Holdet co_2024 Sa/2fp1 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution NEG
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Thomas Bruun
Hold co_2024 Sa/2fp1 (co_2fp1 Sa)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ulighed i Danmark - og verden
Titel 2 Kriminelle Danmark
Titel 3 Økonomiske Danmark
Titel 4 Politiske Danmark

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ulighed i Danmark - og verden

Et sociologisk forløb centreret om social arv og ulighed i det danske samfund. Om
levekår og levevilkår. Om ulighed såvel politisk som teoretisk., mønsterbrydere, push og
pull. Med national og international fattigdom i Bourdieus belysning.

Begreber og teorier bl.a.:
levevilkår, levekår, SFI, behovstilfredsstillelse, socialgruppeinddeling, socialgrupper,
ulighed, AE-Rådet, industrisamfund, videnssamfund, Johannes Andersen, svage, stærke,
projektmagere, nørder, tilskuere, stammekrigere, usynlige, marginaliseret, livsformer (selverhvervende, lønmodtager, karrierebundne, social arv,
negativ, positiv, det materielle, det kognitive, Basil Bernstein, sprogkoder, social mobilitet,
indkomstfordeling, uddannelse, arbejdsløshed, erhvervsstruktur, etnisk baggrund,
nødvendig ulighed, funktionalisme, klasseteori, mønsterbrydere, generationer, Push-, Pull
faktorer. kulturelle mønstre, mainstream, subkultur, neo-stammer, dem/os, Fattigdom, relativ, absolut, subjektiv, normativ, OECD, indkomstmobilitet, social
eksklusion, stigmatiseret, BNP, købekraftsparitet, globalisering, livsstil, Pierre Bourdieu,
social-, økonomisk-, kulturel- kapital, felt, habitus
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23,22 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Personlige
  • Ansvarlighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
Titel 2 Kriminelle Danmark

Et sociologisk forløb om kriminalitet i Danmark. Hvad er kriminalitet? Hvordan går det
med den? Hvem er kriminelle og hvorfor bliver de det? Om de økonomiske omkostninger,
om domstolene og deres rolle såvel som teori om straffene, deres mål og midler.

Begreber og teorier bl.a.:
Kriminalitetsdefinition, ejendoms-, volds-, seksual-, anden-, it-. Grænseoverskridende,
straffelovsovertrædelser, politianmeldelser, opportunitet, mørketal, ungdomskriminalitet,
kriminel lavalder, fødselsårgange, social arv, social baggrund, ADHD, opdragelsesformer,
etnisk herkomst, parallelsamfund. Socialisation, internalisering, imitation, livsstilskriminel,  engangslovovertræder, SNAP-modellen. Robert Merton, den amerikanske drøm, typologi  for sociale afvigelser, behovsfrustration, afvigermentalitet, inklusion, eksklusion, latent  dysfunktion, Edward H. Sutherland, referencegruppe, kopieringsproces, social interaktion,  Travis Hirschi, fejlslag, social kontrol, sociale bånd.
Omkostninger, politi, lokal anklagemyndighed, kriminalforsorg, domstole, det
kriminalpræventive råd, kriminel glidebane, SROI.  Magtens tredeling, singulær lovgivning, grundlovsstridig, præcedens, sigtelse,  grundlovsforhør, byret, tilståelsessag, objektivitetsprincip, lægdommer, retsplejeloven,  særlovgivning, bødeforlæg, fængselsstraf, betinget, ubetinget, almindelig og særlig del af  straffeloven.
Statsteori, Samfundspagten, naturtilstanden, Thomas Hobbes, Leviathan, Panoptikon,
disciplinere, Michel Foucault, Jeremy Bentham, retfærdig straf, resocialisering,
utilitarisme, brændemærke, recidivist
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29,5 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Personlige
  • Ansvarlighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
Titel 3 Økonomiske Danmark

Et kort forløb om dansk økonomi med fokus på elevernes læsning og egen tid. Om de
økonomiske mål, de modsætninger de måtte indeholde og de udfordringer som stilles lige  nu. Også et syn på konjunkturerne og det økonomiske kredsløb, i lyset af forskellige
modeller. Og ikke mindst om forskellig økonomisk politik og teoriernes betydning herfor.

Begreber og teorier bl.a.:
Økonomiske mål, vækst, BNP, import, eksport, arbejdsløshed konjunktur-, struktur-,
sæson-, friktions-, vækststrategi, stramningsstrategi, velstand, økonomiske begreber,
arbejdsstyrke, inflation, konkurrenceevne, renteniveau, forventninger, betalingsbalance,
valutakurs, rimelig fordeling, indkomstskatter, godt miljø, godt klima, balanceret budget.
konjunkturbølge, lav, høj, stigende, faldende, inflationær fortrængning,
opsparingsparadoks, automatisk budgetreaktion, de økonomiske kredsløb, lukkede, åbne.  Multiplikatoreffekten, acceleratoreffekten, Philipskurven, Lafferkurven,
Forsyningsbalancen, prismekanismen. Finanspolitik, ekspansiv, kontraktiv, pengepolitik,
valutapolitik, handelspolitik, indkomstpolitik, strukturpolitik. Økonomiske teorier, Keynes,
efterspørgsel, Monetarisme, udbud, socialisme (østblokken), blandingsøkonomi.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
Titel 4 Politiske Danmark

Forløb om politik, partier, det parlamentariske system, magt og medier og alt der imellem
også synopsetræning og selvstændighed.

Begreber og teorier bl.a.:
Demokrati, repræsentativt, demokratikriterier, Robert Dahl, konkurrence, deltagelses,
direkte, folkeafstemning, Alf Ross, Hal Koch, Grundloven, almindelig valgret, magtens
tredeling, parlamentarisme, Præsidentialisme, parlamentarisk styringskæde, folketinget,
regeringen, valgmåder. Retssystemet, By-, Lands-, Højeste-. Lovgivning, faser,
interesseorg., pressionsgrupper, græsrodsbevægelser, partier, kontrol, spørgsmål, samråd,  forespørgsel, udvalg, ombudsmand, rigsrevision. EU, overstatsligt, mellemstatsligt,  integration, dybde, bredde, forordninger, direktiver, Det europæiske råd, Ministerrådet,  Parlamentet, Kommissionen, Domstolen. Funktionalisme, Neo-, transaktionsanalyse,  intergovernmentalisme føderalisme. Nærhedsprincip, suverænitet, magtformer, magt, direkte, indirekte, bevidsthedskontrollerende, diskurs, institutionel. Ideologier, stat, marked, civilsamfund, liberalisme,  konservatisme, socialisme, socialliberalisme, populisme. Velfærdsmodeller, Partier,  klasse-, masse-, catch-all-, markeds-. Vælgere, class voting, kerne-, marginal-, værdipolitik,  fordelingspolitik, materialister, postmaterialister, issue voting.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Personlige
  • Ansvarlighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Individuelt arbejde