Holdet 3r SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Jon Benkert Holtet, Lasse Christensen, Tony Kabongo-Bentzen
Hold 2023 SA/r (1r SA, 2r SA, 3r SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Politiske ideologier og partier i Danmark
Titel 2 Magt medier og demokrati
Titel 3 Mønstre i Danmark
Titel 4 Kvantitative metoder i praksis
Titel 5 Dansk økonomi 1: Økonomiske sammenhænge
Titel 6 Økonomi 2: Velfærd
Titel 7 International Politik + Dansk udenrigspolitik
Titel 8 Kriminalitet
Titel 9 EU
Titel 10 Økonomi 2.0: EU og Klima
Titel 11 Genbesøg Politik, partier og vælgeradfærd
Titel 12 Genbesøg IP - centrale teorier og udenrigspolitik
Titel 13 Genopfriskning - eksamensforberedelsesforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Politiske ideologier og partier i Danmark

I dette forløb har vi kigget nærmere på det danske politiske landskab. Vi har kigget på vælgeradfærd, partiadfærd ideologier samt politiske skillelinjer.
Gennemforløbet har vi kigget meget på Danmarksdemokraterne og deres vælgere samt undersøgt, hvordan ideologier tager sig ud på forskellige partier.


Læringsmål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof
Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd


Udvalgte begreber og teorier
Lipset Rokkan, Fordelings- og værdipolitik, Inglehart postmaterialisme, firepartisystem,
Molins model, Kaare Strøm, medianvælgerteorien, partityper,
marginalvælgere, kernevælgere , issuevoting, columbia skolen, michigan-skolen, rational choice-model, nærhedsmodel, retningsmodel
liberalisme, socialisme, konservatisme, forskellige forgreninger (fx socialliberalisme, socialkonservatisme, socialdemokratisme, kommunisme), populisme

Grundbøger:
Pedersen, Jensby og Brøndum: Politikbogen, forlaget Columbus 2017, København Ø
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Aflevering 1. Ideologier 06-12-2023
Virtuel opgave: nytårstale 04-01-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Magt medier og demokrati

Hvem har magten  i Danmark? Hvordan sikrer vi at magten udøves på en legitim måde? Det er nogle af de spørgsmål, som vi har været omkring i dette forløb. I Danmark har vi demokrati, men hvad er demokrati egentlig? Vi belyser spørgsmålene bl.a. gennem viden om demokratiopfattelser, rettigheder, magt  og medier.

Vi arbejder også med at lave hypoteser beregning af den statistiske usikkerhed.


Læringsmål:
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
-påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
-forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser

Kernestof
Politik
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

Metode
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.

Begreber og teorier
deltagelsesdemokrati, konkurrencedemokrati, deliberativt demokrati, meritokrati
indirekte og direkte demokrati.  Parlamentarisk styringskæde, valgmåder, lovgivningsproces magtformer (ressource, relation, strukturel, direkte, indirekte, strukturel institutionel). magtdeling, regeringstyper (flertal, etparti, flerparti, mindretal), eastons model, politikken zoner, marshals rettigheder (civile, politiske og sociale)
medborgerskab, medborgerskabstyper. køn (formel og reel lighed), inddrag evt. kønsteorier fra sociologi, medialisering, priming, framing,  meningshorisont og handligngshorisont,nyhedskriterier, mediers funktion som jagt-, vagt, hyrde og redningshund,
gatekeeper

Grundbøger:
Pedersen, Jensby og Brøndum: Politikbogen, forlaget Columbus 2017, København Ø
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Aflevering 3. hypoteser 16-02-2024
Aflevering 4: fællesdel 24-03-2024
Virtuel aflevering 21.4 22-04-2024
Aflevering 5: Fællesdel 24-04-2024
Aflevering 6: Brev til en ven 10-05-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Mønstre i Danmark

I dette forløb har vi kigget på forskellige sociologiske mønstre og perspektiver i Danmark med små perspektiveringer til fx USA.
Vi har opnået teoretisk og empirisk viden omkring identitetsdannelse, forholdet mellem struktur og aktør og køn.Dernæst har vi kigget på fx fattigdom og ulighed.

Læringsmål:
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og - anvende viden om samfundsvidenskabelig
metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer
og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre

Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data

Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Begreber og teorier:
Socialisering, dobbeltsocialisering, socialisation,Normer (formelle uformelle) ,sanktioner, social kontrol ,sociale roller, rollekonflikt, identitet (jeg, personlig, social, kollektiv), sociale grupper, struktur/aktør,  social arv, mønsterbrydere, chanceulighed, social mobilitet, Giddens (senmodernitet), Bourdieu (kapitaler,habitus), Honneth (anerkendelse, sfære),Hartmut Rosa accelerationssamfund(teknologisk accerlation, accerleration af sociale forandringer, accerleration af livstempo),  Patriarkat, intersektionalitet, privelegier, kønssocialisering, kønsroller biologisk køn, socialt køn, konstrueret køn (Butler, queer)

Grundbøger:
Thorndal, Morten Hansen: Sociologiens kernestof, Columbus, 2021
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Aflevering 7 undersøgelse 25-08-2024
Aflevering 8 20-09-2024
Aflevering 9 undersøgelse 25-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kvantitative metoder i praksis

I dette forløb har vi fokuseret på en empirisk undersøgelse med kvantitativ metode. Undersøgelsen er en  del forberedelserne til et SRO-projekt sammen med matematik. Vi har derfor også beskæftiget os en del med skrivning af større skriftlige opgaver.

Læringsmål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig
metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidle
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Kernestof

Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.


Udvalgte begreber og teorier
Forløbet lægger sig i forlængelse af det forrige og mange teorier og begeber er således gengangere herfra.
Vi har dog dykket ned i  reckwitz  og singularitetens tid, metodiske begreber (spørgsmåltyper, spørgsmålsformulering, operationalsering, varialber (afhængig og uafhængig, repræsentativitet.)

Grundbøger:
Thorndal, Morten Hansen: Sociologiens kernestof, Columbus, 2021
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Aflevering 10 notat 29-11-2024
Virtuel opgave : 4. december 04-12-2024
Aflvering 11 10-01-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Dansk økonomi 1: Økonomiske sammenhænge

I dette forløb dykker vi ned i de økonomiske betingelser, som er for dansk økonomi. Vi finder ud af, hvad der karakteriserer en god økonomi, hvordan et økonomisk kredsløb virker samt, hvilke muligheder en stat har for at påvirke en økonomi.

Læringsmål:
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammerog modeller med brug af digitale hjælpemidler


Kernestof
Økonomi
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt

Udvalgte begreber
Økonomisk vækst, højbeskæftigelse/lavarbejdsløshed, ligevægt på betalingsbalancen, lav inflation, balance på statsbudgettet, rimelig fordeling af goderne, bæredygtig vækst.
økonomisk kredsløb, høj- og lavkonjunktur, op og nedgangskonjunktur, rente, konkurrenceevne, eksport,  multiplikator,
merkantilisme, adam smith, marx, Keynes
finanspolitik, pengepolitik, ekspansiv og konktraktiv, finanspolitisk, brøk, forsyningsbalance, udbud, efterspørgsel (efterspørgselsdeterminanter), markedsøkonomi, blandingsøkonomi, markedsformer, markedssvigt, fuldkommen konkurrence, monopolistisk konkurrence oligopol
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Aflvevering 12 06-03-2025
Aflevering 13 21-03-2025
Aflvering 14 29-04-2025
Aflevering 15 25-05-2025
Årsprøve 30-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Økonomi 2: Velfærd

Dette forløb er i umiddebar forlængelse af sidste års afsluttende forløb om økonomi. Vi kigger nærmere på velfærd med særligt fokus på Danmark. Både på et teoretisk men også et konkret plan

Læringsmål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre


Kernestof:
Økonomi
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf


Begreber:
velfærd, velfærdsmodeller (selektive, universel, resitual), stat, marked og civilsamfund, service ydelselser kollektive goder, omfordleing, overførselsindkomster,  interne udfordringer (ældrebyrden. forventningspres, offentlige ansattes,) Eksterne udfordringer (outsourcing, EU, social dumping, velfærdsturisme, ), nedskæringsstrategi, udvideslesstategi,
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Aflvering 16. Årsprøve 2 25-08-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 International Politik + Dansk udenrigspolitik

Væsentligste fokuspunkter/spørgsmål:
Dansk udenrigspolitik og sikkerhedspolitik
Hvem har magten internationalt?
Væsentlige aktører på den internationale scene?
Hvilke midler anvendes for at udøve sin magt?
Årsager til konflikter?

Hypoteser og beregninger.

Læringsmål:
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af relevant empiri
- anvende teorier/begreber til at argumentere, diskutere, konkludere
- anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser

Kernestof:
International politik & Dansk udenrigspolitik/sikkerhedspolitik


Væsentlige teorier & begreber:

- Uni-bi-multipolaritet
- IP-skoler (realisme, idealisme, konstruktivisme)
- Determinanter/kapabiliteter
- Interdependens
- Bandwagoning
- Sikkerhedsdilemma
- Den demokratiske fredstese
- FN & NATO
- Huntington vs. Fukuyama
- Magttyper (hård, blød, smart)
- Sikkerhedspolitik
- Pragmatisk idealisme
- Mål og midler i dansk udenrigspolitik


Empiri:
IP-bogen, Rasmussen & Skött, Columbus
Artikler der omhandler IP-cases og dansk udenrigs/sikkerhedspolitik - kan perspektiveres til teorier & begreber
Nyhedsudsendelser
Kvantitativ data
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Aflevering 17 22-09-2025
IP - Krigen ml. Rusland og Ukraine 12-10-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Kriminalitet

Årsager til kriminalitet/terrorisme? Hvem er disse individer der begår kriminalitet/terrorisme og hvorfor ender de med at begå disse handlinger?
Hvordan bekæmpes kriminalitet/terrorisme?
Hvilken rolle spiller medierne?
Hvilken indflydelse har kriminalitet/terrorisme på trygheden i Danmark og kan det bekæmpes uden at gå på kompromis med demokratiske idealer?

Det er de væsentligste fokuspunkter/spørgsmål, dette forløb har belyst

Vi har også arbejdet med at lave hypoteser og beregninger.


Læringsmål:
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af relevant empiri
- anvende teorier/begreber til at argumentere, diskutere, konkludere
- anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser

Kernestof:
Sociologi

- hvorledes identitetsdannelse og socialisering kan medvirke til at skabe kriminalitet
- forholdet mellem aktør og struktur.

Begreber og teorier:

Socialisation, kriminalitetsteorier (kontrol, motivation, kultur, Travis H, Merton & Cohen, Bloch & Niederhoffer, Flertalsmisforståelser)
Axel Honneth (anerkendelse), aktør vs. struktur, selvopfyldende profeti, stigmatisering.
Torpedobørn
Mediernes rolle (nyhedskriterier, medialisering, priming, framing.
Terrorisme (udvikling, typer, 9/11, paradigmeskifte)

Kerneempiri:
Kriminalitet og retfærdighed", Colombus 2013, Eva Smith
s. 85-95
"Terrorens mange ansigter", Columbus 2003, Pia Pinkowsky
s. 17-29
"Exit Bandeliv", Dr. dk - https://www.dr.dk/drtv/saeson/exit-bandeliv_498257
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
EU-opgave 18-11-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 10 Økonomi 2.0: EU og Klima

Dette forløb vil gøre eleven i stand til at at forholde sig til vores samtids afgørende udfordring ift. økonomi og klimaet og at kunne inddrage centralt samfundsfagligt kernestof.

Udover de sociologiske og politiske fokus, så vil vi dette SA-business-tonet forløb også have fokus på de økonomiske spørgsmål, hvor vi vil tage fat på:

Giver det mening at tænke i en vækstbaseret samfundsøkonomi, når jordens ressourcer er begrænsede? Hvordan påvirker klimaforandringerne økonomien? Hvordan kan vi med økonomiske instrumenter bekæmpe klimaforandringerne? Og er grøn vækst svaret på en ny økonomi?

Læringsmål og kernestof:
Sociologi
- Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark

- Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

- Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Politik
- Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund.

- Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Økonomi
- Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf.

- Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

International politik
- Globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.

Begreber og teorier:

De økonomiske mål:
- Økonomiske vækst
- Høj beskæftigelse/lav ledighed
- Lav inflation/stabile priser
- Balance på betalingsbalancen
- Balancen på de offentlige finanser
- Rimelig fordeling af velstanden
- Miljømæssig bæredygtighed

Arbejdsløshedstyper:
- Konjunkturarbejdsløshed
- Strukturarbejdsløshed
- Sæsonarbejdsløshed
- Friktionsarbejdsløshed  

Det økonomiske kredsløb:
- Høj- og lavkonjunkturer og nedgangs- og opgangskonjunkturer
- Markeds-, plan- og blandingsøkonomi
- Multiplikatorvirkning
- Inflation og prisstigninger

Økonomipolitik:
- Ekspansiv- og kontraktiv finanspolitik, to typer af økonomisk stabiliseringspolitik
- Ekspansiv- og kontraktiv pengepolitik
- Ekspansiv- og kontraktiv finanspolitik

Klima- og miljøproblemer:
- Lokale, regionale og globale miljøudfordringer
- Eksternaliteter
- Markedssvigt
- Miljøafgifter
- Free-rider problematikken
- Højreorienterede klimaudfordringer og klimapolitik
- Venstreorienterede klimaudfordringer og klimapolitik

EU:
- EU-parlament, EU-domstol, Ministerrådet, EU-kommissionen, Det Europæiske Råd
- Direktiver og forordninger
- Mellemstatslig- og overstatslig samarbejde
- Suverænitet, demokratisk legitimitet, Danmarks EU-forbehold
- EU's demokratiske underskud
- Politisk integration
- Økonomiske integration
''
Grundbøger:
Jacob Graves Sørensen: Økonomiens kernestof, Columbus, Købehavn Ø, 2021
Frederiksen, L. (2020). EU’s udfordringer. København: Columbus.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
3r SA skr. terminsprøve 15-01-2026
Terminsprøve 15-01-2026
Økonomi eksamensøvelses synopsis 28-01-2026
Terminsprøve selvevaluering 06-02-2026
Skriftlighedstræning i økonomi 3r SA 2026 06-02-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Genbesøg Politik, partier og vælgeradfærd

Dette forløb er et repitetions-forløb omhandlende: politik, partier, ideologier og vælgeradfærd. Forløbet vil gøre eleven i stand til at at forholde sig til vores samtids store  udfordring ift. demokrati og deltagelse og at kunne inddrage centralt samfundsfagligt kernestof.


Læringsmål og kernestof:
Sociologi
- Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark

- Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

- Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Politik
- Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund.

- Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Økonomi
- Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf

Teorier og begreber:
Fordelings- og værdipolitik, Inglehart postmaterialisme, firepartisystem,
Molins model, Kaare Strøm, medianvælgerteorien, partityper,
marginalvælgere, kernevælgere , issuevoting, columbia skolen, michigan-skolen, rational choice-model, nærhedsmodel, retningsmodel
liberalisme, socialisme, konservatisme, forskellige forgreninger (fx socialliberalisme, socialkonservatisme, socialdemokratisme, kommunisme), populisme,
deltagelsesdemokrati, konkurrencedemokrati, deliberativt demokrati, meritokrati
indirekte og direkte demokrati.  Parlamentarisk styringskæde, valgmåder, lovgivningsproces magtformer (ressource, relation, strukturel, direkte, indirekte, strukturel institutionel). magtdeling, regeringstyper (flertal, etparti, flerparti, mindretal), eastons model, politikken zoner, marshals rettigheder (civile, politiske og sociale)
medborgerskab, medborgerskabstyper. køn (formel og reel lighed), inddrag evt. kønsteorier fra sociologi, medialisering, priming, framing,  meningshorisont og handlingshorisont, nyhedskriterier, mediers funktion som jagt-, vagt, hyrde og redningshund,
gatekeeper

Grundbøger:
Pedersen, Jensby og Brøndum: Politikbogen, forlaget Columbus 2017, København Ø
Jacob Graves Sørensen: Økonomiens kernestof, Columbus, København Ø, 2021
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Hypoteser: partivalg og udenlandsk arbejdskraft 06-03-2026
Ideologiske burger-citater 25-03-2026
R2/linær regression 27-03-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Genbesøg IP - centrale teorier og udenrigspolitik

Genopfriskning af IP-forløbet.

Læringsmål og kernestof:
- De IP-teoretiske grundbegreber: realisme, liberalisme og konstruktivisme.
- USAs position i verden
- Kina som en voksende supermagt?
- De internationale organisationers rolle.
- Danmarks handlemuligheder i det internationale system.

Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i
Danmark og EU.
Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
Mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik

Udover de grundlæggende IP-teorier kigger vi også på andre forskellige teorier, der kan hjælpe os til at forstå, analysere og diskutere forskellige cases i international politik.

Grundbøger:
Rasmussen, L. H., & Sinding Skött, C. (år). IP-bogen. København: Columbus.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Arktis opgave i IP 08-04-2026
Sidste skriftlige opgave i samfundsfag A 19-04-2026
Arktis diskussionsdel - upload jeres diskussion 22-04-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Genopfriskning - eksamensforberedelsesforløb

Dette er eksamensforberedende forløb, som skal styrke elevernes evne til at håndtere en evt. afgangseksamen, med særligt fokus på at kunne inddrage aktuel viden og teoretiske koncepter samt formidle deres viden på en struktureret og nuanceret måde.

Kernestof:
Sociologi: Identitetsdannelse, politisk meningsdannelse og samfundsforandringer.

Politik: Politiske ideologier, demokratiopfattelser, politiske beslutningsprocesser og politiske systemer.

Økonomi: Velfærdsprincipper, globaliseringens betydning, makroøkonomiske sammenhænge og bæredygtig udvikling.

Metode: Kvalitativ og kvantitativ metode, komparativ metode, casestudier og statistiske mål.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer