Holdet 2024 ps/4 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Stenhus Gymnasium
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e)
Hold 2024 ps/4 (3g ps/4)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 TEMA: Det gode liv
Titel 2 TEMA: Barndommen og relationernes betydning
Titel 3 TEMA: Gruppens betydning og ekstreme fællesskaber
Titel 4 TEMA: Kognitionen og motivationens betydning
Titel 5 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 TEMA: Det gode liv

Formål med forløbet:
- Opfylde kravet fra bekendtgørelsen om identitet og personlighed
- Indføre eleverne i individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer, herunder stress og coping

Faglige mål og læringsmål for elever:
- Indsigt i humanistisk psykologi herunder forskelle og ligheder med eksistentiel psykologi.
- Kendskab til 2 identitetsteorier (Giddens, Riesmann, Gergen og Erikson er gennemgået)
- Kendskab til Maslows behovspyramide samt hans teori om højdepunktsoplevelser. Forståelse for Csikszentmihalyis teori om flow og hvordan flow adskiller sig fra Maslows højdepunktsoplevelser. Sammenkædning med lykke.
- På baggrund af arbejdet med Dan Gilberts talk om lykke skal eleverne forstå begreberne ’impact bias’, ’syntetisk lykke’ og ’ægte lykke’. Diskussion af citat fra Gilbert: frihed er den syntetiske lykkes fjende nr. 1. perspektiver til eksistentiel psykologi.
- Definition af tilfredshed og lykke, herunder hvor de adskilles fra hinanden.
- Ud fra arbejdet med din egen lykkes smed af Lone Frank fra weekendavisen 14.06.2007, opnås kendskab til Seligmans definition på lykke, lykkens 3 fløje, altruisme og altruistiske handlingers betydning for lykke ifølge Seligmans forskning. Forståelse for lykkens biologi og kemi samt at vores evner til at være lykkelige til dels er genetisk bestemt, men også afhænger af miljø. Diskussion af citatet: prisen for lykke er tab af empati.
- Forståelse for positiv psykologi med udgangspunkt i Seligman’, Gilbert’ og Csikszentmihalyis forskning.
- Kendskab til Eysencks og Costa og McCraes trækteoretiske teorier (og tests). Diskussion af metoden der ligger til grund for udviklingen af trækteorierne herunder styrker og svagheder ved teorierne og personlighedstests. Diskussion af personlighedstests i forbindelse med at ansætte medarbejdere. Diskussion af hvorvidt personlighed hænger sammen med evnen til at opnå det gode liv, samt kulturelle aspekter på dette.
- Eleverne opnår kendskab til Lazarus’ definition på stress og forskellene på akut og kronisk stress. Forståelse for at både ydre (livsforandringer og daglige gener) og indre (attributionsteori – forklaringsstile) faktorer har betydning for stress. Eleverne forstår Antonovskys teori om Oplevelsen Af Sammenhæng (OAS). Eleverne kan kæde den risikovillige og den forsigtige personlighedstype og Optimalt Stimulationsniveau (OSN) sammen med årsager til stress.

Materiale (se undervisningsbeskrivelsens indhold)

Noget af det vigtigste er nævnt her:
Klip:
Dan Gilberts talk: the surprising science of happiness: http://www.youtube.com/watch?v=4q1dgn_C0AU

Tests:
Personlighedstests: http://www.outofservice.com/bigfive/, http://similarminds.com/eysenck.html

Tekster, der er udleveret i timen:
Afsnit om Tilfredshedsfølelse fra Elementær psykologi, Thomas Nielsen, Frydenlund 2010
Lykke fra elementær psykologi fra Elementær psykologi, Thomas Nielsen, Frydenlund 2010
Din egen lykkes smed, Lone Frank, weekendavisen 14.7.2007.


Evaluering:
Formativ: Feedback på den mundtlige deltagelse undervejs
Summativ: Træningseksamensspørgsmål i forløbet. Eleverne laver det individuelt hvorefter det gennemgås på klassen. Anvendelsen af det teoretiske trænes.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 TEMA: Barndommen og relationernes betydning

Formål med forløbet:
- Opfylde kravet fra bekendtgørelsen om at indføre eleverne i Udviklingspsykologi
- Give eleverne større forståelse for hvordan den første tid for et barn kan have en betydning for barnets videre udvikling samt forstå og kunne forholde sig kritisk til teorier omkring barnets udvikling samt mulighed for at påvirke sit eget liv i en gunstig retning senere hen hvis det har fået en uheldig start på livet.

Faglige mål og læringsmål for eleverne:
Eleverne skal kunne:
- demonstrere indgående kendskab til udviklingspsykologien (Erikson, Stern), tilknytningsteori (Bowlby, Ainsworth, Harlows abeforsøg), konsekvenserne af omsorgssvigt (Spitz) samt begreberne resiliens/modstandsdygtighed og mønsterbrud.
- redegøre for og kritisk forholde sig til centrale psykologiske teorier og undersøgelser indenfor området (jf. ovenstående) og kunne forstå dem i en historisk og kulturel kontekst
- udvælge og anvende relevant psykologisk viden på konkrete problemstillinger, herunder empiriske forsøg, og aktuelt stof og kunne forholde sig kritisk til denne viden på et fagligt grundlag.
- inddrage forskellige perspektiver til forklaring af psykologiske problemstillinger i forbindelse med udvikling, tilknytning og omsorgssvigt herunder vurdere betydningen af historiske, sociale og kulturelle faktorer i forhold til menneskers adfærd
- redegøre for og kritisk forholde sig til fagets forskningsmetoder (her især den psykoanalytisk tilgang vs. den moderne spædbarnsforskning), herunder kunne diskuterer etiske problemstillinger i psykologisk forskning. Her især etik omkring Harlows abeforsøg, samt brugen af børn i forskning.
- formidle psykologisk viden mundtligt med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
- perspektiverer psykologis bidrag til såvel de humanistiske videnskaber som natur- og samfundsvidenskaberne, herunder kunne placere psykologisk viden om udvikling, tilknytning og omsorgssvigt i en videnskabsteoretisk ramme

Centrale begreber og teorier:
- Udviklingspsykologi: Empirisk forskning (Bowlby, Ainsworth), Kombi forskning (Stern), Medfødte ligheder og forskelle. Eriksons teori (Psyko-social teori, 2. gen psykoanalytiker = jeg’et i fokus vs. drifter, 8 faser – livslang udvikling, Basal tillid, Krise = vendepunkt/konflikt skal løses). Stern: Begyndende selv - Vitalitetsfølelser, Tværmodal perception. Kerneselv - Ansigtsduetter (se bl.a. still face eksperimentet), over-/understimulering, RIG, Fremkaldt ledsager
- Tilknytningsteori: Bowlbys teori om tilknytning (Før-, Begyndende-, og Selektiv tilknytning), Tilknytningsadfærd og udforskningsadfærd, Ainsworth teori om tilknytningsmønstre samt Fremmesituationstesten (Tryg, Utryg-undgående, Utryg-ængstelig, Utryg-desorganiseret), Hvad der bestemmer tilknytningstypen og betydningen på længere sigt? Bowlby: Seperationsreaktioner (Protest, Fortvivlelse, Emotionel frakobling), Spitz: Spædbarnsdepression, Hospitalisme
- Omsorgssvigt: vanrøgt, fysisk, følelsesmæssigt, seksuelt.
Kærlighed:
- De tre neurale netværk
- Sternbergs 3 komponenter for ægte kærlighed (forpligtelse, passion, intimitet)
- Selvkærlighed ifølge Tony Robbins (6 kernebehov: tryghed, samhørighed/kærlighed, bidrag,  vækst, variation, betydningsfuld)

Metoder:
- Eleverne arbejder ikke selv med metoder, men diskuterer Sterns (empirisk forskning)

Psykologiske retninger:
- Psykoanalytisk udviklingspsykologi samt Den moderne spædbarnsforskning

Evaluering:
Formativ: Feedback på den mundtlige deltagelse undervejs
Summativ: Forløbsprøve i ovenstående læringsmål
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 TEMA: Gruppens betydning og ekstreme fællesskaber

Forløbet stiller skarpt på mennesket i gruppen - primært et gruppepsykologisk perspektiv og en diskussion af, hvordan mennesker påvirkes af gruppen. I forløbet rettes et særligt fokus på bander og bandekonflikt og hvad der får en person til på klos hold at skyde en anden, som ved de banderelaterede skyderier i december 2021. I forløbet prøver eleverne at finde viden på nettet om følgende bander: Loyal to Familia (LTF), Dødspatruljen (Svensk bande), NNV og Satudarah.

Centrale begreber, teorier og undersøgelser:
Gruppepsykologisk perspektiv - individualpsykologisk perspektiv; massehypnose; Sherifs definition af en gruppe; primær- og sekundærgrupper, formelle og uformelle grupper, reference og medlemsgrupper, indgruppe og udgrupper; konformitet; Sherifs eksperiment Robers Cave, Asch' linjeeksperiment, Milgrams eksperiment om autoritet og lydighed; Tajfels minimalgruppeeksperiment; Banduras teori om kognitiv omstrukturering (moralsk retfærdiggørelse, ansvarsforskydning, egne grusomheder sammenlignet med andres, brug af eufemismer, umenneskeliggørelse.

Materiale (se undervisningsbeskrivelsens indhold)
Det vigtigste er nævnt her:

Aktuelt stof:
Podcasten "Kugleregn over København", https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2021-12-16
DR1, Horisont: "Einar og den svenske gangsterkrig" (2022), https://www.dr.dk/drtv/se/horisont_-einar-og-den-svenske-gangsterkrig_291932

Baggrundslitteratur:
Psykologiens veje 3. udgave, s. 375-377, 378-381, 382-384, 391-392, 393-395, 470-473, 477-481
Dansk gentagelse af Milgrams lydighedseksperiment, https://www.dr.dk/bonanza/serie/354/dokumentar/53782/lydighedens-dilemma

Forsøg på definition af en bande fra Det kriminalpræventive råd, https://dkr.dk/ungdomskriminalitet/bander/: ”Ordet bander bruges ofte om grupper af unge, der begår kriminalitet. Men ikke alle grupper, der begår kriminalitet, bør opfattes som bander. (…). Der er ikke nogen alment accepteret definition af, hvad en bande er. Man kan dog pege på, at en bande adskiller sig fra en kriminel klike af unge ved at have en stærk organisering og ved, at den kriminalitet, bandemedlemmerne begår, ofte både er grov og velorganiseret. Derudover har bander som regel et navn og særlige kendetegn, (…).”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 TEMA: Kognitionen og motivationens betydning

Forløbet introducerer til psykologisk viden om kognition, motivation læring, herunder hvordan mennesket perciperer, husker, tænker, er opmærksomme og lærer. Vi arbejder  med perceptions og tænknings betydning for menneskets forståelse af sin omverden.

Problemstillinger, vi vil belyse:
- Hvad husker man, og hvad glemmer man?
- Hvordan sanser vi vores omverden, og hvordan bearbejder vi det vi opfatter?

Kernestof (fra læreplanen):
Kognition og læring:
- Psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, hukommelse, motivation

Begreber, teorier og undersøgelser gennemgået:
- Hukommelse: flerlagermodellen for hukommelse, Digital amnesi/Google effekten
- Opmærksomhed: selektiv opmærksomhed, kontrollerede og automatiske processer, ydre faktorer og indre faktorer, Stroop-effekten
- Perception: top-down og bottom-up processer
- Læring: assimilation, akkomodation
- Motivation: indre, ydre, selvbestemmelsesteori (de 3 komponenter), selvkontrol/selvdisciplin

Materiale (se undervisningsbeskrivelsens indhold)
Det vigtigste er nævnt her:

Baggrundsmateriale:
Psykologiens veje, 3. udg., kap. 13 (uddrag: s. 224-227; s. 232-238)
Psykologiens veje, 3. udg., kap. 11 (uddrag: s, 167-198)
Psykologiens veje, 3. udg, kap. 21

Aktuelt stof/supplerende stof:
- Videnskabelig artikel: Sparrow et al
- Undersøgelse: Skumfidustesten
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Repetition

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer