Holdet 3s HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Rødovre Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Morten Alexander Torp Larsen, Morten Saxild-Hansen
Hold 2023 HI/s (1s HI, 2s HI, 3s HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikinger
Titel 2 DHO - det moderne gennembrud
Titel 3 Slaver i Romerriget
Titel 4 Den Kolde Krig
Titel 5 USA's tilblivelse - identitet og nationalitet
Titel 6 Holocaust
Titel 7 Kinas moderne historie
Titel 8 Forbrydelse og straf
Titel 9 Kronologi og repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikinger

I dette forløb arbejder vi med Vikingetiden. Fokus vil være på forskellige fremstillinger af Vikingetiden. Bl.a vil vi kigge på DR's, nationalmuseets og Vikingeskibsmuseets fremstilling af Vikingetiden. Vi undersøger, hvilke kilder og begivenheder de hver især fortæller om, samt undersøger vi, hvordan historieskrivningen vægtes i forhold til forskellige tematikker.

Udover at kigge på forskellige fremstillinger af perioden, vil vi også starte med at finde ud af, hvordan vi er kildekritiske. Hvordan skal vi forholde os til en kilde i Historiefaget. Eleverne får udleveret et dokument "Værktøjskassen", som kan benyttes fremadrettet til at undersøge og diskutere en kilde.

Omdrejningspunktet for forløbet vil være søfart, samfundet i Vikingetiden, opfattelsen af vikingerne fra f.eks. englændernes side, samt tager vi et kig på kvindernes rolle i perioden. Derudover undersøger vi, hvilke forklaringer der kan være på, at vikingerne i Danmark overgår fra ase-tro til kristendom. Er det udelukkende et spørgsmål om Popo og ilden, eller kan vi inkludere andre årsagsforklaringer? Generelt vil vi udfordre nogle af de fordomme, som opstilles omkring vikingerne. Er de udelukkende barbariske, blodtørstende, aggressive væsener eller findes der også andre sider af vikingerne såsom det at være handelsmænd, landmænd mv.

Faglige mål:
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- kulturer og kulturmøder i Europas historie
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion

Omfang: ca 40 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 DHO - det moderne gennembrud

Forløb om Danmark fra ca. 1870-1900 som optakt til DHO. Forløbet tog udgangspunkt i en overordnet karakteristik af det danske samfund omkring år 1870 med fokus på bl.a. den demografiske udvikling. Dernæst fulgte kildearbejde og læsning af fremstillingsmateriale om forskellige samfundsklasser i perioden. 1) forskellige grupper på landet med særlig fokus på de laveste klasser herunder indsatte på fattiggården 2) de forskellige grupper i byen med særlig fokus på arbejderklassen samt arbejderbevægelsen 3) overklassen særligt borgerskabet samt kønsrollerne i denne samfundsklasse.

For også at tage fat i den politiske udvikling i perioden undersøges grundlovene af 1849 og 1915 også med henblik på snakke om den demokratiske udvikling i Danmark.

Fremstillingsmateriale:

Frederiksen m.fl.: Grundbog til Danmarkshistorien, Systime, 2.udg., 2006-2012, s. 154-167 (14 s)
Hansen, Lars Peter Visti m.fl.: Overblik, Gyldendal, 2014, s. 91-101 (11 s)
Bryld, Carl-Johan: Danmark – tider og temaer, Systime, i-bog, https://danmark.systime.dk/?id=p161 (9 s)
Kühle, Ebbe: Danmarkshistorien i globalt perspektiv, Gyldendal 2008, s. 223-226 (3 s)
Jacobsen, Anette Faye og Anne Løkke: Familieliv i Danmark, Systime, 1986, s. 44-49 (6 s)

Kildemateriale:
Regulativ for Svendborg Fattig- og Arbejdsanstalt, 1872, fra: http://museernepaakanten.dk/wp-content/uploads/2015/09/Reglement.pdf (3 s)

Artikler fra Socialdemokraten 1887 (Besøg på fattiganstalter), fra: Søren Mørch: Danmarks Historie 1880-1960, Gyldendal, 1984 (3 s)

Reglement for Rubens Dampvæveri, 1869, fra: Søren Mørch: Danmarks Historie 1880-1960, Gyldendal, 1984 (2 s)

Uddrag fra Christian Christensen: En rabarberdreng vokser op, Hans Reitzels Forlag, 1961 (2 s)

En ufaglært kvindes erindringer, fra: Peter Frederiksen, m.fl.: Grundbog til Danmarkshistorien, 2. udg., Systime, 2012 (3 s)

Breve og erindringer fra familien Videbech, fra: Jacobsen, Anette Faye og Anne Løkke: Familieliv i Danmark, Systime, 1986 (2,5 s)

En mands erindring om sin hustru og datter, fra: Jacobsen, Anette Faye og Anne Løkke: Familieliv i Danmark, Systime, 1986 (4 s)

Indkaldelse til folkemøde 1872 (Louis Pio), fra: Peter Frederiksen, m.fl.: Grundbog til Danmarkshistorien, 2. udg., Systime, 2012 (0,5 s)

Grundlovene af 1849 og 1915. Uddrag fra Danmarkshistorien.dk

Andet:
Historien om Danmark afsnit 8 (DR)

I alt: 70 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Slaver i Romerriget

Forløbet afdækker slaver i Romerriget. Eleverne lærer om det politiske system, om borgere, plebejere og patriciere og om de puniske krige.

Vi vil både undersøge Catos og Ciceros Rom samt have fokus på myten om Spartacus. Som afslutning på forløbet diskuterer vi Spartacus i film og andre fremstillinger. Vi diskuterer begrebet anakronismer, og undersøger forskellene af Spartacus i de antikke kilder og moderne fremstillinger.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

Kilder:
- På slavemarked i Rom (en fiktionstekst med følgende diskussion af kilder fra Antikken)
- Plutarch om Cato som landmand og slaveholder
- Cato om slaver i landbruget
- Slaver i byen og på landet
- Appian om Slaveoprøret
- Howard Fasts Spartacus
- ’’The American Dream’’ og Spartacus-filmen

Omfang ca 50 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Den Kolde Krig

Dette forløb afdækker den kolde krig med en række nedslagspunkter i både Danmarks- og verdenshistorien. Udgangspunktet er hvordan afslutningen på 2. verdenskrig fik betydning for den kolde krig. Vi vil undersøge den vestlige og østlige del af verden i en række forskellige konflikter i løbet af det 21 århundrede. Vi arbejder med forskellige typer af kilder, samt undersøger hvordan historieskrivningen tager form i denne periode.

Derudover kigger vi nærmere den ideologiske konflikt mellem Sovjetunionen og USA, og ser hvordan de fremstilles i filmen "Thirteen days" omhandlende Cuba-krisen.
Eleverne får også mulighed for at fremstille deres egne propagandaplakater, hvor omdrejningspunktet er fake news og misinformation.
VI diskuterer desuden også grundfortællingen i den kolde krig, og hvilke modfortællinger der også er i perioden.

Nedslagspunkterne er:
Koldkrigsstemning i begyndelsen og udviklingen af denne
Atomkapløb
Propaganda med perspektiver til fake news i dag
Murens opførelse og fald
Cuba-krise
USAs rolle i Syd-og Mellemamerika i 70erne
Rød terror
Vietnamkrig
Østblokkens sammenbrud

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmark, Europas og verdenshistorie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. årh.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

Kilder:
Winston Churchill, Jerntæppet, 1946
Stalins svar på Churchills jerntæppetale, 14. marts 1946
Forskellige propagandaplakater (se modulaktivitet)
Produktion af egne propagandaplakater både i kold krig perspektiv + nutid
"Hvis krigen kommer", folder
"Murens opførelse", 1961
Aktualisering: Cubakrisen 50 år efter, Politiken
Aktualisering: "Vietnamkrigen er blevet en besættelse", Niels Bjerre Poulsen
Blekingegaden (Film)
"Gorbatjov om Perestrojka", 1987

Omfang: ca 80 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 USA's tilblivelse - identitet og nationalitet

USA's tilblivelse - identitet og nationalitet

Forløbet vil tage udgangspunkt i den politiske tilblivelse af USA. Overordnet vil der undersøges, hvilke ideer, fortællinger og begivenheder, som er med til at forme den nationale identitet i USA, og hvilke virkninger, som det har det haft i forbindelse med nutidens USA?

Der undersøges overgangen fra uafhængighedserklæringen til forfatning med fokus på national identitet. Vi ser på årsagerne til, at modsætningerne mellem amerikanerne og briterne fører til krig. Udviklingen fra uafhængighedserklæringen til forfatningskampen undersøges også, for at kunne overveje hvilken betydning den amerikanske forfatning tillægges i dag særligt i forbindelse med den splittelse, som amerikanerne udfordres af i samfundet.
Det nationale står muligvis stadig stærkt i USA, men USA er splittet og uligheden vokser fortsat.

I forløbet vil der også være fokus på eksamenstræning.

Kernestof:
- politiske og sociale revolutioner
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne

Kilder:
- TH. Breen om Den Amerikanske Revolution som en social
revolution, 2010
- Uddrag fra Patrick Henrys tale om frihed eller død, 23. marts 1775
- George 3.s erklæring om at undertrykke oprør og
rebelskhed, 23. august 1775
- Uafhængighedserklæringen 1776
- USA's forfatning 1787

Omfang: ca 60 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Holocaust

Forløb om holocaust, hvor Stantons stadieteori har været anvendt som forståelsesramme og analyseværktøj til at besvare spørgsmålet om, hvordan holocaust kunne ske. Vi har ganske kort berørt Hitlers vej til magten. Vi har undersøgt de fordomme og forestillinger som den nazistiske antisemitisme byggede på og hvordan denne blev spredt via propaganda. Vi har arbejdet med den gradvise retslige udgrænsning af den jødiske befolkning gennem diverse forbud og restriktioner. Vi har undersøgt de første systematiske drab foretaget af einsatzgrupperne og dernæst også udryddelseslejrene. Herefter har vi arbejdet med opgøret med nazismen og dens forbrydelser - vi har her kigget på de tre skoler: den intentionalistiske, den funktionalistiske og de dådsnære gerningsmænd. Endelig har vi kort berørt hvordan holocaust erindres i dag  særligt med fokus på Auschwitzdagen.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Fremstillingsmateriale:
Solvej Berlau og Stine Thuge: Vejen til folkedrab, Columbus, 2023, s. 50-56, 96-103, 114-123,168-173, 186-193 (39 ns)
Sofie Lene Bak: Nazisme og holocaust, Systime, 2023, s. 7-12, 13-17, 19-25 (13 ns)
Tysk domstole stadfæster dom til KZ-sekretær, fra: https://www.dr.dk/nyheder/udland/tysk-domstol-stadfaester-dom-til-kz-sekretaer (1 ns)

Kilder:
Bemyndigelsesloven, fra: https://www.his2rie.dk/kildetekster/holocaust/tekst-10/ (0,5 ns)

Uddrag fra Mein Kampf om racelæren, fra: Sofie Lene Bak: Nazisme og holocaust, Systime, 2023 (1 ns)

En tysk skolepiges syn på jøderne, fra: Peter Frederiksen: Det tredje rige, Systime, 2.udg., 1998-2013 (0,5 ns)

Plakat fra udstillingen “Der ewige jude” https://www.holocaustjourney.com/die-ewige-juden/ (0,5 ns)

Jøden er en giftsvamp (uddrag fra stil), fra: Nora Krug: Heimat, Gad, 2019 (0,25 ns)

Rigsborgerloven, fra; Solvej Berlau og Stine Thuge: Vejen til folkedrab, Columbus, 2023 (0,25 ns)

Lov til beskyttelse af det tyske blod og den tyske ære, fra: Solvej Berlau og Stine Thuge: Vejen til folkedrab, Columbus, 2023 (0.25 ns)

Beretning om massakren ved Babi Yar, fra: Sofie Lene Bak: Nazisme og holocaust, Systime, 2023t (1 ns)

Uddrag af Einsatzgruppe-medlem Felix Landau's dagbog, fra: http://www.holocaust-uddannelse.dk/kildetekster/msovjetiskejoder.asp#59 (0,5 ns)

Drabsrapport fra Einsatzkommando 3, fra: http://www.holocaust-uddannelse.dk/kildetekster/msovjetiskejoder.asp#59 (0,5 ns)

Billeder fra The Auschwitz album (https://wwv.yadvashem.org/yv/en/exhibitions/album_auschwitz/arrival.asp) (4 ns)



Videoer:
https://www.ushmm.org/learn/holocaust/world-war-ii-and-the-holocaust-1939-1945
https://www.ushmm.org/learn/holocaust/the-path-to-nazi-genocide
Klip fra “Der ewige Jude” minuttal: 13:46-18:38
https://www.youtube.com/watch?v=I7vb89c6pQY
https://encyclopedia.ushmm.org/content/en/article/einsatzgruppen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Kinas moderne historie

Forløb med fokus på Kinas moderne historie – særligt Kina under kommunistisk styre. Forløbet tog udgangspunkt i Xi Jinpings kinesiske drøm med spørgsmål som ”Hvad er den historiske kontekst for den kinesiske drøm?” ”Hvilken form for historiebrug er i spil i Xi Jinpings kinesiske drøm?”. Herefter fulgte er forløb med nedslag i Kina i kejsertiden (særligt den kinesiske selvforståelse, konfucianisme, samfundets opbygning), europæernes ”kolonisering” af Kina, Det store spring fremad, Kulturrevolutionen, Deng Xiopings økonomiske reformer, demokratibevægelser i 1980erne.
Projektet afsluttedes med en fremlæggelse pba. en af eleverne opstillet problemformulering.  

Fremstillingsmateriale:
Jens-Peter F. Madsen: Kina på tærsklen til det 21. århundrede, Lee, 2000, s. 41-43 (3 ns)

Carl-Johan Bryld: Civilisationernes verdenshistorie, Systime, 2017, s. 390-395 (6 ns)

Lene Sønderby Beck m.fl.: Temaer i moderne kinesisk historie, Systime, 2022, s. 30-37, 61-66, 130-143 (28 ns)

Kildemateriale:
Tale af Xi Jinping 29/11-2012 fra: Lene Sønderby Beck m.fl.: Temaer i moderne kinesisk historie, Systime, 2022, s. 22-23 (1 ns)

Om himlens mandat, fra: Cari-Johan Bryld: Civilisationernes verdenshistorie, Systime, 2017 (1 ns)

Hongwus erklæring til den byzantinske kejser, fra: Cari-Johan Bryld: Civilisationernes verdenshistorie, Systime, 2017 (1 ns)

Den kinesiske kejser til George d. 3., fra: Cari-Johan Bryld: Civilisationernes verdenshistorie, Systime, 2017 (1 ns)

Lin Zexus brev til dronning Victoria, fra: Cari-Johan Bryld: Civilisationernes verdenshistorie, Systime, 2017 (1 ns)

Plakater fra kulturrevolutionen, fra: Lene Sønderby Beck m.fl.: Temaer i moderne kinesisk historie, Systime, 2022, s. 162-163 (1 ns)

Avisartikel fra Chen Aftenavis 25/8 1966, fra: Cari-Johan Bryld: Civilisationernes verdenshistorie, Systime, 2017 (1 ns)

Rødgardisten Dai Xiaoai fortæller om kulturrevolutionen, fra. Cari-Johan Bryld: Civilisationernes verdenshistorie, Systime, 2017 (1 ns)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forbrydelse og straf

Hvorfor straffer vi som vi gør? Hvad er grunden til, at der findes fængsler? Og hvorfor må vi ikke længere bruge fysiske afstraffelser såsom pisk og gabestok? Forløbet strækker sig over 9 moduler, hvor eleverne skal beskæftige sig med forbrydelse og straf i gennem Danmarks historie. Dette gøres ved at dykke ned flere steder i historien, hvor der kigges  på, hvordan forbrydelse og straf har ændret sig fra middelalderen og frem til i dag. Desuden har vi undersøgt hvorfor og hvilke konsekvenser dette har haft.

Fokus:
- Hvorfor straffer vi?
- Hvilke forbrydelse blev straffet og hvordan?
- Hvorfor straffer vi på den måde vi gør?
- Har årsagen til straf ændret sig gennem historien - og hvorfor?


Faglige mål:
● formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
● analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
● forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
● indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden
● bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
● formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem
● demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- Renæssancen
- Reformation
- Oplysningstiden
- Revolutioner og menneskerettigheder

Materiale:

Fremstillinger:
- Thiedecke, Johnny: Er vi alle forbrydere, 1996, s. 7-11, 17-31, 67-81
- Tamm, Ditlev et al.: Forbrydelse, straf og afsoning i Danmark, 2015. s. 35-49,
- Ravnkilde, Lise: Ret og rimelighed - retssystemet, retfærdighed og kriminalitet, 2013, e-bog: afsnittet: straf og etik:
- Scharff-Smith, Peter: Det moderne fængsels gennembrud i Danmark. s. 103-108
- Okkels, Anne: Kriminalitet og straf: 20-27

Kilder:
- Jyske lov
- reglement fra C4s børne-og tugthus
- 3 historikeres syn på Chr. IV's tugthus.
- Kilde 1: Hans Jacob Grösser, hattemager - BIGAMI Odense Teol. Fak., kopi s. 347, januar 1695.
- Kilde 2: Christian Randahl, landkaptajn fra Holbæk - BIGAMI København Teol. Fak., kopibog s. 684, 4.1. 1698
- Kilde 3: Ole Olsen og Eli Povelsdatter - BLODSKAM Finmarken, Norge 1703
- Kilde 4: Laurids Hansen af Halsted - DRAB Lolland 1708
- KILDE 1: Tvangsarbejde på Bremerholm.
- Reglement i Vridsløselille 1957
-Alfred Vandborg Mortensen.: Erindring fra Horsens Tugthus


Videoer vist i undervisningen.

Straffens udvikling: https://www.youtube.com/watch?v=1ioGrt2gAgI
Straffens formål: https://www.youtube.com/watch?v=YmdOqrtXQa4
Straf i dag: https://www.youtube.com/watch?v=wBPb_vGKrWk
Straffens udfordringer og altenativer: https://www.youtube.com/watch?v=5vJFoecbU2c
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kronologi og repetition

Forløbet er et kronologiforløb, hvor verdenshistoriens overordende perioder gennemgås og sættes i relation til klassens historieforløb igennem 3 år. Periodisering, brud og kontinuitet, diakron og synkron er blandt de diskuterede historiefaglige begreber der er blevet diskuteret.
Hvem bestemmer, hvad der skal med i vores historiebøger og hvorvidt vores historiebøger tendens til at være eurocentriske er blevet diskuteret i forløbet.

Materiale:
Frederiksen et al. Grundbog til historie – Fra oldtiden til enevældens samfund, Systime,  s. 255-260
Frederiksen et al. Grundbog til historie – Fra de store revolutioner til 2. verdenskrig, Systime,  s. 313-318
Frederiksen et al. Grundbog til Danmarkshistorien, Systime s. 287-296,
Materiale læst i 1., 2. og 3.g
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer