Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Birkerød Gymnasium og HF
|
|
Fag og niveau
|
Religion B
|
|
Lærer(e)
|
Martin Jørgensen, Sara Maria Brygger
|
|
Hold
|
2024 Re1/3g2hf (3g2hf Re1)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Introduktion til religionsfaget og dets begreber
Introduktion til religionsfaglige begreber og analysemodeller.
teorier om religion:
Religion som en kommunikation med en priviligeret talesituation: religionen fastholder at der finder en kommunikation sted, men den kan ikke påvises for øjet, men kun i sindet for den udøvende. F.eks. bøn, dåb, særlige adfærdsregler i den hellige bygning osv. )
Religion som det, der grundlægger og fastholder et fællesskab - Durkheim.
Smarts religionsdefinition - de syv dimensioner - en god model til at vise religioners omfang, men samtidig en så bred definition, at mange andre fænomener kan snige sig med (fodboldklubber, visse politiske regimer, nazismen og sovjetiske systemer)
Med udgangspunkt i fagets begreber og fænomener gennemgik vi eksempler på, at samme fænomener kan genfindes i vores hverdag, f.eks. rockfestivallens rituallignende karakter.
Fokus: begreberne helligt/profant, klassifikationssystemer, myte, ritual mm.
Eksempler:
Myte: Skabelsesberetningerne i bibelen.
Ritual: Begravelse i folkekirken og rockfestival
Syndebukke: De kasteløses situation i Indien.
Tre tilgange til religion:
den sociologiske metode - samfundsfokus
den fænomenologiske metode - fokus på mødet med det hellige og særligt ritualer
strukturalistisk tilgang: fokus på forskelle -ex barn/voksen, mand/kvinde mm. Systemet bruges til at opbygge fælles forståelse indenfor samfund.
MATERIALE: forskellige eksempler fra verdensreligionerne.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Civil Religion i USA - valgkampen 2024 - værklæsni
Civil Religion i USA - valgkampen i 2024
Dette forløb er også værklæsning af Robert M Bellah: Civl religion i Amerika. Systime.
Fokus:
- Hvad er civil religion? Se opslaget i begrebsnøglen.
- Hvad er særligt ved USA's civilreligion? To forskellige civilreligioner - den pollitiske by på bakken og den religiøse.
- De har begge hver deres vision om, hvilket samfund USA skal være - lige rettigheder til alle vs hierarki med særhensyn for hvide kristne mænd.
- fokus på de to kulturheroer: Washington og Lincoln.
- de seneste årtiers polarisering af den amerikanske debat og politiske kultur.
- fundamentalisme: er det religiøse højre blevet maga-ficeret? Eller er det lykkedes fundamentalisterne at gøre politikken dualistisk: man har kun to muligheder - woke/anti-woke, familiens opløsning eller kernefamilie...
- Abort - kampen for og imod abort. Klar og tydelig religiøs diskurs. Kvindekroppen og fosteret tilhører samfundet. Det er den religiøse by på en bakketop.
-
- kritik af Bellahs bog: han regnede med, at den politiske civil religion havde vundet med ophøret af de racistiske love og ungdomsoprøret i slut-60'erne. Han tog fejl - men det tog modstanderne 60 år at samle styrke til at rulle forandringerne tilbage.
- afsluttet med valget af præsident Trump.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Den spirituelle bølge - New age + ekskursion
Religion i senmoderniteten - new age.
problemstillinger:
1. hvad kendetegner senmoderniteten?
2. hvad kendetegner new age -
3. hvorfor tiltrækkes mennesker og institutioner af new age?
4. Er der en sammenhæng mellem senmodernitet, new age og populariteten af new age?
Ad 1: senmoderniteten: individet i centrum, globalisering og inputs fra hele verden, selvrefleksion mm.
teori: Anthony Giddens - senmodernitetens refleksion - vi er mennesker, der hele tiden må reflektere over egen refleksion. (eks At tænke over, hvad andre tænker om mig, hvis jeg signalerer bestemt identitet)
Ad 2: hvad kendetegner new age.
Spiritualitet i stedet for tro …. Man overtager ikke det bestående, men sammensætter selv et mix, der får én til at føle sig autentisk.
PRIVATISERING (Man mixer selv sin religion – står selv for udøvelsen)
Individualisering - Det guddommelige flytter ind i sindet/kroppen
Det vigtige er nu og her – fra hinsidighedsreligion til dennesidighedsreligion.
Alt er udtryk for samme essens - der er en virkelig virkelighed bagved - buddhismen.
Udviklingsoptimisme – individet og menneskene bevæger sig mod højere bevidsthedsniveau.
Holisme - alt hænger sammen og helheden er mere end delene hver for sig - alternativ medicin.
Monisme: verden fremstår som spaltet på mange måder, men der er en sammenhæng. Den skal findes vha f.eks. meditation, fordybelse, simpel livsførelse,
Ad 3 og 4: dette blev vist ved forskellige eksempler – syngeskåle, meditationskurser, alternative helbredelsesformer mm. Nøgleord: selvrefleksion, sammenhæng, holisme, være til stede i nuet, balance med sig selv og verden, afstressning i en travl verden.
Forløbet blev afsluttet med øvelse i at lave en projektrapport.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Hinduismer
Hinduismen - i Indien og i Danmark.
Baggrunden i den vediske religion- Overgang fra offerreligion til frelsesreligion.
1. Med udgangspunkt i klassiske tekster dannedes et billede af begreberne
Brahman: den guddommelige realitet bag alt
Atman - menneskets guddommelige gnist
karma- loven: godt belønnes med godt - afgør genfødslens vilkår
samsara: genfødslernes kredsløb
Mokhsa: udfrielse af Samsara.
2. Guderne: udtryk for forskellige sider af menneskelivet - i sidste ende blot mange udtryk for samme guddommelige realitet - altså polyteisme og monoteisme på en gang.
polyteisme
Antropomorfe
3. Vejene til frelse – læsning af Bhagavad Gita
a) Jalna yoga : erkendelsens vej- religiøs filosofisk vej - vanskelig
kræver uddannelse, liv som munk
b) Karma yoga – handlingens vej - pas dit liv, men fokuser på selve handlingen, ikke dens konsekvenser.
Ikke-tilknytning. Begærløst.
Opfyld dine forpligtelser inden for din kaste.
c) Bhakti yoga – hengivelsens/kærlighedens vej: hengivelse til og tilbedelse af en personlig guddom.
Gør det af hengivenhed, ikke for at blive frelst –> ingen karma--> frelse!
Folkereligionen - gjorde hinduismen til den fremherskende religion.
Dvs: tre veje til frelse – meget krævende (munkene + sadhuer) og meget folkelige (gør som du plejer)
ARKAISKE, AKSIALE OG POSTAKSIALE TRÆK – SE POWERPOINT
4. Gudsdyrkelse: puja i templet og hjemmet.
5. Kastesystemet i Indien i dag
Højkastefolk holder andre kaster nede eller sig selv oppe.
Er et syndebuksritual
6. Hinduisme i Danmark - en gammel religion i nye omgivelser.
Etnisk buddhisme: om det hinduistiske samfund i midtylland. Religionen som udtryk for samhørighed, tradition, etnicitet og nationalitet i et nyt miljø.
Religion som skaber af fællesskaber, og dens tilpasningsdygtighed i forhold til en senmoderne virkelighed.
Hellig kvinde, Amma, som samlingspunkt – nok kun muligt i et eksilsamfund langt væk fra mandsdomineret præsteskab.
7. Interviewøvelse med elever af indisk baggrund. Udarbejdelse af interviewguide og metodisk diskussioner.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Konversion
Konversion
Hvorfor vælger mennesker at konvertere - det er på en gang en meget individuel beslutning og en meget kollektiv begivenhed - for der er en altid en social sammenhæng.
Fokus
-på religionernes ritualer ved konversion
-fortællingen for den enkelte
- Fællesskabet.
- retoriske markeringer ift. identitetsskiftet ved konversionen.
Teori: Lewis Rambos model.
Eksempler:
Konversion fra intet til Hare Krishna i Danmark.
Fokus: sociologiske forklaringer
Senmodernitet
Meningsskabelse
Projektarbejde med eksempler på konversion. Øvelse i interviews og rapportskrivning.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Kristendomme - Jehovas Vidner
Jehovas Vidner
Emner: hvad kendetegner Jehovas Vidner?
Hvad er fundamentalisme?
Hvordan forholder Jehovas Vidner sig til det omgivende samfund?
Materiale:
JW.org - retningens egen hjemmeside som indefra-kilde.
Dette blev sat over for udefra-kilder om livet i bevægelsen (Anders Agger) og om at blive udelukket (Splittet).
Fundamentalisme: bogstavelig læsning af teksten, dualistisk verdensopfattelse og kamp mod sekularismen og andre religioner.
Desuden fokus på at have øjne i nakken (man må kende sin modstander) og enklavesamfundet.
Fundamentalister foretrækker det traditionelle samfund - derfor er moderniteten den primære modstander.
Forløbet afsluttet med et Zoom-interview med ledelsen af JV-menigheden i Værløse.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Islam - sharia i flere udgaver
Islam - sharia i flere udgaver
Forløb med fokus på islam og særligt sharia i flere udgaver og debatter omkring fortolkningen.
eksempler:
skilsmisser - religiøse sharia-skilsmisser overfor samfundets bestemmelser.
Fortolkning af regler vedr. indtagelse af alkohol og om koran og hadith kan forenes, når der er store forskelle eller uklarheder.
Debat om kvinders rolle ift. tildækning.
konvertitter og deres måde at være religiøse.
Fundamentalister bliver ofte hardlinere for at leve op til nye sociale krav - men andre gange, så trækker konvertitten sin blødere tilgang til regler med ind i den nye religion. ex Aminah Tønnsen. Direkte gudsforhold bliver vigtigere end praksis og sociale forventninger til en god muslim.
Radikalisering - fokus på Kaldet til islam.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/52/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64500209747",
"T": "/lectio/52/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64500209747",
"H": "/lectio/52/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64500209747"
}