Holdet 3SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Hovedstadens Kristne Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e)
Hold 2023 SA (2SA, 3SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 Det amerikanske valg
Titel 2 Forløb#2 IP 1: Arktis
Titel 3 Miniforløb#3 Dansk udenrigspolitik
Titel 4 Forløb#4 Ulighed i Danmark
Titel 5 Forløb#5 Told, globalisering og dansk økonomi
Titel 6 Forløb#6 Dansk politik I
Titel 7 Forløb#7 Integration, identitet og indvandring
Titel 8 Forløb#8 Kommunalvalg: medier og magt
Titel 9 Miniforløb#9 Metodekursus
Titel 10 Forløb#10 Økonomi, klima og EU
Titel 11 Forløb#11 Dansk politik II
Titel 12 Forløb#12 IP 2: Krig og konflikt i verden

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 Det amerikanske valg

Dette er et forløb, der omhandler det amerikanske valg 2024. Forløbet har teoretisk haft fokus på ideologi, partiadfærd, vælgeradfærd og politiske styresystemer samt på forskellige definitioner af demokrati.

I forløbet har vi gennemgået Hal Kochs deltagelsesdemokrati og Alf Ross' konkurrencedemokrati samt haft fokus på Robert Dahls liberale demokratiforståelse, hvor eleverne har arbejdet i grupper, hvor de har skullet vurdere demokratiindeks og grad af liberalt demokrati i hhv. Rusland, Bolivia og Schweiz. Eleverne har også arbejdet med hvilke problemstillinger liberalt demokrati står overfor i dag.
For at arbejde med demokrati på et mere lokalt plan har vi haft besøg af ungevalget fra Københavns kommune, der talte om demokrati på lokalniveau.

Derudover har forløbet haft fokus på USA og det amerikanske politiske system.
Vi har sammenlignet det amerikanske og det danske system ved at:
- Se på forskellen på præsidentialisme og parlamentarisme
- Set på forskellen i valgsystemet forholdstalsvalg og flertalsvalg i enkeltmandskredse og hvad det betyder for vælgernes opfattelse af demokratiet samt hvilken betydning gerrymandering har for udfald af valg i flertalsvalg i enkeltmandskredse.
- Vi har sammenlignet ni nøgletal om Danmark og USA fra Danmarks statistik: https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-03-31-ni-noegletal-om-danmark-og-usa

Vi har talt om hvorfor det amerikanske system i praksis bliver et to-parti-system, hvor demokraterne og republikanerne kæmper om de amerikanske vælgere, der kan opdeles i kernevælgere og marginalvælgere/svingvælgere. Til at forklare vælgeradfærden har vi anvendt Downs (rational choice) model og Michigan-modellen, mens vi har brugt Downs medianvælgermodel til at forstå partiernes adfærd for at tiltrække medianvælgeren i midten især i de klassiske svingstater, der kan gå til både demokraterne og republikanerne. Derudover har vi gennemgået magtens tredeling og set på hvordan den fordeler sig mellem Kongressen, Præsidenten og Højesteret i USA.

Faglige mål:
- ”anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle sam-fundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsnin-ger herpå"
- "anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser”
- "forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks
handlemuligheder i forbindelse hermed”
- ”analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struk-tureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi"
- "på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere
disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog”


Politik:
- "politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd”
- "magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund,”
- ”politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.”

International politik:
- "aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt”

Metode:
- "komparativ metode og casestudier"


Kernestof:
- ”Viden om magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund"
- "Magtbegreber og teorier ses i sammenhæng med forskellige demokratiopfattelser (direkte og indirekte; konkurrence- og deltagelses-/deliberativt demokrati) og hvordan demokratiopfattelser konkret kommer til udtryk."


Pensum i forløbet:
Politikkens kernestof af JESPER HJARSBÆK RASMUSSEN
- 11.1 Demokrati - et begreb med mange betydninger
- 11.2 En definition af demokrati
- 13.1 Den parlamentariske styringskæde
- 14.1 Politiske systemer
- 14.2 To valgmetoder

USAs udfordringer 3. udgave af PETER BRØNDUM og ANNEGRETHE FELTER RASMUSSEN
2.1.1: USA er en føderation
2.1.2: USA er et præsidentielt system med et liberalt demokrati
2.2.1: Præsidenten
2.2.2: Kongressen
2.2.3: Højesteret
2.4.2 + 2.4.3: Partierne i amerikansk politik
2.5.2: Valgmetoderne flertalsvalg i enkeltmandskreds (first by the post) og forholdstalsvalg
2.5.3: Præsidentvalget - fra nominering til Det Hvide Hus
2.7 + 2.7.1 Hvilke vælgertyper kan vi identificere i amerikansk politik, og hvad har betydning for vælgerne?

Politikbogen af JAKOB GLENSTRUP JENSBY, ANDERS ELLEGAARD PEDERSEN og PETER BRØNDUM
2.2. Hvad kendetegner den klassiske politiske ideologi liberalismen?
12.6 Er demokratiet den bedste styreform, og er det liberale demokrati under pres?


https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-03-31-ni-noegletal-om-danmark-og-usa
https://www.dr.dk/nyheder/udland/valg-i-usa
The real swing voters: https://www.youtube.com/watch?v=yfxvHqTCy2w
https://nyheder.tv2.dk/udland/2024-08-30-faa-tusinde-vaelgere-kan-afgoere-valget-saadan-tror-eksperterne-de-stemmer


Begrebsliste over begreber som eleverne kender fra forløbet:

- Direkte demokrati og repræsentativt demokrati samt fordele og ulemper herved
- Konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati samt fordele og ulemper herved
- Robert Dahls definition af liberalt demokrati
- Den parlamentariske styringskæde (vælgerne, folketinget, regeringen og ministerier/forvaltningen)
- Forholdstalsvalg og flertalsvalg i enkeltmandskredse (first by the pole eller winner takes all)
- Gerrymandering
- Magtens tredeling (både i Danmark og i USA)
- Parlamentarisk system og præsidentielt system
- Positiv og negativ parlamentarisme
- Flertalsregeringer og mindretalsregeringer
- Det politiske system i Danmark og i USA
- USA som en føderation
- Viden om det præsidentielle system i USA
- Viden om USA som et liberalt konstitutionelt demokrati
- Politisk liberalisme og økonomisk liberalisme, klassisk liberalismes syn på menneske, samfund og stat samt liberalismens forståelse af begreber som lighed og frihed
- Checks and balances
- Eastons model
- Pluralistisk og elitistisk demokratiopfattelse
- Viden om beslutningsprocessen i det amerikanske politiske system
- Viden om præsidentens udøvende magt, viden om kongressens udøvende magt og viden om højesterets dømmende magt
- Viden om demokraterne og republikanernes politik og typiske kernevælgere
- Downs medianvælgermodel
- Medianvælger, kernevælger og marginalvælger
- Rational choice stemmeadfærd
- Michiganmodellen
- Issuevoter
- Viden om trusler mod det liberale demokrati

Arbejdsformer:
- Gruppearbejde
- Tavleundervisning
- Fremlæggelser med powerpoint
- Kreative øvelser
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
USA, valgsystemer og demokrati 08-09-2024
Genaflevering af 1. aflevering 23-09-2024
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#2 IP 1: Arktis

I dette forløb har vi startet induktivt ved at have fokus på Arktis som empiriområde, hvorunder vi har talt om rigsfællesskabet og Grønlands betydning for Danmarks position i det arktiske. Vi har set på, hvordan centrale international politiske teorier kan forklare aktørernes handlinger i det arktiske område. Eleverne har i løbet af forløbet arbejdet i landegrupper (USA, Kina, Kongeriget Danmark og Rusland) svarende til vigtige aktører i det arktiske område. Derudover har vi gennemgået hvordan aktører som FN og NATO er vigtige internationale organisationer for det arktiske område. Afslutningsvist har eleverne udspillet "det store Arktis-spil", hvor klasseværelset er møblet om til et forhandlingslokale i FN. Hvert af de 4 lande afholder en tale, hvorefter landene skal forhandle sig til en fælles løsning på scenariet om hvorvidt der skal være fri passage eller ej i Nordøstpassagen i Arktis.

For at imødekomme aktualitetskravet har vi også kort analyseret den meget præsente situationen i Mellemøsten, hvor der er krig mellem Israel og Hamas og Hizbollah. Vi har via neorealismen, liberalismen og konstruktivismen har set på, hvordan vi kan forklare at aktørerne er i krig med hinanden. Derudover er der også brugt nogle moduler på det aktuelle valg i USA for at holde os opdaterede på hvem der vælges som ny præsident i stormagten. Vi har talt kort om, hvilke konsekvenser valgsejren til Trump har af indflydelse i Arktis og Danmarks forhold til Arktis.

Gennemgang af teori fra international politik:
- Klassisk realisme og neorealisme
- Liberalisme/idealisme
- Konstruktivisme
Disse tre teorier anvendes til at forklare handlingerne fra staterne i det arktiske område med udgangspunkt i deres centrale begreber.

Skriftligt har eleverne øvet sig på skriftlige genrer som diskussion, lineær regression og hypoteser.

Faglige mål:
- ”anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle sam-fundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå"
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser”
- "analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struk-tureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi"
- ”påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregnin-ger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler”
- ”formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillin-ger og konkludere”
- ”forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed”

Kernestof
- "Viden om aktører, magt, sikkerhed, konflikter i Europa og internationalt”

Pensum i forløbet:

International politiks kernestof af Jacob Graves Sørensen
1.1 Den klassiske realisme
1.2 Neorealismen
1.3 Liberalismen
1.4 Konstruktivismen

IP-bogen af Jesper Hjarsbæk Rasmussen og Jakob Sinding Skött
1.5 Hvad er magt i international politik?

USA's udfordringer 4. udgave af Peter Brøndum og Annegrethe Felter Rasmussen
4.8 Kan og vil USA fastholde "global leadership in the world?"

Kampen om Arktis af Peter Nedergaard og Anders Stubkjær
Kapitel 1
3.1 Realisme
3.2 Liberalisme
6.2 Rusland
8.2 Ruslands prioriteter i Arktis
8.3 USAs prioriteter i Arktis
8.4 Rigsfællesskabets udfordringer

Udenrigspolitik - Danmark i verden af Stig Fraulund Sørensen
6. Danmark i FN
7. Danmark i NATO
11. Danmark i Arktis
11.2 Samarbejde eller konflikt i Arktis?
11.3 Hvad er Danmarks interesser i Arktis

Samfundsstatistik af Henrik Arbo-Bähr, Balder Rasmussen og Lars Høyer Holmqvist
tabel 24.1 Magt i det internationale system, determinanter og kapabiliteter i udvalgte lande 2023

Sådan skriver du i samfundsfag af Marie Berg Carlsen
Kapitel 5: Opstil hypoteser

Vælgeradfærd og statistik af Bent Fischer-Nielsen og Kenneth Thue Nielsen
11.1 Beregning og fortolkning af statistisk usikkerhed

Statistikbanken
https://www.statistikbanken.dk/statbank5a/selectvarval/define.asp?PLanguage=0&subword=tabsel&MainTable=OFF29&PXSId=236010&tablestyle=&ST=SD&buttons=0

- https://globalnyt.dk/fn-trukket-langt-ind-i-valgkampen-i-usa/
- https://globalnyt.dk/verden-staar-i-brand-men-fn-fyrer-folk-og-lukker-tidligt/
- https://www.dr.dk/nyheder/politik/troels-lund-poulsen-forsvaret-skal-have-endnu-flere-penge
- https://www.altinget.dk/arktis/artikel/professor-nato-er-ude-af-stand-til-at-forsvare-sig-mod-ruslands-trusler-i-arktis
- https://nyheder.tv2.dk/live/udland/2024-08-21-valg-i-usa/vi-afventer-en-mere-officiel-henvendelse-fra-usa-siger-groenlandsk-folketingspolitiker?entry=c8b8690c-2ecc-414b-87f8-d9b3d80e6034

Begreber som eleverne kender fra forløbet:

• Klassisk realisme: anarki, magt, relative magtressourcer, menneskesyn og det cykliske verdensbillede
• Neorealisme: Polaritetsstruktur (uni-, bi- og multipolær verdensorden), sikkerhed og sikkerhedsdilemma, balancering, bandwagoning, buckpassing, nulsumsspil
• Liberalisme: absolutte mængde af ressourcer, interdependens, den demokratiske fredstese, den økonomiske fredstese, sikkerhedsstigen, plussumspil
• Konstruktivisme: virkelighedsopfattelser, italesættelse, framing, perception, diskurs
• Magt: Magtbegreber som hård magt, blød magt, klog magt/smart power, strukturel magt, ressourcemagt og institutionel magt
• Hegemoniteori.
• Viden om Rusland, USA, Kina og Danmarks position i Arktis
• Viden om betydningen af klimaforandringer, sejlruter, internationale forholds (som fx Ruslands krig med Ukraine) betydning for det arktiske område
• Viden om rigsfællesskabets udfordringer internt og eksternt
• Viden om FN (sikkerhedsråd og generalforsamling) og dennes rolle i Arktis
• Viden om NATO, musketér-eden og NATOs rolle i Arktis
• Viden om Arktisk Råd og ilulissat-erklæringen
• Skriftlighed: viden om hypoteser og beregning af statistisk usikkerhed


Arbejdsformer:
- Gruppearbejde
- Tavleundervisning
- Diskussionsøvelser
- Fremlæggelser med powerpoint
- Kreative øvelser
- Ekskursion
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
International politik 13-10-2024
Sociologi 10-11-2024
Taler fra det store Arktis-spil 12-11-2024
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Miniforløb#3 Dansk udenrigspolitik

I dette miniforløb har vi haft fokus på at forstå kendetegnene ved dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, hvor vi har gennemlæst den seneste udenrigspolitiske strategi fra 2023 og sammenlignet den med strategien fra 2022, der blev skrevet før krigen mellem Rusland og Ukraine.

Vi har set på Danmarks handlemuligheder som en småstat, og hvordan Danmarks udenrigspolitik har været præget af tilpasning før 1991 og balancering efter 1991 samt hvilke ydre og indre faktorer der kan præge Danmarks udenrigspolitik. Derudover gennemgås vigtigheden af internationale organisationer som EU, NATO og FN for Danmarks udenrigspolitik.

Vi har haft fokus på at forstå udenrigspolitiske mål Danmark. Her har vi haft fokus på de sikkerhedspolitiske, udenrigsøkonomiske og idepolitiske/værdipolitiske mål for dansk udenrigspolitik.

I forbindelse med forløbet var klassen også inde og høre to oplæg fra Forsvarsministeret om dansk udenrigspolitik i Arktis samt hvad det vil sige at arbejde som særlig rådgiver for en minister.

Skriftligt øver eleverne sig på delopgaver, hvor de skal udlede af lineær regression samt udlede af statistisk usikkerhed.

Faglige mål:

- "forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed”

Kernestof:

- "mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik”
- "aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt”

Pensum i forløbet:
INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF af Jacob Graves Sørensen
9.1: Dansk udenrigspolitik: rammer, mål og midler

Udenrigspolitik - Danmark i verden af Stig Fraulund Sørensen
1.Statstyper i det internationale politiske system

Danmarks Udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi 2023

Indledning fra Danmarks Udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi 2022

Begreber som eleverne kender fra forløbet:
- supermagter, stormagter, mellemstore magter, småstater og mikrostater
- Determinanter
- Kapabiliteter
- Instrumenter
- Interesser.
- viden om Danmarks magtressourcer
- Forskellen på udenrigspolitisk dominanspolitik, balancepolitik, tilpasningspolitik og passiv politik
- Samt generel viden om vigtige aktører, sikkerhed, aktuelle konflikter.
- Viden om den nye geopolitiske virkelighed efter Rusland invaderede Ukraine i 2022
- Viden om globale partnerskaber, allianceopbygning og strategisk autonomi
- Kontrasten mellem Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategier fra 2022 til 2023

Arbejdsformer:
- Gruppearbejde
- Tavleundervisning
- Kreative øvelser
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Lineær regression og statistisk usikkerhed 12-12-2024
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb#4 Ulighed i Danmark

Ulighed i Danmark (med projekt)

Tværdisciplinært forløb med en sociologisk del, økonomisk del og en sundhedsmæssig del.
Den sociologiske og økonomiske del har været klassisk undervisning mens den sidste del om ulighed i sundhed har været et projektforløb hen over 5 moduler, hvor eleverne har arbejdet med ulighed i en selvvalgt sundhedsmæssig problemstilling. Eleverne har arbejdet i grupper, hvor de har skullet lave en fremlæggelse, hvor de besvarer tre spørgsmål  lavet af læreren ud fra de taksonomiske niveauer. Produktkrav: powerpoint, logbog samt hypoteser og beregning af talmateriale.

Empirisk centrerer forløbet sig om to dokumentarer: en dokumentar #blok på bistand" hvor vi følger Jimmi, der er 29 år, kontanthjælpsmodtager, stigmatiseret som tyk og doven og har store helbredsproblemer med vægt og tænder. Den anden dokumentar "en syg forskel" følger forskellige mennesker i Aalborg, hvoraf eleverne er blevet klogere på den store sundhedsmæssige ulighed der kan findes indenfor en radius af 5 km alt efter, hvilken socialklasse man er en del af.

Grundbogsstof:

Sociologiens kernestof:
- 1.1: struktur-aktør forklaringer
- 13.1: Social arv og mønsterbrydning
- 13.2: Pierre Bourdieu: habitus, kapitalformerne og den symbolske vold
- 13.4: Social arv: stigmatisering

Økonomiens kernestof:
- 2.1: om de syv økonomiske målsætninger - særligt om lav inflation (omkostningsinflation og efterspørgselsinflation)
- 11.2: Hvad er en velfærdsstat?

ØkonomiNU:
- 5.2: Indkomstfordeling: Lorenz-kurve og GINI-koefficient
- 12.3: Gini-koefficienten - og dens svagheder + Piketty + Palma-ratio


Ulighedens mange ansigter:
- 2 + 2.1.: Absolut fattigdom
- 2.2.: relativ fattigdom: indkomstmetiden, budgetmetoden og afsavnsmetoden
- 3.1: Forskellen på økonomisk ulighed og fattigdom
- 6.4: Den sociale uligheds konseveksner for samfundet som helhed (sammenhængskraft)
- 8.2: Overordnet om velfærdsstatsmodellerne
- 8.3: Den danske universelle velfærdsmodel og håndtering af ulighed
- 8.4: Den residuale velfærdsstatsmodel og håndtering af ulighed
- 8.5: Den selektive velfærdsstatsmodel og håndtering af ulighed

Sådan skriver du i samfundsfag:
- kap. 2: Hvad kan der udledes: opgave med tabel
- kap. 10: Guide til beregninger af tabel (procentvis andel, procentvis ændring, indekstal).

Andet materiale:

- Dokumentar: Blok på bistand (2) og (3) hvor vi har set klip med Jimmi (https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=6&search=Blok%20p%C3%A5%20bistand&orderby=title&SearchID=99e73558-e582-46f1-9129-19bb73d52392&index=2 og https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=6&search=Blok%20p%C3%A5%20bistand&orderby=title&SearchID=99e73558-e582-46f1-9129-19bb73d52392&index=3).
- Dokumentar: en syg forskel afsnit 1: https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=6&search=en%20syg%20forskel&orderby=title&SearchID=f3d48a61-20be-4add-8d8f-e1d3864aff8e&index=1
- statsministerens nytårstale: https://www.dr.dk/drtv/episode/statsministerens-nytaarstale_496088 og https://www.stm.dk/statsministeren/taler/statsminister-mette-frederiksens-nytaarstale-den-1-januar-2025/

- Goffman og stigmatisering: https://lex.dk/stigmatisering
- artikel om aktuel inflation: https://www.dr.dk/nyheder/indland/smoer-sukker-og-andre-foedevarer-er-dyrere-end-nogensinde-og-vi-skal-ikke-forvente
- Forbrugerprisindeks: https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/prisindeks/forbrugerprisindeks
- https://www.information.dk/debat/leder/2017/04/velfaerdsstaten-skaber-lighed
- https://www.foa.dk/presse/debatindlaeg/2024/december/uligheden-vokser-naar-den-offentlige-velfeard-svigtes
- www.klassesamfund.dk
- Interview fra fattige i DK: http://cases.frsgym.dk/2stx231-SAM_A-25052023_Del2/assets/Bilag%20B2_ny4_2_kor-10902.pdf
- økonomisk sårbare: https://www.dst.dk/Site/Dst/SingleFiles/GetArchiveFile.aspx?fi=arbe&fo=okonomisk_saarbare--pdf&ext=%7B2%7D
- indkomstulighed: https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/indkomst-og-loen/indkomstulighed
- https://ourworldindata.org/poverty
- https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/sociale-forhold/levevilkaar/levevilkaarsundersoegelsen-silc
-https://wid.world/world/#sptinc_p99p100_z/US;FR;DE;CN;ZA;GB;WO;DK/last/eu/k/p/yearly/s/false/3.7/40/curve/false/country
- Social arv, mønsterbryder, chanceulighed og social mobilitet: https://www.youtube.com/watch?v=hpU9a2pyKAs
- Video til at forstå forskellen på relativ og absolut fattigdom: https://www.youtube.com/watch?v=Kxzf_KOtv5k

Faglige mål:
- ”anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå”
- “anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser”
- ”forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre”
- ”undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå”
- "demonstrere viden om fagets identitet og metoder”
- ”formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere”
- ”påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler”
- ”analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- “på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog”

Kernestof
Sociologi
- “identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark”
- Social differentiering, social arv og social mobilitet (Bourdieu)
- Samspillet mellem sociale klasser og uddannelse
- Ulighedsmål (Gini-koefficient og Lorenz-kurve) og mål for fattigdom
- Kulturelle mønstre: værdier, normer og symboler i forskellige sociale klasser. Skal også sammenlignes med andre lande.
- ”samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur”

Økonomi
- “velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf”
- Velfærdsmodeller (universel, selektiv og residual)
- Statens velfærdsprincipper
- Markedet
- Det civile samfund
- Markedsmekanismen

Begreber eleverne kender fra forløbet:
- Forskellen på aktør forklaringer og struktur forklaringer
- Chanceulighed
- Mønsterbrydning og social mobilitet
- Social arv
- Pierre Bourdieu: habitus, kapitaler (økonomisk, kulturel (kropslig, objektiv og institutionaliseret form), social og symbolsk), felt og den symbolske vold
- Morten Ejrnæs kritik af begrebet social arv som selvopfyldende profeti
- Goffmans begreb om stigmatisering og afvigerkarriere
- Viden om de forskellige sociale klasser i Danmark


- De syv økonomiske målsætninger
- Viden om markedsmekanismen
- Inflation: omkostnings- og efterspørgselsinflation, forbrugerprisindeks,
- Viden om de tre velfærdsstatsmodellers (den universelle, den residuale og den korporative velfærdsmodel) syn på stat, marked og civilsamfund samt udfordringerne herfor ift. håndtering af ulighed
- Økonomiske mål til at måle økonomisk ulighed: Gini-koefficienten og Lorenz-kurven, Pikettys ulighedsmål og Palma-ratio. Samt viden om styrker og svagheder ved at anvende disse metoder
- Absolut og relativ fattigdom (indkomstmetoden, budgetmetoden og afsavnsmetoden)
- Viden om økonomisk sårbare
- Forskellen på økonomisk ulighed og fattigdom
- Sammenhængskraft og udfordringerne herfor ved ulighed
- Viden om udled af tabel samt beregningsmetoder (procentvis andel, procentvis ændring og indekstal).


Arbejdsformer:
- Gruppearbejde
- Tavleundervisning
- Fremlæggelser med powerpoint
- Kreative øvelser
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Foto-opgave 09-12-2024
Ulighed i Danmark 02-02-2025
Genaflevering af opgave 5 23-02-2025
Brainstorm 25-02-2025
Gruppekontrakt 25-02-2025
Logbog 25. februar 25-02-2025
Logbog 3. marts 03-03-2025
Beregning af udvalgt data 03-03-2025
Logbog 4. marts 04-03-2025
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 18,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb#5 Told, globalisering og dansk økonomi

Forløb 5 (inkl. forløb)
Dette forløb bygger videre på forløb 4 fra 1.g på C-niveau "Penge, penge, money", hvorfor det forudsættes at eleverne også har kendskab til relevante begreber, teori og aktuel viden fra dette forløb". I dette forløb opdateres relevant viden til A-niveau.

I forløbet har vi arbejdet med den overordnede problemstilling: Hvad vil amerikansk told på danske varer betyde for dansk økonomi?

Forløbet har haft fokus på at introducere eleverne til den danske økonomi som en lille og åben økonomi som påvirkes meget af den internationale økonomi. Der er blevet holdt undervisning i markedsmekanismen, det økonomiske kredsløb, målene for en god økonomi (vækst i bnp, balance i betalingsbalancen, balance i budgetbalancen, bæredygtig vækst, lav inflation, lav arbejdsløshed), toldens effekt på indenlandske priser og på betalingsbalancen.
Eleverne har fået viden om det danske arbejdsmarked (arbejdsstyrken, arbejdsløse, osv.), flexicurity og den danske model. Herunder har vi talt om prekariatet som ny klasse i Danmark, hvor fællesnævneren ikke er indkomst men usikkerhed på arbejdsmarkedet. Eleverne har derudover arbejdet med hvilken betydning EU har for arbejdsmarkedspolitikken i Danmark. Her har vi bl.a. talt om de regler som EU har lavet på arbejdsmarkedsområdet og hvordan dette har udfordret den danske model. Eleverne er her også blevet introduceret til forskellen på EU som et overstatsligt og et mellemstatsligt samarbejde samt om forskellen på EU-forordninger og EU-direktiver. Helt konkret har eleverne fået viden om arbejdskraftens fri bevægelighed og rettigheder til sociale ydelser indenfor EU's grænser.  
Eleverne har også set dokumentar om globalisering og udfordringerne herfor samt arbejdet med Giddens og Baumans forskellige forståelser af globalisering samt koblet det op på casen med Trump og told. Her er eleverne også blevet undervist i liberale frihandels teorier over for protektionistisk neomerkantalisme, hvor vi har talt om, at verden bevæger sig i en retning af øget protektionisme i verdenshandlen.

Metodisk har eleverne fået et godt kendskab til samfundsfagets kvantitative og kvalitative metoder og empiri, lært om forskellen på metode og empiri samt om styrker og svagheder ved kvantitative og kvalitative metoder og empiri. Eleverne har også været på besøg hos Voxmeter, hvor de blev introduceret til viden om meningsmålinger og spørgeskemaundersøgelser. Bagefter prøvede eleverne kræfter med at finde respondenter til nogle spørgeskemaundersøgelser på Kongens Nytorv, der indeholdt forskellige spørgsmål med relevans for forløbet. Eleverne fik efterfølgende lov til at sidde og sammenkoble forskellige variable for at se sammenhængene mellem spørgeskemaets forskellige spørgsmål.
Løbende i forløbet har vi også fulgt med i andre aktuelle nyheder som fx valgresultatet i Grønland og hvilken betydning det har ift. rigsfællesskabet og det arktiske område.
I forløbet indgår også et tværfagligt projekt, SRO, i samarbejde med engelsk. Her har eleverne skulle skrive en opgave omhandlende sammenhængen mellem sociale klasser, økonomisk ulighed og fremtiden for den amerikanske drøm i USA. SRO’en er afsluttet med en mundtlig prøve, hvor eleverne er blevet bekendt med prøveformen for SRP.

Faglige mål:

- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser

Kernestof:

International politik:

- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.

Økonomi:

- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold

- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

Metode:

- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data

- Statistisk usikkerhed


Økonomiens kernestof
2.2-2.6: BNP vækst, beskæftigelse og arbejdsløshed, betalingsbalancen, inflation, statsbudgettet,
5-5.5: Markedsmekanismen, det økonomiske kredsløb og økonomiske systemer
8.1: Løndannelse
8.3-8.4: Arbejdsløshed og årsager til arbejdsløshed
14-14.2: Betalingsbalancen
15.1: Globaliseringen og forskellige syn på den
15.3: Teorier om udenrigshandel
15.4: Protektionisme i den globale økonomi

Økonomibogen
7.7: Konkurrenceevnebegrebet og den økonomiske politik i Danmark
Metodebogen
2.1-2.2: Hvad er kvantitativ og kvalitativ empiri?
2.4: Hvordan kan du selv indsamle kvantitativ empiri?
SociologiNU
4.2: Perspektiver på globalisering (Giddens)
4.3: Zygmunt Bauman – globaliseringen som ”rum-krig”
Andet
Video:
https://metodebogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=388#c1366 viden om pivottabeller
Artikler:
Alle politikerne taler om konkurrenceevnen. Men de har svært ved at forbedre den
https://uddannelsesbladet.dk/artikel/prekariatet-en-ny-samfunds-klasse-eller-ej
https://www.mm.dk/artikel/professor-vs-lo-formand-danmark-har-ogsaa-et-prekariat-nej-vi-har-ej-jo-i-har
Valg i Grønland
Demokraatit overrasker og bliver Grønlands største parti: 'Det kan bedst betegnes som en jordskredssejr' | Grønland | DR
Parti i overraskende "sneskredssejr" – dårligt nyt for Mette Frederiksen, siger analytiker - TV 2
Valg i Grønland: Se resultaterne her - TV 2
https://nyheder.tv2.dk/live/udland/2025-01-18-trump-taler-snart-fra-det-hvide-hus/told-paa-staal-og-aluminium-traeder-i-kraft?entry=987251ea-5402-4809-9e11-75299e3c5c68
https://commission.europa.eu/about/role/law/areas-eu-action_en
https://www.eu.dk/da/temaer/fri-bevaegelighed-for-arbejdskraft-og-eus-sociale-dimension/arbejdskraftens-fri-bevaegelighed
https://www.detdanskearbejdsmarked.dk/udfordringer-for-den-danske-model/internationale-udfordringer/
https://socialdemokratiet.eu/det-vil-vi-i-eu/et-trygt-arbejdsmarked/
https://danskfolkeparti.dk/eu-fakta/
https://www.danskindustri.dk/di-business/arkiv/nyheder/2022/9/protektionismen-i-verdens-storste-okonomier-er-tidoblet-pa-ti-ar/
https://nyheder.tv2.dk/live/business/2025-03-12-trumps-toldkrig-og-uro-paa-finansielle-markeder/danmarks-eksport-til-usa-er-styrtdykket-viser-nye-tal?entry=68fdc2dc-d5da-4d33-98e0-7ea62bcb3a21
https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/industri/industriens-produktion-og-omsaetning
https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=49461
https://european-union.europa.eu/priorities-and-actions/actions-topic/trade_da

Podcast:
podcasten Sorte tal fra 3. marts 2025: https://www.dr.dk/lyd/p1/sorte-tal/sorte-tal-2025/sorte-tal-danmark-bliver-virkelig-haardt-ramt-af-handelskrig-eu-som-det-nye-romer-eller-inkarige-11802505101 på dr.lyd (minuttal 0-21:40)

Dokumentar om globalisering:
Del 1: https://www.youtube.com/watch?v=yoZiTCz_wYA
Del 2: https://www.youtube.com/watch?v=gIYaSEwoblY

Begreber
• Viden om samfundsøkonomiske mål: Bruttonationalprodukt, ligevægt på betalingsbalancen (eksport og import), lav arbejdsløshed, lav inflation
• Inflation, deflation, omkostningsinflation, efterspørgselsinflation, balance på statsbudgettet,
• Betalingsbalancen, de løbende poster, kapitalposterne, handelsbalancen, tjenestebalancen,
• Markedsmekanismen (udbud og efterspørgsel)
• Det økonomiske kredsløb: husholdninger, virksomheder, finansiel sektor, udland, offentlige sektor.
• Økonomiske systemer: markedsøkonomien, planøkonomien, blandingsøkonomien
• Arbejdsstyrke, arbejdsløse (netto og brutto ledighed),
• Konjunkturarbejdsløshed, strukturarbejdsløshed, sæsonarbejdsløshed, friktionsarbejdsløshed, teknologisk arbejdsløshed og klassisk arbejdsløshed, social dumping
• Globalisering – Giddens syn herpå og Baumans syn herpå
• Bauman: rum-krig, turisten vs. vagabonden
• Konkurrenceevne: priskonkurrenceevne, strukturel konkurrenceevne og institutionel konkurrenceevne,
• Flexicurity
• Prekariatet
• Løndannelse i Danmark: neoliberal arbejdsmarkedsteori, den danske model, arbejdsmarkedets parter, kollektive overenskomster,
• Naturlig arbejdsløshed og Phillipskurven (arbejdsløshed på kort og lang sigt), forholdet mellem inflation og arbejdsløshed
• EU's indflydelse på arbejdsmarkedspolitik: fri bevægelighed for arbejdskraft, EU's sociale dimension, øremærket barsel,
• EU som overstatsligt og mellemstatsligt samarbejde
• EU-direktiver vs. EU-forordninger

• Kvantitativ metode og empiri og forskellene herimellem samt styrker og svagheder herved
• Registerdata
• Stikprøvebaserede undersøgelser og meningsmålinger og dets fejlkilder
• Repræsentativitet
• Statistisk usikkerhed
• Afhængig og uafhængig variabel
• Kausalitet og korrelation
• Operationalisering
• Validitet og reliabilitet
• Pivottabel
• Kvalitativ metode og empiri og forskellene herimellem samt styrker og svagheder herved

Arbejdsformer:
- Gruppearbejde
- Tavleundervisning
- Kreative øvelser
- Spørgeskemaundersøgelse
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kvantitativ data 25-03-2025
Dansk økonomi 09-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb#6 Dansk politik I

Forløbet bygger ovenpå et forløb fra 1.g "Forløb#3 Politik, medborgerskab og kriminalitet", hvor det antages at eleverne har kendskab til en række begreber og aktuel viden om dansk politik på c-niveau. I dette forløb opdateres elevernes teoretiske viden til a-niveau.

Empirisk har forløbet fokus på aktuelt i dansk politik, hvor der især diskuteres om Danmark skal øge sine forsvarsudgifter eller ej. Vi har derfor undersøgt hvad de forskellige partier mener om sagen, og herigennem belyst partiernes forskelle og ligheder.

Teoretisk har forløbet haft fokus på grundlæggende politisk teori (ideologi, skillelinjer, fordelings- og værdipolitik), sådan at eleverne kan identificere de danske partiers forskellige ideologiske ståsted samt hvordan det udfolder sig i partiernes værdi- og fordelingspolitik. Derudover har eleverne arbejdet med partiadfærdsteori og vælgeradfærdsteori.

Skriftligt er eleverne blevet introduceret til notatgenren samt statistisk usikkerhed

Forløbet hænger sammen med "Dansk politik II"

Faglige mål:
- ”anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser”
- "undersøge og dokumentere et politikområde"
- "demonstrere viden om fagets identitet og metoder”
- ”påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler”'
- "på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog”

Kernestof:
- "politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd”

Materiale i forløbet:
- Politikkens kernestof: 1.1-1.2, kap. 2, kap. 3, kap. 4, kap. 6, kap. 7

https://www.dr.dk/nyheder/politik/oprustning-kommer-med-afsavn-andre-steder-men-baade-partier-og-vaelgerne-bakker-op

https://www.dr.dk/nyheder/politik/milliardudgifter-til-forsvaret-flertal-siger-nej-til-betale-regningen-med-hoejere

Begreber i forløbet:
- Eastons model og definition af politik (samt Erik Rasmussens udvidelse)
- De politiske ideologiers menneskesyn, statssyn og samfundssyn
- Lipset og Rokkans skillelinje-teori
- Fordelings- og værdipolitik
- Partiadfærdsteori: Molins model og Kaare Strøms model, partityper (eliteparti, masseparti, klasseparti, catch-all parti, kartelparti, markedsparti og protestparti).
- Vælgeradfærdsteori: Columbiaskolen og Michiganmodellen, Kernevælger, marginalvælger, class-voter, issue-voter,
- Flertals- og mindretalsregering
- Negativ og positiv parlamentarisme
- Repræsentativt demokrati
- Oppositionspartier
- Regeringspartier
- Rød og blå blok
- Magtens tredeling


Skriftlige genrer i forløbet:
- Notat
- Statistisk usikkerhed
- Hypoteser

Arbejdsformer:
- Gruppearbejde
- Tavleundervisning
- Diskussionsøvelser
- Kreative øvelser
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Statistisk usikkerhed 15-08-2025
Hypoteser 25-08-2025
Genaflevering statistisk usikkerhed 02-09-2025
Notat 07-09-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb#7 Integration, identitet og indvandring

I dette sociologi-forløb har vi haft fokus på, hvad der sker af reaktioner i identiteten og socialiseringen blandt invandrere fra især ikke-vestlige lande, når de immigrerer til vestlige lande. Vi har set på en række sociologer (Giddens, Bauman, Ulrick Beck, Honneth, Buber) der bl.a. beskriver hvad der kendetegner det senmoderne samfund. Hylland Eriksens tre måder identiteten reagerer blandt ikke-vestlige indvandrere der immigrerer til vestlige lande har været et centralt udgangspunkt for forløbet, hvor vi har set på hvilken rolle integration, assimilation og segregation samt socialisering spiller af rolle i dette møde med den vestlige kultur. Vi har også brugt Goffman til at belyse, hvordan vi fra den vestlige kultur har et etnocentrisk blik og kan komme til at stigmatisere ikke-vestlige via vores fordomme og stereotyper, hvormed vi kan skabe afvigerkarrierer for disse ikke-vestlige indvandrere. Eleverne har i forløbet prøvet kræfter med at lave diskursanalyser af dele af politiske debatter fra Folketinget, der omhandler indvandring, for at afdække hvilke diskurser der kæmper om at blive den hegemoniske diskurs. I forløbet har vi også dækket 2 moderne sociologer Durkheim og Weber, hvormed eleverne har fået et indblik i, hvordan det moderne har ledt op til det senmoderne i dag.

Begreber:
- Etnocentrisme
- Rosen-thal-effekten
- Stereotypitrussel
- Socialisering (primær, sekundær og dobbeltsocialisering)
- Jeg-kultur og Vi-kultur
- Hylland Eriksen (bindestregsidentitet, ren identitet og kreolsk identitet)
- Goffman: stigma og afvigerkarriere
- Stereotyper og fordomme
- (pluralistisk) integration, assimilation, segregation
- reel integration (Finn Aaberg)
- politisk integration, integration på arbejdsmarkedet og social integration (Charlotte Hamburger)
- Det traditionelle samfund, det moderne samfund og det senmoderne samfund
- Identitet, social kategori, norm, roller, rollekonflikt, social kontrol
- Push- og pull-faktorer ift. migration og immigration
- Monokultur og subkultur
- Jeg-identitet, personlig identitet, social identitet og kollektiv identitet
- Durkheim (mekanisk og organisk solidaritet)
- Bauman (Vagabond og turist, mobil og immobil), knagerække fællesskaber, flydende modernitet, defekte forbrugere, menneskeligt affald, linedanser-biografi,
- Med- og modborger
- Anthony Giddens (globalisering, aftradtionalisering, aktiv tillid, udlejring af sociale relationer, strukturationsteori),
- Honneth (retslige, kærligheds og solidarisk anerkendelse)
- Martin Buber: Jeg-du og jeg-det
- Ulrick Beck
- Diskurs (hegemonisk diskurs, konkurrerende diskurser, nodalpunkter, ækvivalenskæder)

Faglige mål:

- ”anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå"

- "anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets
discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser”

- ”forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre”

Kernestof:
" identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande,
herunder Danmark”

” samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur”


Grundbog:
- "Ærkedansker perkerdansker" (kap. 1 + 2.15 + 3.0-3.4 + 3.6-3.7

- PolitikNU kap. 11 (afsnit om diskursanalyse)

- Sådan skriver du i samfundsfag (kap. 10): Guide til beregninger

Materiale:
- https://dennyindvandring.systime.dk/?id=244 (kilde 41, 42, 43)
- https://www.youtube.com/watch?v=z9W0GQvONKc (Émile Durkheim)
- https://www.youtube.com/watch?v=ICppFQ6Tabw (Max Weber)

Video:
- PerkerDansk afsnit 2 Danskhed: https://www.youtube.com/watch?v=oJE9KHsMiYk

Arbejdsformer:
- Gruppearbejde
- Tavleundervisning
- Kreative øvelser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb#8 Kommunalvalg: medier og magt

Eleverne har i dette forløb fulgt den aktuelle kommunalvalgskamp. Eleverne har blandt andet deltaget i et valgarrangement, der blev afholdt for hele skolen, hvor vi havde besøg af størstedelen af de politiske partier repræsenteret i Københavns Kommune. Eleverne har også arbejdet med og fremlagt om deres hjemkommuner, idet eleverne kommer fra mange forskellige kommuner og kan lære en del om kommunalpolitik herigennem. Her har eleverne skulle undersøge mærkesager i deres kommune samt undersøge det lokale byråd samt gætte på, hvem der ville blive den næste borgmester i kommunen. Eleverne har også arbejdet kort med regionsrådsvalget og de ændringer som der sker på regionsområdet.

Teoretisk har forløbet handlet om magt, medier og velfærd. Her har vi fokuseret på forskellige former for magt, samt hvordan politiske partier anvender spin, framing og priming i forbindelse med deres brug af sociale medier for at fremme deres politiske budskaber. Vi har repeteret velfærdsmodellerne, set på hvilke udfordringer velfærdssystemet i Danmark kæmper med samt blevet klogere på hvilken velfærd kommunerne har ansvaret for.

Begreber:
- Velfærdsmodeller (residual, korporativ og universel)
- Velfærdsudfordringer (interne udfordringer: ældrebyrden, forventningspresset, offentligt ansatte, eksterne udfordringer: globalisering, outsourcing, social dumping, EU, velfærdsturisme)
- Strategier overfor velfærdsudfordringerne: nedskæringsstrategi og udvidelsesstrategi
- Magt som ressource
- Relationelle magtbegreber (formel magt, reel magt, diskursiv magt og institutionel magt)
- Dahls magtbegreber (direkte og indirekte magt)
- Magtopfattelser: Pluralistisk, elitistisk, korporatistisk, marxistisk, demokratisk
- d'Hondts metode
- Valgforbund
- Partilisteopstilling vs. sideordnet opstilling
- Traditionelle medier, sociale medier og digitale medier
- Magtens tredeling
- Medierne som 4. statsmagt
- Medialisering og 5 måder der kan medialiseres på
- Nyhedskriterierne (AVIS-K)
- Gatekeeper-funktion
- 4 måder for spin
- Framing og priming

Kernestof:

- ”politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier”

- ”magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene”

- ”politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i
Danmark og EU.”

- "velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen
og politisk påvirkning heraf”

Faglige mål:
- ”anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå"

- "anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets
discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser”

- "på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere
disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog”

Skriftligt:
- Undersøg (metode)
- Diskussion

Grundbog:
Byrådet (kap. 2, 7, 10)

Økonomiens kernestof kap. 11.5

Politikbogen 7.2+7.4 8.2

Materiale anvendt i forløbet:
- https://www.dr.dk/nyheder/politik/resultater/kommunalvalg
- https://www.dr.dk/nyheder/webfeature/kv2021
- https://www.kmdvalg.dk/kv/2021/KMDValgKV.html
- http://www.regioner.dk/
- https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-saa-meget-bestemmer-din-kommune_275009
- https://www.altinget.dk/kommunal/artikel/forskere-borgmestre-har-stor-lokal-og-national-indflydelse-men-sidstnaevnte-skal-ikke-overdrives

Arbejdsformer:
- Gruppearbejde
- Tavleundervisning
- Diskussionsøvelser
- Fremlæggelser med powerpoint
- Kreative øvelser
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Børn og unges mistrivsel (und + disk) 30-11-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Miniforløb#9 Metodekursus

Forløbet har det formål at repetere og udvide elevernes metodiske værktøjskasse indenfor samfundsfag. Blandt andet for at klæde dem på skriftlige opgaver med metodefokus, samt større opgaver som SRP.

Forløbet indeholder:
- forskellen på empiri og teori
- forskellen på kvalitativ metode og empiri
- Kvalitative metoder: interview og observation
- Forskellen på kvantitativ metode og empiri
- Kvantitative metoder: spørgeskemaer og eksperimenter
- Komparativ metode
- Operationalisering

Eleverne har i forløbet planlagt et kvalitativt observationsstudie, som de har udført på en studiedag i Malmø.

Kernestof:
- "kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt
systematisk behandling af forskellige typer data"

- ”komparativ metode og casestudier”

Faglige mål:
- ”forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om
samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser”

- "demonstrere viden om fagets identitet og metoder”

Grundbog:
- Metodebogen kap. 2. + kap. 3

Arbejdsformer:
- Gruppearbejde
- Tavleundervisning
- Ekskursion
- Kreative øvelser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb#10 Økonomi, klima og EU

I dette forløb har vi fokuseret på vækstøkonomi overfor cirkulær økonomi.

Forløbet har koncentreret sig omkring målkonflikten mellem bæredygtighed og økonomisk vækst, men eleverne har også noget viden om andre målkonflikter som inflation overfor arbejdsløshed.

Eleverne er blevet introduceret til forskellen på forskellige makroøkonomiske retninger indenfor vækstøkonomien: keynesianisme og nyklassisk økonomi (herunder monetarisme og neoliberal økonomi). Forløbet indeholder også en gennemgang af viden om EU integrationsteori samt EU institutionerne med fokus på forslaget om optagelse af fælles gæld i EU med henblik på at investere i grøn energi og grønne innovative tiltag.

Forløbet indeholder to ture: en studiedag i Malmø, hvor eleverne har lavet eget observationsstudie i den CO2-neutrale bydel BO01 samt præsenteret bud på hvordan man kan klimarevolutionere Malmø og en tur i Folketinget, hvor eleverne har fået et oplæg om EU.

Begreber i forløbet:
- Vækstøkonomiens 7 mål for en god samfundsøkonomi
- Målkonflikter
- Konjunkturer
- Mikro- og makroøkonomi
- homo economicus
- markedsøkonomi, planøkonomi og blandingsøkonomi
- nyklassisk økonomi
- Keynesianisme
- finanspolitik (ekspansiv og kontraktiv), automatiske stabilisatorer, finanseffekten og multiplikatoreffekten
- Pengepolitik (ekspansiv og kontraktiv), renter, nationalbankens rolle
- fastkurspolitik
- Indkomstpolitik, konkurrenceevne, den danske model
- Strukturpolitik, gulerod-pædagogik vs. pisk-pædagogik, opkvalificeringsstrategi og stramningsstrategi
- Elasticitet: pris-, indkomst og krydspriselasticitet
- Eksternaliteter (positive og negative) og markedsfejl

Cirkulær økonomi i 3 former:
- Økologisk økonomi: doughnut-modellen
- Modvækst
- Grøn vækst (relativ og absolut afkobling)

- Markedsmekanismen
- Integrationsteorier: føderalisme, liberal intergovernmentalisme og neofunktionalisme
- Integration i bredden og dybden

- Observationsstudier, kvalitativ og kvantitativ empiri

Faglige mål:

- ”anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå

- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets
discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser”

- "demonstrere viden om fagets identitet og metoder”

- ”formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og
fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere”

- ”forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser”

- ”analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi"

- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere
disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog”



Kernestof:

- ”politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i  Danmark og EU.”

- "velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen  og politisk påvirkning heraf”  

- ”globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrence evne og arbejdsmarkedsforhold”

-  ”makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt”

- "aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt”

- "kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt  systematisk behandling af forskellige typer data”

Anvendt materiale:
Økonomiens kernestof kap. 2.1 + 4.1
Økonomibogen kap. 1.4-1.8 + 3.1 + 7.2-7.3+7.5-7.6
Klima og bæredygtighed kap. 3.2 - 3.4
EUs udfordringer kap. 2

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/overblik-dansk-oekonomi

https://oem.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2025/december/dansk-oekonomi-trodser-modvind-fortsat-hoej-vaekst-og-stigende-koebekraft/

Kapitalisterne | Lyt som podcast | DR LYD

https://fyens.dk/udland/macron-presser-paa-for-omstridt-faelles-gaeld-efter-eu-topmoede

Højre- og venstrefløjen misforstår grøn vækst kronik

https://www.dr.dk/nyheder/viden/teknologi/prisen-paa-hukommelse-er-stukket-af-du-skal-maaske-betale-3-000-kroner-hvor-du-foerhen-betalte-1

Arbejdsformer:
- Gruppearbejde
- Tavleundervisning
- Diskussionsøvelser
- Fremlæggelser med plancher
- Kreative øvelser
- Ekskursion
- Observationsstudie
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Forløb#11 Dansk politik II

Beskrivelse af forløbet:
I forbindelse med at der blev udskrevet folketingsvalg har vi udvidet forløbet "dansk politik I" med 6 moduler. I modulerne har vi haft fokus på, at eleverne er 1.gangsvælgere, som skal klædes på til at kunne stemme ved et demokratisk valg. Eleverne har repeteret tidligere viden om vælgeradfærd med særlig fokus på rational choice teori (nærheds- og retningsmodellen) samt den skriftlige genre statistisk usikkerhed. Derudover er eleverne blevet introduceret til Habermas' herredømmefri samtale og herunder til sociale mediers betydning i et demokrati og i en valgkamp. Som opsamling på valgresultatet har vi fokuseret på ligestilling mellem kønnene, hvor vi har set på kønsfordeling i det nyvalgte folketing samt set på hvordan ligestilling mellem kønnene ser ud generelt på det danske arbejdsmarked med udgangspunkt i begreberne horisontal og vertikal kønsarbejdsdeling. Vi har i den forbindelse dykket ned i hvordan ideologierne definerer ligestilling med udgangspunkt i lighedsbegreberne: formel lighed, chancelighed og resultatlighed.

Faglige mål:
-  ”anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- "anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets  discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser”
- "på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere  disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog”

Kernestof:
- ”politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier”

- "politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd”

- "magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene”

- ”statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed”

Relevante begreber:
- Michigan modellen
- Rational Choice teori: Nærheds- og retningsmodellen, issuevoting, saliens, valensissue og positionissue
- Fordelings- og værdipolitik
- Habermas' herredømmefri samtale samt livsverden vs. systemverden
- Viden om partier i dansk politik
- Ligestilling mellem kønnene
- Resultatlighed, formel lighed og chancelighed
- Kønsroller og kønsrollemønstre
- Rip, rap og rup-effekten
- Horisontal og vertikal kønsarbejdsdeling
- ideologiernes syn på ligestilling (kønskonservatisme, liberalfeminisme og socialistisk feminisme)

Skriftlige genre:
- Statistisk usikkerhed

Arbejdsformer:
- Gruppearbejde
- Tavleundervisning
- Diskussionsøvelser
- Fremlæggelser med powerpoint

Materiale anvendt:

Politikkens kernestof kap. 7.2 (9 ns)
Medier og meningsdannelse kap. 4.4 (1,9 ns)
Køn og ligestilling kap. 2.1 (6,6 ns) + 3.4 (9,2 ns)
= 26,7 ns.


https://nyheder.tv2.dk/samfund/2026-03-04-chatgpt-synes-du-skal-stemme-radikale-venstre

https://www.dr.dk/feature/flertalsbygger?fbclid=IwY2xjawQQJTpleHRuA2FlbQIxMQBicmlkETBzQWtvQ05JOG1mVk1TQjROc3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHmGAlGZs5wU2wL4CfdZVmwRZydoLsnaiiHNKkKGfQPAHrUCBW9W7XnWDUOM2_aem_FPzVKJQ9Xq8R1aweszqelA

altinget.dk/valgresultat2026

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2026-03-04-chatgpt-synes-du-skal-stemme-radikale-venstre

https://nyheder.tv2.dk/politik/2026-03-26-seksuel-markedsvaerdi-valgt-i-stedet-for-klog-mand-mener-ansat-i-borgernes-parti

https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/unge-kvinder-stormer-ind-i-folketinget
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Forløb#12 IP 2: Krig og konflikt i verden

I dette IP-forløb har vi haft fokus på at analysere og forstå forskellige krige og konflikter i verden ud fra forskellig international politisk teori. Vi har kigget på magtstrukturerne i det internationale samfund og betragter magtstrukturerne som værende i bevægelse fra den unipolære magtstruktur mod en mere multipolær magtstruktur. Vi har zoomet ind på forskellige konflikter og krige, hvorefter eleverne har anvendt deres IP-teoribriller til at give forskellige bud på hvorfor der er konflikt i disse områder. Forløbet fungerer derfor både som repetition og introduktion til ny IP-teori.

Empirisk har vi kigget på:
- Rusland-Ukraine-krigen
- USA-Grønland
- USA i Mellemøsten --> Iran, Israel, Hamas
- Kina-Taiwan

Teoretisk har vi repeteret og lært om:
- Neorealisme (rep)
- Liberalisme (rep)
- Konstruktivisme (rep) --> herunder især Københavnerskolens sikkerhedsliggørelsesteori som noget nyt
- Den engelske skole (nyt)

Derudover er eleverne blevet introduceret for den mundtlige eksamen, prøveform A. Eleverne har også øvet sig på at udarbejde en synopsis.

Relevante begreber:
Neorealismen:
- Polaritetsstruktur (uni-, bi- og multipolaritet)
- Sikkerhed
- Magtbalance/Balancering
- Relative magtressourcer
- Bandwagoning
- Buck passing
- sikkerhedsdilemma

Liberalismen:
- Absolutte magtressourcer
- Interdependens
- sikkerhedsstigen
- Kommercielle/økonomiske fredstese
- Demokratiske fredstese

Københavnerskolen (konstruktivisme):
- Sikkerhedsliggørelse
- Diskurs

Den engelske skole:
- International orden
- Interesser, værdier, normer, institutioner og regler
- Internationalt samfund
- Magtbalance
- Diplomatiets rolle

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser”
- "analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struk-tureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi"
- ”forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed”

Kernestof
- "Viden om aktører, magt, sikkerhed, konflikter i Europa og internationalt”

Materiale i forløbet:
- https://thinkeuropa.dk/notat/2022-03-tidslinje-over-krigen-i-ukraine-hvad-skete-der-og-hvornaar
- https://lex.dk/Krigen_i_Ukraine
- “Putin Is Acting Rationally”—Mearsheimer Challenges Western Narrative on Ukraine | APT - YouTube
- Vil Vesten krigen og ufreden til livs, må den forstå sikkerhed på en ny måde | Information
- Ukraine Support Tracker - Kiel Institute
- https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-derfor-er-ukraine-vigtig-for-rusland_303209
- https://www.youtube.com/watch?v=RavlPsM3xdM
- Taiwan - China article Xi Jinping on Taiwan 2026
- https://www.youtube.com/watch?v=Gn8z_CvJ_xk
- https://www.dr.dk/nyheder/udland/trump-mette-frederiksens-kommentarer-var-upassende
- https://www.youtube.com/watch?v=9ejXR_k9n30
- https://www.youtube.com/watch?v=RcMjcylcYY0
- USA i Mellemøsten: https://www.youtube.com/watch?v=BofoZQfub4Y
- https://www.sermitsiaq.ag/samfund/usas-pres-mod-gronland-er-pa-dagsordenen/2375006

Grundbog:
1.2: Neorealismen | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
1.3: Liberalismen | INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF
2.3 Den Engelske Skole | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
2.4 Konstruktivisme | International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer