Holdet 2022 22 SA/i - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Silkeborg Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Anders Hedegaard Kristiansen, Ida Dietz, Katrine Pedersen Sosa, Mads Malthe Søvndal De Wit
Hold 2022 22 SA/i (1i SA, 2i SA, 3i SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 FV 2022 & dansk politik
Titel 2 SRP 1 - køn og ligestilling
Titel 3 Kriminalitet
Titel 4 Økonomi
Titel 5 Social arv eller frit valg på alle hylder?
Titel 6 Klimaadfærd
Titel 7 Demokrati i Danmark og verden
Titel 8 Metodeprojekt
Titel 9 SRP 6 - hvordan overbeviser man en klimaskeptiker?
Titel 10 EU og valg til Europa-Parlamentet
Titel 11 Højredrejning i Europa?
Titel 12 SRP7 - Valg i USA
Titel 13 Valg i USA
Titel 14 International politik
Titel 15 Dansk udenrigspolitik i en brydningstid
Titel 16 Dansk økonomi i en globaliseret verden
Titel 17 Unges trivsel i det senmoderne samfund

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 FV 2022 & dansk politik

Forløbet blev afholdt i dagene efter det netop overståede Folketingsvalg i november 2022. Eleverne er blevet introduceret til hvordan en Regering dannes på baggrund af vælgernes stemmer og hvordan det politiske system er opbygget. Vi har spillet et regeringsdannelses-rollespil, hvor de forskellige partier med udgangspunkt i deres mærkesager skulle blive enige om at danne regering (inden at den faktiske regering var blevet dannet).

Desuden har eleverne lært om politiske ideologier samt politiske skillelinjer (fordelingspolitik og værdipolitik), for bedre at forstå hvordan partierne agerer og samarbejder.

Udover dette har der i forløbet været fokus på valgprocessen (forskellige valgmetoder), statistisk usikkerhed samt parti- og vælgeradfærd.

Det primære materiale til forløbet har været "luk samfundet op", men også "politikens kernestof" og diverse aktuelle artikler omkring valget har været centrale omdrejningspunkter.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 SRP 1 - køn og ligestilling

I dette forløb ser vi på køn og ligestilling i et sociologisk og politisk perspektiv. Først fokuserer vi på kønssocialisering ud og hjemme.
Vi beskæftiger os med de forskellige feminismebølger og forskellene i deres kønskamp. Vi kigger på statistikker over den manglende ligestilling på arbejdsmarkedet, og diskuterer årsager hertil. Af teori kigger vi på de fire feminisme-bølger og tilhørende forskellige teorier om køn (Simone De Beauvoir, Teorier om patriakatet, Judith Butler m.m.) og deres forskellige syn på hvad køn er, og hvad der er årsager til manglende ligestilling.

Alt dette anvendes til at belyse aktuelle kønsproblematikker (uddannelsesvalg, manglende ligestilling på arbejdsmarkedet, kønsneutrale børnehaver, feminisme og sexisme på de sociale medier m.m.). Forløbet er et SRP1 samarbejde med engelsk og munder ud i en TED-talk omkring emnet på engelsk, hvor de sociologiske teorier skal anvendes.

Kernestof som er i fokus:
Sociologi
identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark ̶
politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier ̶
samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Politik
magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Kriminalitet

I dette forløb skal vi undersøge, hvorfor nogle bliver kriminelle, mens andre ikke gør. Vi starter med at se på ungdomskriminalitet, herunder mulige forklaringer på, at den er faldende. Herefter introduceres tre kriminalitetsteorier, der er gennemgående i forløbet:
- Mertons motivationsteori
- Sutherlands kulturteori
- Hirshi's kontrolteori
Desuden undersøger vi betydningen af social arv for kriminalitet, herunder Bourdieus teori om habitus og felter samt Axel Honneths anerkendelsesteori.

I punktform har vi arbejdet med følgende:
- Forskellige typer af kriminalitet.
- Udviklingen i kriminalitet siden 1990’erne.
- Forklaringer på faldet i kriminalitet.
- Tre teoretiske forklaringer på kriminalitet: Kultur-, motivation- og kontrolteori.
- Straf og effekten af straf på kriminalitet.

Forløbet rummer en skriftlig aflevering.
Undersøg hvordan udviklingen i omfanget af kriminaliteten samt kønsmønstre i kriminalitet i Danmark kommer til udtryk i bilag A, B, C og D.
Heri skal du inddrage viden om årsager til fald i ungdomskriminalitet, kriminalitetsteorier samt begreberne ”Cherry picking” og ”mørketal”.

Faglige mål i fokus er bl.a.:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

Kernestof:
Sociologi: Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark

Materialet til forløbet er samlet i et kompendium. I dette kompendium findes materiale fra "kriminalitet og retfærdighed" og "fra drengestreger til bandekrig."
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Økonomi

I dette forløb har vi arbejdet med grundlæggende økonomiske sammenhænge, begreber og politikker. Forløbet blev igangsat med en induktiv økonomilektion omkring familieøkonomi/privatøkonomi. Her blev eleverne tildelt en familie og skulle så følge denne families økonomi henover en årrække med økonomiske udsving (hen over corona). Forløbet har blandt andet til formål at vise eleverne, at økonomi handler om almindelige menneskers liv, og hvordan deres liv bliver formet af de økonomiske forhold de lever under. Økonomi handler nemlig om grundlæggende tanker om, hvad der skal produceres, hvordan de skal produceres og hvordan goderne skal fordeles. I denne første lektion blev eleverne introduceret for mange af de centrale begreber i forløbet, som så undervejs i forløbet er blevet uddybet:

- Den centrale økonomiske sammenhæng (fx: rentestigning --> mindre forbrug --> mindre produktion --> mindre beskæftigelse --> forværret offentlig saldo.
- Det økonomiske kredsløb
- De økonomiske mål
- Konjunkturer
- Status: Hvordan går det med dansk økonomi?
- Økonomisk politik: Finanspolitik (samt multiplikatoreffekten),
- Økonomisk politik: Pengepolitik (samt fastkurspolitik og valutapolitikk)
- Økonomisk politik: Strukturpolitik (herunder arbejdsmarkedspolitik).
- Vismandsspillet er blevet brugt som værktøj

Som materiale er især "basal økonomi" blevet anvedt samt aktuelle artikler + statistisk materiale om dansk økonomi.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Social arv eller frit valg på alle hylder?

Forløbet har til formål at behandle vilkårene for især unges identitetsdannelse i det senmoderne samfund.
Der er fokus på følgende begreber, teorier og modeller:
- Pierre Bourdieu om social arv og ulighed
- Familien i de tre samfundstyper (det traditionelle, det moderne, det senmoderne)
- Socialisering (primær, sekundær og dobbeltsocialisering)
- Livsstil og minervamodellen
- Kulturelle koder
- Normer, sanktioner og social kontrol
- Roller, status og rollekonflikt
- Anthony Giddens om det senmoderne samfund: Bl.a. aftraditionalisering, adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer
- Thomas Ziehe om det senmoderne samfund: Kulturel frisættelse, formbarhed, subjektivisering, ontologisering, potensering
- Erving Goffman om identitetsdannelse: face, setting, frontstage, backstage, branding, image

Ovenstående anvendes løbende på forskellige materialer f.eks. programmet "Zissel og eliten", "den gamle blok på bistand" og aktuelle artikler på området. Især er det blevet diskuteret hvilke konsekvenser unges identitetsdannelse i det senmoderne samfund har for deres trivsel under overskriften "unges mistrivsel." Forløbet har derudover passet ind i den temadag vi havde for alle elever i 2.g og 3.g omkring unges mistrivsel, der startede med oplæg ved SG’s psykolog Anna Imer Stubkier om unges trivsel og mistrivsel. Herefter en debat om unges trivsel og mistrivsel med Clement Kjærsgaard som ordstyrer og med deltagelse af flg. paneldeltagere:
Frederik Vad, Christina Olumeko, Simon Fendinge, Asger Kjær Sørensen,
Mathilde Falch, To unge fra ”Samfundsformerne” og Anna Imer Stubkier.

Skriftlighed i forløbet: Der er fokus på at træne genren opstil hypoteser i en aflevering om social arv og identitetsdannelse.

Kernestof: Identitetsdannelse og socialisering samt samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Klimaadfærd

Formål:
Formålet med forløbet er at undersøge klimaforandringer og om det er en udfordring vi kan løse. I forløbet tager vi de sociologiske og økonomiske briller på. Forløbet rammer ind i Klafkis epokale nøgleproblemer og har derfor relevans og skaber forhåbentlig motivation. Det er ambitionen at eleverne opnår en forståelse for hvorfor nogle individer har klimavenlige holdninger, andre ikke, og hvorfor nogle individer er villige til og i stand til at omsætte deres holdninger til klimavenlige handlinger. Dette vil foregå igennem en bred vifte af teoretiske perspektiver på klimaadfærd, samt analyser af koblinger mellem forbrug og identitet i en tid med klimaforandringer. Forløbet er struktureret omkring 10 overordnede spørgsmål, som giver den tematiske undervisning en problemorienteret og undrende tilgang, som er relateret til elevernes egen livsverden. Derudover giver det eleverne et input til en problemformulerende tilgang som de kan anvende til SRP.

Faglige mål:
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Demokrati i Danmark og verden

Formålet med forløbet er at eleverne får viden om de tre ovenstående pinde inden for kernestoffet, primært inden for politik-området. Ved at lære dels om magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund er det formålet at eleverne bliver i stand til at forholde sig nuanceret og kritisk til forskellige former for styreformer (herunder også det danske demokrati). Til sidst i forløbet er der især fokus på mediers påvirkning og hvordan kan være med til at udfordre demokratiets institutioner. Det faglige mål at forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed er centralt i forløbet.

Forløbet er bygget op således, at de første 8 lektioner er med fokus på Danmark (magt, demokrati, repræsentativt demokrati, medborgerskabstyper og den parlamentariske styrningskæde). De sidste 8 lektioner er med et mere internationelt fokus, hvor der arbejdes med andre styreformer end demokratiet og eleverne forholder sig til hvordan udviklingen i styreformer har været på verdensplan (er verden blevet mere demokratisk eller mere autoritær)? I de sidste 3 lektioner arbejder eleverne med et mini-projekt omkring trusler mod demokratiet (særligt med fokus på populisme og medier).

I forløbet vil der især være fokus på kompetencen på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog. I dette forløb vil der især være fokus på mundtlig faglig argumentation. Formålet er således at de efter forløbet, gennem kontinuerlige øvelser med mundtlig argumentation og stilladsering, er bedre i stand til at anvende faglige begreber i deres argumentation.

FAGLIGE MÅL:
Forløbet rummer en lang række faglige mål, her er udvalgt de faglige mål som forløbet især kommer omkring:
- Forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- (metodisk) På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog
- (metodisk) Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler

KERNESTOF:
- Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

Materiale i forløbet har særligt været Politikbogen samt aktuelle artikler om demokratiske udviklinger i verden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Metodeprojekt

I dette forløb introduceres der til grundlæggende samfundsfaglig metode, med fokus på kvalitative og kvantitative metoder. Der gives eksempler på metodernes anvendelse, fordele og ulemper og deres forskningshistoriske baggrund.

Der arbejdes selvstændigt eller i selvvalgte grupper med at udvælge et tema fra samfundsfagsundervisningen, som eleverne har en særlig interesse for at arbejde videre med og at gå i dybden med. Indenfor temaet skal der vælges en samfundsfaglig problemstilling, som kan undersøges ved hjælp af et kvalitativt interview og som kan suppleres med viden fra kvantitative data, som eleverne eventuelt har arbejdet med i de forskellige undervisningsforløb.

Eleverne skal igennem de forskellige faser i en interviewundersøgelse, arbejde med at:
- Opstille en interviewguide med forskningsspørgsmål og interviewspørgsmål
- Udvælge en interviewperson
- Udføre og optage interviewet
- Lave en transskription af interviewet
- Lave en lukket kodning ud fra et kodeskema med 3-4 hovedkoder og underkoder hertil
- Kode det transskriberede interview
- Opstille kodningen i et display
- Lave en screencast med præsentation af projektet som skal indeholde: en gennemgang af interviewoplevelsen, visning af transskription og en forklaring af kodningen, visning af dislay og en forklaring af konklusionerne på undersøgelsen, visning af statistik der spiller sammen med problemstillingen, og til sidst en refleksion over styrker og svagheder ved at anvende kvalitativ og kvantitativ metode til at undersøge problemstillingen

Kernestof: Metodebogen, Vibeke Allerup Petersen et al., 2018, 1. udgave 1. oplag, Columbus
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 SRP 6 - hvordan overbeviser man en klimaskeptiker?

I dette SRP-forløb har eleverne arbejdet i fagene samfundsfag og historie med emnet "hvordan overbeviser man en klimaskeptiker?"

Den samfundsfaglige del af forløbet har primært bestået i sociologiske forklaringer på menneskers klimaadfærd. Den bagvedliggende tanke har været at eleverne, for at kunne overbevise en klimaskeptiker, skal have teoretisk viden om hvorfor og hvordan folks adfærd er i forhold til klimaet.

I forløbet har vi arbejdet med flere forskellige teoretiske forklaringer på klimaadfærd (og dermed klimaskepsis):
- Rationelle forklaringer
- Habituelle forklaringer
- Værdimæssige forklaringer
- Strukturelle forklaringer
- Interpersonlige forklaringer.

Derudover har eleverne arbejdet med teoretikerne Bruno Latour og Ulrich Beck for en yderligere teoretisk forståelse.

For at afdække hvordan mennesker reagerer på nyheder/information omkring klimaforandringer har eleverne arbejdet med Anthony Giddens' begreber om pragmatisk accept, kynisk pessimisme og vedholdende pessimisme samt Per Esken Stokes fem forsvarsmekanismer over for klimanyheder.

Dette massive teoretiske fundament har dannet udgangspunkt for den innovative og kreative proces i SRP 6-forløbet. Her har eleverne skullet arbejde innovativt med hvordan man overbeviser en klimaskeptiker med inddragelse af teoretiske perspektiver fra samfundsfag og historie.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 EU og valg til Europa-Parlamentet

I dette forløb arbejder eleverne med EU op mod EP-valget 2024.
I de første tre lektioner har eleverne arbejdet med EU's opbygning, Danmarks rolle i EU samt kriterier for optagelse i EU (Københavnskriterierne). I denne forbindelse har vi også arbejdet med udvalgte EU-kandidatlande og analyseret, hvilke kriterier de (ikke) lever op til ift. optagelse i EU.
Herefter er eleverne blevet introduceret for to teorier om europæisk integration: føderalisme og neofunktionalisme, som blandt andet er blevet anvendt til at diskutere hvorvidt EU skal udvide med flere lande og i givet fald hvordan. Eleverne har arbejdet med forskellige scenarier for EU's fremtid med udgangspunkt i de to teorier.
I lektion 5, 6, 7 og 8 har vi arbejdet med tre af EU's udfordringer: sikkerhedspolitiske udfordringer (særligt ift. Rusland-Ukraine), udfordringer med migration og demokratiske udfordringer (med særligt fokus på Polen og LBGT-frie zoner),
I de sidste tre lektioner af forløbet har eleverne arbejdet med valget. Her har vi stillet skarpt på partiernes valgkampagner med brug af begreber om medier som framning, priming, spin osv. Vi har ligeledes diskuteret betydningen af medialisering og nyhedskriterer for politik og valgkampagner. Derudover har der været et stort fokus på at få eleverne til at forholde sig til, hvilke partier og kandidater de selv er mest enige med, da det for mange af eleverne er det første valg de kan stemme til. Herunder også hvordan partierne er grupperet i Europa Parlamentet og hvilken betydning dette kan have for ens stemme.

Kernestof:
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU (politik)
- Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold (økonomi)
- Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt (IP)

Faglige mål:
Forløbet rummer en lang række faglige mål, her er udvalgt de faglige mål som forløbet især kommer omkring:
- Forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold.

Anvendt materiale har især været fra Folketingets EU-oplysning (EU på kryds og tværs), Politikbogen og aktuelle artikler. Derudover har vi set filmen "Kampen om kemikalierne" og eleverne har lyttet til podcast fra P1 debat om "splittelse i EU."
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Højredrejning i Europa?

I dette forløb har eleverne med resultaterne og konsekvenserne af det (på det tidspunkt) netop overståede EP-valg. På baggrund af den udvikling der viste sig blandt vælgerne rundt omkring i Europa blev omdrejningspunktet i forløbet at afdække, hvorvidt der er sket en højredrejning i Europa og hvilke konsekvenser dette kan få.
Forløbet var bygget op følgende måde:

1) Opsamling på EP-valget 2024
2) De store linjer: hvad betyder højredrejning, herunder hvad populisme er.
3) Årsager til populismens fremgang - den økonomiske globaliseringstese og tesen om det kulturelle tilbageslag.
4) Projektarbejde med cases fra udvalgte lande: Frankrig, Tyskland, Italien (højre-populistisk fremgang) vs. Ungarn, Polen (højrepopulistisk tilbagegang). Herunder en smule en parti- og vælgeradfærd (fokus på de populistiske partiers adfærd og vælgernes reaktioner).
5) Præsentationer af deres projekt.

Som en del af forløbet var klassen desuden tilmeldt et foredrag med Vibe Termansen, der blandt andet havde et specifikt fokus på Polen. Derudover havde oplægget også et mere IP-rettet fokus: hvorfor de østeuropæiske lande tager truslen fra Rusland noget mere seriøst end os, ved at gennemgå deres erfaringer med Rusland ud fra nedslag i landenes nyere historie. Molotov-Ribbentrop-pagten, Jalta, DDR 1953, Ungarn 1956, Prag 1968, Polen 1980-1981, Ukraines afgivelse af A-våben.
Hun kom også ind på Rusland/Putins forståelse af verden, herunder løftet om ikke at udvide NATO efter den kolde krig.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Valg i USA

Første del af forløbet var en optakt til valget i USA, og en del af SRP 7(metode), med fokus på det amerikanske politiske system og polariseringen i USA. Herunder blev der arbejdet med begreber som tribalisme, negative partisanship og Müllers forståelse af populisme.

Andet del af forløbet fokuserede på selve præsidentvalget i USA, fokus var på at forstå de strukturelle vilkår for valget, herunder de forskellige valgsystemer og det amerikanske partisystem med inddragelse af Porters og Gehls 5 faktorer.
Derefter arbejdedes med vælgeradfærdsteori og de amerikanske vælgertyper. I den forbindelse undersøgte vi exit-polls og arbejde med statistisk usikkerhed.
Endeligt blev forløbet afsluttet med at vi arbejdede med mediernes rolle i demokratiet og i det amerikanske valg. Herunder blev der arbejdet med mediernes rolle som civilt samfund, som mobilisator og som vagthund. Samt med medialisering, nyhedskriterierne, populisme, politisk kommunikation og diskurser.    

Følgende kernestof har været særligt i fokus i forløbet:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd  
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 International politik

Forløbet introducerede til international politik og de to centrale IP-teorier.
Vi arbejdede med realisme (samt neorealismen) og liberalismen (og neoliberalismen). Herunder arbejdede vi særligt med Stephen Walts analyse af krigen i Ukraine og Kennedys hegemoniteori ift. den forandrede verdensorden. I denne forbindelse arbejdede vi også med magtformerne i international politik, magthierarki og verdensordner

Der blev endvidere arbejdet med udenrigspolitik og udenrigspolitiske midler: instrumenter, determinanter og kapabiliteter. Samt med internationale organisationer som FN og EU.
     
Følgende kernestof har været særligt i fokus i forløbet:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
December aflevering (delaflevering) 12-12-2024
December-aflevering (endelig aflevering) 22-12-2024
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Dansk udenrigspolitik i en brydningstid

Forløbet handler om dansk udenrigspolitik. Hvad vil det sige at være en småstat i international politik og hvilke mål har Danmark med udenrigspolitikken (sikkerhedspolitik, udenrigsøkonomisk politik, idepolitik) og hvilke muligheder har Danmark for at påvirke international politik i lyset af ændringer i verdensorden. Derudover ser vi på de forskellige former for udenrigspolitik Danmark historisk har ført (tilpasning, aktivisme (blød og hård).
I forløbet inddrager vi Ukrainekonflikten.
Afslutningsvis inddrages FN's rolle i international politik.

Centrale begreber:
Småstat. Mål og muligheder med udenrigspolitikken. Determinanter, kapabiliteter og instrumenter. Blød og hård aktivisme samt tilpasning. International aktivisme og aktiv internationalisme.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Dansk økonomi i en globaliseret verden

Dette forløb bygger videre på økonomiforløb fra 1.g "Økonomi".

Forløbet tager udgangspunkt i, hvordan det går med dansk økonomi netop nu samt hvad regeringen har af redskaber til at styre/påvirke dansk økonomi.

Vi arbejder med:
‒ redegøre for inflation
‒ redegøre for konjunktursvingninger og de økonomiske mål i henholdsvis høj- og lavkonjunktur
‒ redegøre for multiplikatoreffektens betydning for samfundsøkonomien på kort og langt sigt
‒ redegøre for de økonomiske styringsredskaber: Finanspolitik, pengepolitik, indkomstpolitik og valutapolitik og analysere hvordan de styres og hvilke effekter de har på økonomien
‒ redegøre keynsianismens og monetarismens syn på markedet
‒ undersøge udlandets påvirkning på dansk økonomi
‒ se sammenhængen mellem økonomiske skoler og den økonomiske politik, som de anbefaler
‒ diskutere fordele og ulemper ved forskellige politisk-økonomiske styringsredskaber.
- redegøre for opbygningen af det danske arbejdsmarked.
- undersøge økonomiske sammenhænge mellem ilande og ulande.
- undersøge levevilkår i ulande
- diskutere udviklingsstrategier i ulande (ISI og EOI)
- diskutere årsager til global ulighed og konkurrenceevne med udgangspunkt i Walt Rostows faseteori (liberalistisk) og Immanuel Wallersteins verdenssystemteori (marxistisk).

Derudover har forløbet indeholdt beregning af økonomiske sammenhænge med de relevante regnemetoder i samfundsfag. Siden 'excel i samfundsfag' har er været et centralt undervisningsmateriale: https://sites.google.com/view/excelisamfundsfag/startside
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 17 Unges trivsel i det senmoderne samfund

Dette forløb bygger videre på jeres grundlæggende sociologividen fra forløbet "social arv eller frit valg på alle hylder?" Dvs. tager udgangspunkt i jeres viden om:
- Giddens og Ziehes beskrivelse af det senmoderne.
- Bourdieus syn på social ulighed.
- Viden om normer og socialisering.

Forløbet har fokus på at undersøge unges trivsel i det senmoderne og tager udgangspunkt i kvantitative undersøgelser af hvordan det går med unges trivsel. Herefter arbejder vi med teorier der kan forklare mistrivsel: Hartmut Rosas teori om accelerationssamfundet samt Axel Honneths teori om anerkendelse. Dette munder ud i et projektforløb med gennemførelse af interviews om unge og trivsel.

Afslutningsvis beskæftiger vi os kort med køn: Ligestilling og konstruktioner af køn. Hvilken betydning har køn og ligestilling for unges trivsel i det senmoderne samfund? Dette spørgsmål har vi arbejdet en del med til sidst.

Eleverne har desuden deltaget i et større kvantitativt forskningsprojekt omkring unges trivsel. Fokus i projektet har været at afdække betydningen af mediernes vinkling af emnet "unges trivsel" for de unges oplevelse af deres egen trivsel.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer