Titel
1
|
Grundforløb: Hvad skal det forestille?
FORMÅLET MED FORLØBET / UNDERVISNINGEN
At eleverne skal kunne kommunikere om og ved hjælp af visuelle udtryk (kunne anvende formalanalytiske begreber i en billedanalyse (kunst på fladen) samt at anvende egne praktiske øvelser som udgangspunkt for en faglig samtale.
At eleverne skal kunne anvende en grundlæggende formanalyse med primært fokus på det abstrakte overfor det figurative.
At eleverne skal kunne anvende teoretiske viden i praksis i form af praktiske øvelser.
At eleverne skal kunne skelne mellem personlig kunstoplevelse (kan jeg lide dette eller ej) og analytisk tilgang (objektiv analyse med brug af fagbegreber)
FAGBEGREBER BEHANDLET I FORLØBET:
KOMPOSITION: statisk / dynamisk effekt
RUMLIGE VIRKEMIDLER: form vs. flade, overlapning, formindskning, for-, mellem-, baggrund, farveperspektiv (kold/varm), formgivende lys/skygge
FARVER: opbygningen af ittens farvecirkel (primær-, sekundær-, tertiærfarver)
farveharmonier (rolig farvevirkning): analog harmoni, valør skala af én farve
farvekontraster (urolig farvevirkning): varm / kold, lys /mørke, komplementær, mættet / brækket
Særligt fokus ved farver: Her er farverne virkning som effektivt visuelt blikfang og balancen i sammensætningen af harmonier / kontraster fremhævet frem for farvesymbolik (som skal undgås i bk på STX, da det primært kun er relevant i middelalder- og tidlig kristen kunst)
BESKRIVELSE AF FORLØBET
I dette grundlæggende forløb i billedkunstundervisningen blev eleverne introduceret til de fundamentale fagbegreber, der kræves for at kunne arbejde med og formidle visuelle udtryk (malerier, fotos, tegninger osv.). Tematisk har genren ”landskabmaleri” været gennemgående. Afslutningsvist blev genren ”interiørmaleri” også berørt men dog kun i praktisk arbejde. Kunsthistorisk blev eleverne præsenteret for KLASSISK, TRADITIONEL KUNST (fra renæssancen – ca. 1870: realisme i figur og farver og illusionsrum) vs. MODERNE KUNST (ca. 1870-samtiden: abstraktion, eksperimentering med farver og et fladt rum billedrum).
Det centrale didaktiske omdrejningspunkt i undervisningen var, at eleverne opøvede evnen til at SE, BESKRIVE og ANALYSERE både egne praktiske øvelser og professionelle værker.
Det praktiske arbejde var både små lærerstyrede øvelser og større, åbne øvelser som lagde op til selvstændig eksperimentering med materiale og udtryk. Her var det vigtigt, at man mundtligt kunne sætte bevidst og faglige begrundelser på valg og fravalg i processen. Det har været vigtigt, at eleverne vægtede skitser lige så højt som de færdige værker.
PRAKTISKE ØVELSER
- Abstrakt komposition: A3-format med fokus på komposition og geometriske grundformer
- Form-fabulering: A4-format med fokus på udvikling fra et geometrisk, abstrakt motiv til et åbent, mulig figurativt motiv gennem proces-gentagelser
- Farvelægning af sort/hvide fotos med fokus på varme og kolde farver
- Papirklip: A4-format med fokus på et fladt rum, hvor et selvvalgt naturelement fortolkes på en skala ml. abstraktion og figuration (her er skitser essentielle for procesudviklingen)
- Interiør tegning: A4 -format i blyant, farveblyant el. akvarel som arbejder med motiv og rum fortolket på en skala ml. abstraktion og figuration (her er skitser essentielle for procesudviklingen)
Litteraturliste:
Forløbet er opbygget på følgende materiale, hvoraf eleverne selv har læst uddrag af ”Landskabet i malerkunsten” og ”Form og figuration i kunsten”. Powerpoint-præsentationen er det primære pensum for eleverne.
• Wolter, Jonas: Kunst i teori og praksis, fra kapitel 2 ”Form og figur i kunsten”, Tidernes Forlag (2022) s. 43-45 (med mindre redigeringer)
• Wolter, Jonas: Temaer i kunsten – grundbog til billedkunst, fra kapitel 2 ”Landskabet i malerkunsten 1600-1900”, Det ny forlag (2013) s. 19-23 (med mindre redigeringer)
• Wolter, Jonas: Kunst i teori og praksis, fra kapitel 6 ”Kunst og hverdagen”, Tidernes Forlag (2022) s. 161, 163-171 (med mindre redigeringer)
|