|
Titel
12
|
Globalisering og kulturmøder - (alle KS-fag)
Samfundsfag
Kernestof
̶ sociale og kulturelle forskelle
̶ politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
̶ kvantitativ og kvalitativ metode
̶ identitetsdannelse og socialisering
Faglige mål
̶ undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug
af begreber samt kvalitative og kvantitative data.
̶ kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistik materiale og billedmateriale
̶ gennemføre en mindre empirisk undersøgelse
̶ formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
̶ argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog
̶ kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter
Forløbet har omhandlet hvordan globaliseringen i øget grad har bragt forskellige kulturer sammen. Hvad sker der, når der opstår kulturmøder? Hvad er en kultur? Hvordan spiller kultur sammen med normer og værdier og hvordan tillæres disse? Hvilken betydning har kultur for identitet? Hvilken identitet får man egentligt, når kulturer mødes? Hvad sker der, når globaliseringen bringer mennesker med en bestemt kulturel baggrund til et nyt land? Hvordan foregår integrationen og foregår den i forskellige felter?
Globalisering
-økonomisk
- kulturelt
Normer og værdier
Social kontrol
Ren identitet
Bindestregsidentitet
Kreolsk identitet
Traditionelle samfund
Patriarkalsk
Senmoderne samfund
Giddens
Individualisering
Refleksivitet
Udlejring af sociale relationer
Begreber samfundsfag:
Primær socialisering
Sekundær socialisering
Dobbelt socialisering
Normer og sanktioner
Social kontrol
Identitet
- jeg-identitet
. personlig-identitet
-social identitet
- gruppe identitet
National kultur
- Hofstedes løgmodel
Pluralistisk Integration
Assimilation
Segregation
Integration - strukturel - kulturel - social - emotionel
Jeg-kultur
Vi-kultur
Grupper
-primære
-sekundære
-sociale
-reference
Traditionelle samfund
Ren identitet
Bindestregsidentitet
Kreolsk identitet
Majoritet
Minoritet
Honneths anderkendelses sfærer
- individuel
- retslig
- social
Brøndum, P. og Banke Hansen, T. Luk samfundet op! 4. udgave, s.29-52, 61-73,
HISTORIE:
HISTORIE
Forløbet har taget udgangspunkt i et kronologisk og tematisk fokus over de forskellige indvandringsbølger, der siden 1960'erne har præget Danmark.
Begreber og begivenheder:
- Indvandringens historie
- Indvandrere som arbejdstagere
- Gæstearbejdere
- Venstre- og højrefløjen
- Mogens Glistrup og Fremskridspartiet
- Dansk Folkeparti
- Muhammedkrisen
- Finanskrisen 2008
- Oliekrisen og jordskredsvalget
- Udlændingeloven 1983
- Indvandringsstop
- Komparativ metode
- Indvandringspolitik
- Indvandring i terrorens tidsalder - 9/11
- Systemskiftet 2001
- Indvandrere og flygtninge
- Tamilsagen
- Dansk økonomi
- Integrationsformer
- Push- og pull faktorer
Flerfaglige mål:
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og
viden fra fagenes kernestof
- forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder
professionsrettede problemstillinger
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk
og aktuel sammenhæng
- reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og
struktur
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og
samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
- undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og
kvantitative data.
- kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og
billedmateriale
- gennemføre en mindre empirisk undersøgelse
- formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig
terminologi
- argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog
- kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter.
Kernestof:
- dansk historie og identitet
- nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og
periodiseringsprincipper
- natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
- historiefaglige metoder
- historiebrug.
Grundbog: https://dennyindvandring.systime.dk/?id=1
RELIGION
Forløbet har givet eleverne indsigt i islam som religion, dens historiske udvikling, trosforestillinger og praksis samt mødet med andre kulturer i en globaliseret verden. Vi startede med en introduktion til islam og grundlæggende begreber som islam, muslim, Allah, Koranen, sunna og hadith. Eleverne arbejdede med teksten “Fakta om islam” og gruppearbejdet “5 skarpe om islam”.
Derefter blev islams historiske udvikling gennemgået med fokus på Muhammeds liv, Hijra og kalifaternes rolle. Teksten “Islams historiske udvikling” og fortællingen om Muhammeds åbenbaringer blev analyseret. Forløbet fortsatte med islams trosartikler og de fem søjler, hvor eleverne læste “Hvad tror muslimerne på?” og sammenlignede med kristendom.
Hajj blev behandlet som et centralt ritual med VICE-dokumentaren om Hajj og analysemodellerne Van Gennep og Podemann Sørensen. Herefter arbejdede eleverne med islams samfundssyn, sharia og idealtyperne traditionalisme, modernisme, fundamentalisme og sekularisme gennem teksterne “Vi tror på en sekulær islam” og Hizb ut-Tahrirs syn på samfundet.
I den sidste del af forløbet blev kulturmøder og globalisering behandlet med begreber som integration, assimilation, segregering og etnocentrisme. Dokumentaren “Helvedes Homo – en muslim springer ud” blev brugt som case til at analysere kulturmøder og idealtyper. Forløbet sluttede med en opsamling og diskussion af islam i en global kontekst og integration i Danmark.
Materialer: Religion C (udvalgte kapitler), artikler om samfundssyn, filmene VICE: Hajj og Helvedes Homo (del 1 & 2).
Centrale begreber: Islam, Koranen, sharia, de fem søjler, trosartikler, idealtyper, globalisering, integration.
Religionsbegreber
Islam – Grundlæggende begreber
• Islam: Underkastelse (af Gud).
• Salama: Fred, harmoni, hengivelse.
• Muslim: Den, der underkaster sig.
• Monoteisme: Troen på én gud.
• Polyteisme: Troen på flere guder.
• Allah: Gud i islam.
• Koranen: Muslimernes hellige bog.
• Profetens sunna: Muhammeds sædvane.
• Hadith: Overleveringer om Muhammeds ord og handlinger.
• Hijra: Muhammeds udvandring fra Mekka til Medina.
• Ummah: Det muslimske fællesskab.
• Kabaen: Det hellige bygningsværk i Mekka.
Historiske og teologiske begreber
• Kalif: Muslimsk leder.
• Kalifat: Det muslimske rige under en kalif.
• Sunni: Den største retning inden for islam.
• Shia: Mindretalsretning inden for islam.
• Tawhid: Guds enhed.
• Dommedag: Dagen hvor alle stilles til regnskab.
• Forudbestemmelse: Gud har forudbestemt menneskets skæbne.
Religiøs praksis
• Shahada: Trosbekendelsen.
• Salah: De fem daglige bønner.
• Zakat: Almisse.
• Sawm: Faste (Ramadan).
• Hajj: Valfart til Mekka.
• Wudu: Rituel renselse.
• Rakah, dua, khutba: Elementer i bønnen.
Samfund og lov
• Sharia: Islams lovsystem.
• Fiqh: Retslære.
• Mujtahid: Retslærd, der fortolker loven.
• Itjihad: Fortolkning af loven.
• Mufti: Juridisk rådgiver.
• Fatwa: Juridisk respons.
• Qadi: Dommer.
• Imam: Bønneleder.
• Sheikh: Religiøs leder.
Kulturmøde og globalisering
• Globalisering: Øget sammenhæng i verden gennem handel, kultur, kommunikation.
• Kulturmøde: Når to kulturer mødes.
• Kultursammenstød: Konflikt mellem kulturer.
• Etnocentrisme: At vurdere andre kulturer ud fra egen kultur.
• Segregering: Adskillelse af kulturer.
• Assimilation: Minoriteten tilpasser sig majoritetskulturen.
• Integration: Plads til flere kulturer i samfundet.
• Inklusiv/eksklusiv: At invitere ind eller udelukke fra fællesskab.
• Værdi: Grundlæggende normer og idealer i en kultur.
Idealtyper i islam
• Traditionalisme: Bygger på klassisk tradition.
• Modernisme: Tilpasning til moderne verden.
• Fundamentalisme: Tilbage til Koranens fundament.
• Sekularisme: Religion har ingen eller ringe betydning for livsførelse.
|