Holdet 2024 bk/4 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Herning Gymnasium
Fag og niveau Billedkunst C
Lærer(e) Karin Meyer Refsgaard
Hold 2024 bk/4 (1g bk4)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb: Hvad skal det forestille?
Titel 2 Kroppen i kunsten
Titel 3 (selv)portrætter
Titel 4 Eksamensprojekt: Uhygge (Das Unheimliche)
Titel 5 Opsummering og eksamensklar

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb: Hvad skal det forestille?

FORMÅLET MED FORLØBET / UNDERVISNINGEN
At eleverne skal kunne kommunikere om og ved hjælp af visuelle udtryk (kunne anvende formalanalytiske begreber i en billedanalyse (kunst på fladen) samt at anvende egne praktiske øvelser som udgangspunkt for en faglig samtale.
At eleverne skal kunne anvende en grundlæggende formanalyse med primært fokus på det abstrakte overfor det figurative.
At eleverne skal kunne anvende teoretiske viden i praksis i form af praktiske øvelser.
At eleverne skal kunne skelne mellem personlig kunstoplevelse (kan jeg lide dette eller ej) og analytisk tilgang (objektiv analyse med brug af fagbegreber)


FAGBEGREBER BEHANDLET I FORLØBET:
KOMPOSITION: statisk / dynamisk effekt
RUMLIGE VIRKEMIDLER: form vs. flade, overlapning, formindskning, for-, mellem-, baggrund, farveperspektiv (kold/varm), formgivende lys/skygge
FARVER: opbygningen af ittens farvecirkel (primær-, sekundær-, tertiærfarver)
farveharmonier (rolig farvevirkning): analog harmoni, valør skala af én farve
farvekontraster (urolig farvevirkning): varm / kold, lys /mørke, komplementær, mættet / brækket  
Særligt fokus ved farver: Her er farverne virkning som effektivt visuelt blikfang og balancen i sammensætningen af harmonier / kontraster fremhævet frem for farvesymbolik (som skal undgås i bk på STX, da det primært kun er relevant i middelalder- og tidlig kristen kunst)


BESKRIVELSE AF FORLØBET
I dette grundlæggende forløb i billedkunstundervisningen blev eleverne introduceret til de fundamentale fagbegreber, der kræves for at kunne arbejde med og formidle visuelle udtryk (malerier, fotos, tegninger osv.). Tematisk har genren ”landskabmaleri” været gennemgående. Afslutningsvist blev genren ”interiørmaleri” også berørt men dog kun i praktisk arbejde. Kunsthistorisk blev eleverne præsenteret for KLASSISK, TRADITIONEL KUNST (fra renæssancen – ca. 1870: realisme i figur og farver og illusionsrum) vs. MODERNE KUNST (ca. 1870-samtiden: abstraktion, eksperimentering med farver og et fladt rum billedrum).   

Det centrale didaktiske omdrejningspunkt i undervisningen var, at eleverne opøvede evnen til at SE, BESKRIVE og ANALYSERE både egne praktiske øvelser og professionelle værker.
Det praktiske arbejde var både små lærerstyrede øvelser og større, åbne øvelser som lagde op til selvstændig eksperimentering med materiale og udtryk. Her var det vigtigt, at man mundtligt kunne sætte bevidst og faglige begrundelser på valg og fravalg i processen. Det har været vigtigt, at eleverne vægtede skitser lige så højt som de færdige værker.


PRAKTISKE ØVELSER
- Abstrakt komposition: A3-format med fokus på komposition og geometriske grundformer
- Form-fabulering: A4-format med fokus på udvikling fra et geometrisk, abstrakt motiv til et åbent, mulig figurativt motiv gennem proces-gentagelser
- Farvelægning af sort/hvide fotos med fokus på varme og kolde farver
- Papirklip: A4-format med fokus på et fladt rum, hvor et selvvalgt naturelement fortolkes på en skala ml. abstraktion og figuration (her er skitser essentielle for procesudviklingen)
- Interiør tegning: A4 -format i blyant, farveblyant el. akvarel som arbejder med motiv og rum fortolket på en skala ml. abstraktion og figuration (her er skitser essentielle for procesudviklingen)




Litteraturliste:
Forløbet er opbygget på følgende materiale, hvoraf eleverne selv har læst uddrag af ”Landskabet i malerkunsten” og ”Form og figuration i kunsten”. Powerpoint-præsentationen er det primære pensum for eleverne.   
• Wolter, Jonas: Kunst i teori og praksis, fra kapitel 2 ”Form og figur i kunsten”, Tidernes Forlag (2022) s. 43-45 (med mindre redigeringer)
• Wolter, Jonas: Temaer i kunsten – grundbog til billedkunst, fra kapitel 2 ”Landskabet i malerkunsten 1600-1900”, Det ny forlag (2013) s.  19-23 (med mindre redigeringer)
• Wolter, Jonas: Kunst i teori og praksis, fra kapitel 6 ”Kunst og hverdagen”, Tidernes Forlag (2022) s. 161, 163-171 (med mindre redigeringer)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Kroppen i kunsten

FORMÅL:

- at eleverne opnår forståelse for udvalgte perioders grundlæggende kendetegn (fremstillinger af det klassiske kropsideal (groft sagt fra antikken til starten af det 20. århundrede), det moderne brud med det klassiske kropsideal (det 20. århundrede), samt en anvendelse af kroppen som materiale i samtidskunsten)

- at eleverne udvider deres viden om udtryksformer og materiale (herunder rumlige udtryksformer som skulptur og performance)

- at eleverne træner at udvælge, sammenligne og analysere værker med udgangspunkt i en tematisk problemstilling

BESKRIVELSE:

Det overordnede formål med forløbet er, at eleverne skal tilegne sig viden om, hvorledes kroppen er blevet gengivet i kunsten fra antikken til i dag med relevante periodenedslag. I den forbindelse arbejdede vi med den klassiske og idealiserede krop. Her er gengivelsesstrategien ”mimetisk”. Det moderne brud med det klassiske kropsideal fokuserer også på menneskets indre liv og ikke kun det smukke ydre. Kropsfremstillingerne bliver også opbrudte og kan sagtens være urealistiske. Her er gengivelsesstrategien ”forvrænget”.
Til sidst blev eleverne også introduceret til, hvordan samtidige kunstnere tematiserer kroppen i udtryksformerne happening og performance. Der blev også lagt vægt på de nye udtryksformer performance og happenings samt kunstnerens kommunikationsstrategier: at gøre opmærksom på sociale relationer, Yoko Ono / Marina Abramovic, eller politisk kritik af Putin: Pussy Riot og Pyotr Pavlensky.  


1. HISTORISK RIDS AF KUNSTENS FOKUS PÅ KROPPEN. PERIODENEDSLAG:

- Det klassiske som transepokalt (på tværs af kunsthistoriske perioder): antikken (primært), renæssance, barok, nyklassicisme

- Det moderne brud med det klassiske (det 20. århundrede)

- Nyere tid (slut 20 / start 21. årh. inkl. russiske samtidskunstnere (ikke vestligt))


2. TEMATISKE VINKLER I DETTE FORLØB:

- Det klassiske kropsideal vs. moderne fortolkninger, der skubber til idealet
- 2D kunst (maleri / tegning) vs. 3D kunst (skulptur / performance / happenings)
- Det klassiske: den mytologiske (gode) nøgenhed, den kvindelige venusfigur, det atletiske mandeideal.
- Det moderne: bruddet med det klassiske udtryk (Dali, Nørgaard og Lemmerz)
- Kroppen som materiale, kroppen i samtidskunsten: sociale relationer eller politisk kritik

3. MATERIALER OG UDTRYKSFORMER:

- Skulptur / performance / happening / maleri / croquis-tegning

- Det klassiske materiale: marmor (i professionelle værker)

- Ståltråd og ostevoks (i egen praktisk øvelse)

- Sammensmeltning af udtryksformer og materialevalg i nyere kunst


PRAKTISKE ØVELSER:

- Croquis skitser fra workshop med Pærfekt croquis

- Ostevoksskulptur ud fra en selvvalgt croquis-skitse (fokus på enten en mimetisk eller forvrænget gengivelsesstrategi)

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 (selv)portrætter

FORMÅL:

eleverne træner kompetencer i at:
- undersøge en problemstilling gennem en vekselvirkning mellem praksis, analyse og teori
̶ eksperimentere med forskellige metoder og strategier til at løse opgaver af visuel eller rumlig karakter i samspil med det analytiske arbejde med andres og egne værker
̶ forklare valg og fravalg, muligheder og begrænsninger i æstetiske og innovative processer
- at træne selvstændig tilgang i udviklingen af en kunstnerisk proces og projekt  

BESKRIVELSE AF FORLØBET:

Gennem et kunsthistorisk blik på  portrættet som genre i kunsten (fra renæssancen til samtidskunst) træner eleverne at arbejde procesorienteret (individuelt). De kompetencer som eleverne lærer her, skal de bruge i eksamensprojektet, der følger som årets sidste emne i billedkunst. Kompetencerne er selvstændighed og procesforståelse (at fortolke et emne i et kunstnerisk udtryk med teoretiske overvejelser og bevidste refleksioner om valg / fravalg i den praktiske proces). Forløbet er opbygget om teori og analyse i processen = TAP-metoden.

I ANALYSE-fokus træner vi bevidsthed om:

- at anvende korrekt analysetilgang afhængig af udtryksform
- at adskille FORM (komposition, farver, rum, lys) og INDHOLD (symboler og betydning)
- at vurdere modsætninger som f.eks. statisk overfor dynamisk og opsummere analysen i en overordnet virkning til sidst
- at vurdere og argumentere for en GENGIVELSESSTRATEGI (følgende kategorier blev behandlet: 1. figurativt: realistisk eller idealistisk, 2. abstrakt / dekorativt 3.  forsimplet / konceptkunst,  4. forvrænget / ekspressivt)

TEORI om genren portræt / selvportræt præsenteres gennem Nadia Plesners dokumentar, kunsthistorisk overblik fra Tate (obligatorisk læsning) og BBC (frivillig læsning).

Fokuspunkterne i processen:
- idégenerering  
- fortolkning af tema gennem perspektivering til professionelle værker
- selvstændighed  
- frit praktisk arbejde (planlagt)
- opsætning af udstilling

PRAKTISKE ØVELSER:
2 små selvportrætter med fokus på formalanalyse
- Akrylmaling på selvportræt: et farvefoto (formål: farveteori og blanding af realistisk farver ud fra jordfarveskala, formgivende lys)
- oliekridt på selvportræt: sort/hvid foto (formål: lys / skyggeteori, kunstigt lys: clairobscur som er kraftig kontrast ml. lys og mørke)


MINI-EKSAMENSPROJEKT:
- Find ét professionelt portræt / selvportræt du lader sig inspirere af (udtryksform / gengivelsesstrategi / stemning). Giv konkrete begrundelser.
- Skab et portræt eller selvportræt af ét menneske. Hvis personen ikke er dig selv, skal du have en personlig relation til den portrætterede. Hvis du vælger at lade flere personer indgå skal det være tydeligt, hvem der er mennesket, du portrætterer (en hovedrolle).  
- Hav en tydelig intension / strategi: hvad vil du vise (magt / styrke / skønhed / forskønnelse / skrøbelighed / sårbarhed / kærlighed / ironi / humor)?
- Hav begrundelser for valget af udtryksform / format

PROCES-KRAV:
- Lav skitser til mindst 2 forskellige udtryksformer med refleksioner: 1. hvad kan man udtrykke med den ene udtryksform over for den anden? Hvorfor vælger du den udtryksform, du gør?
- Tag billeder af projektets udvikling undervejs. Især når du tager vigtige beslutninger om valg / fravalg
- Værket skal være færdigt mandag d. 10. marts
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Eksamensprojekt: Uhygge (Das Unheimliche)

FORMÅL:
At eleverne skal kunne undersøge en problemstilling gennem en vekselvirkning mellem praksis, analyse og teori fokus på selvstændighed, at kunne inddrage selvvalgt faglig og teoretisk viden gennemgået over hele skoleåret, faglig analyse og visuel forståelse og argumentationsevne samt bevidst refleksion over den kreative proces og valg / fravalg i forløbet.

BESKRIVELSE:
Temaet i dette eksamensprojekt er "Uhygge (das Unheimliche)". ”das Unheimliche” ses i den særlige uhygge, der opstår, når det allermest velkendte og trygge pludselig forskydes. ”Das unheimliche" er det, der på en og samme tid er velkendt og fremmed. Ifølge Freud er det uhyggelige strengt taget ikke noget nyt, ukendt eller fremmet, men noget velkendt, som er blevet fortrængt og dermed blevet fremmedgjort. Det er når dette engang velkendte, nu fremmedgjorte, trænger sig på igen, at det fremstår uhyggeligt og skræmmende.

Forløbet indledes med en rammesætning, hvor relevant teori og fælles analyser af relevante værker åbner emnet op. Derefter går processen over i inspirationsfasen, hvor eleverne får et inspirations-PPT med udvalgte værker, som tematisk kan knyttes til ”Uhygge” både i konkret form og i en mere åben fortolkning. Hertil gives også et overordnet brief til eksamensprojektet. Resten af forløbet er individuelt projektarbejde med lærervejledning undervejs.
Derudover forventes hver elev at lave en selvstændig research på relevant teori / baggrundsviden for at kunne gennemføre sit eksamensprojekt.
Eleverne skal have en bred forståelse for, hvad "Uhygge" kan dække over i et kunstnerisk udtryk.

Målet med dette eksamensprojekt er at give eleverne så frie rammer som muligt, så eleverne kan få lov til at udvikle sig kreativt indenfor en kunstnerisk udtryksform, som interesserer dem (stop-motion film, fotografi, skulpturer, maleri, skitser til installationer, video / lydkunst osv.). Eleverne arbejder individuelt men med lærervejledning (i grupper og individuelt) og hyppig sparring med klassekammerater. De bliver opfordret til at arbejde procesorienteret, som vi øvede i det foregående forløb ”(Selv)portrætter”.
Hver elev skal vælge deres vinkel på emnet "Uhygge", udvikle deres eksamensprojekt (med procesillustrationer som moodboards / skitser), arbejde undersøgende i praksisfasen og udarbejde et konkret eksamensprojekt til slut i processen. Samtidig skal de forholde sig perspektiverende til selvvalgte professionelle værker.

Fagbegreber:
Formal-, betydnings- og socialanalyse
das Unheimliche
Udtryksformer:
- Klassiske udtryksformer (maleri, grafik, skulptur)
- Samtidsudtryksformer (Fotografi, performance, Installation, video- og filmkunst, digitalkunst)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Opsummering og eksamensklar

Vi opsummere bk-undervisningen igennem 4 moduler.
Her fokuserer vi på:

- Repetition af teori og fagbegreber  
- Træning af analyse-kompetence og bevidsthed om forskellige udtryksformer
- Refleksioner over egen praktisk erfaring og faglig læring (især knyttet til de praktiske øvelser)
- Kobling af læring gennem Teori / Analyse / Praksis
- Træning af besvarelse af eksamens-spørgsmål (den ukendte del)
- Refleksioner over faglige mål
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer