|
Titel
3
|
Forløb#3 Forbundethed
Formål
I dette forløb er der arbejdet med særligt tre fokuspunkter, som forløbet er tilrettelagt efter:
• At styrke elevernes læring gennem brugen af legende aspekter som sansning og fantasi
• Træne eleverne i den undersøgende arbejdsform
• At eleverne opnår en viden om det antropocæne og ser en kobling mellem omverdenen og deres egen livsverden.
Indhold
Vi dykker ned i begrebet om det antropocæne og vil gennem legende tilgange som sansning og fantasi give os i kast med dette vigtige emne kunstnerisk set på 10 moduler. Forløbets tematiske relevans begrundes med læreplanernes fokus på bæredygtighed.
Forløbet starter induktivt og sansende hvor vi har fokus på at være i vores krop og mærke efter (med alle vores sanser) og lege med æstetik, ligesom at der gennem spørgsmål som ’hvad er forbundethed’ vil blive åbnet op for forløbet og elevernes fælles forståelse. Der lægges vægt på den undersøgende metode i billedkunst. Vi ser netflix dokumentaren ’Hvad jeg lærte af en blæksprutte’ som har til formål rent visuelt og fortælleteknisk at sætte spot på omsorg og forbundethed til andre levende mekanismer (og ikke blot mennesker imellem). Vi bruger en lektion på at sidde i rundkreds og sanse clementiner med alle vores sanser og registrere disse, og vi bruger en lektion på at se udstilling ’Breathing coral’ på Naturhistorisk Museum (ultranære sanselige videoportrætter der bidrager med nye indsigter til forskningen og til at forstå sammenhængen mellem menneske og natur).
Herefter arbejdes der teoretisk med de to verdenssyn (antropocæn og holocæn) og vi dykker ned i natursynet fra renæssancen og frem til i dag med nedslag i romantikken og industrialiseringsperioden – det primære fokus lægger dog på samtidskunsten. Dette munder ud i en forståelse af begreberne holocæn og antropocæn, som to teoretiske tilgange til at forstå kunsten. Eleverne analyserer et selvvalgt værk inden for samtidens klimakunst i forhold til de to tilgange og verdenssyn.
Dernæst arbejdes der praktisk med selv at vende op og ned på verden ud fra spørgsmålet ’Kan vi se og forholde os til verden på en ny måde?’ (inspireret af Anish Kapoor) og eleverne analyserer deres egne værker. Der læses højt af den grønne ungdomsbevægelses klimamanifest og eleverne skal finde et træ, sanse det og anvende deres fantasi til at skrive et manifest for træet. Hvordan ser træets fremtid ud, drømme og håb? Vi laver fysiske manifester som fastholdelse af fantasien og bevis på vigtigheden af disse tekster.
Praktisk fokuseres der herfra på installationskunst og eleverne får til opgave at lave en installation til en anden art (interspecies). Vi har indgået et samarbejde med 3g biologi B, som briefer hver gruppe om en dyreart, som bk-eleverne så skal lave et kunstværk til. Her er der fokus på inddragelse af sanser og forståelse af det tildelte dyr, samt kunstprocessen (skitser, ideer, refleksioner over budskaber og teori, og analyse af eget værk). Forløbet afrundes med en præsentation af værkerne for biologieleverne.
Metode
Undersøgende undervisning med udgangspunkt i elevernes observationer og sansninger. Forløbet er bygget op omkring en vekselvirkning mellem teori, analyse og praksis, og der arbejder i forskellige læringsrum fra Becks læringscirkel. Fokus er undervejs på legende aspekter som sansning og fantasi og hvordan de kan åbne op for elevernes erkendelser og læring. Undervejs i forløbet arbejdes der både individuelt, i makkerpar og i grupper sammensat af eleverne selv.
Der er fokus på at eleverne skal have få lektier for, og at teorien i stedet skal præsenteres i undervisningen, samt at eleverne rystes sammen og oplever en forbundethed med hinanden.
Materiale og anvendt teori
• "Hvad jeg lærte af en blæksprutte" (Netflix dokumentar. 85 minutter)
• https://www.naturhistoriskmuseum.dk/breathingcoral
• Den Grønne Ungdomsbevægelse (2023): Retfærdig Naturbevarelse, Forlaget Økotopia, s. 21-23, 29-31(omhandlede utopier for en bæredygtig fremtid)
• Kapitlet Installationskunst i ’Billedkunstbogen – Form, indhold og kontekst’ af Katrine Busk, Forlaget Columbus i lettere omskrevet og forsimplet udgave: https://billedkunstbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=171
• Moma-video om installationskunst: https://www.facebook.com/reel/1221823198933153
• Teori om Det antropocæne og posthumanisme fra TAP. Teori til analyse og praksis I billedkunst (2021) af Bonnie Bay Andersen & Line Højgaard Porse. Forlaget Praxis. s. 73-77
• Teori om æstetik (sansning) fra TAP. Teori til analyse og praksis I billedkunst (2021) af Bonnie Bay Andersen & Line Højgaard Porse. Forlaget Praxis. s. 257-259
• ’Afsnit 6: I fremtiden vil vi tænke og leve helt anderledes. Velkommen til det sanselige samfund’. Podcast fra Zetland, 23.7.24: https://www.zetland.dk/historie/s8RWbJ6A-moNA4vnW-6ddf8
Værker eleverne er blevet præsenteret for – enkelte har de analyseret i makkerpar
Der har været et stort fokus på at præsentere eleverne for nyere samtidskunst for at vise hvordan emnet er præsent og relevant her og nu, og hvordan dette udmønter sig visuelt og kunstnerisk. Der har ligeledes været kunsthistoriske tilbageblik for at sætte naturskildringen og menneskets forhold til naturen i historisk perspektiv.
• C.W. Eckersberg, Landskab med stente, Møn, 1810
• Krøyer, P. S., Fra Burmeister og Wains Jernstøberi, 1885
• Robert Smithson: Spiral Jetty, 1970
• Katharina Grosse ”Untitled”, 2017
• Gejl Kristensen og Godwin, "Burn Baby Burn", 2015
• Rune Bosse: Tempus circularis, 2016
• Meg Webster: Concave room for bees, 2016
• Rune bosse, LUNGETRÆER 2022
• Superflex: interspecies campus, 2022
• Silas Inoue: Wash, 2023
• Uffe Isolotto: We Walked the Earth, danish pavillion 23.4-27.11 2022
• Studio thinking hand: DEEP TIME, 2023
• BENEDIKTE BJERRE: IS THIS TOMORROW, 2023 (Godsbanen januar-marts 2024)
• Patricia Piccinini: værk fra udstillingen ‘en kærlig verden’, 2018 (forsiden af kataloget)
• Julian Charriére. Værker fra udstillingen SOLAR¬STALGIA På Arken 28.11.24-20.04.25. Specifikt værket ’An Invitation to Disappear - Bengkulu, 2018’
• Michael Kvium (2024): The Conqueror
• Nina Beier (2024): Fleet (Flåde)
• Leopold & Rudolf Blaschka (1860-1890):Model af blæregople
• BIG (2026): SKUM (installation)
Evaluering
Der er løbende fokus på feedback og vejledning i undervisningen med særlig vægt på sidste del af forløbet hvor eleverne arbejder praktisk med installationer.
Til portfolien:
• Sansning af clementin/mandarin
• Leg med æstetik: Kan vi bygge noget af clementinskrællerne/som vi synes er smukt eller bryder med det skønne?
• Refleksionsspørgsmål til ”Hvad jeg lærte af en blæksprutte?”:
• Refleksionsspørgsmål til udstilling ’Breathing Coral’ samt fotos fra udstillingen
• Refleksionsskrivning i naturen: hvad er forskellen på et menneske og på naturen? Hersker mennesker over naturen eller behersker naturen os? kom med eksempler. Er mennesker en del af naturen eller er naturen en del af os? Er er det to adskilte dele?
• Gruppearbejde: definer det antropocæne + hvad er menneskets forhold til naturen? hvordan adskiller det antropocæne verdenssyn sig fra det holocæne (tidligere) verdenssyn?
• Analyse af 1 antropocænt og 1 holocænt værk
• Tegn med tape
• Praktisk øvelse: Vend op og ned på verden: Kan vi se og forholde os til verden på en ny måde (og kan vi selv vende op og ned på verden)?
• Analyse af Anish Kapoor værk ”Sky mirror”, 2006
• Refleksion over earthing/kramme et træ
• Manifest for et træ
• Installationsprojekt/kunstværk til en dyreart (værk, analyse, proces (skitser, ideer valg/fravalg osv.))
|