Holdet 2q ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Herlev Gymnasium og HF
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Anne-Sofie Svendsen, Uffe Kaels Auring
Hold 2024 ks/q (1q ks-HI, 1q ks-re, 1q ks-sa, 2q ks-HI, 2q ks-re, 2q ks-sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kronologiforløb (hi enkeltfagligt)
Titel 2 Dansk Vestindien (hi enkeltfagligt)
Titel 3 Velfærdsstatens udfordringer
Titel 4 Hinduisme (re-enkeltfagligt)
Titel 5 Demokrati (hi) flerfagligt+enkeltfagligt
Titel 6 Demokrati (re) flerfagligt + enkeltfagligt
Titel 7 Demokratiets muligheder og udfordringer
Titel 8 Identitetsdannelse i de sociale mediers tidsalder
Titel 9 Erfaringskristendom (re-enkeltfagligt)
Titel 10 Hitlers vej til magten og holocaust som folkedrab
Titel 11 Kina - socialt, økonomisk, politisk
Titel 12 Kina (re)-flerfagligt+enkeltfagligt
Titel 13 Kina - Historie (flerfagligt + enkeltfagligt)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kronologiforløb (hi enkeltfagligt)

Enkeltfagligt forløb i historie.
Fokus på kronologi, historiske perioder, brud og kontinuitet i dansk og europæisk historie samt nutidens (mis)brug/syn på de historiske perioder.

-OVERBLIK over dansk og europæisk historie fra ca. 500 til 1800-tallet.

-PERIODER og PERIODERNES CENTRALE KENDETEGN og FAGLIGE BEGREBER til at tale om de historiske perioder:
(Oversigtligt om Antikken (=græsk-romersk oldtid)
Vikingetiden (kun i Norden)
Middelalderen
Renæssancen
Oplysningstiden
Enevælde.
(Oversigtligt om demokrati)


-BRUD OG/ELLER KONTINUITET mellem de historiske perioder, men også mellem en historisk periode om nutiden.
Fx er der kontinuitet mellem Renæssancen og Oplysningstiden, når begge periode domineres af et antropocentrisk menneskesyn.
Fx er der et religiøst brud i 985, da kristendommen indføres og erstatter troen på nordiske guder.

-PERIODISERING: Historiske perioder kan bestemmes på forskellige måder og have forskellige betegnelser. Fx at det var et renæssancemennenske, der opfandt betegnelsenn "Middelalder", og at Oplysningstiden og Enevælden er to på mange måder modsatrettede perioder, der lå samtidig.

-Nutidens (MIS)BRUG AF FORTIDEN: I nutiden omtales nogle historiske perioder på en bestemt måde, hvor man udvælger nogle kendetegn ved perioden, men undlader andre.
Fx omtales Middelalderen ofte som en tid, hvor religionen dominerede det hele, og det bliver set som negativt i nutidens sekulære samfund. Men så glemmer man/undlader man at fokusere på, at Middelalderen også var en tid med universiteter og ny viden.

FAGLIGE BEGREBER:
Ikke udtømmende liste, men fx teocentrisk, antropocentisk, humanisme, sekularisering.


METODE og HISTORIEFAGETS IDENTITET:
-KILDEKRITIK.
Introduktion til kildekritik og kildekritiske metodebegreber:
Skelne mellem populærhistorie og faghistorie
Skelne mellem historisk fremstilling og kilde
Afsender(e)
Førstehåndskilde eller andenhåndskilde/øjenvidne TIL det, der berettes om i kilden.
Mikrohistorisk perspektiv eller makrohistorsisk perspektiv: Hvem fortæller?
Subjektiv eller objektiv tendens
Modtagere
Samtidig eller eftertidig
(Levn)
(Kildens kontekst)
Mange historiske sandheder, men med kildekritikken kan man finde ud af et eller andet centralt om en historisk periode.
Man kan få historisk bevidsthed mange steder fra.


I FORLØBET INDGÅR FØLGENDE FRA LÆREPLANEN:
xxx


Der var fokus på noteteknik ved brug af strukturerede noter.

Forløbet blev afsluttet med en prøve på redegørende niveau.

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Prøve-kronologiforløb-redegørende niveau 25-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Dansk Vestindien (hi enkeltfagligt)

HISTORIEFAGLIG VIDEN:
-Danmark som kolonimagt i 1600-1700-1800-tallet.
-Danmarks mange kolonier, men med fokus på de tre øer i Dansk Vestindien.
-Kendetegn ved den historiske periode Kolonisering, som både var et dansk og europæisk fænomen: Efterspørgsel på råvarer som fx te, kakao, tobak og sukker.
-Den florissante/blomstrende handel=Nogle danskere tjente penge på koloniseringen fx Schimmelmann-familien.
-Trekantshandlen, herunder den transatlantiske slavehandel.
-Årsager til slavehandel og slaveri: Fx merkantilismen og hudfarve og magt.
-De slavegjortes forhold på hhv. slaveskibene, på slaveauktionerne og i Dansk Vestindien.
-De slavegjortes arbejdsfunktioner.
-Det sociale hierarki i Dansk Vestindien, og trusler og legemesstraffe som en måde at kontrollere de slavegjorte.
-Plantageejer Haagensen og Carstens syn på slavehandel og slaveri.
-Iserts og andres kritik af slavehandel og slaveri ud fra Oplysningstidens humanistiske ideer.
-Årsager til afskaffelse af slavehandel i 1792-1803.
-Oversigtigtligt om afskaffelse af slaveri i 1848 under guvernør Peter von Scholten.
-I danskmodulerne arbejdede eleverne med eftertidens debat om Danmark som koloniagt, herunder undskyldningsspørgsmålet.


HISTORIEFAGLIG METODE:
-Kildekritiske metodebegreber blev repeteret og anvendt i kildekritiske analyser fx metodebegreber som: Afsender, modtager, tendens (subjektiv eller objektiv), førstehåndskilde eller andenhåndskilde til, mikrohistorisk eller makrohistorisk perspektiv samt skelne mellem kilde og historisk fremstilling.
Eleverne øvede at lave kildekritisk introduktion.

-Oversigtligt om museologi. Eleverne blev bevidste om udstillingers subjektive tendens via valg af genstande samt tekst og lyd.

-Skal man dømme historien og fortiden med nutidens øjne? Historiker Bo Lidegaard siger nej.


EKSKURSIONER:
1q besøgte Nationalmuseets udstilling "Stemmer fra kolonierne" med fokus på Vestindien. Eleverne lavede en oversigtlig museologisk analyse ud fra problemstillingen: Hvilken fortælling om Danmarks kolonisering af de vestindiske øer formidles i Nationalmuseets udstilling “Stemmer fra kolonierne”? Vi fandt frem til, at mange stemmer er repræsentereret, både kvinder og mænds og plantageejeres og slavegjortes.

Samme dag besøgte eleverne flere steder i København, hvor man kan se, at Danmark har haft kolonier i Vestindien fx pakhuse, Peter Sukkertop-figuren, palæer bygget af de, der tjente penge på kolonierne samt Freedom-statuen af Bright Bimpong.

STUDIEKOMPETENCER KNYTTET TIL OPGAVESKRIVNING:
-Opbygge en stor opgave
-Formalia
-Litteratursøgning
-Skrive neutralt uden værdiladet sprogbrug

LÆREPLANEN:
Samspil med dansk-Historieopgaven (HO)
Som optakt til historieopgaven gennemføres et obligatorisk forløb i samspil med dansk med vægt på fordybelse i et relevant
emne samt elevernes udtryksfærdigheder. Historiefaget har her særligt fokus på:
̶ elevernes evne til kritisk og reflekteret at finde, udvælge, anvende og vurdere forskelligartet materiale
̶ faglig opgaveskrivning, herunder anvendelse af citater, henvisninger, figurer, illustrationer m.v.
̶ historiefagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kildekritisk analyse #1 24-11-2024
Ekskursion-Dansk Vestindien 14-01-2025
Valg af HO-opgaveformulering 24-01-2025
Redegørelse-udkast-HO 03-02-2025
Historieopgaven (HO) 25-02-2025
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Velfærdsstatens udfordringer

Fokuspunkter:
- Behovsopfyldelse og behovspyramide
- Velfærdstrekanten
- Velfærdsmodeller
- Økonomiske mål og målkonflikter
- Det økonomiske kredsløb
- Økonomiske konjunkturer
- Økonomisk politik mhp. finanspolitik, pengepolitik og strukturpolitik
- Kontraktive og ekspansive effekter af økonomisk politik

Velfærdsstatens udvikling henimod en konkurrencestat.

Velfærdsstatens udfordringer: De offentlige udgifter og skattetrykket, Demografiske ændringer, Konkurrenceevnen.
Mulige løsningstiltag: Udlicitering, Privatisering, Øget brugerbetaling

Kernestof:
Luk samfundet op, kap 8 og 9.

Supplerende stof:
Økonomer advarer mod at differentiere pensionsalderen: »Det er praktisk umuligt«, 15. august 2024, Information.dk
Nye tal: Høj inflation skærer milliardbeløb af velfærden. Det presser regeringen på centralt løfte, Altinget 21. april 2023
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 37 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hinduisme (re-enkeltfagligt)

Eleverne præsenteres for samt anvender basale religionsfaglige METODEbegreber:
-Indefra og udefra-synsvinkler
-Grader af religiøst engagement minimalisme-maksimalisme
-Elite og mainstream.

Begreber til at tale om religionens rolle/funktion i samfundet:
-Sekularisering: Religion betyder mindre, religion som privat.
-Afsekularisering: Religion betyder noget igen.

Ninian Smarts model om religionens 7 dimensioner, dvs. at alle religioner har myter, ritualer, etik, dogmer mv. Eleverne skrev noter om hinduismen ud fra noter, der var strukturerede efter Smarts model om 7 dimensioner.

Forløbets fokus er HINDUISMEN i Indien:
-Ritualer som puja, meditation, yoga og pilgrimsrejse til Ganges.
-Trosforestillinger/dogmer som synet på mennesket (kroppen som forgængelig og sjælen som evig), gudsopfattelsen, oversigtligt om frelsesveje samt frelse.
-Etik: Vi arbejdede med de 4 livsstadier.
-Kastesystemet.
-Guder som Brahma-Vishnu-Shiva (trimurti), Lakshmi, Ganga, Ganesha, Krishna

Faglige begreber som fx:
Atman, karma, reinkarnation, samsara, moksha, guru, askese, meditation, yoga, puja, do-ut-des, antropomorf, transcendent, darsana, tempel, avatar, åbenbaring/epifani, kastesystemet (herunder de 4 hovedkaster), kasteløs/urørlige, de 4 livsstadier, dharma/den hinduistiske lære, monoteisme, polyteisme.
-MYTE: Ætiologisk, eskatologi, privilegeret talesituation, mytiske forbilleder samt skabelsesmytebegreber som fx kosmogoni, teogoni og antropogoni (https://quizlet.com/dk/131173120/myte-fagbegreb-flash-cards/)
-RITUALER: Det rituelle plan, det mytiske plan, virkningens plan

EKSKURSIONER:
Vi besøgte Hare Krishna-bevægelsen i Vanløse, som kan betragtes som en hinduistisk bevægelse. Vi mødte munke, der bl.a. fortalte om atman. Vi overværede en puja til guden Krishna. Dette var et eksempel på afsekularisering.


Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Hinduisme-prøve 04-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Demokrati (hi) flerfagligt+enkeltfagligt

Flerfagligt KS-forløb om demokrati - HISTORIEfagligt perspektiv:

HISTORIEFAGLIG VIDEN:
Demokrati er en styreform, som hylder den liberalistiske ideologis værdier.
Demokrati betyder folkestyre. Men hvilke dele af folket har adgang til den lovgivende magt?
Forløbet handlede om demokratiets historie, udvikling og udfordringer i Danmark med fokus på 1700-tallet til starten af 1900-tallet:

-Vi startede med en kobling/perspektivering mellem forløbene Dansk Vestindien og Demokrati.

-ÅRSAGER til demokrati:
Eleverne blev præsenteret for begrebet MULTIKAUSALITET (=der er er mange årsager til en historisk begivenhed) samt skelnen mellem MATERIALISTISKE ÅRSAGER (=teknologiske, økonomiske, sociale og politiske årsager) og IDEALISTISKE ÅRSAGER (=individuelle, religiøse og ideologiske årsager).

Vi fokuserede på følgende MATERIALISTISKE årsager til, at Danmark blev et demokrati med en grundlov/en fri forfatning i 1849:
Henrettelse af enevælden i Frankrig efter revolutionen i 1789.
Pres på den enevældige styreform.
Den franske menneskerettighedserklæring 1789.
Saloner og kaffehuse.
De rådgivende stænderforsamlinger 1834-1848.
Bønder/gårdmænd blev rigere=mere magtfulde.
Nationalliberale
Bondevennernes Selskab (1846): Samarbejde ml. bønder/rigmænd og nationalliberale for at afskaffe enevælden.
Aviser til at udbrede budskab: Fædrelandet og Almuevennen.

Vi fokuserede på følgende IDEALISTISKE årsager til, at Danmark blev et demokrati med en grundlov/en fri forfatning i 1849:
Oplysningstidens ideer om humanisme, menneskets lige og umistelige rettigheder, antropocentisk>teocentrisk mv.
Oplysningsfilosoffer med fokus på Montesquieu (Magtens tredeling), Voltaire (debat og retten til at være uenig) og Locke (medfødte rettigheder)
Orla Lehmann og kampen for at få afskaffet enevælden.
Den liberalistiske ideologi, herunder Nationalliberale.

-Samfundsklasser på land og by i 1800-tallet.

-BEGIVENHEDEN: Indførelse af den demokratiske styreform med Juni-Grundloven 1849:
Fredelig overgang fra enevælde til demokrati 1848-1849.
Grundloven skrives, Lehmann og Monrad spillede en stor rolle.
Juni-Grundloven vedtages 5. juni 1849:
Konstitutionelt monarki: Fri forfatning med en konge.
En fri forfatning med rettigheder som religionsfrihed, ytringsfrihed, forsamlingsfrihed mv.
Rigsdagen: Landsting og Folketing.
7 F'er havde ikke stemmeret.
Smal stemmeret, dvs. 14-15%.

-Demokratiets UDVIKLING og UDFORDRINGER 1849-1915:
Stemmeret/valgret samt valgbarhed i 1849-1866-1915.
Oversigtligt om de 3 grundlove 1849-1866-1915 (og 4. og nuværende grundlov fra 1953, hvor Landstinget blev afskaffet).
1860: Orla Lehmann om, at magten tilkom ”de begavede, de dannede og de formuende” (Bøndernes indflydelse søges indskrænket).
1866-Grundloven: Kongen vælger 12 medlemmer til Landstinget (=eksempel på privilegeret valgret)
1866-1901: Forfatningskampen. Højre sidder hovedsageligt i Landstinget, Venstre hovedsageligt i Folketinget, Kongen vælger Højre-regeringer ((Bøndernes indflydelse søges indskrænket).´
1901: Parlamentarisme=regeringen afspejler flertallet i Folketinget.
1915: 2 F'er får stemmeret: Fruentimmere (kvinder) og folkehold (tjenestefolk). Privilegeret valgret til Landstinget afskaffes.

-Partisystemet: Højre-Venstre-Socialdemokratiet.

-Kvinders vej til demokratiet fra 1871-1915:
Flere rettigheder til kvinder.
Frederik og Mathilde Bajers kamp for kvinders stemmeret, herunder forslag i Folketinget 1886; forslaget blev nedstemt.
Foreninger og organisationer, der kæmpede for stemmeret til kvinder.
Flere rettigheder til kvinder gennem perioden fx mht. uddannelse.
1908: Kommunal stemmeret/valgret
1915: Politisk stemmeret/valgret til Rigsdagen.

Vi kom ind på argumenter for og imod kvinders stemmeret:
-Nogle argumenter for:
-Kvinder er hverken børn eller forbrydere, men mennesker.
-Kvindernes perspektiv er vigtig fx sundhedsvæsen, fattigvæsnet, pigeskoler.
-Nogle kvinder er også veluddannede.
-I lande som fx Finland og Norge havde kvinderne stemmeret.-Nogle argumenter imod:

Nogle argumenter imod:
-Kvindernes evner ligger indenfor husholdning, ikke indenfor politik.
-Kvindernes stemme er repræsenteret via det mandlige overhoved.
-Kvinderne er i deres følelses vold, er sensitive, og ufornuftige.
-Kvinderne er uudannede.
-Kvindernes hjerner er mindre end mænds=kvinder er dummere.

Kampen for stemmeret til kvinder - perspektivering til England: Suffragette og "Deeds Not Words". Forskel var fx: England: Kvinderne fik stemmeret senere end i Danmark, Kampen var præget af vold i England.

HISTORIEFAGLIG METODE:
Fortsat anvendelse fa kildekritikken.

EKSKURSIONER:
1q overværende en debat i Folketinget på Christiansborg.

STUDIEKOMPETENCER KNYTTET TIL FLERFAGLIG KS-EKSAMEN:
-Lave en synopsis.
-Besvare problemstillinger
-Lave et kort og struktureret mundtligt oplæg ved brug af talepapir.
-Indgå i en faglig dialog.
-Skelne mellem de tre ks-fags metoder og begreber.
-Møde tekster med faglig viden (F i PEF).

LÆREPLANEN:
Kernestof:
-dansk historie og identitet nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag
-forskellige typer af årsagssammenhænge
-forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
-styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
-historiefaglige metoder
(-historiebrug).
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Prøve-demokrati-historie-redegørende+analyserende 21-05-2025
Flerfaglig KS-synopsis og årsprøve 28-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Demokrati (re) flerfagligt + enkeltfagligt

Flerfagligt KS-forløb om demokrati - RELIGIONSfagligt perspektiv:

RELIGIONSFAGLIG VIDEN:
Forløbet bestod af to dele, som hænger sammen:

1. del af forløbet: VIDEN OM ISLAM med fokus på trosartikler og ritualer.
-Oversigtligt om, hvordan islam opstod på den arabiske halvø i starten af 600-tallet.

-Trosartikler (=den dogmatiske dimension).
Vi fokuserede på:
Gudsopfattelsen: Monoteisme, tawhid, transcendens, barmhjertig, skaber, dommer, ikke-antropomorf. Forholdet mellem Gud og menneske.
Helligskrifter: Koranen og Hadith.
Engle.
Dommedag: Eskatologisk myte, den dobbelte udgang, tegn på dommedag, tro og gerninger, der kan føre til enten helvede eller paradis.
Profeter: Fokus på profeten Muhammed=sendebud.

-MYTEBEGREBER anvendt på Muhammeds natterejse og himmelfart.

-De 5 søjler (=den rituelle dimension)
Fokus var på trosbekendelsen, bøn, faste og hajj og i den forbindelse repetition og anvendelse af modellen om RITUALETS 3 PLANER.

-Forskellige måder at være muslim på: Maksimalist, minimalist, EUROMUSLIM, ISLAMIST.

Vi perspektivererede islam til hinduismen.


2. del af forløbet: ISLAM OG DEMOKRATI.
-Forskellige muslimske syn på styreformen demokrati i Danmark - stenme til valg eller ej?
Euroislam: Ja
Wakf/Islamisk Trossamfund: Ja
Majoriteten af muslimer i Danmark: Ja
Hizb-Ut-Tahrir: Nej

-Islam og styreformer:
Demokrati, kalifat, teokrati.

-Ytringsfrihed (=en demokratisk ret) og religion i Danmark:
Formel ytringsfrihed: §77 i Grundloven.
Ikke ubegrænset: Fx Blasfemiloven i straffeloven § 140 (1866-2017) og "Koranloven" (2023 - ).
Fokus på Karikaturkrisen/Tegningkrisen/Muhammedkrisen 2015-2016 og spændingsfeltet mellem religion, blasfemi og ytringsfrihed.
Oversigtligt om andre eksempler på blasfemi-sager.

-Religionsfrihed (= demokratisk ret) formelt og reelt i Danmark:
Formel religionsfrihed: §67 i Grundloven.
Reel religionsfrihed?
Case #1: Maskeringsforbud/"Burkaloven" 2018.

Case #2: Argumenter for og imod tørklædet/hijab.

Gennem hele forløbet øvede eleverne fortsat at lave RELIGIONSFAGLIGE METODEOVERVEJELSER: Indefra/udefra, elite/mainstream, maksimalist/minimalist.


EKSKURSIONER:
1q besøgte moskeen på Dortheavej i KBH NV: Det Islamiske Trossamfund (wakf), hvor Omar fortalte om islam i det danske samfund og viste rundt i moskeen.

STUDIEKOMPETENCER:
-Mundtlighed:
Eleverne blev bl.a. øvet i at lave præcise og tydelige mundtlige besvarelser af 3 religionsfaglige spørgsmål. Afleveret som lydfil.
+
Projekt om bøn eller faste. Vodcast eller live-oplæg. Her blev eleverne ekstra opmærksomme på at tale FAGLIGT og NEUTRALT om religionsfaglige emner.

-Talepapir:
Eleverne øvede at lave talepapir i stikord til at strukturere en mundtlig fremlæggelse.

-Studiekompetencer knyttet til flerfaglig ks-eksamen: Se undervisningsbeskrivelsen for historie.


LÆREPLANEN:
Kernestof religion.
-islam, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske tekster
-etiske, herunder religionsetiske, problemstillinger  
-religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
-religionsfaglige metoder.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Søjle-projekt: Riualerne bøn og faste 31-03-2025
Prøve-demokrati-religion-redegørende+analyserende 19-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Demokratiets muligheder og udfordringer

I forløbet blev eleverne indført i:
- Det politiske system i Danmark. Parlamentarisme, konstitutionelt repræsentativt demokrati, magtens tredeling.
- De klassiske ideologier: Liberalisme, konservatisme, socialisme. I den forbindelse undersøgte eleverne, hvorvidt partiernes aktuelle standpunkter bærer præg af deres ideologiske ståsted.
- Distinktionen mellem værdipolitik og fordelingspolitik og at være venstre- eller højreorienteret.

Derudover undersøgte og diskuterede vi muligheder og udfordringer for demokratisk deltagelse.
- Kontrolmekanismer ift. den udøvende magt: Folketingets og mediernes rolle
- To forskellige demokratisyn: Konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati.
- Forskellige grader af demokratisk deltagelse samt forskellige demokratiske deltagelsesformer. Viden om, hvilke typer af politisk deltagelse unge især benytter.
- Mulige barrierer for politisk deltagelse hos forskellige samfundsgrupper (f.eks. unge eller etniske minoriteter): Manglende anerkendelse, manglende videns- eller kompetencemæssige forudsætninger, manglende selvtillid, manglende tid og overskud.
- Deskriptiv versus substantiel repræsentation. Diskussion af mulige udfordringer for samfundsgrupper, der ikke har nogle at spejle sig i (deskriptiv repræsentation) og/eller mangler en stemme, der taler deres sag (substantiel repræsentation).

Materiale:
Luk samfundet op, kap. 5 og 6.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Identitetsdannelse i de sociale mediers tidsalder

Forløb med fokus på vilkårene for identitetsdannelse samt unge menneskers trivsel.

Grundlæggende begreber om identitetsdannelse.
Kendetegn for hhv. det traditionelle, moderne og senmoderne samfund.
Primær, sekundær socialisering samt multisocialisering.
Bourdieus begreber om økonomisk, kulturel og social kapital mhp. at forstå ulighed i samfundet.
Giddens' begreber for senmoderniteten: Individualisering, adskillelse af tid og rum, refleksivitet, kulturel frisættelse, aftraditionalisering.
Thomas Ziehes begreber: potensering, subjektivisering, ontologisering.

Materiale:
Luk samfundet op: kap. 2 og 3 - 55 sider
Vincent Hendricks: Unge og sociale medier, video på faktalink - 5 sider
DR Genstart: De unge menneskers lidelser - 12 sider
Powerpoint: Unges trivsel og sociale medier - 5 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Erfaringskristendom (re-enkeltfagligt)

Forløb om kristendom med fokus på erfaringskristendommens grundlag i ætiologiske myter i Biblens Nye Testamente samt nutidige udtryk i især pinsekirken og i mindre, men stigende grad i folkekirken.
Forløbet tager udgangspunkt i, at religiøse erfaringer fylder mere end tidligere i folkekirken.

Religiøse erfaringer:
- Håndspålæggelse
- Helbredelse
- Bøn
- Åbenbaring
- Eksorcisme
- Dødeopvækkelse
- Tungetale
- Mirakler
Både eksempler fra Biblens Nye Testamente og nutidens folkekirke og pinsekirke.

Religiøse erfaringer=privilegerede talesituationer.

Vi kommer ind på, hvorfor folkekirkens medlemmer efterspørger religiøse erfaringer, og at man kan se en stigning i særligt håndspålæggelse og helbredelse.
I den forbindelse arbejder vi med den traditionelle folkekirke kristendom med fokus på ordet for at få et indblik i nogle folkekirkekristnes behov for mere krop og flere religiøse erfaringer.

Folkekirkens rolle (understøttet af den danske stat; derfor ikke religionslighed i Danmark),  medlemstal (70% af den danske befolkning er medlemmer), og rummelighed.

Pinsekirkens fokus på erfaringer og helligånd med udgangspunkt i pinsemyten fra Det Nye Testamente i Bibelen.

Den kristne gudsopfattelse. Monoteisme, treenighed, Jesu to-natur, Jesus som messias/frelser og genopstandelsesmyten/løsningsmyten.

Oversigtlig om forskelle på pinsekirke og folkekirke fx helvede-paradis i pinsekirken og frelsesuniversalisme i folkekirken. En lighed er, at de begge  hører under protestantismen.

Protestantismens grundlæggelse med Martin Luther i 1500-tallet, Reformationen 1536, hvor Danmark skiftede fra katolsk kristendom til protestantisk kristendom og den protestantiske Folkekirke fra 1849, hvor der også kom religionsfrihed.

Forløbet blev afsluttet med en enkeltfaglig øveeksamen.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Redegørende prøve: Erfaringskristendom 23-09-2025
Øvelse-Enkeltfaglig eksamen religion: Erfaringskr. 06-10-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Hitlers vej til magten og holocaust som folkedrab

I dette forløb har vi arbejdet med nazismen, holocaust og Hitlers vej til magten. Eleverne har arbejdet med Tyskland efter 1. Verdenskrig og set på, hvilken økonomisk situation landet var i efter Versaille-traktaten og hvilke konsekvenser den havde for landet som helhed. I den sammenhæng har vi også arbejdet med det tyske demokrati og Weimarrepublikken samt undersøgt den nazistiske ideologi, og hvilket menneskesyn og verdensbillede den gav udtryk for. Efter at have arbejdet med det og Hitlers magtovertagelse i 1933, har vi arbejdet med holocaust og hvordan nazismen fyldte i hverdagen for den enkelte tysker - herunder også Hitlerjugend/Jungvolk -  samt nazisternes syn på og behandling af jøder.
I forbindelse med vores arbejde med KZ-lejre har eleverne besøgt Neuengamme i Hamburg, da de var på studietur.
I arbejdet med holocaust har vi taget udgangspunkt i Stantons model over Folkedrab.

Kilder vi har arbejdet med:

Versailles-traktaten
Hitler om det ”Nationale” og det ”Sociale”
En tysk skolepiges syn på jøderne
Lov til beskyttelse af det tyske blod og ære
Nürnberglovene 1935
Filmen "Jojo Rabbit"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kina - socialt, økonomisk, politisk

I forløbet har vi behandlet:
- Den økonomiske situation i Kina, herunder udviklingen i de økonomiske nøgletal.
- Strømninger i kinesisk kultur, herunder traditionelle, moderne og senmoderne strømninger.
- Kinas politiske system og mulighederne for demokratisk deltagelse. Autokrati versus demokrati. Output- vs. input-legitimitet. Ideen om et konsultativt demokrati. Robert Dahls demokratikriterier.


Nøglebegreber:
• Senmoderne samfund
Aftraditionalisering
kulturel frisættelse
individualisering
øget refleksivitet
Markedsøkonomi og forbrugsmuligheder
Rollekonflikt
• Traditionelt samfund
konfusianisme
Socialt hierarki
Social kontrol
• Moderne samfund
urbanisering
industrialisering
Kommunisme
Lighed mellem køn
Lighed mellem klasser
• Økonomi
Bruttonationalprodukt
Betalingsbalance
Konkurrenceevne
Teknologisk udvikling
Fattigdom
• Politik og demokrati
Dahls demokratikriterier
Konsultativt demokrati
KKP’s store magt
To parallelle systemer: Statsligt system og KKP


Materiale: Kina under forandring, kap. 1, 2 og 3.
”Forudsætninger for demokrati”, DR.dk, 14. maj 2010.
Kina – en ny supermagt?, kap. 2.
https://www.youtube.com/watch?v=lLTDTW-ZZmo
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Kina (re)-flerfagligt+enkeltfagligt

Enkeltfagligt og flerfagligt forløb i religion/ks om religionens rolle i nutidens Kina efter Maos styre, men også om ateismen under Maos styre fra 1949-1976.

Sekularisering i Kina:
-Den kommunistiske ideologi: Marx, religion som folkets opium, religionskritik, ateisme. sekularisering.
-Sekularisering og religionsforfølgelser under Mao fx på munkeklostre i starten af 1950erne og ødelæggelse under Kulturrevolutionen.
-I nutidens Kina: KKP's undertrykkelse og kontrol af kristne, muslimer og buddhister. Eksempler på statens ødelæggelse af religiøse statuer og krav om, at religionerne skal underlægge sig de kommunistiske ideer fx ved at opsætte billeder af Xi i kirkerne.

Religionens rolle i Kina i dag:
-Begrænset religionsfrihed trods 5 tilladte religioner.
-Folkereligiøsitet, hvor elementer fra forskellige religioner blandes(=synkretisme). Vi fokuserede på genkomsten af konfucianismen og forfædredyrkelsen med fokus på Qingming-ritualets 3 planer.
-Afsekularisering samtidig med sekularisering.

Konfucianismen:
Konfucianismens ideologi og etik (de 5 relationer) og betydning under Kejserdømmet og i dag under Xi. Vi kom også ind på nogle konfuzianistiske ritualer med fokus på forfædredyrkelse og dyrkelse af Konfucius.
-I nutidens Kina: Konfucianismens genkomst i fx skoler og statuer for at fjerne anomi: Konfucianismens etik om fx autoritet og harmoni som en del af Xi's nation building og kinesiske drøm.

Persondyrkelse af Mao:
-Maoisme (kommunisme, lighed, religionskritik, bondebefolkningen som ideal, retfærdighed, anti-kapitalisme).
-1949-1976: Fremstillinger af Mao i propagandaen: Fra lighed med folket til ophøjet i solen. Dyrkelse af Mao fx sang, og den lille røde.
-I nutidens Kina: Den røde turisme, statuer og mausolæet og en del af Xi's nation building og kinesiske drøm.

RELIGIONSFAGLIG METODE:
De samme metodebegreber, som i de øvrige forløb.

NOGLE CENTRALE FAGBEGREBER:
Synkretisme
Anomi
Religion som opium for folket
Ateisme
Sekularisering
Afsekularisering
Personkult
De 5 relationer
Religionsfrihed
Rød turisme
m.fl.

KS:
-Forløbet blev afsluttet med en øvelse af den flerfaglige ks-eksamen herunder synopsis og talepapir.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Kina - Historie (flerfagligt + enkeltfagligt)

Fokuspunkter:

Kina som kejserrige (frem til 1912):
Det himmelske mandat, den cykliske historieopfattelse,  konfucianismen, kejsermagten, embedsmændene/mandarinerne, eksamenssystemet, selvopfattelse: "riget i midten",
Kinas møde med vesten og imperialismen (1700-tallet og særligt 1800-tallet): Vesten overhaler Kina, vestens ekspansion, Opiumskrigene, Kina som halvkoloni, Taipingoprøret, fejlslagne reformer, kejserrigets fald, borgerkrig mellem kommunister og Goumindang.
Kina under kommunismen 1949 – nu: (Maoisme (1949-1976); Maos vej til magten, ideologi,  kollektivisering, Det store spring fremad, kulturrevolutionen,
Deng Xiaopings kommunisme med kinesiske særtræk (1978 til nu):  statskontrolleret kapitalisme, afkollektivisering, særlige økonomiske zoner, åbning af Kina mod omverdenen, et-barnspolitik, voksende ulighed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer