staten 7. bog kap. 1-5 (oversat af Martin Harbsmeier m.fl. 2013).
Platons ”Gorgias” kap. 3-17 i: Platon samlede værker i ny oversættelse, bind 3. (oversat af Chr. Gorm Tortzen, 2011). ss. 397-414

[Sidevurdering: 29]

SEKUNDÆRTEKST

Andreasen, B. og J.R. Paideia (København, 2012),1. paperbackudgave, 3. oplag, ss. 59-61 og 71-80.
Hansen, Mogens Herman, Demokratiets Historie fra Oldtid til Nutid (Museum Tusculanums Forlag Københavns Universitet 2012), ss. 23-28
Chr. Gorm Tortzen, Introduktion til Platon, Platon i udvalg (2015), s. 7-18
Lærerproduceret powerpoint

PERSPEKTIVTEKST
Knudsen, Anne: "Massevælde", Weekendavisen, 31. januar 2014
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Græsk og romersk kunst - skulpturer

Forløbet introducerer eleverne til udviklingen i græsk kunst fra arkaisk til hellenistisk tid + romersk tid i form af friskulpturer. I arbejdet med skulpturerne bliver der bl.a. lagt fokus på: funktion, materiale, naturalisme (ideal- og realnaturalisme), symmetri, kontrapost, original vs. kopi, stilisering, og eventuelle følelsesudtryk.

Eleverne skal kunne nogenlunde datere en skulptur ud fra de forskellige stiltræk inde for de forskellige perioder.

Forløbet blev afsluttet med 6 gruppepræsentationer, hvor hver gruppe fik én skulptur fra en given periode, de skulle analysere og præsentere. Disse skulpturer er angivet med *


MONUMENTER:
Arkaisk tid:
- New York-kouros (slutn. af 7. årh. f.Kr., Metropolian Museum of Art, New York)
- Kouros fra Merenda (Ca. 535 fvt, Nationalmuseet, Athen)
- Kouros fra Thera (ca. 590-570 f.Kr., Nationalmuseet, Athen)
- Kalvebæreren (ca. 570-60 f.Kr., Akropolis, Athen)
- Kouros fra Apollon-helligdommen på Ptoon-bjerget (inv. 20; ca. 500 f.Kr., Nationalmuseet Athen)

- Peplos-Koren (ca. 530 f.Kr. Akropolismuseet, Athen)
- Kore med mandeløjne (ca. 500 f.Kr., Akropolismuseet, Athen)

*- Kleobis og Biton (ca. 580 f.Kr., Delfis arkæologiske museum, Delfi)*

Tidlig klassisk:
- Kritiosdrengen (ca. 490-80 f.Kr., Akropolismuseet, Athen)
- Zeus Artemision (ca. 460 f.Kr., Det arkæologiske nationalmuseum, Athen)
- Diskoskasteren (ca. 450 f.Kr., Museo Nazionale-Palazzo Massimo, Rom)
*- Vognstyreren (ca. 470 f.Kr., Delfis arkæologiske museum, Delfi)*

Højklassisk:
- Spydbæreren (ca. 440 f.Kr., Nationalmuseet i Napoli)
- Venus genetrix (ca. 430 f.Kr. Louvre, Paris)
- Apollon fra Kassel (ca. 450 f.Kr., Wilhelshöhe, Kassel)
*- Karyatide fra Erechteion (Ca. 420 f.Kr., British Museum, London)*


Senklassisk:
- Hermes med Dionysosbarnet (ca. 325 f.Kr., Det arkæologiske Museum i Olympia)
- Eirene med Ploutos, (300-tallet f.Kr., Glyptoteket i München)
- Afrodite fra Knidos (ca. 370 f.Kr. Vatikanmuseet, Rom.)
*- Apoxyomenos (ca. midt 300-tallet, Vatikanmuseerne, Rom)*

Hellenistisk:
- Laokoon-gruppen (ca. 100 f.Kr., Vatikanmuseet Rom)
- Galler dræber sin kvinde (ca. 220 f.Kr., Termemusset, Rom)
- Demosthenes (280 f.Kr., Ny Carlsberg Glyptotek, København)
- Old market woman (ca. 2. århundrede f.Kr., Metropolitan Museum of Art, New York)
- Torneudtrækkeren (ca. 200 f.Kr., British Museum, London)
- Fuld gammel kone med vindunk (ca. 200 f.Kr., Die Glyptothek, München)
- Den dansende Faun (første halvdel af 3. årh. f.Kr., Museo Nazionale, Napoli)
- Marathondrengen, ca. 340 f.Kr. (Det arkæologiske nationalmuseum, Athen)
*- Den Døende Galler (ca. 230, Kapitolmuseerne, Rom)*

Romersk:

- Mandsportræt (ca. 60 f.Kr., Die Glyptothek, München)
- Augustus Prima Porta, (ca. 20 f.Kr., Vatikanmuseet, Rom)
- Rytterstatue af Domitian – senere Nerva (Ca. 95 e.kr., Museo Archeologico dei Campi Flegrei, Baia)
- Siddende statue af Tiberius (ca. 40 e.Kr., Vatikanmuseet, Rom)
- Titus (ca. 80 e.Kr., Vatikanmuseet, Rom)
- Sabina (ca. 130 e.Kr., Museo Ostiense, Rom
*- Augustus som Jupiter (første halvdel af 1. århundrede e.Kr.) Eremitage-museet i Skt. Petersborg*


Efterantikke Skulpturer (perspektivmateriale):
Renæssance: Donatellos David (1440-1460, Museo Nazionale del Bargello, Firenze)
Barok: Berninis Apollo og Dafne (1622-25. Galleria Borghese, Rom)
Nyklassicisme: Thorvaldsens Jason med det gyldne skind (1803, Thorvaldsens Museum, København)
Modernisme: Lemmerz' Adam Kadmon (1996, Pustervig Torv i Århus); Giacomettis Tall Woman II (1948-9, Tate Modern, London)



Supplerende materiale:
Andreasen, B. og J.R. Paideia (København, 2013),1. udgave, 3. oplag, ss. 47-50
S. Woodford, Introduktion til Græsk og Romersk Kunst, ss. 15-22, 53-62, 64-66, 83-87.
Lærerproducerede powerpoints om de forskellige perioders karakteristiske stiltræk + evt. vigtig historisk kontekst.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,50 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Græsk tragedie - Antigone

I dette forløb har eleverne arbejdet med det græske drama med fokus på tragediegenren i forbindelse med Sofokles' Antigone. Der arbejdes med dramaets opståen og funktion samt opbygning.

Eleverne stifter bekendtskab med græske skæbnebegreber (hybris, nemesis, moira, sofrosyne, até), og hvordan disse ses i tragedien.

Fokus har ligget på Kreon og Antigone som modsætninger, særligt i forhold til forskellige græske værdier (oikos vs. polis, nomos vs. fysis).

Der er blevet introduceret let til Aristoteles' tragedieteori, og eleverne har i små grupper arbejdet med forskellige elementer ift. dramaet Antigone.

Endeligt har eleverne skulle tænke over dramaets betydning i dag, og hvorvidt historierne fortsat er relevante, hvorfor og i hvilke kontekster.

Kernestof:
O. Foss (overs.) Sofokles' Antigone (København, 1977), 2. udgave, 4. oplag. (Hans Reitzels Forlag)

Estimeret sidetal: 52

Sekundær tekst:
Andreasen, B. og J.R. Paideia (København, 2013),1. udgave, 3. oplag, ss. 101-111, 115-116.

Perspektivmateriale:
Det Kongelige Teater Studiehæfte: Jean Anouilh Antigone (København 2003) ss. 3-9, 15-16

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kærlighed og romersk poesi

Forløbet diskuterer Kærlighed, køn og seksualitet i romersk poesi, herunder Catul, Ovid og Lukrets. Der bliver lagt vægt på begreber som homo mollis, servitium/morbus amoris, domina, tribade, og de generelle kønsopfattelser i romersk tid (senrepublik - tidlig kejsertid) i form af passiv/aktiv og magtbalancer i forhold. Desuden er der diskuteret forskelle og ligheder i, hvordan de tre forfattere hver især skildrer kærligheden, og hvad de har fokus på.


FORFATTERE LÆST/KERNETEKST:

Catul:
Digt 5, 7, 8, 48, 50, 58, 70, 72, 75, 76, 85, 87, 92, 104, 107
(Catul oversat af Harald Voetmann, 2023. Gyldendal, 1. udgave, 1. opslag)

Ovid:
Eskapaderne: I, 5 og III, 11b (i Romersk Antalogi, Bent Christensen og Chr. Gorm Tortzen, 2006. Museum Tusculanums Forlag, 2. oplag)
Elskovskunsten: I.1-48. [I.459-525, II.273-314, III.129-158, III.251-318 --> læst kursorisk] (Ovids Elskovskunst: Håndbog i hor, oversat af Otto Steen Due, 2019. Gyldendal, 2. udgave, 1. opslag)

Lukrets:
Om elskovskvaler, IV 1058-1145 (Oversat  Ellen A. Madsen, Erik H. Madsen)

Estimeret sidetal: 20 sider

SEKUNDÆRTEKSTER:

Lund, A.A.  seng med romerne. Køn og sex i det antikke Rom (København, 2005), ss. 9-15
"Forord" i Catul oversat af Harald Voetmann. (Gyldendal, 2023. 1. udgave, 1. opslag.) ss. 7-9, 12
Andreasen, B. og J.R. Paideia (København, 2013),1. udgave, 3. oplag, ss. 232-233
"Indledning" i Ovids Elskovskunst: Håndbog i hor, oversat af Otto Steen Due, 2019. (Gyldendal, 2. udgave, 1. opslag) ss. 4-8
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer