Holdet 2023 HI/c - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Aalborghus Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Annegrete Mogensen
Hold 2023 HI/c (1c HI, 2c HI, 3c HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1 Intro til historiefaget
Titel 2 2 Vikingetiden
Titel 3 3 DHO-forløb
Titel 4 4 Mødet mellem de hvide og de vilde
Titel 5 5 Slaveri og racediskrimination i USA
Titel 6 6 Verdenskrige og Holocaust
Titel 7 7 Den kolde krig
Titel 8 8 Jugoslaviens sammenbrud
Titel 9 9 Hvem har magten i Danmark
Titel 10 10 Israel-Palæstina-konflikten
Titel 11 11 Antikkens styreformer
Titel 12 12 Verdenshistorisk oversigtsforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1 Intro til historiefaget

Vi arbejder introducerende med historiefagets centrale metode: kildekritikken. Som case bruger vi "Spadeslaget i Haderslev", december 1940, ud fra fra Rigsarkivets kildesamling på

https://kilderne.dk/laeringstilbud/kildekritiske-oevelser/spadeslaget/

Derudover sættes eleverne i gang med på skift at fortælle en "lille historie i den store historie", dvs. en historie fra deres egen familie som kædes sammen med den store historie.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2 Vikingetiden

Vi arbejder med vikingetiden med følgende fokuspunkter:

- brug af vikingetiden fra 1800-tallet og frem til i dag
- brug af kilder som levn og som beretning
- vikingetidens bondesamfund
- hierarki og samfundsgrupper
- skibe, togter og kolonisering
- overgangen til kristendommen
- Danmarks statsdannelse

Kilder:
Ibn Fadlan om en rig vikings gravfærd (uddrag)
To kilder om mødet med vikingerne: Ibn Fadlan 922 og Den angelsaksiske Krønike 787-954 (uddrag)

Dokumentar:
”Historien om Danmark”, afsnit 3 https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-vikingetiden_145565

Faglige mål i fokus:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3 DHO-forløb

Frem mod DHO arbejder vi i dansk og historie med den fælles problemformulering:

Hvordan har kvinderoller og kønsopfattelser udviklet sig fra 1800-tallet til i dag, og hvordan kommer det til udtryk i dansk kultur?

I historie tager vi først et kort rids gennem middelalder, reformation, renæssance og enevælde, før vi dykker ned i slutningen af 1800-tallet og frem til i dag.

ARTIKLER, KILDER OG BILLEDER:

- Rektor Taubers valg af ægtefælle, 1774 (kilde 9 i "Dansk historie og litteratur")
- Kilder om prostitution i slutningen af 1800-tallet: NYT LINK (juni 2026): https://historielab.dk/den-reglementerede-prostitution/
- Diverse kildeuddrag med argumenter for og imod stemmeret for kvinder, i ”De danske kvinders historie”, s. 32-36.
- Diverse kildeuddrag om 1970’ernes kvindekamp, i ”De danske kvinders historie”, s. 71-91.
- ”Hvordan rødstrømperne blev rødstrømper”, MAK 1970, i ”De danske kvinders historie”, s. 139
- Plakat: Kvindernes internationale kampdag 1981, i ”De danske kvinders historie”, s. 140
- Tabel over rødstrømpernes alder, i ”De danske kvinders historie”, s. 141
- Tabel over rødstrømpernes sociale placering, i ”De danske kvinders historie”, s. 141-142
- Vejledning i seksualundervisning i folkeskolen, 1961
- Undertøjsreklamer fra 1957, 1968, 1972

DOKUMENTAR:
- ”1800-tallet på vrangen, 5:8” (i uddrag) https://www.dr.dk/tv/se/18-tallet-pa-vrangen/1800-tallet-pa-vrangen-2/18-tallet-pa-vrangen-5-8
- ”Historien om Danmark”, afsnit 9 (i uddrag) https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-det-svaere-demokrati_145573
- ”Digtere, divaer og dogmebrødre”, afsnit 6 (i uddrag) https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=2&page=1&pageSize=6&search=r%C3%B8dstr%C3%B8mpe&orderby=title&SearchID=e39793df-9e84-4687-978a-3415a8a2a533&index=6
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4 Mødet mellem de hvide og de vilde

Vi arbejder med mødet mellem de hvide og de vilde, dvs. fra portugisernes opdagelsesrejser og Columbus' opdagelse af Amerika over imperialismen og frem til afkoloniseringen efter 2. verdenskrig. Vi berører også Danmarks fortid som kolonimagt. Vi undersøger, hvordan europæerne gennem tiden har opfattet "de vilde", herunder "den dyriske vilde" og "den ædle vilde".

KILDER:
Kilder fra ”Vores verdenshistorie 2”: 1, 6, 7, 8
”Motecuzomas opfattelse af de fremmede”, ca. 1590 (kilde 44 fra ”Grundbog til historie: Fra oldtiden til enevældens samfund”, Frederiksen m.fl., Systime 2010
Cecil Rhodes: ”Den hvide mands byrde”, 1877 (kilde 23 fra ”Grundbog til historie: Fra de store revolutioner til 2. verdenskrig”, Frederiksen m.fl., Systime 2010)
”En kinesisk embedsmand appellerer til dronning Victorias samvittighed”, 1839 (kilde 2 fra ”Kina efter 1840”, Larsen & Smitt, Systime 2010)
FN’s ”Verdenserklæringen om Menneskerettighederne”, 1948

BILLEDER OG KORT:
Maleri af Veloso Salgado (1898): Vasco da Gamas møde med den indiske hersker
Tre kort s. 29-30 i ”Vores Verdenshistorie 2”
Tegning af kort over det britiske imperium, 1886
Satiretegning af Cecil Rhodes, 1892
”Afro-brasiliansk mand”, malet af den nederlandske maler Albert Eckhout, 1641
To plakater fra 1916 i anledning af folkeafstemningen om salget af de Dansk Vestindiske øer til USA
”Den rige Mister Wilson”, tegnet til humorbladet Klods Hans af tegneren Alfred Schmidt 1917
Kort over afkoloniseringen, fra ”Overblik – verdenshistorie i korte træk”

STATISTIK:
Rigeste og fattigste lande, 1820-1992, fra ”I globaliseringens lys”, Nielsen & Nielsen, Systime 2004

DOKUMENTAR:
”Sådan blev Vesten rig”, afsnit 3 af serien ”Globalisering”, https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000002739&s=44045414&n=1&o=hits
”Anne og Anders på sporet af det tabte land: De Vestindiske øer”, https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000030196&s=44045458&n=2&o=hits
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5 Slaveri og racediskrimination i USA

Vi arbejder med slaveri og racediskrimination gennem historien. Vores fokus er på USA fra ca. 1800-1970, især 1954-1970. Vi inddrager racismeteorier fra "Dream on? Afrikansk-amerikanerne: vejen mod frigørelse belyst historisk, engelsk- og samfundsfagligt" (Holst m.fl.), s. 26-40.Vi inddrager desuden modellen ”Frigørelsesprocesser fra fortidens arv” (s. 19) og ”Frigørelsesstrategier fra fortidens arv” (s. 21).

MATERIALE:
Kilder:
”Plessy versus Ferguson”-retssagen 1896 (i uddrag)
"Booker Washingtons Atlanta-tale", 1895
"Du Bois kritiserer Booker T. Washington", 1903
Dommen i Brown vs. Board of Education, 1954
John F. Kennedys borgerrettighedstale, 11. juni 1963

Billeder:
Diverse billeder af borgerrettighedsbevægelsen og strømninger inspireret heraf.

Tabeller:
Div. tabeller vedr. slaveri og bomuldsproduktion, fra "Slaveriet og den amerikanske borgerkrig", s. 21-22
Div. tabeller vedr. sortes vilkår i USA i dag, fra ”Dream on?”, s. 170-203

Dokumentar:
"Ku Klux Klan og krigsveteranerne", DR3, nov. 2015, http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=331511302010
“Reflections on the Greensboro Lunch Counter” (2017): https://www.youtube.com/watch?v=uFQ3ZCAgAA0
“No More: The Children of Birmingham 1963 and the Turning Point of the Civil Rights Movement” (2013): https://www.youtube.com/watch?v=hCxE6i_SzoQ&t=314s
"Racismens historie" afsnit 3 (i uddrag) http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=321309302100
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 6 Verdenskrige og Holocaust

Vi arbejder ud fra den overordnede problemstilling:

Hvordan kunne Hitler komme til magten og iværksætte jødeudryddelsen?

Først læser vi oversigtslæsning over 1. verdenskrig, mellemkrigstiden og 2. verdenskrig. Dernæst dykker vi ned i især mellemkrigstiden med fokus på Hitlers vej til magten. Til sidst undersøger vi jødeforfølgelserne 1933-1945 (herunder de danske jøders skæbne) og diskuterer ansvar og skyld for Holocaust og ser på Holocaustbenægtelse. Undervejs i forløbet inddrager vi desuden racismeteorierne fra forløbet ”Slaveri og racediskrimination i USA”.

Som en del af forløbet har klassen deltaget i skolens Holocaustdag, hvor de har arbejdet i grupper med forskellige workshops.

Kilder:
”Brev fra fronten”, 1916, fra http://verdenidanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=795

Kilder fra ”Det tredje rige”:
Kilde 1: Versaillestraktaten om Tyskland, 1919
Kilde 10: Kommunist eller nazist
Kilde 14: Mødet med Nazityskland, 1960
Kilde 52: Wannsee-protokollen, 1942
Tabeller s. 37, 43, 55
Billeder af fremstillinger af mænd (s. 54), kvinder (s. 60) og børn (s. 59)

Kilder fra http://www.holocaust-uddannelse.dk/laerer/ansvarskyld.asp:
Diverse artikler om ansvar og skyld for Holocaust.

Dokumentar:
”Det nye Tyskland, 1933-1939” (uddrag) https://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=030806161910
”Holocaustbenægtelse gennem tiden” (uddrag) https://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=032005072100
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 7 Den kolde krig

Vi arbejder med Den kolde krig, ca. 1947-1989 med hovedvægten på Den kolde krigs udbrud. Vi besøger REGAN Vest og arbejder derfor også med Danmarks rolle under Den kolde krig med hovedvægten på perioden 1948-1963. Vi runder af med at undersøge de konsekvenser, Den kolde krig og dens afslutning har i dag.

Materiale:
Kilder:
Churchills jerntæppetale, 5. marts 1946 (kilde 5 i ”Stormagtspolitikken 1845-1982")
CIA-rapport om Berlin (kilde 6 i ”Den kolde krig”)
Udenrigsminister Gustav Rasmussen tale om Marshall-hjælpen, 1948, fra https://www.his2rie.dk/kildetekster/danmark-under-den-kolde-krig/kildetekst-1/
Aksel Larsens tale mod dansk deltagelse i Marshall-planen, 1948, fra https://www.his2rie.dk/kildetekster/danmark-under-den-kolde-krig/kildetekst-2/
”Hvis krigen kommer”, pjece fra Statsministeriet 1962, fra https://danmarkshistorien.dk/fileadmin/filer/kilder_i_pdf/hvis_krigen_kommer.pdf
To kilder om Berlin 1953 + 1956 (kilde 11 + 14 i "Den kolde krig")
To kilder om bygningen af Berlinmuren (kilde 15+16 fra "Stormagtspolitikken 1845-1982")
Tilbageblik på krigen i Vietnam, 1977 (kilde 30 i "Vietnam - fra drage til tiger")
”Forberedt på kriser”, pjece fra Beredskabsstyrelsen, juni 2024

Billeder:
"Freie Bahn dem Marshallplan", plakat fra 1948, s. 22 i ”Den kolde krig”
”Folket sejrer”, plakat fra Røde Mor, 1975, s. 103 i ”Den kolde krig”
"Ronald Reagan on horseback", officielt foto, 1986

Film:
”Creation of the Marshall Plan and its Effect in Europe”, NBC News, 1955 (fra https://www.youtube.com/watch?v=4lPuvKUpdZo)
”Duck and Cover” fra de amerikanske myndigheder, 1951 (https://www.youtube.com/watch?v=IKqXu-5jw60)

Statistik:
Tabel over modtagere af Marshallhjælp https://da.wikipedia.org/wiki/Marshallplanen
Gallupundersøgelser:
”Danskernes tilslutning til Atlantpagten” 1949-1960, fra https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/gallup-1960-lavpunkt-i-danskernes-tilslutning-til-nato
”Danskerne tror ikke på en ny verdenskrig” 1963, fra https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/gallup-1963-danskerne-tror-ikke-paa-ny-verdenskrig
Tabeller vedr. flygtningeproblemet fra DDR (kilde 14 i "Stormagtspolitikken")

Dokumentar:
”Den kolde krig (1): Kammerater 1917-1945” (uddrag) https://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=030610301910
”Den kolde krig (2): Jerntæppet 1945-47” (uddrag) https://mitcfu.dk/mm/player/Default7.aspx?copydan=030610311910
"Den kolde krig (3): Marshallhjælpen 1947-52" (uddrag)  http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=030611011910
"Den kolde krig (10): Cubakrisen 1959-63" (i uddrag) http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=030611101910
"Den kolde krig (22): Stjernekrig 1981-88" (i uddrag), http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=030611281910
”Den kolde krig (23): Murens fald 1989” (i uddrag) https://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=030611291910
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 8 Jugoslaviens sammenbrud

Vi arbejder med Jugoslaviens sammenbrud 1991-2001. Vi begynder med et overblik over Jugoslaviens historie samt over de fem borgerkrige 1991-2001. Dernæst dykker vi ned i krigene Slovenien, Kroatien og Bosnien.

Vi arbejder desuden med eksempler på forskellige slags historiebrug.

Centrale problemstillinger i forløbet:
• Hvorfor brød Jugoslavien sammen?
• Hvorfor endte det i borgerkrige med tilhørende folkedrab? Hvorfor opstår folkedrab (vi sammenligner med Holocaust)?
• Hvilken rolle spillede historien og brugen af historien op til, under og efter krigene?
• Hvorfor og hvordan var Danmark engageret i krigene? Hvilken betydning fik det for dansk udenrigspolitik?
• Hvordan modtog Danmark flygtningene fra Balkan? Sammenlignet med de syriske flygtninge i 2015 og de ukrainske i 2022.

MATERIALE:

Kilder fra http://www.his2rie.dk/kildetekster/jugoslaviens-sammenbrud-balkan-krigene-1991-2001/:

6: Kosovo-spørgsmålet, set fra serbisk side (1985)
13: Tre skolebogsopfattelser af krigen i Bosnien (1994-1997)

”Titos tale på et møde for lederne af Kroatiens kommunistforbund”, juli 1971 (fra https://folkedrab.dk/kilder/kilde-joseph-broz-titos-tale-paa-et-moede-for-lederne-af-kroatiens-kommunistforbund)
Kort over Bosniens etniske sammensætning 1991 og 1998 (fra: https://folkedrab.dk/artikler/det-tidligere-jugoslavien-i-dag)

Tabeller:
Tabel over den etniske sammensætning i de otte jugoslaviske republikker i 1991: ”Jugoslaviens sammenbrud”, s. 16.
Tabel over de økonomiske uligheder i Jugoslavien 1989: ”Jugoslaviens sammenbrud”, s. 47
Antal dræbte og savnede som følge af krigen i Bosnien 1991-1995: ”Jugoslaviens sammenbrud”, s. 66
Den etno-religiøse befolkningssammensætning i Bosnien-Herzegovina 1865-1991: ”Jugoslaviens sammenbrud”, s. 69

Dokumentar:
"Igen året 1945" http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=321001202130
"Vi går i krig: Balkan" hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=031602112200
"Et skrig fra graven" (uddrag) http://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=030908042025
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 9 Hvem har magten i Danmark

Vi arbejder med de store linjer i Danmarks historie fra ca. 1050 til det 20. århundrede. Fokus er på, hvem der har magten og på, hvordan de, der ikke har magt, har kæmpet for at få del i den. Vi var på ekskursion til København og besøgte Arbejdermuseet, hvor vi fik undervisning i forløbet "Konflikt og samarbejde" med fokus på arbejderbevægelsens opståen og udvikling.

Vi laver følgende nedslag:

- middelalder: valgkongedømme, landskabslove og kirken
- reformation
- enevælden
- landboreformerne
- andelsbevægelsen
- grundloven 1849
- forfatningskamp og systemskiftet
- industrialisering
- arbejderbevægelsen
- velfærdsstaten

Kilder:
Fortalen til Jyske Lov 1241
Tekst 3+4+5 om Chr. II's håndfæstning 1513 (i "Magtens billeder")
Skipper Klements morgensang, 1971
Kongeloven, 1665
Rubens dampvæveri, 1880
Jakob Knudsen: Det offentlige fattigvæsen præmierer æreløsheden (1908)
Oscar Hansen: "Brødre, lad våbnene lyne" (1919)

Film:
"Dengang vi var bønder", afsnit 4 og uddrag af afsnit 5
1915: demokrati og valgret - historien om "de syv F'er" (fra: https://www.youtube.com/watch?v=noOZiPH17RY)
”Ludere, lommetyve og lirekassemænd”, afsnit 3 (i uddrag)
Danskernes akademi nr. 10: ”125 års velfærdshistorie”

Billeder:
Maleri af Christian d. II. Malet af Michel Sittow, 1514
Maleri af Frederik d. IV, malet af Benoit le Coffre, udateret
Statue af Skipper Klement. Lavet af Johannes Bjerg, 1932
”Livet i en sjællandsk bondegård ved middagstid”, P.J. Larsen, 1852
”Udslidt”, H.A. Brendekilde, 1889
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 10 Israel-Palæstina-konflikten

Vi arbejder med Israel-Palæstinakonflikten fra zionismens opståen i slutningen af 1800-tallet og frem til i dag. Dog med hovedvægten på perioden frem til 1967. Den overordnede problemstilling er: Hvorfor er det så svært at opnå fred i Israel-Palæstinakonflikten?

Materiale:

KILDER:
Fra ”Israel – en stat i Mellemøsten”:

KORT s. 14, 20, 25, 41, 56
Peel-kommissionens forslag, 1937 (kilde 5)
Den arabiske Ligas Erklæring, 15. maj 1948 (kilde 8)
PLO’s nationalcharter, 1968 (kilde 15)

Fra ”Israel-Palæstina: Historie, samfund, religion”:

M. Friediger: ”Jøderne og araberne”, 1935 (s. 80)
Edward Said: ”Uddrag af selvbiografien Out of Place”, 1999 (s. 96)

ARTIKLER:
”Winston Churchill og de fyrretyve røvere”, Marcus Rubin, Politiken, 3/8-2014

DOKUMENTAR:
”Monte Carlo elsker jøderne” (1:7 – i uddrag)
”Det forjættede land: En nations fødsel” (1:2)
”Det forjættede land: Fra krig til krig” (2:2)

PODCAST:
Bakspejl: ”Uafhængigheden/katastrofen 1948”, 1:2, 27. nov. 2023, https://www.dr.dk/lyd/special-radio/bakspejl/bakspejl-2023/bakspejl-uafhaengigheden-katastrofen-1948-1-2-11162311014
Bakspejl: ”Oliekrisen del 1: Bilfri søndag og nådesløs krig” (uddrag), 21. dec. 2020, https://www.dr.dk/lyd/special-radio/bakspejl/bakspejl-2021/oliekrisen-del-1-bilfri-soendag-og-naadesloes-krig-11162111010
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 11 Antikkens styreformer

Vi arbejder med eksempler på styreformer i Antikkens Grækenland. Vi laver følgende nedslag:
- Grækernes betydning for verdenshistorien
- Perserkrigene
- Spartas styreform
- Athens demokrati
- Den peloponnesiske krig
- Perspektivering til i dag

KILDER
- Xenofon om den spartanske opdragelse
- Thukydid: Thukydids vurdering af Perikles. S. 93-94 i Damsgaard-Madsen: Det Athenske demokrati
- Plutarch: Plutarchs vurdering af Perikles s. 96-97 i Damsgaard-Madsen: Det Athenske demokrati
- Xenofon: Den gamle Oligarks demokrati-fremstilling s. 53-54 i Ansigt til ansigt med grækerne.
- Perspektiveringer: Ansigt til ansigt med grækerne s.54-55: Nyere vurderinger af det athenske demokrati (tekstuddrag A, B og C).
- Maleri: The Age of Pericles, by Philipp Von Foltz. (1853).
- Alf Ross: Hvorfor demokrati? (1946)

DOKUMENTAR
”Hvordan grækerne ændrede verden”, DRK 2016
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 12 Verdenshistorisk oversigtsforløb

Vi samler op på alle forløb (undtagen introforløb) fra alle tre år og sætter dem i sammenhæng.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer