Holdet 3dn SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Rødovre Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Dea Berthelsen, Frederikke Nielsen Winther, Johanne Østergård Christensen
Hold 2023 SA/dn (1dn SA, 2dn SA, 3dn SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1: Identitetsdannelse i senmoderniteten
Titel 2 Forløb 2: Økonomi 1 (privatøkonomi)
Titel 3 Forløb 3: Mini-forløb om EP-valget (EU)
Titel 4 Demokratiet og det politiske system
Titel 5 SRO: Et splittet USA - en supermagt med revner?
Titel 6 Den danske økonomi
Titel 7 Det moderne Irland og den irske identitet
Titel 8 Forløb: Tilladte online hjælpemidler til eksamen
Titel 9 EU - udenfor eller indenfor?
Titel 10 Den Nye Verdensorden - IP
Titel 11 Kriminalitet
Titel 12 Økonomi og opsamling

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1: Identitetsdannelse i senmoderniteten

I forløbet har eleverne fået kendskab til sociologiske grundbegreber samt udvalgte teorier og begreber vedrørende identitetsdannelse i det senmoderne samfund. Fokus har været på at forstå betydningen af forskellige forhold som fx køn og sociale roller generelt samt social kontekst, herunder (sociale) medier som betydende for identitetsdannelsen.

Følgende begreber, teorier og figurer har været centrale i forløbet:
- Socialisering (primær, sekundær, dobbelt-, tertiær og multi-), herunder figur 2.2 (side33) og 2.5 (side 35).
- Socialiseringsarenaer.
- Normer (formelle og uformelle), sanktioner (negative og positive), social kontrol, internalisering, sociale roller, rollekonflikt.
- Identitetsniveauer (figur 2.7, side 38): Jeg-identitet, personlig identitet, social identitet og kollektiv identitet.
- De fire familietyper: Den patriarkalske familietype, det sociale akvarium, svingdørsfamilien og teamfamilien samt disses forskellige betoninger af individualitet og fællesskab.
- George H. Meads teori om identitetsdannelse, herunder begreberne rolleovertagelse, imitation, bestemt og generaliseret anden.
- Anthony Giddens' teori om kendetegn ved det senmoderne samfund, herunder hans begreber om aftraditionalisering, individualisering, adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer, ekspertsystemer, ansigtsløse relationer, øget refleksivitet, ontologisk (u-)sikkerhed og eksistentiel angst.
- Thomas Ziehes teori om kendetegn ved og individers reaktioner på det senmoderne samfund, herunder hans begreber om kulturel frisættelse, formbarhed, subjektivisering, ontologisering og potensering (herunder figur 3.5, side 74).
- De tre samfundstyper (traditionelt, moderne og senmoderne).
- Hartmut Rosas teori om højhastighedssamfundet/accelerationssamfundet, herunder hans forståelse af konkurrencedynamik og veje til stress samt begreberne fremmedgørelse og de tre accelerationer af henholdsvis social forandring, teknologisk forandring og livstempo generelt.
- Erving Goffmans OG Joshua Meyrowitz' viderebygning på denne om sociale mediers betydning for identitetsdannelsen, herunder begreberne face og facework, frontstage, backstage, forefront region, middle region og deep backstage.

Der er hovedsageligt anvendt ibøger og en oversigt over det konkrete anvendt materiale kan findes her: http://urlen.dk/Wji

OBS at der i forløbet og de angivne sider ikke er arbejdet med familityperne samt Meads begreber om I og Me

Forløbet dækker over følgende kernestof og faglige mål fra lærerplanen:
Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering.
- sociale og kulturelle forskelle.

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre.
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 2: Økonomi 1 (privatøkonomi)

Kort økonomiforløb om privatøkonomiske forhold. Eleverne har fået kendskab til den offentlige sektor, herunder betydningen af skatter og afgifter i relation til husholdningernes økonomi. Der er arbejdet med hverdagsordforråd relateret til privatøkonomi og skatteforhold. Eleverne har beregnet disponibel indkomst på forskellige lønniveauer og opstillet bagudrettede budgetter med henblik på at få overblik over deres forbrug. Derudover har vi haft besøg af Center for Ludomani om gambling og gæld og besøgt Danske Bank i Hvidovre, hvor vi især har hørt om hvad man skal være opmærksom på, når man optager lån og planlægger sin økonomi.

Centrale begreber fra forløbet:
- Bruttoindkomst (indkomsten før skat)
- Direkte skatter (bundskat, kommuneskat, topskat)
- Disponibel indkomst
- Faste udgifter
- Rådighedsbeløb
- Løbende udgifter
- Personfradrag og fradrag generelt
- Frikort, bikort, hovedkort
- Årsopgørelse
- Forskudsopgørelse
- AM-bidrag (= Arbejdsmarkedsbidrag)
- Lønmodtager
- Arbejdsgiver
- Progressivt skattesystem

Forløbet er tænkt i sammenhæng med efterfølgende økonomiforløb, hvor det danner basis for forståelse af følgende kernestof og faglige mål fra læreplanen:
Kernestof
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark

faglige mål
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer
og modeller med brug af digitale hjælpemidler
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 3: Mini-forløb om EP-valget (EU)

Kort forløb om EU pga. valget til Europa-parlamentet 9. juni. Forløbet har haft til hensigt at klæde særligt de myndige i klassen på til at kunne stemme til valget og ellers så som en overordnet introduktion til EU på et forholdsvist redegørende niveau.

Centrale begreber i forløbet
- Det Europæiske Råd
- Ministerrådet
- Europa-parlamentet
- EU-Kommissionen
- EU-Domstolen
- Direktiver
- Forordninger

Fokusspørgsmål i forløbet
- Hvilken idé lå bag etableringen af Kul- og Stålunionen (senere EU)?
- Hvornår blev Danmark en del af EU (dengang EF)
- Hvor mange lande har EU vokset sig fra og til?
- Hvordan kan EU påvirke medlemslandenes lovgivning?
- Hvordan er EU bygget op, og hvordan arbejder de fem centrale institutioner? (overordnet kendskab ift. hovedopgaver og magtens tredeling)
- Hvad gør EU for jer hver især? Hvilke forhold som I går op i til hverdag har EU haft indflydelse på og hvordan? (øvelse med afsæt i siden: https://www.europarl.europa.eu/news/da/press-room/press-tool-kit/5/hvad-eu-gor-for-mig )
- Hvordan er Europa-parlamentet bygget op, hvordan sidder grupperne i parlamentet?
- Hvad hedder de forskellige politiske grupperinger i Europa-parlamentet og hvilke mærkesager har de hver især?
- Hvordan er de danske partier repræsenteret i Europa-parlamentets grupperinger/hvilken grupperinger håber de på at komme ind i ved valget 9. juni?
- Hvilke mærkesager er vigtigst for dig personligt på EU-niveau og hvem kunne måske være en/flere mulige kandidater for dig? (kandidattest)

Forløbet er afsæt for videre arbejde med følgende kernestof og faglige mål:
kernestof
- politiske ideologier og skillelinjer (...)
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

faglige mål:
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Demokratiet og det politiske system

I dette forløb skal vi undersøge dynamikkerne og processerne i dansk politik.

Forløbet kommer omkring

Politiske ideologier, ideologiske forgreninger, populisme, skillelinjer, partiadfærd, vælgeradfærd, Eastons model, demokratiets opbygning (Danmarks grundlov), værdi/fordelingspolitik, Minervamodellen, valgsystemet, lovgivningsprocessen.

Kernestof:
Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Teorier og begreber:
- Beslutningsprocesser: Eastons model.
- Magtens opbygning i Danmark: Magtens tredeling, Parlamentarisme, Den parlamentariske styringskæde, Forholdstalsvalg.
- Politiske skillelinjer: Ideologier,  Fordelings- og værdipolitik samt.
- Partiadfærd: Downs medianvælgerteori, Molins model
- Vælgeradfærd: Class Voting og Issue Voting, kernevælgere og marginalvælgere, Rational choice, Columbia-skolen

Litteratur:

Skov, Oliver Boserup et al. (2019). Samf på B. Forlaget Columbus (3. udg., kapitel 4.1, 4.4, 4.5, 5.1)
iBog: https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk

Rasmussen, Jesper Hjarsbæk (2021). Politikkens kernestof. Forlaget Columbus (kapitel 4, 6.1, 6.2, 7)
iBog: https://politikkenskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 SRO: Et splittet USA - en supermagt med revner?

I forbindelse med det nærtstående amerikanske valg har klassens SRO lærere besluttet at emnet for årets SRO'er skal være Det Splittede USA.

Herfor er dette forløb en optakt til elevernes SRO opgave og et forløb, hvor vi kan komme ind på nogle af samfundsfagets læringsmål herunder:

Eleverne skal gennem forløbet opnå en grundlæggende forståelse for centrale strukturer, aktører og processer i amerikansk politik. Eleverne vil igennem varierende arbejdsformer styrke kendskabet til samt forbedre deres evne til at anvende centrale fagbegreber og teorier til at forstå og forklare centrale kendetegn ved det amerikanske politiske system, styreform, vælgeradfærd osv. Eleverne vil igennem forløbet træne deres evne til at lave opgavetyperne hypotese, sammenligning. Eleverne vil igennem forløbet styrke deres evne til at anvende parti- og vælgeradfærdsteori. Yderligere vil eleverne stifte bekendtskab med ulighedsskabende strukturer herunder strukturel racisme og forholdet mellem forholdene mellem land og by.

Begreber og teorier
checks and balances: den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt
Føderation
Populisme
Vælgerundertrykkelse
Præsidentielt system
liberalt konstitutionelt demokrati
Demokratiopfattelser (konkurrence- og deltagelsesdemokrai, det elitære demokrati og det pluralistiske demokrati)
Politiske skillelinjer (Republikanerne vs. Demokraterne)
Flertalsvalg
Vælgeradfærd: rational choice (Downs) og Michigan-modellen
Partiadfærd (Medianvælgermodellen og Downs)
Anerkendelsesteori (Honneth)
Zygmunt Bauman og Michel Maffesoli om, hvorfor vi behøver fællesskaber

Primær litteratur:
- USA's udfordringer, 4. udgave af Peter Brøndum og Annegrethe F. Rasmussen
- Ensomhed og Fællesskab. Første udgivelsesår 2021. Morten Hasselbalch og Lene Vendelbo
- Vores Samfund kapitel 3.3.1: Vælgertyper og vælgeradfærd
-
https://voressamfund.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=194#c415
- Politikkens Kernestof: Michigan-modellen. Kapitel 7.2
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Den danske økonomi

Dette forløb har fokus på økonomi, velfærdsstaten, og ikke mindst de udfordringer den danske velfærdsstat står overfor økonomisk.


Formål:
Eleverne stifter i dette forløb kendskab til økonomien i Danmark og især den dynamik, der er i økonomien. Hertil ser vi på dansk økonomi i en global sammenhæng, og hvordan vores medlemskab af EU har betydning for vores økonomi og den økonomiske politik. Forløbet afrundes med et blik på

Kernestof:
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt



Efter det her forløb:
- har jeg kendskab til markedet, og hvordan der dannes priser (markedsmekanismen)
- har jeg kendskab til det økonomiske kredsløb og ved, hvordan pengestrømme påvirker kredsløbet
- har jeg kendskab til de økonomiske mål og målkonflikter i mellem dem.
- kan jeg redegøre for de forskellige økonomiske politikker (især finans- og pengepolitik)
- kan jeg ud fra tabeller og figurer gennemskue, om vi er i en høj- eller lavkonjunktur
- har jeg kendskab til, hvordan man politisk kan påvirke samfundsøkonomien
- kan jeg undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer- og mulige løsningsforslag til at imødekomme og nytænke velfærdsstaten i Danmark
- kan jeg diskutere, hvilke økonomiske prioriteringer, der presser velfærdsstaten
- kan jeg diskutere, hvordan de forskellige økonomiske skolers syn på markedet og økonomi kan påvirke samfundet


Begreber:
- Mikro og makro økonomi
- Det økonomiske kredsløb
- Prisdannelse; herunder udbud og efterspørgsel
- Konjunkturer
- De økonomiske mål
- Finanspolitik
- Pengepolitik
- Valutapolitik
- Arbejdsmarkedspolitik
- Monetarisme
- Keynesianisme
- Undersøgelse af markedsfejl
- Multiplikatoreffekten
- Velfærdsstatsmodeller


Metode (udregninger):
Indekstal
Procentvise ændringer
Lineær regression

Primær litteratur:

- Samf på B: Kapitel 7

- Økonomiens Kernestof:
Kapitel: 11.5 + kapitel 2 + Kapitel 4 + kapitel 7

- Økonomibogen:
Kapitel 7

- Basal Økonomi
Kapitel 5.1 og kapitel 5.2


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Det moderne Irland og den irske identitet

I forbindelse med klassens fagkombination har klassen været på en studietur til Irland for at studere forskellige økonomiske, politiske og sociale forhold.

Fokus har været på national identitet og eleverne har fået mulighed for at sætte sig ind i den irske kultur. Turen var tværfaglig med  Engelsk og forskellige problemstillinger har været til undersøgelse og diskussion.


Gaelic Sport (Selv spillet det og fået en forståelse for den kulturelle betydning sporten har)
Historiske begivenheder.
Irsk folkedans (selv danset)
Bysociologi - kvarteranalyse (indsamling af data om forskellige områder i Dublin)
Interviewsituationer (Interviews med den irske befolkning)
Politiske spørgsmål (Demokrati og styreform, Abortspørgsmål, Fokus på køn og ligestilling, LGBTQ+ udstilling)

Et forløb baseret på den kvantitative og kvalitative metode. Eleverne skulle før studierejsen til Dublin, Irland lave et mini-projekt, der kom ind på følgende:

1. Irlands økonomi og dens udvikling
2. Brexit og Irlands rolle
3. Sociale udfordringer i Dublin
4. Irlands kultur og identitet i en globaliseret verden
5. Klima- og miljøpolitik
6. Ligestilling og LGBTQ+-rettigheder  

Den overordnede problemstilling som dette forløb arbejder med blev: Hvad er national identitet i Irland, og hvordan kommer det til udtryk?

Herefter skulle eleverne vha. den kvantitative metode, finde data der kunne hjælpe dem med at få et indblik i deres mini-projekts emne.

Den kvalitative metode kom i brug da eleverne før rejsen skulle lave en interviewguide til deres feltarbejde i Dublin. Her skulle de bruge sociologisk teori om Nationalisme, national identitet, kulturteori samt Geert Hoffsteds Løgmodel.

Forløbet afsluttes med en opgave eleverne skriver på baggrund af deres kvantitative data (fattigdom, ulighed, køn, sprog) samt deres observationer og interviews fra Dublin.
Casestudie
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb: Tilladte online hjælpemidler til eksamen

For at undgå misforståelser til eksamen er der oprettet et selvstændigt forløb kun med de hjemmesider der er brugt i forbindelse med undervisningen og som derfor må tilgås til eksamen. (Eleverne skal kopiere efterfølgende links og indsætte dem i et dokument. Dette skal gemmes lokalt på deres computer, således at det er tilgængeligt til eksamen, hvor eleverne kan kopiere linksene fra dokumentet.)


Columbus' fagpakke i samfundsfag:
https://ibog.dk/?id=499
Indhold
Omfang Estimeret: 0,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 EU - udenfor eller indenfor?

Forløbet bygger videre på EU-forløbet fra 1.g.; i forbindelse med EU-parlamentsvalget dengang.
I dette forløb tager vi udgangspunkt i det danske EU-formandskab og nogle af de udfordringer som den regionale overstatslige institution EU står overfor at skulle håndtere ASAP.: EU's udvidelse med flere lande. Eleverne laver gruppevis et projekt, hvori de undersøger forskellige politiske cases vha PPP-modellen: Policy, Polity og Politics

Viden og begreber: Traktater: Rom- og Lissabontraktaten, EU's formål, Integration i bredden og i dybden, Danmarks EU-formandsskab, Toldunionen, Det indre marked med de fire frie bevægeligheder, ØMU'en, RIA-samarbejdet, Schengen, Københavnerkriterierne og Liberalt demokrati, det politisk system i EU: de centrale aktører (Parlament, Ministerråd, Kommission, Domstol, interesseorganisationer m.v.), og hvordan de spiller sammen i EU-beslutningsprocessen; Idé- og forberedelsesfasen, Beslutningsfasen og Implementeringsfasen, Læg mærke til overstatslig, mellemstatslig, afgivelse af suverænitet, direktiv og forordning, forskellige beslutningsprocedurer, de fire danske forbehold, formel og reel suverænitet og hård og blød EU-skepsis, Vi lærer også integrationsteorierne føderalisme, neofunktionalisme, intergovernmentalisme og det perspektiv vi kalder differentieret integration (f.eks. de danske forbehold)

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
-forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser

Kernestof:
politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
arbejdsmarkedsforhold
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Den Nye Verdensorden - IP

Verden synes at revne under vores fødder. Når man læser sine daglige nyhedsoversigt, bliver man ramt af, hvordan ufred synes at herske verden over. Konflikten mellem Israel og Hamas i Gaza, Ruslands invasion af Ukraine, Pakistan og Indien, Taiwan og Kina og EU, der ser sig selv midt i en oprustningstid som aldrig før, da USA med Donald Trump i spidsen, der gør det klart at amerikanerne ikke længere kommer og agere støtte på europæisk jord som i de 2 verdenskrige i det 20. århundrede.
I dette forløb undersøger vi, hvordan staternes egeninteresser og magtforhold – især i form af skiftende magtbalancer – påvirker fred, ufred og internationale relationer. Vi undersøger, hvorfor visse stater har mere indflydelse end andre, og hvordan Danmark navigerer i denne globale virkelighed. Vi slutter forløbet af med at træne til mundtlig eksamen ved at lave prøve-synopser + fremlæggelser i grupper

Forløbet er afbrudt af fire moduler om dansk politik i forbindelse med kommunalvalget, bl.a. en paneldebat med kandidater til byrådet i Rødovre kommune.

Teorier og begreber i forløbet:
- Det internationale system, herunder polaritet og hegemoni, staternes magthierarki
- Orden vs. Anarki (Nationalstater vs. Det internationale samfund)
- Aktører i international politik (Stater, Internationale organisationer, NGO'er og multinationale selskaber)
- FN som aktør eller arena
- Interdependens
- Magtformer: Hård og blød magt og Smart Power
- Trusselsbilleder: Terrorisme og skiftende polariteter
- Sikkerhedspolitik, Sikkerhedspolitikkens subjekter (Stater og nationer), midler (Hårde og bløde) og trusler (Snævre og brede)
- Danmark som småstat. Udenrigspolitiske mål (sikkerhedspolitiske, udenrigsøkonomiske, princippolitiske og prestigepolitiske) og udenrigspolitiske muligheder: Figur 9.1; interne forhold, mellemliggende variable og eksterne forhold
Danmarks udenrigspolitik; fra passiv til aktiv og til pragmatisk idealisme.
- Teorier om international politik: Realisme og Neo-realisme og liberalisme og konstruktivisme

Kernestof:
– Mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
– Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
– Globalisering og samfundsudvikling.
- Samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
Casearbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kriminalitet


Et forløb om kriminalitet i Danmark - Hvorfor bliver man kriminel og hvilken rolle spiller ulighed? Vi kigger også lidt på Folketingsvalget, herunder har vi en paneldebat med kandidater til Folketinget og arbejder med, hvordan man kan bruge viden om vælgeradfærd til at forudsige valgresultatet + hvilken rolle AI kan spille i valgkampen

Viden og begreber:
Definition af kriminalitet, Hvordan måles kriminalitet, bl.a. mørketal
Social arv og kriminalitet
Pierre Bourdieus teori om ulighed og kriminalitet
SNAP-modellen
Robert Merton, Edward Sutherland og Travis Hirschis teorier
Bander
Axel Honneth og Erving Goffmans teorier if. kriminalitet
Michel Maffesolis teori om neo-stammer
Thomas Hobbes og samfundspagten
Den retfærdige straf (Kant)
Den nyttige straf (Utilitarisme)
De danske politiske partiers holdninger til straf og kriminalitet - værdipolitisk venstre- og højre - vi undersøger casen om regeringens udvisningsreform

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og - bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Økonomi og opsamling

Repetitionsforløb
Vi repeterer især økonomistof fra 2.g. og lidt sociologi fra 1.g.
I økonomidelen undersøger vi, hvordan det går med DK's økonomi og i sociologidelen, hvordan det går med unges trivsel?
Herudover suppleres der med lidt opsamling på Folketingsvalget + et blik på den globale verdenshandel. Vi slutter af med elevernes forberedelse til en evt. mundtlig eksamen i form af udarbejdelse og fremlæggelser af en mini-synopsis.

Viden og begreber:
Det økonomiske kredsløb og konjunkturer
Økonomisk politik - især finanspolitik og strukturpolitik
Det økonomiske skoler/teorier; Keynesianisme og Ny klassikere
Mønstre i verdenshandlen og frihandel vs. protektionisme

De tre samfundstyper
Hartmut Rosa
Anthony Giddens
Erving Goffman og Josua Meyrowith



Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå


Kernestof:
velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
arbejdsmarkedsforhold
makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer