Holdet 2r ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Frederiksborg Gymnasium og hf
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Carsten Filskov Sørensen, Rune Weber, Sally Eldridge Bergholdt
Hold 2024 ks/r (1r ks, 1r ks-hi, 1r ks-re, 1r ks-sa, 2r ks, 2r ks-hi, 2r ks-re, 2r ks-sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 HI: Enkeltfagligt: Fra Rom til industrialiseringen
Titel 2 HI: Enkeltfagligt: Arbejderbevægelsen 1830-1933 I
Titel 3 HI: Enkeltfagligt: 1. Verdenskrig
Titel 4 HI: Enkeltfagligt: Arbejderbevægelsen 1830-1933 II
Titel 5 Enkeltfagligt samfundsfag: Politik i forandring
Titel 6 Islam (enkeltfagligt)
Titel 7 Optakt til KS1: Samfundsfag
Titel 8 Hi: Fællesfagligt: Det onde samfund
Titel 9 Jødedom og etik
Titel 10 Optakt til KS2 i Samfundsfag: Det gode liv
Titel 11 Kristendom
Titel 12 Hi: Fællesfagligt: Det gode Samfund
Titel 13 Senmoderne religiøsitet
Titel 14 Enkeltfagligt samfundsfag: Styr på økonomien
Titel 15 Forløb#15

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)



Titel 4 HI: Enkeltfagligt: Arbejderbevægelsen 1830-1933 II

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Enkeltfagligt samfundsfag: Politik i forandring

Forløbet beskæftiger sig med:
- Ideologierne: Liberalisme, konservatisme og socialisme
- Forskel på fordelingspolitik og værdipolitik
- Kendetegn ved de danske partier.
- Mediernes betydning for moderne politik
- Kendetegn ved demokratiet: Direkte demokrati vs. repræsentativ demokrati, konkurrencedemokrati vs. deltagelsesdemokrati.
- Menneskerettigheder.
- Magtdelingslæren.
- Det danske demokrati: Regering, folketing og lovgivning.


Faglige mål i fokus:
̶ anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
̶ formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
̶ redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
̶ undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.

Kernestoffet i fokus:
̶ politiske partier i Danmark og politiske ideologier
̶ politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Islam (enkeltfagligt)

I dette forløb arbejder vi med at opbygge en grundlæggende viden om islams formative periode (Muhammed i Mekka og Medina samt retur til Mekka). Derefter arbejder vi med de fem søjler, hvor vi især fokuserer på bøn og valfart. Vi arbejder med valfarten som et overgangsritual og anvender Van Genneps analysemodel.
Vi møder igennem forløbet flere forskellige former for islam, og ser nogle af de forskellige fortolkningstilgange der findes inden for religionen. Til det anvender vi Jan Hjärpes model til moderne islamformer med henblik på at opnå et sprog til at tale om muslimernes forskelligartethed.


CENTRALE BEGREBER FRA DETTE FORLØB:

De seks trosartikler: Allah, Koranen, Muhammed, Forudbestemmelsen, Dommedag, (%Engle (det har vi ikke arbejdet med).
Allah - gudsopfattelse
Muhammed - profeternes sejl, profeter
Abraham
Forudbestemmelsen, menneskeopfattelse
Sunna
Koranen
Sura
Frelse
De fem søjler: Trosbekendelse, bøn, ramadan, almisse, valfart
Hadj, Mekka, Medina, Kaba'en
Halal, haram
Sharia
Hellig, profan
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Optakt til KS1: Samfundsfag

Forløbet beskæftiger sig med nutidens Tyskland med fokus på forklaringer på nynazismens og højreradikalismen fremvækst. Undervejs arbejdes der med:
- Fascisme, nazisme og nynazisme (forskelle og ligheder)
- Kendetegn ved demokrati og diktatur
- Kendetegn ved og forklaringer på holocaustbenægtelse.
- Kendetegn ved tysk økonomi og politik som forklaring på nynazisme og højre-nationalismens vækst: Stigende ulighed i Tyskland og forskel mellem øst og vest.
- Kendetegn ved og forklaringer på populisme og højre-nationalistiske partier (AFD)
- Nynazisme og gruppedannelse: Etnocentriske forestillinger, kollektive gensidige misforståelser, gruppepres, social kontro og Robert Caves socialpsykologiske eksperiment
- Senmoderniteten  som forklaring på nazismens fremvækst: Anthony Giddens og Thomas Ziehes begrebsapparat.


Faglige mål i fokus:
̶ anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske,
samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
̶ redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk
og aktuel sammenhæng
̶ diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
̶ anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og
samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen

Kernestof i fokus:
̶ identitetsdannelse og socialisering
̶ politiske partier i Danmark og politiske ideologier
̶ politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Hi: Fællesfagligt: Det onde samfund

Der har været tale om et forløb, der ligger i forlængelse af forløbet om 1. verdenskrig. Der er således taget afsæt i Versaillesfreden. Vi har herunder gennemgået de faktorer, der gjorde Weimarrepublikken ustabil.
I forlængelse heraf har vi arbejde med Hitlers vej til magten og tiden frem til krigens udbrud. Her har vi gennemgået det ideologiske indhold i nazismen og fascismen. Det har vi så brugt til at belyse, hvordan Hitler og nazismen arbejdede sig frem til magtovertagelsen i takt med den økonomiske udvikling i Tyskland, Nøgle begreber og begivenheder har her været ølstuekuppet, Nürnberglovene, Den økonomiske depression, Krystalnatten, Oprettelsen af KZ-lejre og brugen af politisk vold og antisemitisme. Vi har herunder belyst problemstillingen via forskellige eksempler på nazistisk propaganda og samtidige kilder.
Der har undervejs i forløbet været særligt fokus på forløbet af Holocaust. Det har været et centralt punkt at belyse, hvordan Holocaust udviklede sig med nazismen. Vi har blandt andet arbejdet med en faseinddeling. Vi har desuden arbejdet med Stocktons model for folkedrab. Endeligt har vi arbejdet med Nürnbergprocesserne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Jødedom og etik

I forløbet fokuserer vi enkeltfagligt på ritualanalyse af Sabbat og Pesach og kobler ritualerne sammen med myterne bag: skabelsen og pagterne i Torahen/Mosebøgerne. Vi analyserer også guds- og menneskeopfattelse i jødedommen, som det kommer til udtryk i Torahen.

Vi studerer desuden jødedom som en lovreligion med fokus på kosher-reglerne.

Endelig ridser vi en tidslinje op fra jødedommens opståen med Abraham og frem til holocaust, hvor vi inddrager begrebet teodicé i et forsøg på at forstå, hvordan jøder forholder sig til holocaust.

Som en del af det tværfaglige KS-forløb Det onde samfund har vi gennemgået et grundkursus i etik med fokus på positionerne pligtetik (Kant) og konsekvensetik (Bentham) samt ondskabstypologierne (Händler Svendsen). Formålet har været at opnå et fagsprog til at analysere nazisternes begrundelse for holocaust.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Optakt til KS2 i Samfundsfag: Det gode liv

I dette forløb vil vi arbejde med forudsætningerne for det gode liv i nutidens Danmark. Vi vil i denne forbindelse beskæftige os med kendetegn ved og udfordringer for den danske velfærdsmodel samt senmoderniteten og generations Z´s særlige udfordringer.

Undervejs vil der således arbejdes med:

- De tre klassiske velfærdsmodeller med særligt fokus på den universelle velfærdsmodel.
- Den danske velfærdsstats udfordringer
- Fra velfærdsstat til konkurrencestat
- Projekt med fokus på visioner for det gode liv og samfund
- Kendetegn ved det traditionelle, moderne og senmoderne samfund.
- Anthony Giddens og Ulrick Becks beskrivelse af det senmoderne samfund
- Kendetegn ved og udfordringer for generation Z

Faglige mål i fokus:

- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske,
samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og
viden fra fagenes kernestof
- forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk
og aktuel sammenhæng
- anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og
samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
- undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og
kvantitative data.

Kernestof i fokus:
- identitetsdannelse og socialisering
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- kvantitativ og kvalitativ metode.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kristendom

I dette forløb skal vi arbejde med protestantisk kristendom med fokus på emner som kristendommens opståen, gudsopfattelse, menneskeopfattelse, messiasforestillinger, frelse, kristen etik og passionsberetningen (påsken).

Fokuspunkter:

Skabelse og syndefald
   1. Mosebog kapitel 1-3 (Verdens skabelse, Adam og Eva, Syndefaldet)
   Myteteori (bl.a. kosmogoni, teogoni, antropogoni, ætiologi)

Trosbekendelsen

Pagtslutningerne (gamle og nye pagt)
Abraham og Moses – deres betydning i/for KD

Overblik over det jødiske folks historie + betydning for KD (KD’s baggrund)

Frelse, dåb og nadver

Jesus som Messias

Påske
   Mennesket og Magterne, s. 73-75
   Passionsberetningen/lidelseshistorien, Markusevangeliet kap. 14-16 (uddrag)
   Jesu korsord: Markus, kap. 15, v. 33-34 + Lukas, kap. 23, v. 46 + Joh, kap. 19, v. 30
   Skyldsspørgsmålet


Pinse og Helligånden
Pinsekirken

Bjergprædikenen
   Uddrag af Bjergprædikenen, Matthæusevangeliet, kap. 5
   Sang: Panamah ”Split det ad”
   Kristen etik

Tekstanalyse
   Lignelsen om den barmhjertige samaritaner


CENTRALE BEGREBER FOR DETTE FORLØB:

Gudsopfattelse, verdensopfattelse, frelsesopfattelse, menneskeopfattelse, tidsopfattelse
Treenighed
Monoteisme
Tro
Skabelse, skabelsesberetning
Synd, syndefald, arvesynd
Messiasforventninger
Pagt - den nye pagt og den gamle pagt
Abraham
Moses
Jesus, Messias, Kristus
Sonoffer
Påske - Passionsberetningen / lidelseshistorien
Pinse - Helligånden
Bjergprædikenen
Næstekærlighed, det dobbelte kærlighedsbud
Sindelagsetik
Nadver
Dåb
Ritual
Myte
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Hi: Fællesfagligt: Det gode Samfund

Der har været tale om et relativt kildetungt forløb om udviklingen af den danske velfærdsstat og hvordan det har spillet sammen med de krav, forestiller og forventninger til og med Det gode Liv, som det har medført.

Der har især været fokus på fattigforsorgen før og efter Kanslergadeforliget. Altså udviklingen fra ydmygende almisse til et universielt princip. Andre elementer har været velfærdsstatens udbygning i 60erne og 70erne. Herunder har det været centralt, at se på nogle af de opgør med autoriteter, der opstod i samtiden. Især har der været fokus på Rødstrømpebevægelsen - både med hensyn til forudsætninger for bevægelsen og resultater af den. Kortvarigt er forløbet blevet afsluttet med et udsyn til Kartoffelkuren i 80erne og en udvikling hen imod mere fokus på effektivitet og besparelser.

Centrale faglige mål i fokus har været:
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
- sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og tænkning
- undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Senmoderne religiøsitet

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 41 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Enkeltfagligt samfundsfag: Styr på økonomien

I dette forløb vil vi arbejde med grundlæggende økonomiske sammenhænge og fokusere på den økonomiske ulighed i Danmark. Undervejs vil vi kommen ind på:
- Det økonomiske kredsløb
- Samfundsøkonomiske mål
- Finans-, penge og strukturpolitik
- Forskellige levevilkår i Danmark
- Forskellig former for magt og afmagt
- Fattigdom og rigdom i Danmark

Faglige mål i fokus

- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske,
samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og
viden fra fagenes kernestof
- forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder
professionsrettede problemstillinger
- undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og
kvantitative data.

Kernestof i fokus:

- sociale og kulturelle forskelle
- identitetsdannelse og socialisering
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
- kvantitativ og kvalitativ metode.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Forløb#15

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer