|
Titel
5
|
Medier og journalistik i en senmoderne virkelighed
I forløbet har vi arbejdet med journalistik, især i avismedierne. Eleverne har arbejdet med at få en bred forståelse for avisjournalistikkens forskellige genrer, og de har i grupper præsenteret analyser af, hvordan en aktuel avis rummer mange forskellige typer af artikler med forskelligt fokus og indhold. Overordnet har vi skelnet mellem opinionstekster og informerende genrer
VI har også arbejdet med mere dybdegående analyse af reportagegenren og nyhedsartiklen, og vi har sammenlignet det sproglige og indholdsmæssige udtryk i disse.
Nogle væsentlige analytiske fokuspunkter: artiklens indhold/dens ’hvad’, opinions- eller informationstekst, artikelgenre, vinkling, nyhedskriterier, sproglig stil (ordvalg, sproglige virkemidler, fiktionsvirkemidler), appelformer, sætningskonstruktion (hypotakse/paratakse), komposition (nyhedstrekant eller anden form for komposition?), objektivitet/subjektivitet, argumentation (Toulmin), formål med artiklen, journalistens rolle, modtager-analyse og afsender-analyse, kildetyper,
Som en del af forløbet har vi også beskæftiget os med mediebilledet i det senmoderne samfund, herunder begreber som gatekeeping vs gatwatching, medierne som den fjerde statsmagt i demokratiet (og hvordan denne rolle er under pres), Jürgen Habermas' syn på den borgerlig offentlighed, det fragmenterede mediebillede og hvordan de sociale medier forandrer nyhedsbilledet for afsendere såvel som modtagere.
Afslutningsvist har vi arbejdet med fake news - både faktisk fake news, som har haft samfundsmæssige konsekvenser, og satirisk fake news. Eleverne har produceret deres egne satirisk fake news-artikler med udgangspunkt i denne genres særlige karakteristika. Konkret har elevene arbejdet med udgangspunkt i en nyhedshistorie, som de har lavet en remediering af
NB: links til videoer, online artikler og podcast fra forløbet er TILLADT AT TILGÅ TIL EKSAMEN
|