Holdet 2025 ng/j - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Køge Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Tine Dencker Bædkel
Hold 2025 ng/j (1j ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvordan smager din chokolade?
Titel 2 Hvorfor har vi vulkaner og jordskælv?
Titel 3 Bæredygtig energi?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvordan smager din chokolade?

Emner:
Klima og plantebælte
Globale vindsystem
Nedbør og dugpunkt/mætningskurven
Jordbund og erosion
Erhverv og produktion
Klimaforandringer
Bæredygtighed

Vigtige fagbegreber:
hydrotermfigur
lavtryk og højtryk
ITK-zonen
Mætningskurven/dugpunktskurven
Mættet, umættet luft
Stigningsregn, frontregn, konvektionsregn
R-faktor (nedbørsintensitet)
Absolut- og relativ luftfugtighed
Åbent- og lukket økosystem
Subsistenslandbrug
Cash crops
Naturgrundlag
Udpine/udvaske
Erosion
Jordforringelse
Næringsstoffer
Fourastiers erhvervsudviklingsmodel
Produktionskæde/værdikæde

Forsøg og data:
Dataindsamling: Chocolade i Meny
Forsøg: Dugpunktet på vinglas/kondenseringsforsøg med Claus
Forsøg: Konvektionskammer - globale vindsystemer
Dataindsamling: Hvorfor har Ghana 2 regntider
Selvdesignet erosionsforsøg og vejledning erosion
Forsøg: Hvad er ITK? Ventusky data og det drikkende glas

Links og videoer:
-Artikel: smager din chokoladebar også af børneslaveri?
- https://www.undervisningslokalet.dk/nedboersdannelse/
- https://www.undervisningslokalet.dk/globale-vindsystem-forklaret/
- Animation af høj- og lavtryk
-Ghana Grows Our Cocoa, So Why Can’t It Make Chocolate?   
-Årsagerne til kakaokrisen

Opgaver

Opgave. hvad går kakaokrisen ud på?
Opg_ Kakaoproduktion, forarbejdning og pris
Opg: Skovfældning
Opg: Nedbør, Ghana og kakao  
Opg: Jordforringelse.docx
Hvorfor har Ghana 2 regntider?
Opg. Hvorfor regner det? Mætningskurven

Forløbet blev afsluttet med Poster-oplæg om årsagerne til kakaokrisen
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Aflever videoopgaven 08-01-2026
Journal over Vindforsøget som PowerPoint 16-01-2026
Poster om kakaokrisen 28-01-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hvorfor har vi vulkaner og jordskælv?

I dette emne har vi kigget nærmere på jordens former og hvorfor kontinenterne bevæger sig og overtid danner og opsplitter superkontinenter. Vi har desuden undersøgt hvorfor nogle tektoniske plader altid synker ned under de andre (densitet) og hvilke bjergarter der kendetegner de to overordnede typer plader (kontinent og ocean). Vi har lavet højdeprofiler af pladegrænserne i Google Earth og ligeledes undersøgt forskellige vulkantypers højdeprofiler.

Emner:
Bjergarternes kresløb
Vulkaner
Pladetektonik
Jordskælv
Jordens geologiske historie
Jordens opbygning

Fagbegreber:
Tektoniske plader
Superkontinent (Pangæa)
Asthenosfæren
Konvektionsstrømme
Lithosfæren
Lithosfæreplader
Skorpe, kappe, kerne
Densitet
Oceanbundsplader
Kontinentalplader
Pladerande/pladegrænser
Konstruktive pladegrænser
Destruktive pladegrænser
Bevarende/transforme pladegrænser
Magmatiske bjergarter
Metamorfe bjergarter
Sedimentære bjergarter
Erosion
Forvitring
Aflejring
Viskositet
Skjoldvulkan
Keglevulkan
Spaltevulkan/sprækkevulkan
Hotspot vulkan
Caldera-/eksplosionsvulkan
Jordskælvsbølger: P-, S-, L- og R-bølger
Richter skalaen
Triangulering


Forsøg/øvelser:
- Konstruere dannelsen af Pangæa (animation)
- Bjergarternes densitet (relateret til kontinentalplader og oceanbundsplader)
- Pladerande og deres former i Google-Earth - højdeprofil
- Vulkaner i Google-Earth - højdeprofil
- Simulerer jordskælvsbølger med fjeder
- Triangulering af jordskælv ved Nordkorea (Seismik)
- Identificere bjergarter i det geologiske kredsløb (Sedimentære, metamorfe, magmatiske)
- Indsamling af aktuel jordskælvsdata
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Animation af Pangæa til nu 05-02-2026
Densitetsforsøg 24-03-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Bæredygtig energi?

I dette emne har eleverne skulle forholde sig til hvordan olie, gas og kul er dannet og selv lavet et forsøg som illustrerer olies migration i sand. De har desuden arbejdet med udvalgte vedvarende energikilder, drivhuseffekten, og kulstofkredsløbet. Desuden har eleverne arbejdet med vandets kredsløb og grundvandsdannelse samt diskuteret Kinas byggeri af verdens største dæmning.  

Emner:
Kulstofkredsløb
Drivhuseffekten
Strålingsbalancen
Global opvarmning
Vandets kredsløb
Vandbalanceligningen

Fagbegreber:
Energi
Kortbølget indstråling
Langbølget udstråling
Drivhusgasser
Drivhuseffekten
Solhøjde
Zenit
Sommer- og vinter solhverv
Forårs- og efterårs jævndøgn
Vedvarende energi
Kildebjergart
Reservoirbjergart
Seglet/Dækbjergart
Migrere
Oliefælder
Resurser og reserver
Grundvand
Mættet zone
Umættet zone
Grundvandsspejlet
Vandbalanceligningens enkeltdele: Nedbør = Fordampning + Afstrømning + DeltaR (ΔR)
Evaporation (fordampning fra ikke levende)
Transpiration (fordampning fra levende organismer)
Underjordisk afstrømning
Overjordisk afstrømning
Grundvandsreservoir/magasin
Porøsitet
Permeabilitet

Forsøg:
- Olies migration i sand
- Måling af solhøjde
- Nedsivningsforsøg i ler- og sandjord
- Model af grundevandet, spejlet, mættet og umættet zone (sand + vand i bægerglas)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Videoopgave 27-04-2026
Olies migration i sand 06-05-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer