Holdet 1b bi (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Aalborghus Gymnasium
Fag og niveau Biologi C
Lærer(e) Ole Elstrøm
Hold 2025 bi/b (1b bi)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 - Sex og evolution
Titel 2 Forløb#2 - Insekter som fødevarer
Titel 3 Forløb#3 - Vores arv (genetik)
Titel 4 Forløb#4 - Din krop
Titel 5 Forløb#5 - Mikrobiologi
Titel 6 Forløb#6 - Økologi - vandløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 - Sex og evolution

Eleverne har arbejdet forplantning, hormonel regulering evolutionsbiologi. Forløbet har taget udgangspunkt i med kønnet og ukønnet formering (forplantning), kønsorganernes opbygning for både mænd og kvinder, hormoner generelt og hormonel regulering herunder negativ og positiv feedback, men med fokus på menstruationscyklussen og hormonregulering. Meget overfladisk er eleverne introduceret til mitose og meiose, men det forventes ikke, at de kan forklare det i dybden.
Ydermere er der arbejdet med fosterdiagnostik, sundhed og sygdom med fokus på prævention og kønssygdomme.
Forløbet er koblet til evolution og naturlig selektion, seksuel selektion og artsdannelse gennem geografisk adskillelse mm. (evolutionsmekanismer).

Eksperimentelt:
Variation og selektion hos den egyptiske origamifugl (kvantitativt - måler på flyvelængde)
Gonzales (smittespredning og brug af kondom) (kvalitativt)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#2 - Insekter som fødevarer

Hovedfokus har været på makromolekyler. Forløbet blev startet med eksperimentet "den brændende peanut", samt beregninger af energiindholdet i en peanut ud fra varmeoverførsel til vand. I forløbet har eleverne arbejdet med forskellige makronæringsstoffers opbygning (kulhydrater/carbohydrater, fedt/lipider og protein), samt hvilken energifordeling, der burde være i deres kost. Eleverne har udarbejdet en kostanalyse af Oles kost. Ydermere har eleverne arbejdet med fordøjelsessystemet og nedbrydning, samt optag af de forskellige næringsstoffer. Eleverne har kigget på insekter som fødevarer, samt fordele, ulemper og etik ved brug af insekter som erstatning for det kød, der spises i Vesten. Slutteligt har eleverne kort arbejdet med insulins funktion og betydning i sygdommene diabetes type I og II, samt årsagen til disse (overfladiske).  Eleverne har i forbindelse med fordøjelsen arbejdet med enzymer, deres virkemåde og opbygning (overfladisk). De 17 Verdensmål er inddraget i forløbet.

Databehandling, kommunikation af eksperimentelt arbejde, modeller og repræsentationsformer, rapportform, fejlkilder, biologisk variation, forsøgsdesign, fagtermer, samt metoder.

Eksperimentelt:
Kostanalyse af Oles kost
Den brændende peanut (kvantitativt)
Spytamylaseforsøg (kvalitativt)
Glukosebelastningstest. (kvantitativt)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb#3 - Vores arv (genetik)

Eleverne har arbejdet med DNA's opbygning, nukleotider, dna-replikation (meget overfladisk), proteinsyntesen (Det centrale dogme), genmutationer herunder punktmutationer som substitution og længdemutationer, som insertion og deletion, som fører til frameshift/rammeskift  og deres mulige konsekvens (tavs, missense, nonsense). Med udgangspunkt i det førnævnte, så har eleverne arbejdet med nedarvningsprincipper som klassisk et-gens nedarvning og forståelse for fænotype, genotype, dominant-recessiv nedarvning, krydsningsskemaer, stamtræsanalyser, monogene sygdomme, gelelektroforese, blodtypesystemer, herunder primært AB0-systemet. Rhesussystemet er blevet gennemgået overfladisk, men et forventes ikke, at eleverne kan redegøre for genotyper i forhold til rhesussystemet. Slutteligt har vi haft bioetiske diskussioner med udgangspunkt i forsøget gelelektroforese. Eleverne har en forholdsvis overfladisk forståelse for proteinsyntesen.

Eksperimentelt:
Bestemmelse af blodtype
Gelelektroforese
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb#4 - Din krop

Udgangspunktet er vores krop, og hvordan den fungerer. Eleverne, som udvalgt organsystem, har arbejdet med både lungerne (åndedrætssystemet og diffusion), blodkredsløbet, herunder veneklapper og venepumper, og hjertets opbygning. Ydermere har eleverne kigget på, hvad der sker i kroppen, især hjerte og blodtryk (systole og diastole), når man går fra hvile til arbejde, konditallets betydning for ydeevnen, samt aerobt (respiration) og anaerobt arbejde/energiproduktion (mælkesyregæring i mindre grad). Det forventes, at eleverne har en forholdsvis overfladisk forståelse af de fysiologiske processer, samt BMI (BodyMassIndex). Det forventes ydermere, at eleverne har forståelse for data på hjertet f.eks. minutvolumen, hvilepuls, maxpuls, slagvolumen mm., samt en overfladisk forståelse af, hvad kondital er.

Eksperimentelt:
Måling af lungevolumen og peakflow
Dissektion af hjerte fra NV, her skal det nævnes at kun nogle elever har gennemført dette.
Måling af blodtryk og puls i hvile og efter arbejde
Submaksimal test af kondital (Rhymings steptest)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb#5 - Mikrobiologi

Celle- og mikrobiologi
Eleverne har repeteret forskelle på pro- og eukaryote cellers opbygning, cellemembranen og membranprocesser med hovedfokus på diffusion og osmose. I forbindelse med gæring har eleverne arbejdet med den mikrobielle vækstkurve og generationstid (overfladisk), samt viden om vækstfaktorer som gærs/bakteriers pH- og temperaturoptimum og dermed deres vækst. Forløbet er blevet perspektiveret til mikrobiologi i industrien, samt osmose som konserveringsmetode.

Eksperimentelt:
Mikroskopi af celler (fra NV, men desværre kun nogle af eleverne)
NaCl og kartofler (Osmose)
Temperaturens betydning for gæring.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb#6 - Økologi - vandløb

Økologi
Der er blevet arbejdet med økosystemers struktur, abiotiske og biotiske faktorer, fotosyntese, respiration, trofiske niveauer (led i fødekæder), fødekæder og fødenet, I forhold til fødekæder har eleverne skelnet mellem græsningsfødekæde og nedbryderfødekæde. Eleverne har ydermere arbejdet med nicher i habitater, arters samspil, interspecifik og intraspecifik konkurrence (overfladisk), C-kredsløbet (meget kort), forurening med organisk stof og plantenæringsstoffer, (primær og sekundær forurening). Hovedfokus har været på vandløbet som økosystem herunder vandløbsfauna, makroindeks/forureningsindeks og bestemmelse af vandkvaliteten af vandløbet. I forbindelse med undersøgelse af vandløbsfaunaen, så har eleverne også kigge på udvalgte vandløbsinsekters tilpasninger til livet i vand (vejrtrækningsstrategier) og tilpasninger til deres specifikke niche. Ydermere har vi snakket om biologisk metode og meget meget kort om forvaltning af den danske natur. I forbindelse med snakken om samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, så har eleverne som eksempel set "How Wolves changed rivers".

Eksperimentelt arbejde:
"Forsøg med vandpest"
"Vandløbsdyrs tilpasninger og bestemmelse af forureningsgrad", hvor eleverne forsøger at bestemme vandløbskvalitet/ forurening ud fra makroindeks.

Der er arbejdet med journalformen
Eksamen er gennemgået.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer