Holdet 3f HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Frederiksborg Gymnasium og hf
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Carsten Filskov Sørensen
Hold 2023 HI/f (1f HI, 2f HI, 3f HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Det tidlige Danmark ca. 800-1340.
Titel 2 Romerriget og starten på Europa
Titel 3 Danmark fra Revolution til velfærd 1830-1933.
Titel 4 Fra trekantshandel til borgerkrig 1700-1965
Titel 5 Kina - fra ydmygelse til stormagt (ca. 1835-nu)
Titel 6 Kampen om Grønland
Titel 7 Besættelsens dilemmaer 1940-45
Titel 8 Fra neutral småstat til europæisk anfører

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Det tidlige Danmark ca. 800-1340.

Forløbet omhandler etableringen af det tidlige kongerige med afsæt  Jellingekongerne. Der er tale om et relativt kort forløb, der tog afsæt i at få placeret dansk historie i forhold til det tidligere forløb om Romerrigets og dets arv.
Undervisningen tog afsæt i et afsnit fra DRs serie "Historien om Danmark" og har indeholdt langt mere oversigtslæsning end egentlig kildeanalyse. Forløbet er afsluttet inden pesten ramte Europa.

Af centrale nedslag har været:
-Jellingedynastiet og vores begrænsede viden herom
-Høvdingedømmet/valgkongedømmet som den første af en lang række styreformer i Danmarkshistorien - herunder ulemper ved valgkongedømmet som system
-Den vanskelige kildesituation omkring vikingetiden
-Påvirkningen fra det kristne Europa, den tyske kejser m.m.
-Nordsøimperiet og dets betydning for Danmark
-Overgangen til kristendommen og Danmarks placering i Europa
-Indførelsen af Feudalsystemet - herunder systemets fordele og ulemper
-Danmark som en del af et europæisk kultur og handelssystem
-Høj-og senmiddelalderens økonomiske udvikling.
-Vikingetidens betydning for natonal selvforståelse
-Realiteter og myter om vikingetiden i historiebrug

De faglige mål, der især har været i centrum i forløbet har været;
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende ̶
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Romerriget og starten på Europa

Der var tale om et relativt kort og introducerende forløb, der forløb som en vekselvirkning mellem kildeanalyse og læsning af oversigtstekster. Fokus har været på den arv som Romerriget har efterladt i Europa. Vi har derfor kun relativt kortfattet været igennem de forskellige faser af Romerrigets ekspansion. Til gengæld har vi beskæftiget os med den betydning, som Romerriget fik for Europa. Af centrale nedslag i forløbet kan nævnes;
- Opgøret med Khartago/de puniske krige
-Hovedtræk af republikkens styreform - herunder kollegieprincippet, tidsbestemte og ulønnede embeder, patron-klient-systemet, folkeforsamlingerne m.m
-Republikkens problemer og herunder hærreformen, Sulla, Cæsar m.m.
-Den romerske Borgerkrig og overgangen til kejserstyre
- Indførelsen af Kristendommen
-Indførelsen af et fælles sprog - og en fælles kultur i Europa. Herunder opfattelsen af Europa som et samlet hele
-Betydningen af ensartet teknologi og bydannelse i Europa
-Overgangen fra Romerske Guder til Kristendom
-Opdelingen af riget og den langvarige krise.  
-Rom som ideal for Europas fyrster.

De faglige mål, der har været i centrum i forløbet har især været;
-̶  redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne ̶
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Danmark fra Revolution til velfærd 1830-1933.

Første del af forløbet blev foretaget i samarbejde med dansk og forløb som optakt til deres dansk-historie-opgave og efterfølgende årsprøve. Efter sommerferien mellem 1. og 2.g kørte det videre som et enkeltfagligt forløb i historie.

De tre hovedtemaer for elevernes Danskhistorieopgave (DHO) faldt alle i perioden 1870-1933 og omhandlede i historie henholdsvis; .
-Udviklingen i synet på borgerskabets kvinder og kvinders rettigheder.
-Arbejderbevægelsns udvikling og betydning
-Landarbejdernes forhold i perioden.

Som en del af undervisningen var eleverne på Statens Museum for Kunst og fik en omvisning i udstillingen om overgangen fra Guldalderen til Det moderne Gennembrud. Efterfølgende fik de en rundvisning på Nationalmuseets udstilling om Det moderne Gennembrud. Da årsprøven tog afsæt i et skriftligt produkt, har der været fokus på litteratursøgning, oversigtslæsning og skriftlig formidling i denne del af forløbet.

Den anden og enkeltfaglige del af forløbet havde et bredere tidsperspektiv og bredte forløbet ud til 1830-1933. Her var der fokus på sammenhængen mellem grundlovens indførelse, de slesviske krige, nationalismen og den politiske liberalisme. Afslutningsvis var der et udsyn til Kanslergadeforliget og socialreformen af 1933,

Af centrale nedslag i forløbet kan derfor nævnes;
-Udvikligen i synet på kvinder i borgerskabets Danmark i slutningen af 1800-tallet.
-Udviklingen i kvinders rettigheder i samme periode - herunder udvidelsen af valgretten
-Samspillet mellem teknologisk, økonomisk og kulturel udvikling og dets betydning for historien.
-Arbejderbevæglsens grundlæggelse og indretning.
--Inspirationen fra International Socialisme
-Arbejderbevægelsens betydning for udvidelsen af valgretten og arbejdernes rettigheder
-Velfærdsstatens tidlige udvikling - herunder forskellige typer af velfærdsmodeller i den tidlige fase
-Dansk og tysk nationalisme fra 1830erne og frem - herunder sprogets betydning.
-Det slesviske spørgsmål
-Nationalliberalismen - herunder Ejderpolitikken
-Forfatningskampen 1871-1901
-Andelsbevægelsen og dens betydning
-Gårdejernes opstigen fra fattigdom til dominerende på landet
-1. og 2. slesviske krig - og heruder forløbet op til genforeningen i 1920
-Den asymmetriske udvikling for forskellige samfundsklasser under industrialiseringen i Danmark.
-Depressionen i 1930erne og kanslergadeforligets betydning (herunder som politisk ideal og for det universielle velfærdsprincip).

De faglige mål, der især har været i centrum undervejs i forløbet var;

- behandle problemstillinger i samspil med andre fag ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper ̶

- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende ̶

- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie ̶

- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg ̶
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Fra trekantshandel til borgerkrig 1700-1965

Der er tale om et forløb, hvor eleverne introduceres til Den transatlantiske Slavehandel og Plantagesamfundet på Dansk Vestindien. Hovedvægten har  været på Selve transporten og livet efter overførdslen. Der er altså ikke i væsentlig grad blevet arbejde med forholdene i Afrika inden transporten. Eleverne er derefter blevet introduceret til plantagesystemet og debatten om frigivelse af slaverne op til og under den amerikanske borgerkrig. Der er altså ikke tale om en kronologisk gennemgang af dansk-vestindens historie historie eller dansk kolonihistorie. Fokuset på Danmark i forbindelse med trekantshandlen har været anvendt til en diskussion om, hvorvidt Danmark  har et ansvar for de sociale forhold på øen i dag. I den forbindelse er eleverne blevet introduceret til forskellige former for historiebrug.
Anden del af forløbet har fokuseret på racespørgsmålet i USA. Vi har således været igennem optakten til den amerikanske borgerkrig, selve krigens forløb, dilemmaerne omkring genopbygningen af syden og forholdene for de tidliere slavegjorte efter krigen. Det er så blevet ført op i tid til borgerrettighedsbevægelsen i 1960erne og en diskussion om race og racisme i nutidens USA (og Danmark).  

Af centrale nedslag i forløbet kan nævnes;
-Organiseringen af og omfanget af Den transatlantiske Slavehandel
-Diskussionen om dansk vs. lokalt ansvar
-Forholdene og tabene under slavehandlen
-Plantagesystemet i Dansk Vestindien og i USA
-Forbuddet mod slavehandel og senere ophævelsen af slaveriet i Dansk Vestindien.
-Forskellige former for historiebrug
-Diskussionen om Danmarks ansvar for det tidligere Dansk Vestindien - herunder diskussionen om en undskyldning og/eller erstatning.
-Værdierne bag den amerikanske revolution og begrænsningerne i rækkevidden af den første revolution.
-Diskussionen mellem slave - og slavefristater op til den amerikanske borgerkrig
-Forløbet af den amerikanske borgerkrig - herunder slavespørgsmålets betydning
-Mordet på Abraham Lincoln og dets konsekvenser
-Dilemmaerne ved genopbygningen af Syden
-Forholdene for de tidligere slavegjorte efter slaveriets ophør - herunder Ku Klux Klan, Jim Crow-lovene m.m.
-Den amerikanske borgerrettighedsbevægelse i1960erne
-Betydning af race og racisme i nutidens samfund.

De faglige mål, der især har været i centrum er;

- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne ̶

- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende ̶
-
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden ̶


Det centrale fra fagets liste af obligatoriske kernepunkter er:
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ historiebrug og formidling
̶demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kina - fra ydmygelse til stormagt (ca. 1835-nu)

Forløb, der tog afsæt i Opiumskrigene og tiden omkring 1835 og frem til nu. Hovedvægten er dog lagt på tiden efter den kommunistiske magtovertagelse i 1949. Der er desuden introduceret til konfucianisme, nationalisme, antiimperialisme, kommunisme og maoisme m.m

Af centrale nedslag kan nævnes:
-Opiumskrigene og deres konsekvenser - herunder sammenbruddet af Qing-dynastiet
-Konfucianismen og hrunder koblingen til et totalitært styre
-Den japanske besættelse og krigen mod japanerne
-Kinesisk nationalisme og antiimperialisme
-Kampen imod japanerne
-Den kinesiske borgerkrig - herunder spørgsmålet om Taiwan
-Det store Spring fremad
-Kulturrevolutionen
-Reformer under Deng Xiaopeng
-Massakren på den himmelske fredsplads
-Den åbne dørs politik og Kinas optagelse i WTO
-Kinas økonomiske udvikling i de seneste årtier
-Udfordringer, der er fulgt med den økonomiske vækst
-Kinas rolle og ambitioner på den internationale scene

De faglige mål, der især har været i fokus har været;
-- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶  analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kampen om Grønland

Forløbet dækker den historiske udvikling i Grønland med fokus på forbindelsen mellem Grønland og Danmark. Der er derfor relativt kortfattet taget afsæt i tiden omkring vikingernes indvandring og den seneste indvandring af Iniut, der forløb nogen lunde samtidigt. De tidligere kulturer på Grønland er således ikke behandlet.  

Hovedvægten er lagt på tiden fra 2. verdenskrig og frem, da det er her ønsket om en modernisering af forholdene på Grønland for alvor tog fart. Eleverne er derfor blevet introduceret for G-50 og G-60 og de tilhørende dilemmaer og udfordringer. Tilsvarende er de blevet introduceret for en række af de danske moderniseringsforsøg herunder omdannelse af Grønland fra en koloni til en del af Rigsfællesskabet. Den udvikling er så ført op i tid med indførelsen af først hjemmestyret og siden selvstyret fra 2009. Der har været meget fokus på de dilemmaer, der er opstået i valgene mellem modernitet og kulturel identitet. Vi har derfor diskuteret, hvor ansvaret ligger.
Endeligt har det været naturligt at føre forløbet helt op til nutiden i forbindelse med den amerikanske interesse for Grønland. Det har dog været meget kortvarigt.

Af centrale nedslag i forløbet kan nævnes;
-Nordboernes udvandring til Grønland og deres senere forsvinding
-Hans Egedes "Opdagelse" af Grønland i 1721 og Danmarks behandling af Grønland under Kolonistyret.
-Den amerikanke besættelse af Grønland under 2. verdenskrig samt dennes betydning.
-Henriks Kaufmanns ageren over for USA i forhold til Grønland
-Grønlands omdannelse fra koloni til del af Rigsfællesskabet
-Thulesagen
-G-50 og fødestedskriteriet
-G-60 og de efterfølgende dilemmaer (herunder betydning for fangerkulturen og sundhedsvæsenet)
-Indførelsen af hjemmestyre
-Indførelsen af selvstyret
-Danskernes syn på grønlænderne og herunder brug af historien
-Grønlands nationalisme og ønske om selvstændighed
-Grønland efter den amerikanske interesse om overtagelse

De faglige mål, der især har været i centrum i forløbet var;
- ̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne ̶
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Besættelsens dilemmaer 1940-45

Her er tale om et kortere forløb, der har taget udgangspunkt i de dilemmaer, der opstod i forbindelse med den tyske besættelse af Danmark 1940-45. Formålet har været at få eleverne til at diskutere historien og forholde sig til de dilemmaer, der opstod for krigens forskellige aktører. Det har her været en særlig øvelse at forsøge at forholde sig til diverse dilemmaer ud fra de oplysninger, som man havde dengang.

Centralt i forløbet har været en ekskursion til Frihedsmuseet, hvor eleverne fik en rundvisning, der netop havde besættelsens dilemmaer som tema. Fokus har derfor været mere på at forholde sig til konkrete etiske problemstillinger og mindre på at gennemgå længere udviklingstendenser i verdenshistorien. Fokus har derfor også i alt væsentlighed  været på danske forhold.

Af centrale nedslag kan nævnes:
-Dilemmaerne omkring neutralitet eller militær afskrækkelse i tiden op til besættelsen.
-Dilemmaet omkring modstand eller overgivelse d. 9. april 1940
-Har man egentlig ret til at gøre modstand, når en demokratisk valgt regering siger nej?
-Hvordan man skulle forholde sig til antikominternpagten?
-Dilemmaet omkring hvor langt man skulle gå i samarbejdspolitikken.
-Hvordan skal vi forholde os til de danske østfrontfrivillige - og behandlingen af dem efter krigen?
-Hvordan man i modstandsbevægelsen skulle forholde sig til risikoen for repeisalier for civilbefolkningen før og efter ophøret af samarbejdspolitikken?
-Var de nordsjællandske fiskere helte under jødeaktionen eller udnyttede de situationen?
-Hvordan vi skal se på stikkerlikvideringerne og den efterfølgende juridiske behandling af dem.
-Hvordan vi skal se på retsopgøret - herunder behandlingen af tidligere modstandsfolk, politikernes rolle samt behandlingen af "tyskerpiger".
-Behandlingen af de tyske flygtninge, der kom til Danmark i krigens sidste måneder.

De faglige mål, der især har været i fokus var;

- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie ̶

- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

̶formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Fra neutral småstat til europæisk anfører

Forløb om dansk udenrigspolitik, der fører linjerne op fra efterkrigstiden til den aktuelle støtte til Ukraine og tvivl om NATO-sammenholdet. Der har skiftevis været fokus på udviklingen i det internationale system og Danmarks placering og ageren i det. Det er sket i et samspil mellem kildeanalyser og fremstiller, hvor hovedvægten dog har været på kilderne. Den røde tråd er så blevet etableret via undervisningen i klasserummet.

Af centrale nedslag i forløbet kan nævnes;
-Danmarks kamp for at blive anerkendt som en allieret magt efter 2. verdenskrig.
-Udbruddet af den kolde krig og herunder Marshallhjælpen samt diskussionen om dansk medlemsskab af NATO.
-Koreakrigen og Danmarks reaktion som fodslæbende allieret
-Samspillet mellem Vietnamkrigen og ungdomsoprørets mange antiautoritære ansigter (herunder hippiebevægelsen, rødstrømperne m.m.).
-Murens fald og Danmarks rolle i forhold til de baltiske lande
-Den nye Verdensorden og Danmarks opgør med den forsigtige linje i udenrigspolitikken
-Folkedrab og sammenbruddet i håbet om Den nye Verdensorden
-11. september 2001 og den efterfølgende "Krig mod Terror" samt dilemmaer i dansk udenrigspolitik.
-Krigen i Afghanistan og Irak (2003 - og frem) samt dansk aktivisme
-Nye trusler efter Ruslands aggression imod Ukraine
-Den amerikanske interesse for/trussel imod Grønland
-Militær oprustning og dens dilemmaer - herunder det nu modsætningsfyldte forhold til USA.

De faglige mål, der især har været i centrum er;

̶  redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶

- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer