Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2020/21 - 2024/25
|
Institution
|
Herning Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
Lærer(e)
|
Jeppe Arnesen Nørgaard, Mette Bonde Lauritsen, Steffen Nørgaard
|
Hold
|
2022 HI/b (1b HI, 2b HI, 3b HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Europæisk middelalder
Materialeoversigt:
Peter Frederiksen: Grundbog til historie. Verdenshistorien indtil 1750, Systime, 2000, s. 111-125, s. 132-133 (kilde 26).
Supplerende Materiale:
Kingdom of Heaven (spillefilm, 2005).
Dokumentar: Pest over Europa - det første angreb.
Kommentar til forløbet:
Forløbet om middelalderen skal give eleverne en grundlæggende viden om middelalderen, det middelalderlige samfund og dets magtformer, pesten, kirkens betydning og korstogene. Der vil desuden være fokus på kildelæsning ligesom der i forløbet vil være skriftlige øvelser.
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag, forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne, forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Faglige mål::
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Forløbets samlede sidetal: 46 sider.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Renæssancen
Materialeoversigt:
Peter Frederiksen: Grundbog til historie. Verdenshistorien indtil 1750, Systime, 2000, s. 159-179 og s. 188-190 (kilde 44).
Supplerende materiale:
Dokumentar om renæssancen i Danmark (historien om Danmark).
Kommentar til forløbet:
Eleverne skal gennem forløbet opnå viden om renæssancen, dens særlige kendetegn og de vigtigste begivenheder. Der fokuseres ligeledes på renæssancens betydning for Europas udvikling generelt samt på kulturmødets udmøntning gennem de nye opdagelser. Der vil desuden være fokus på reformationen og dens betydning for den katolske kirke og dennes magtposition.
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶- historiefaglige teorier og metoder.
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
Forløbets samlede sidetal: 40 sider.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
De liberalistiske revolutioner
Materialeoversigt:
Frederiksen, Peter m.fl.: Grundbog til historie 1750-1945, 2001, Systime, s. 15-28.
Kilde: resolution om stempelloven.
Kilde: Madame de la Tours Erindringer (Fra Peter Frederiksen).
Carl Johan Bryld: Verden før 1914, Systime, s. 205.
Supplerende materiale:
Film: The Patriot
Kommentar til forløbet:
Der ønskes med forløbet at give eleverne viden om baggrunden for de to revolutioner, deres aktører samt deres betydning for eftertiden.
Redegørelse: I slutningen af forløbet vil vi arbejde med, hvordan man skriver en redegørelse (som forberedelse til opgaveskrivning på gymnasiet).
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Forløbets samlede sidetal: 50 sider.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Dansk demokrati (DHO og overblikslæsning)
Materialeoversigt:
Frederiksen, Peter m.fl.: Grundbog til danmarkshistorien, 2005, Systime, s. 123-129 og s. 161-167.
Inge Adriansen: Fokus 2, fra oplysningstid til imperialisme, Gyldendal 2007, s. 114-128.
Supplerende materiale:
Videoer fra www.danmarkshistorien.dk om landboreformerne og demokrati og demokratisering.
Dokumentar: "Historien om Danmark - "Grundloven, folket og magten".
Elevernes eget materiale til DHO.
Kommentar til forløbet:
En del af DHO-forløbet i samarbejde med dansk.
Formålet er at give eleverne indblik i den politiske situation i Danmark fra slutningen af 1700-tallet samt for den økonomiske udvikling. Hvad lå til grund for demokratiets indførsel, hvordan udvikledes det danske demokrati i årene frem og hvilken betydning fik nationalismen og industrialiseringen i denne proces?
Eleverne har arbejdet med én af følgende problemformuleringer:
Hvornår blev Danmark et demokrati, og hvordan blev udviklingen skildret i litteraturen? (forfatningskampen)
Hvordan var levevilkårene på landet og hvordan blev de skildret i dansk litteratur i perioden 1870-1900?
Hvilken betydning fik arbejderklassen og socialismen for Danmark og for dansk litteratur i perioden 1870-1900? (slaget på fælleden)
Hvilke retoriske virkemidler brugte nationalliberale politikere i Danmark i deres agitation for at indføre demokrati i Danmark?
Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
politiske og sociale revolutioner
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
historiebrug og -formidling
historiefaglige teorier og metoder.
Faglige mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
behandle problemstillinger i samspil med andre fag
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Forløbets samlede sidetal: 46 sider.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Enevælde, folk og demokrati i Danmark
Forløbet undersøger udviklingen i Danmark fra reformationen til i dag. Her er der fokus på udviklingen af den moderne enevældige stat, overgangen fra undersåtter til borgere, der endda er nationale. I anden del af forløbet er der fokus på udviklingen efter 1848. Omkring 1848 ses der en del på udviklingen og senere fortællinger af forløbet. Afsluttende trækkes udviklingen op til i dag og ind i fremtiden. Hvornår blev Danmark et egentligt demokrati (og hvad vil det sige) og hvor længe vil det blive ved med at være det?
Antal sider 45
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Toben Peter Andersen Historiske hovedlinjer (Columbus 2017), 97-101
-
Magtkamp spørgsmål(1).docx
-
Ebbe Kühle: Danmark Historie Samfund (Gyldendal 1994), 58-62
-
Miniforedrag - Den danske enevælde
-
Miniforedrag - Landboreformerne
-
Kühle Danmarks historie i globalt perspektiv (Gyldendal 2008), 176-178
-
Adriansen "National identitet" i Fokus 2 (Gyldendal 2016), 106-108
-
Peter Frederiksen m.fl. "Grundbog til Danmarkshistorien", Systime 2006; sider: 131-137
-
Johann Gotlieb Fichte ”Til den Tyske Nation", 1806 fra Carl-Johan Bryld: Verden før 1914 – i dansk perspektiv (Systime 2010), s. 235
-
Orla Lehmann - Falstertalen 30. januar 1841(uddrag) http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/orla-lehmann-falstertalen-30-januar-1841/
-
Grundloven - vedtagelsen af Danmarks første grundlov i 1849
-
DRTV - Historien om Danmark: Grundloven, folket og magten
-
Det danske demokrati, efter 1849 fra Danmarkshistorien.dk
-
Miniforedrag - Demokrati og demokratisering
-
Laurids Engelstoft: Nationalopdragelse i Inge Adriansen ”Nationale identiteter” i Adriansen m.fl. Fokus - kernestof til historie 2 (Gyldendal 2016), 122
-
Schultz Danmarkshistorie om Frederik VII (1942) i Povl Engelstoft ”Det danske Folk 1848-1864” i Friis m.fl. (red). Schultz Danmarkshistorie (J.H. Schultz Forlag 1942), 642-643
-
Danmarks Riges Grundlov af 1953 § 12, 13, 14 og 15 fra www.ft.dk/~/media/sites/ft/pdf/publikationer/min-grundlov_web.ashx
-
De rige stemmer og de fattige holder sig vækKristeligt Dagblad 24. marts 2017
-
Folketoget til Christiansborg 21. marts 1848 (Billede) fra https://byvandring.nu/vejviseren/grundlovsoptog/
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Industri, imperier og verdenskrig
Forløbet ser på Europas historie i et globalt perspektiv, hvor koloniseringen og imperialismen beskrives og forklares.
I forlængelse af industrialiseringen og imperialismen behandles den første verdenskrig. Hvorfor brød den ud (forklaringer), hvordan blev den udkæmpet og hvorledes blev den afsluttet (med hvilke konsekvenser).
Der arbejdes med forskellige kildetyper i forløbet arbejdes der med at se og fortælle krigen (og historie) i forskellige perspektiver (makro og mikro).
Sider i alt 70
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
22 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Mellemkrigstid og Holocaust 1
Forløbet fokuserer på den økonomiske krise i 1930'erne og de forskellige svar der var herpå. Eksemplet på det demokratiske svar bliver USA og det totalitære fascismen og nazismen. Begge systemer er dog enige om, at statslig indblanding i økonomien er nødvendig.
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Carl-Johan Bryld "Verden efter 1914 - i dansk perspektiv" (Systime 2006); sider: 81-85
-
Peter Frederiksen m.fl., "Grundbog til historie. Verdenshistorien 1750-1945"; sider: 202-208, 229-244
-
"Roosevelts indsættelsestale, 1933" i Henriksen USA i det 20 århundrede (Gyldendal 2002) s 39-40
-
Tabel 1, 4, 6 og 10 i Møller Nielsen og Thorsen USA i 1930'erne (Gyldendal 1977), 92, 93 og 94
-
"Mussolini om Italien" i Frederiksen m.fl. Grundbog til historie. Verdenshistorie 1750-1945 (Systime 2007), 245-247
-
Valgresultat Tyskland 1928 til 1933.pdf
-
Nazisternes partiprogram.docx
-
Nazisternes partiprogram i Peter Frederiksen m.fl. Grundbog til historie. Verdenshistorie 1750-1945 (Systime 2007), 254-256
-
"Livet i det tredie rige" i Peter Frederiksen Det tredie rige. Fællesskab og forbrydelse (Systime 2009), 55-58
-
Kilde: Nürnberg-lovene
-
Frederiksen Det tredie rige (2009)_ Jødeforfølgelse og -udryddelse.pdf
-
Peter Frederiksen "Jødeforfølgelsen, 1933-39" i Peter Frederiksen Det tredie rige. Fællesskab og forbrydelse 2. udgave (Systime 2009), 75-79
-
Spørgsmål Jødeforfølgelsen.docx
-
Dokumentar: "Weimar - den første republik" (ARD 2019)
-
Weimar - den første tyske republik
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Mellemkrigstid og Holocaust 2
Eleverne arbejde i denne del af forløbet med erindringshistorie med særlig fokus på hvordan Holocaust erindres særligt i Tyskland og hvilken betydning Holocaust har haft på begivenheder efter 1945.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Den kolde krig
Eleverne arbejder med den kolde krig mellem Sovjetunionen og USA i perioden 1945-1991 med perspektiveringer til den storpolitiske situation i dag
Årsagerne til den kolde krig
Den kolde krigs udvikling
Cuba-krisen
Berlinmuren og mennesket som historieskabt og historieskabende.
Våbenkapløbet
Afslutningen på den kolde krig
Ny kold krig i dag?
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
20,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
Romerriget
Eleverne arbejde med følgende fokusområder i forløbet om Romerriget
1) Den romerske republik
2) Overgangen fra republik til kejserdømme
3) Romerrigets opløsning?
4 Arven fra Romerriget.
Eleverne har i forløbet brugt "På sporet af Romerriget" som deres grundbog.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
11
|
Dansk sikkerhedspolitik 1864-2025
Forløbet fokuserer på udenrigspolitiske kursændringer i årene 1864, 1940, 1945, 1990, 2001 og 2022. Grundbogen har været "I krig igen" af Hans Branner. Forløbet blev afsluttet med en prøveeksamen hvor der var fokus på brugen af det funktionelle kildebegreb.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
19,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
12
|
Kronologiforløb
I dette forløb samler vi op på de enkelte forløb vi har været igennem i undervisningen. Eleverne inddeles i grupper der får ansvar for at gennemføre opsamlingen af af emnerne.
Lektionerne følger følgende struktur:
1) Præsentation af emnet og noter til emnet.
2) Kildeanalyse af kilde fra forløbet
3) Opsamling med quiz fx Jepoardy eller stafet.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/221/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d45383906693",
"T": "/lectio/221/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d45383906693",
"H": "/lectio/221/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d45383906693"
}