Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
|
Institution
|
Silkeborg Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Esben Lindgren Krogsgaard
|
|
Hold
|
2022 22 HI/j (1j HI, 2j HI, 3j HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Middelalder og korstoge
Første egentlige forløb hvor eleverne i overbliksform har arbejdet med særlige træk ved den europæiske middelalder - herunder kirkens, kongens og adelens magt. Efterfølgende blev fokus rettet mod højmiddelalderen og det kulturmøde som fandt sted ifm. korstogene til Jerusalem. Der blev endvidere set nærmere på korstogenes konsekvenser og hvorledes de sidenhen er blevet anvendt ifm. historiebrug.
Metodeparret aktør- og strukturforklaringer blev introduceret og i særlig grad koblet på, hvorfor korsridderne valgte at drage afsted mod Jerusalem.
Følgende kilder fra Peter Frederiksens "Vores verdenshistorie 1" blev læst: kilde 22, 30, 31 og 32
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Danmark: Fra enevælde til demokrati
Forløbet fokuserede indledningsvist på den danske enevælde og særligt den oplyste enevælde. I forlængelse her af blev DHO'en skrevet og temaet var dansk national identitet og demokrati i første halvdel af 1800-tallet. Det skal siges i den henseende at ikke alt i det vedlagte kompendium omkring DHO'en er gennemgået på klassen - Tekstmaterialet af Kristian Iversen ("Nationer og nationalisme" s. 27-32) og af Henrik B. Larsen ("Danmarkshistorisk oversigt" s. 54-63) er en del af pensum. Derudover har vi bl.a. gennemgået Orla Lehmanns tale "Danmark til Ejderen, 1842".
I opstarten til forløbet arbejdede eleverne med enten et uddrag af Frederik III's håndfæstning (1848) eller Kongeloven (1665) og de to kilder blev kun i begrænset omfang gennemgået på klassen.
Så overordnet set et forløb der havde til formål at give et overblik over enevældens start og senere fald og hvad der i store træk lå til grund for denne udvikling.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Grønland - en dansk koloni
Forløbet omkring Grønland omhandlede i høj grad relationen mellem landet og den danske stat. De første lektioner fokuserede på tiden før anden verdenskrig, hvorefter fokus blev lagt på tiden, hvor Grønland gik hen og blev et dansk amt og frem til nyere tid. Det skal i den sammenhæng nævnes, at forløbet blev afviklet før amerikanerne i voldsom grad begyndte at sende signaler om at overtage landet (Donald Trumps anden regeringsperiode).
Danskernes tilstedeværelse og deres behandling af grønlænderne er blevet undersøgt med forskellige cases, som eleverne har været delt ud på - Thulesagen og Lukningen af minen i Qullissat. Derudover har der været en del fokus på daniseringen af Grønland. Afslutningsvist så vi nærmere på et erindringssted omkring om Hans Egede og synet på dette.
I forbindelse med foløbet var klassen på ekskursion til Det Grønlandske Hus i Århus.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Renæssancen og opdagelserne
Dette forløb omhandlede de europæiske opdagelsesrejsende (særligt Spanien) og hvorfor de i renæssancetiden drog på opdagelse; altså et fokus på årsagsforklaringer (aktør- og strukturforklaringer). I den sammenhæng blev der også arbejdet med kulturmøder og hvilket menneskesyn spanierne havde - herunder synet på de indfødte i Mellemamerika.
Indledningsvist blev fokus rettet mod den norditalienske renæssance og bl.a. hvorledes den adskilte sig fra middelalderen.
Ift. aktualisering så vi nærmere på Christoffer Columbus og nutidens syn på denne opdagelsesrejsende.
Fra Peter Frederiksens "Vores verdenshistorie 1" har eleverne arbejdet med kilde 50 og 51
Derudover har kilderne 2, 3, 12 og 14 i "Vores verdenshistorie 2" været brugt til forskellige pararbejder, hvor eleverne har set nærmere på nogen af dem. Endeligt har alle arbejdet med kilde 15 og 16 i samme bog.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Romerriget
Ud over en diakron overbliksgennemgang omkring Romerrigets historie fra republikperioden til Romerrigets fald blev der fokuserede på overgangen fra republik til kejserdømme; altså årsagsforklaringer til denne udvikling. Derudover blev der set nærmere på rigets fald og bl.a. det at se det i et mere historiografisk perspektiv.
Afslutningsvist så vi Ridley Scotts film "Gladiator" (2000), som et eksempel på hvorledes film kan bruges som levn til et mere - i dette tilfælde - nutidigt syn på fortiden.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Britisk imperietid
Forløbet startede op med at behandle det britiske imperiums fremvækst og hvilke årsagsforklaringer der lå til grund for imperiets voldsomme geografiske vækst. I den sammenhæng blev synet på imperiet også undersøgt - både set fra i imperialismens egen tidsalder og nyere tid. Derudover rettede vi fokus mod den britiske kolonitid i Indien for netop at konkretisere den britiske tilstedeværelse ude i kolonierne. Her undersøgte vi bl.a. hvorledes inderne udkæmpede deres uafhængighedskamp og hvorfor det i sidste ende lykkedes dem at få selvstændighed i 1947.
Afslutningsvist så vi nærmere på eftertidens syn på aktøren Gandhi og - kort - i hvor høj grad der efter afkoloniseringen stadig finder imperialisme sted i dag.
I forbindelse med læsningen af Peter Frederiksens Verdenshistorie 2 + 3 har eleverne kun gennemgået kilde 70 på klassen.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Den danske velfærdsstat
Forløbet omkring den danske industrialisering og velfærdsstaten bar præg af at være et primært diakront forløb, hvor fokus først blev rettet mod industrialiseringen og efterfølgende velfærdsstatens mest centrale udviklingstræk fra ca. 1900 til i dag.
Ifm. arbejdet omkring velfærdsstaten blev der arbejdet med de forskellige ideologiske fortællinger om denne og hvad der lå til grund for dens opståen. Erindringsstedsanalyser og vurderinger af hvorfor det er så svært at lave en neutral udlægning af velfærdsstatens historie kom også på banen.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Første verdenskrig og ideologiernes kamp
I dette forløb blev fokus rettet mod Første Verdenskrig dens opståen og skyldplacering - altså finde en forklaring på krigens opståen. Efterfølgende blev der fokuseret på krigens konsekvenser og herunder ideologiernes kamp - både under krigen og mellemkrigstiden.
Eleverne har i forbindelse med dette forløb lavet et tværfagligt forløb med samfundsfag omkring årsager til krigens opståen. I den henseende har de udvalgt kilder fra det dokument der hedder SRP7, hvilket betyder, at de ikke har været gennemgået på klassen og at eleverne har valgt forskellige kilder.
I dette forløb har eleverne ikke gennemgået nogen af kilderne i Peter Frederiksens bog "Vores Verdenshistorie 3"
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Den kolde krig og ny verdensorden
I dette forløb om den kolde krig blev der lagt særlig vægt på opstarten til spændingerne mellem de to stater Sovjetunionen og USA. Efterfølgende så vi nærmere på den kolde krigs udvikling frem til nyere tid og herunder den nye verdensorden, der opstod Sovjetunionens fald. Spørgsmålet om hvorvidt krigen ml. Ukraine og Rusland vidner om en ny kold krig blev også diskuteret.
I arbejdet med Peter Frederiksens bog "Vores Verdenshistorie 3" har eleverne kun arbejdet med kilde 70 på klassen. De resterende kildematerialer står nævnt i undervisningsbeskrivelsen eller ligger i div. vedlagte dokumenter.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Israel-Palæstina-konflikten
Forløbet gennemgik de lange udviklingstræk fra slutningen af 1800-tallet og frem til i dag med fokus på perioden efter at staten Israel blev etableret. Uafhængighedskrigen og 1967-krigen har fået stor betydning for eftertidens Israel-Palæstina konflikt og fredsløsningsforslag i nyere tid har i høj grad været besværliggjort netop grundet disse krige, hvilket derfor har været centralt for forløbet.
Derudover har fokus været rettet på de israelske bosættelser på Vestbredden og hvorledes udvalgte jøder og palæstinensere oplever det anspændte forholde mellem de to folk.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Lange linjer og repetition
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/248/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51914765380",
"T": "/lectio/248/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51914765380",
"H": "/lectio/248/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d51914765380"
}