Holdet 2022 HI/e - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Viborg Katedralskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Kasper Løgstrup
Hold 2022 HI/e (1e HI, 2e HI, 3e HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Romerriget
Titel 2 Det moderne Danmarks opståen
Titel 3 DHO - besættelsestiden
Titel 4 Danmarks internationale placering
Titel 5 Kirken i middelalderen: Reformation og korstog
Titel 6 Tysklands moderne historie
Titel 7 Amerikansk identitetshistorie
Titel 8 Moderne japansk historie

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Romerriget

I forløbet har klassen arbejdet med at opnå forståelse for historiefaget i gymnasiet. Vi har arbejdet med materialetyper og faglige metoder. Emnemæssigt har vi arbejdet med årsagsforklaringer på, hvorfor Romerriget blev en stormagt, republikken og overgangen til kejserdømme (med fokus på Augustus), Romerrigets fald samt forståelser og brug af Romerriget i eftertiden.

Der er arbejdet med følgende faglige mål:
̶  redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶  redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶  analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶  skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶  reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶  anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶  demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Det moderne Danmarks opståen

Forløbet har fokuseret på centrale udviklinger i 1800-tallets Danmark, som kan menes at sætte rammen for det moderne Danmark. Her kan bl.a. nævnes industrialisering, urbanisering, demokratisering, arbejderbevægelsens fremkomst og især nationalisme.

Der er arbejdet med følgende faglige mål:
̶  redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶  redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶  skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶  reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶  anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶  opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶  formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶  demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 DHO - besættelsestiden

DHO-forløbet har særligt vægtet træning i skriftlig formidling. Emnemæssigt har forløbet mest centreret sig primært om samarbejdspolitik og modstandskamp, men også de østfrontsfrivillige og retsopgøret er blevet behandlet.

Forløbet har behandlet følgende faglige mål:
̶  redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶  redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶  skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶  reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶  anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶  opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶  formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶  behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶  demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Danmarks internationale placering

I forløbet har vi arbejdet med Danmarks internationale placering fra 1864 og frem til idag med et særligt fokus på krigen i Afghanistan.

Der er arbejdet med følgende faglige mål:
̶  redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶  redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶  skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶  reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶  anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶  opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶  formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶  demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Kirken i middelalderen: Reformation og korstog

Forløbet har haft middelalderkirken som omdrejningspunkt. Klassen har arbejdet med årsagerne til, at kirken blev så magtfuld i perioden, men også hvilke udfordringer det medførte i form af reformationen. Derudover har vi arbejdet med korstogene som begivenhed i samtiden og eftertiden.

En del af forløbet har været i form af et projekt, hvis eleverne selv skulle planlægge og afvikle undervisningen.

Faglige mål:
̶  redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶  redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶  analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶  skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶  reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶  anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶  opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶  demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Tysklands moderne historie

Forløbets røde tråd har været en undersøgelse af den tyske nationale identitetsforståelse og dens udvikling over tid. Fra omkring begyndelsen af 1800-tallet med nationalromatikken op til idag. Der er blevet arbejdet med betydningen af Tysklands samling, hvilket mundede ud i et forløb i forløbet omhandlende Første Verdenskrig. Derefter blev fokus rettet mod mellemkrigstiden og nazismens opståen, ideologi og krigsførelse. Sidste del af forløbet har omhandlet den nazistiske arv i Tyskland i efterkrigstiden samt de forskellige faser af forsøg på afnazificering i Tyskland.

I forbindelse med forløbet har klassen været på studietur i Leipzig.

I forløbet er følgende faglige mål blevet behandlet:
̶  redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶  redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶  analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶  reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶  anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶  opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶  formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶  formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶  demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Amerikansk identitetshistorie

Forløbet tager udgangspunkt i amerikanernes forståelse af sig selv og andre i et historisk perspektiv fra USA’s grundlæggelsen til i dag. Vi har arbejdet med, hvordan identitetsforståelsen er blevet udfordret og har ændret sig over tid som følge af slaverihistorie og immigrationsbølger.


I forløbet er følgende faglige mål blevet behandlet:
̶  redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶  redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶  analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶  skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶  reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶  anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶  opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶  formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶  formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶  demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Moderne japansk historie

I forløbet har vi arbejdet med det moderne Japans opståen fra ca. midten af 1800-tallet op til i dag. Vi har fokuseret på japanernes forståelse af sig selv ift. de asiatiske naboer og Vesten. Vi har arbejdet med, hvordan Japan hurtigt bliver en industri- og militærmagt, hvilket førte flere krige med sig. Særligt har vi arbejdet med Japans rolle under Femtenårskrigen, hvor vi også har stillet skarpt på de japanske krigsforbrydelser. Sidste del af forløbet har omhandlet kampen om japanernes efterkrigstidsidentitet samt hvilke udfordringer, det har medført internt i Japan og ift. landets naboer.

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer