Holdet 3z HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 3z HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2025/26
Institution	Egaa Gymnasium
Fag og niveau	Historie A
Lærer(e)	Christian Rye Hougaard, Turgay Peter Abat
Hold	2023 HI/z (1z HI, 2z HI, 3z HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	*Introduktion til historiefaget
Titel 2	BESÆTTELSEN 1940-45
Titel 3	ROMERRIGETS HISTORIE
Titel 4	VIKINGER!
Titel 5	*Ekskurs: Mordet på Erik Klipping
Titel 6	KINAS NYERE HISTORIE
Titel 7	*Ekskurs: Rusland
Titel 8	KOLD KRIG OG NY VERDENSORDEN
Titel 9	*Projektforløb 5
Titel 10	OPLYSNING OG REVOLUTION
Titel 11	HOLOCAUST OG ANDRE FOLKEDRAB
Titel 12	DEMOKRATI

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	*Introduktion til historiefaget En kort introduktion til historiefaget. Forløbet er klassens første forløb i faget på gymnasieniveau. Derfor indføres eleverne gradvist i fagets metoder. Sideløbende med det faglige, vil der køre et procesorienteret forløb, som indfører eleverne i, hvordan faget tilegnes igennem forskellige lektielæsningsstrategier. Klassen kender derfor til kildekritik, kildetyper, historiebrug og historiebevidsthed samt PØSK-tilgangen. I forbindelse med introduktionsdelen af forløbet ser klassen følgende tre afsnit af DR’s dokumentar Knoglerne fra KZ-lejren om den danske modstandsmand Preben Holger Larsens urne, som bliver fundet 77 år efter befrielsen. https://www.dr.dk/om-dr/programmer-og-koncerter/ny-historisk-dokumentar-knoglerne-fra-kz-lejren
Indhold	Supplerende stof: Hassing & Vollmond - Fra fortid til historie (2.udg.), s. 7-21.pdf description Introduktion til historiebrug Figur: Klas Göran-Karlsson, 2008, her gengivet i en bearbejdet udgave fra Pietras og Poulsen 2016 i ‘Historiedidaktik mellem teori og praksis’, side 49-50. Kilder og kildekritik - fra Hassing og Vollmond Fra fortid til historie.pdf description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	BESÆTTELSEN 1940-45 Forløb om den tyske besættelse af Danmark under 2. Verdenskrig - med fokus på følgende temaer: - Den danske neutralitetspolitik og forholdet til Storbritannien og Tyskland - Danmarks overgivelse d. 9. april 1940 (dilemmaerne som de danske politikere stod overfor – bl.a. igennem dilemmaspillet "9. april") - Samarbejde eller modstand? (Vilhelm Buhls og John Christmas Møllers radiotaler september 1942) - Samarbejdspolitikken/Forhandlingspolitikken og dens ophør i august 1943 (Brud og kontinuitet) - Retsopgøret (Case: Grethe Bartram) - Besættelsen i eftertiden fx i konspirationsteorier "Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej, 1948") Faglige mål • redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie • redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling • reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende • anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie • opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden • formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid • formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg • behandle problemstillinger i samspil med andre fag • demonstrere viden om fagets identitet og metoder Kernestof • hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag • forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne • forskellige styreformer og samfundsorganiseringer • nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer • demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv • politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede • historiebrug og -formidling • historiefaglige teorier og metoder Omfang: ca. 75 sider
Indhold	Kernestof: DK i nazismens skygge (Frederiksen. 'Danmark - besat og befriet', s. 6-9).pdf description Ikke-angrebspagten mellem Danmark og Tyskland, 31. maj 1939 – Danmarkshistorien \| Lex Besættelsen, 9. april 1940 – Danmarkshistorien \| Lex OPROP - fra den tyske besættelsesmagt 9. april 1940 – Danmarkshistorien \| Lex Besættelse og samarbejdspolitik 1940-1943 (Frederiksen, 'DK - Besat og befriet'), s. 22-35.pdf description Modstandsbevægelsen - et overblik (Fra Pöckel - 'Terror eller frihedskamp', Systime 2012)'').pdf description Statsminister Vilhelm Buhls antisabotagetale, 2. september 1942 – Danmarkshistorien \| Lex Wium Olesen, DK underbesættelsen s. 63-70 & 97- 104 - Systime 2023.pdf Befrielsesregeringen - Læs om partier og ministre - Lex Befrielsen i maj 1945 – Danmarkshistorien \| Lex Retsopgøret efter besættelsen, 1945-1955 – Danmarkshistorien \| Lex Hjernekassen på P1 \| Besættelsen \| DR LYD Noteskema med spørgsmål til podcasten (spørgsmålene er de samme som på sidste side i pdf'en). BESÆTTELSEN ('Hjernekassen på P1', 2015).pdf description Besættelsen (Hjernekassen på P1, 4. maj 2015) John Christmas Møllers (K) radiotale fra London, 6. september 1942 – Danmarkshistorien \| Lex Sabotagetaler sept. 1942 (Buhl & Christmas Møller) - m. linjenummerering.pdf description Retsopgøret i Danmark - case Grethe Bartram (minikomp.).pdf description Retsopgøret efter besættelsen, 1945-1955 Grethe Bartram, 1924-2017 (danmarkshistorien.dk) "Grethe Bartram Benaadet" - artikel i Aarhus Stiftstidende, 9. december 1947 "Udtalelser om Grethe Bartrams Benaadning" - artikel i Aarhus Stiftstidende, 10. december 1947 Besættelsesmuseet, Aarhus 'Storstikkeren Grethe Bartram er død', Aarhus Stiftstidende 31. januar 201 Supplerende stof: Dilemmaspillet 9. april 1940 – Danmarkshistorien \| Lex Dilemmaspillet "9. april" 1z historie - 9 april præs.pptx description Tysk soldaterinstruks om danskernes mentalitet, 9. april 1940 – Danmarkshistorien \| Lex Opgave samarbejdspolitikken 1940-43.docx description 1z oplæg om modstandsbevægelsen og den folkelige modstand.docx description Hitler's Royal Nemesis - The King on the Horse Årsagsforklaringer - brud og kontinuitet - periodisering 29 agust.pptx description Bødler i Statens Tjeneste. "Skyd ham!" "Svinehund!": Hør de vilde optagelser fra befrielsen i 1945 Ildkamp d. 5. maj 1945 på Clemens Torv i Aarhus.png iPIS-modellen.pdf description Sabotage og modstand.docx description Jeg ved en lærkerede Dansk politi har skrevet pjece til amerikanske soldater... (TV2.dk, 27. april 2024) Tysk soldaterinstruks om danskernes mentalitet, 9. april 1940 5. Analyse vs. konstatering i Historie.pptx description 6. Diskussion_og_vurdering_i_historie.pptx description Den 11. time: Britt Bartenbach og Ole Hans Jensen om dobbeltmordet på Peter Bangsvej (DR2, 2007, 26 min.) Den 11. time: Peter Wendelboe om dobbeltmordet på Peter Bangsvej i 1948 (DR2, 2007, 29 min.)
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	ROMERRIGETS HISTORIE Forløb om Romerriget, der tematisk fokuserer på Roms udvikling fra bystat til et verdensimperium, det politiske system under republikken og den politiske udvikling fra republik til kejserdømme. I politik-delen af forløbet fokuseres på magtspillet omkring det første triumvirat (Pompejus, Crassus og Cæsar) og Augustus-figuren. I forbindelse med behandlingen af Augustus undersøges hans historiske rolle gennem hans egen selviscenesættelse (Res Gestae og statuer) og andre antikke beretninger (Tacitus og Sueton). Forløbet afsluttes med en diskussion af periodiseringsprincipper: Hvornår faldt Romerriget? Faglige mål • redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie • redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling • analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne • skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper • reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende • anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie • formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid • formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg • behandle problemstillinger i samspil med andre fag • demonstrere viden om fagets identitet og metoder Kernestof • hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag • forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne • forskellige styreformer og samfundsorganiseringer • stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks • demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv • historiebrug og -formidling • historiefaglige teorier og metoder Omfang ca. 75 sider
Indhold	Kernestof: Steg, Kristian Jepsen: På sporet af Romerriget (Lindhardt & Ringhof, 2015); sider: 6-22, 28-43, 48-53, 60-64, 70-74, 110-113 Udleveret i i kopi/pdf. Online-uddrag (Kap 1+2) PÅ SPORET AF ROMERRIGET - Kap. I-II (K.J.Steg, L&R, 2015).pdf description PÅ SPORET AF ROMERRIGET - Kap. III-VI (K.J.Steg, L&R, 2015).pdf description Polyb og Livius om årsagerne til den anden puniske krig (s. 23+25) Antikkens Rom #3: Forfatningskamp og borgerkrig – indre splid havde nær taget livet af Rom (26:41) Antikkens Rom #4: Den store diktator – Julius Cæsar besejrede gallerne og marcherede mod Rom (Politiken Historie-podcast, 36:18) Augustus-statuen fra Primaporta.pdf description Kap 7, 8, 11 (På sporet af Romerriget, L&R, 2015).pdf description Romerske kejsere - Wikipedia, den frie encyklopædi Antikken og middelalderen - Hvornår var det (Thiedecke, 2005).pdf description PÅ SPORET AF ROMERRIGET - Kap. IX (K.J.Steg, L&R, 2015).pdf description PÅ SPORET AF ROMERRIGET - Kap. X (K.J.Steg, L&R, 2015).pdf description Romerrigets 2.000 år gamle veje præger stadig Europas økonomi Supplerende stof: Multiple_choice_til_kapitel_3.pdf description "The Godfather" Opening scene, english subtitles (6:22) Multiple_choice_til_kapitel_5.pdf description Multiple_choice_til_kapitel_7.pdf description Romani Ite Domum: What Have the Romans Ever Done for Us? (Monty Python, Life of Brian, 1979) Hvordan romerne ændrede verden (51 min., 2016) description Hvordan romerne ændrede verden (51 min., 2016).docx description Sammenhængen mellem Nicolas Cage og drukneulykker (Om falsk korrelation)
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	VIKINGER! Forløbet fokuserer kun indledningsvis på vikingesamfundet og togterne. I stedet berøres i forskelligt omfang følgende begreber og temaer: - Forforståelse - Kildegrundlagets betydning for historieskrivning - Danmarks tilblivelse (Jellingmonumenterne) - Kongemagt - Historiske forklaringer (Harald Blåtands omvendelse til kristendom) - Periodiseringsprincipper (Forhistorisk tid vs. historisk tid + Brud og kontinuitet i Danmarks vikingetid) - Kulturmøder - Historiebrug (vikingebegrebet i eftertiden) og erindringshistorie - herunder konstruktionen af begrebet 'viking' (identitet/handling vs. etnicitet) Faglige mål • redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie • redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling • analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne • skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper • reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende • anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie • opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden • formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid • demonstrere viden om fagets identitet og metoder Kernestof • hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag • forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne • forskellige styreformer og samfundsorganiseringer • kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie • stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks • historiebrug og -formidling • historiefaglige teorier og metoder Omfang: ca. 50 sider
Indhold	Kernestof: Kap. 2. 'Vikingetiden, 800-1050' (Grundbog til Danmarkshistorien, 2. udg., Systime 2023, iBog).pdf description Olsen m.fl.: Grundbog til Danmarkshistorien (2. udg., Systime 2023, iBog); sider: 2-10 To forklaringer på Harald Blåtands dåb.pdf description 'Vikingernes verden var tæt forbundet med Mellemøsten' Podcastserie: Danmark og islam. Episode 1: Vikingernes verden var tæt forbundet med Mellemøsten. (Kongerækken, 2024) Vikingernes verden var tæt forbundet med Mellemøsten (Kongerækken, 'Danmark og islam', episode 1, 2024, 54.06 min.).docx description Kildekritiske øvelser - Kap. 2 i _Grundbog til Danmarkshistorien_.pdf description Al-Gazal og At-Tartuschi (tegneserie af Claus Deleuran).pdf description Ibn Fadlan, Vikingebegravelse, s.1-3.pdf description Kildeeksempel - Årbøgerne fra St. Bertin.pdf description Historien om Danmark (3) - Vikingetiden (DRTV, 2017, 59 min.) Historiebrug af vikingetiden (danmarkshistorien.dk).pdf description Danmark og islam, episode 1: Vikingernes verden var tæt forbundet med Mellemøsten. - Kongerækken 'Historien om Danmark' er en fed film, men er den også sand? (Akademikerbladet, 2017) 'Historien om Danmark' er en fed film, men er den også sand (Akademikerbladet, 2017).pdf description Historiebrug - hvad er det? (danmarkshistorien.dk) Historiebrug af vikingetiden (danmarkshistorien.dk) Stor undersøgelse smadrer vikingemyter - De var hverken lyshårede eller skandinaviske (DR.dk, 2020).pdf description Stor undersøgelse smadrer vikinge-myter: De var hverken lyshårede eller skandinaviske Publikums dom: Jim Lyngvilds vikinger er flotte - men er det fiktion eller fakta? Dronning Tove (Lyngvild).jpeg description Viking Lyngvild.png description Mød vikingerne (foto Rikkecarolinecarlsen13-scaled).jpg description Putin om den russiske historie (2021).pdf description ”Putin’ Ukraine back” (Brandan Reynolds, BusinessDay, 2022) Del 3: Studielæsning af Jeanette Varbergs artikel: ’Uvurderlig kulturarv smadres i Ukraine’ (Jyllands-Posten, 5. feb. 2023). Debat_Jeanette Varberg: 'Uvurderlig kulturarv smadres i Ukraine' (5. feb. 2023).pdf description Kronik - Kong Haralds idealverden (WA, 2024).pdf description DF-webshop: viking-t-shirt Supplerende stof: Total Viking Power! Vikingetiden - Spørgsmål til Kap. 2 'Kongemagt' og 'Harald Blåtand'.pdf description Historien om Danmark (3) - Vikingetiden.docx description Historiebrug af vikingetiden - noteskema.docx description Billedanalyse 'Der er et yndigt land' (Højskolesangbogen) Bent Meier Sørensen: Som en ny Vladimir den Store dyrker Putin den rå vikingevold Ukrainian cultural heritage at Moesgaard Del 1: Vikingeartikler – jeres egne lektier! Del 2: Kahoot Forløbs-skema (v. 2024).docx description RUS 3D-Vikingerne i øst (Moesgaard) DEN UKRAINSKE SKAT – I KRIG FOR HISTORIEN (Moesgaard) DRTV - Den ukrainske skat (DR, 2025, 81 min.) DRTV - Den ukrainske skat (DR, 2025)
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	*Ekskurs: Mordet på Erik Klipping Ekskurs om konspirationsteori
Indhold	Supplerende stof: 23z Hi, Mordet på Erik Klipping.pdf description Rejseholdet [Mordet i Finderup Lade].mp4 description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	KINAS NYERE HISTORIE Kinas nyere historie: - Brud og kontinuitet i Kinas nyere historie (Det 20. og 21. århundrede) - Fremstillinger af Mao (Erindringshistorie) Mao Zedong (1893-1976) er ofte et centralt omdrejningspunkt, når man skildrer Kinas nyere historie. Han er ikke kun vigtig i forhold til at forstå landets fortid. Han er stadig synlig i det kinesiske gadebillede og en central del af den kinesiske selvforståelse. På trods af at han var ansvarlig for en politik, der fra 1950'erne medførte både sult, tvangsarbejde og millioner af kineseres død, pryder hans billede både den centrale plads i Beijing, Den Himmelske Fredsplads, og de fleste private hjem. Kinesere valfarter til hans mausoleum og til andre steder, hvor han har opholdt sig. Maos magtovertagelse i 1949 og hans død 27 år senere udgør to milepæle i Kinas nyere historie. Der vil i det følgende blive diskuteret, hvorvidt Maos magtovertagelse var et brud med eller en fortsættelse af det kejserlige Kina, og hvorvidt det nuværende Kina udgør et brud med eller er en fortsættelse af Maos Kina. Derefter vil synet på Mao hhv. tidligere og i dag belyses. Han bliver både fremstillet som en forbryder med ansvar for millioner af kineseres død og som en helt, der den dag i dag stadig formår at forene landet. Der er således forskellige måder at erindre Mao på afhængigt af, hvem der udtaler sig. I forløbet indgik selvstændigt projektarbejde og efterfølgende projektfremlæggelser i grupper. • 4// skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper • 5// reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende • 6// anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie • 7// opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden • 9// formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg Omfang: 75 sider
Indhold	Kernestof: Kinas nyere historie (Brud og kontinuitet i Kinas historie + Fremstillinger af Mao).pdf description Kina før Mao (s. 2-3): NB! Kompendiet uploadet her som pdf). 'Brud og kontinuitet i Kinas historie' i Hansen, Madsen & Reimick: Kultur og Samfund (iBog, Systime); sider: 4-12 NB! Den udleverede version er redigeret og bearbejdet af TA. Spurvejagt (1958).pdf description https://www.his2rie.dk/kildetekster/kina-fra-kejserdoemme-til-kapitalisme/kilde-29/ DET STORE SPRING FREMAD.pdf description Kampen om sproget (4): Magtens sprog (DR2, 2011, 19 min.) DR2: 'Kejsere' (2012, 48 min.); sider: 1-15 Instruktør: Adrian Pennink Vært: Niall Ferguson Serie: Kina mellem triumf og kaos (1:3) Den britiske historiker Niall Ferguson rejser Kina tyndt for at finde svaret på, hvordan en femtedel af menneskeheden paradoksalt nok kan leve under et kommunistisk styre med en kapitalistisk økonomi. En del af svaret findes i Kinas historie: Lige siden kejser Qin Shi Huangdi i år 221 fvt. brutalt nedkæmpede sine rivaler og samlede Kina til ét rige, har der været en tradition for enevældige herskere, som ikke tåler nogen form for oprør. Alligevel har der altid været blodige oprør, som har kostet millioner af døde, og der er i den kinesiske befolkning en enorm angst for det kaos ("dong luan"), som disse oprør fører med sig. Oprørene har været berettigede, for der har i Kina også været en lang tradition for korruption: Allerede den sagnomspundne kejser Qin Shi Huangdi, som bl.a. indførte fælles mønt, fælles skrifttegn, opførte Den kinesiske Mur, lod sig begrave med tusindvis af terrakotta-krigere osv., havde en embedsmand, Heshen, som tilranede sig værdier, der i dag ville svare til milliarder af kroner. I dag sker der fx det, at magtfulde embedsmænd lader sig bestikke til at give mægtige entreprenører byggetilladelser til jord, som tilhører fattige bønder. Deres rasende protester slås ned med hård hånd af Det kommunistiske parti, hvis ni mand stærke Politbureau er en slags nutidens "kejser": I besiddelse af al magt, men uden at være demokratisk valgt. Når kineserne accepterer denne centralmagt frem for kaos og anarki, hænger det også sammen med Konfutses årtusindgamle livsfilosofi, som udgør de kinesiske opdragelsesidealer: social harmoni er vigtigere end individet. Udsendelsesdato: 3. september 2012 Kina har skabt ny kunstig intelligens - ... (TV2.dk, 28.1.2025).pdf description DR2: 'Maostalgi' (2012, 47 min.); sider: 1-20 Maostalgi (2012, 47 min.) Serie: Kina mellem triumf og kaos (2:3) Sendt første gang: DR2 d. 10. aug. 2012 Instruktør: Adrian Pennink Indholdsbeskrivelse: Den britiske historiker Niall Ferguson undrer sig over, at Mao Zedong, der som kommunistisk leder af Kina fra 1949-1976 var ansvarlig for op til 70 millioner kineseres død, og som førte en økonomisk politik, der kun tillod kineserne at sulte, gå i uniform og køre på cykel, kan være et forbillede for nutidens Kina, som eksploderer i neonoplyste skyskrabere, dekadent vestlig livsstil og luksusbiler. Mao giver i 1950'erne jorden tilbage til de fattige bønder; henretter 700.000 rige godsejere og sender 12 millioner partiaktivister ud til hver en afkrog af Kina for at have fuld kontrol. Fra 1958 skal al jord pludselig opdyrkes af kollektivbrug i "Det store spring fremad", og snart dør op til 45 millioner mennesker af sult. Maos stilling i partiet er truet, men han reagerer som "Den store rorgænger" ved at foranstalte Kulturrevolutionen i 1967. Her får fanatiske unge rødgardister frit lejde af Mao til i et veliscenesat massehysteri at udrense "kapitalistiske lejesvende" i samfundet, bl.a. Maos kritikere. Vanviddet slutter med Maos død i 1976, og så bruger det kommunistiske partis nye leder, Deng Xiaoping, Maos partiapparat til at kombinere kommunisme med kapitalisme: Der oprettes frihandelszoner, hvor udenlandske investorer med lave skatter og billig kinesisk arbejdskraft (tidligere bønder) kan starte et eksportboom og økonomisk vækst og frihed. Nedkæmpelsen af oprøret i 1989 på Tiananmen-pladsen viser, at friheden ikke er politisk, og det er derfor partiets mytologisering af Mao varer ved, for han grundlagde kommunistpartiet, som i egen optik giver Kina stabilitet og forhindrer oprør og kaos. China bans online posts about George Orwell's Animal Farm Det store spring fremad - propagandaplakat.png description En plakat hylder Det Store Spring Fremad Maoisme. Propaganda-plakat fra 1970. Genstart \| Verdens mægtigste mand \| DR LYD Kinas fortid bliver bedre og bedre (WA, 12. nov. 2021).pdf description Mao er borte men maoismen har fået nyt liv under Xi Jinping (Information, juli 2021).pdf description Forstå, hvad Kinas kommunistparti siger: »Under tilsyneladende neutrale termer ligger et ideologisk isbjerg« 'Under tilsyneladende neutrale termer ligger et ideologisk isbjerg' (Information, 24.7.2021).pdf description ANALYSE Hvis Kinas image var en aktie, kunne det være, man skulle købe den (dr.dk, 2. april 2025) ANALYSE. Hvis Kinas image var en aktie, kunne det være, man skulle købe den. (dr.dk, 2.4.2025).pdf description Supplerende stof: Noteskema til _Fra Mao til marked_ (Systime, iBog).docx description https://videnskab.dk/forskerzonen/kultur-samfund/historiens-vaerste-aar-1960-kinas-store-spring-tilbage 'Kejsere' (2012, 48 min.) - noteark.docx description Kulturrevolutionen var en fejl (POV International) Billedanalyse (His2rie.dk) Maostalgi (2012, 47 min.) - noteark.docx description china-bans-winnie-the-pooh-film-to-stop-comparisons-to-president-xi Historisk billedanalyse Lyt til podcasten og noter 5-10 ting, som du synes var interessant, overraskende og/eller spændende. (Forhåbentlig var der noget...) Forløbs-skema (v. 2024).docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	*Ekskurs: Rusland
Indhold	Supplerende stof: Skolelærer sendte i smug hemmelige optagelser ud af Rusland: Nu viser ny film, hvordan russiske børn opdrages til krig Mr. Nobody mod Putin (Filmmagasinet Ekko) Skolelæreren der filmede Putins propaganda i smug DRTV - Mr. Nobody mod Putin (ca. 90 min.)
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	KOLD KRIG OG NY VERDENSORDEN Temaer: - Ideologisk/Magtpolitisk opdeling af verden, Europa og Tyskland efter 2. Verdenskrig. - Våbenkapløb og terrorbalance - DDR: den socialistiske utopi / den totalitære dystopi - Østblokkens sammenbrud/'Murens Fald' - En ny verdensorden efter 1989? - Ny verdensorden - igen? (Efter 2000/2014/2022/2026/...) Faglige mål • redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie • redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling • skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper • reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende • anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie • opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden • formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid • formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg • demonstrere viden om fagets identitet og metoder Kernestof • hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag • forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne • forskellige styreformer og samfundsorganiseringer • kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie • stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks • nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer • politiske og sociale revolutioner • demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv • politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede • globalisering • historiebrug og -formidling • historiefaglige teorier og metoder Omfang: ca. 100 sider
Indhold	Kernestof: Den Kolde Krigs Verden (Systime 2022) 'Kap. 1. Den Kolde Krig - et overblik'.pdf description Churchills jerntæppetale og Stalins svar (red. TA).pdf description 'Truman-doktrinen' erklæres 12. marts 1947.pdf description Ohnesorge & Nikolajsen: 'Den Kolde Krigs Verden (Systime, 2022); sider: 8-23 Afsnit 'Berlinmurens fald' (tv-dokumentar, 2009, 26 min.) DDR - 'To døde børn' + 'Hvorfor blev Muren bygget, og hvor længe vil den bestå'.pdf description Stasi - DDR's vidtforgrenede sikkerhedsapparat - Lex Magtens øjne og ører: Almindelige borgere har altid spillet en rolle i overvågning 23zHi - DDR, Opsamling på _De andres liv_.docx description _De andres liv_ - en historie om overvågning i 80_ernes DDR, der trækker tråde til nutiden (Videnskab.dk, 2018).pdf description ’De andres liv’ – en historie om overvågning i 80’ernes DDR, der trækker tråde til nutiden Jerntæppefrugtsalat.docx description Duck and Cover - uddrag (USA, 1951) Læs "din" Gallup-undersøgelse igennem (Så du har styr på Hvad? og Hvordan? og evt. et bud på Hvorfor?), således at du i lektionen er klar til at forberede en fremlæggelse af undersøgelsen sammen med din makker. Gallup 1959: Hvem bærer hovedansvaret for 'den kolde krig'? – Danmarkshistorien \| Lex Gallup 1963: Danskerne tror ikke på ny verdenskrig – Danmarkshistorien \| Lex 'propaganda' - om betydning, brug og virkemidler (lex.dk) 23zHi, ØSTBLOKKENS SAMMENBRUD.pdf description Brezjnev-doktrinen 1968 + Anatoly Tjernaev om Gorbatjov og Berlinmurens fald, 1997.pdf description 5 ting du skal vide om: Berlinmurens fald (YouTube) 5 ting, du skal vide om Murens fald (videnskab.dk, 2019) En ny verdensorden, Fukuyama & Huntington (arbejdsark).docx description 'Kap.14_En ny verdensorden'+Fukuyama+Huntington.pdf description Bagklogskab. Putin.pdf description Bagklogskab. Burde man have set krigen komme? Vi har genlæst Putins taler fra tre årtier – og der tegner sig et mønster Supplerende stof: "De fleste af de undergravende tiltag udføres på subtil vis anonymt, hvilket kun gør dem endnu mere ondartede. På den måde fremkalder de mest mulig angst, panik og forvirring hos ofrene og underminerer så meget desto mere effektivt ofrenes selvtillid Duck and Cover I South Park S01E03 - Volcano Elsberg & Bunde (01.04.2025) 'Cubatesten - Fra Castros soldater til global fitnessstandard'.pdf description Rocky Vs Drago - Final Fight Rocky IV (12/12) Movie CLIP - Everybody Can Change (1985) HD Rocky vs Ivan Drago Rocky IV Training Montage HD 1080
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	*Projektforløb 5
Indhold	Supplerende stof: Den videnskabelige basismodel Samfundsfag \| Opgaveguiden til stx Basal videnskabsteori \| Opgaveguiden til stx Historie \| Opgaveguiden til stx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	OPLYSNING OG REVOLUTION Fokus: Fra oplysningsidéer til revolution(er) - det radikale franske opgør med enevælden. Faglige mål • redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie • redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling • skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper • reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende • anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie • formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid • behandle problemstillinger i samspil med andre fag • demonstrere viden om fagets identitet og metoder Kernestof • hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag • forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne • forskellige styreformer og samfundsorganiseringer • nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer • politiske og sociale revolutioner • demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv • politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede • historiebrug og -formidling • historiefaglige teorier og metoder Omfang: ca. 100 sider
Indhold	Kernestof: På sporet af OPLYSNINGSTIDEN, kap.1 til 10 (Wagner, L&R, 2020) - samlet.pdf description Wagner: 'På sporet af OPLYSNINGSTIDEN' (Lindhard & Ringhof, 2020); sider: 6-16, 20-30, 35-43, 46, 58-64, 68-70, 78-87, 90-97, 99, 102-105, 112-116 Kap. 1: 'OPLYSNINGTIDEN – Fornuft og vanvid' (s. 8-19) Kap. 1 'OPLYSNINGSTIDEN – Fornuft og vanvid' (s. 6-19)PersonerBegivenheder/ÅrstalBegreberProblemstillingerIntro Hvad var oplysningstiden? To slags historiesyn:Regressivt historiesynProgressivt hi Marie Antoinette (2006), Official Trailer 1 Napoleon og Den Franske Revolution #1: Dårligt vejr og dyre krige banede vej for Den Franske Revolution Den amerikanske uafhængighedserklæring - analyseskema.docx description Napoleon og Den Franske Revolution #1_ Dårligt vejr og dyre krige banede vej for Den Franske Revolution.mp3 description USA's uafhængighedserklæring (1776) - med farvekoder.pdf description Napoleon og Den Franske Revolution #2_ Blodet flød i Paris_ gader under terrorregimet.mp3 description Fra Grundbog til Danmarkshistorien Historisk billedanalyse Sidens indhold Chérieux: Club of patriotic women in a church (1793).jpg description Olympe de Gouges 'Erklæring om kvindens og borgerindens rettigheder' (1791).pdf description En kongelig affære (2012) - Officiel trailer Supplerende stof: _På sporet af OPLYSNINGSTIDEN,_ - noteark mv..docx description PINESTRAF - Henrettelsen af Damiens, 1757.pdf description Marie Antoinette (Sophia Coppola, USA, 2006, 123 min.) 8. Filmanalyse ('På sporet af historien', systime.dk) 1 1.pdf description Lex me: Voltaire Kongerækken 'Napoleon og Den Franske Revolution (1+2).pdf description Kongerækken 'Napoleon og Den Franske Revolution (1+2).docx description Spørg Videnskaben: Så længe overlever du efter halshugning Marseillaisen Billedanalyse (His2rie.dk) Billedanalyse (His2rie)
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11	HOLOCAUST OG ANDRE FOLKEDRAB En undersøgelse af folkedrab som et generelt fænomen og Holocaust som specifikt fænomen: - Folkedrab som begreb: definitioner, karakteristika - "Holocaust" som et unikt folkedrab. Holocausts "historiske" betydning. Folkedrabets ofre. Folkedrabets aktører. Aktørernes dilemmaer. Hvornår er man gerningsmand? Omfang ca. 75 sider
Indhold	Kernestof: Hvad er folkedrab? (Folkedrab.dk) Hvad er folkedrab?.pdf description Hvad er folkedrab.pdf description Konvention (Folketingets leksikon) FN'S FOLKEDRABSKONVENTION (1948).pdf description Yderligere analyse-/diskussionsspørgsmål til FN-konventionen Hvordan opstår folkedrab? - Tre teoretiske bud.pdf description Hvordan opstår folkedrab? – Tre teoretiske bud Versaillestraktaten 1919 - Fredsaftalens indhold - Lex Tysklands afståelser ifølge Versaillestraktaten. Dolkestødslegenden - Tyskland - Lex NSDAPs partiprogram (1920).pdf description Folkedrabets aktører Gerningsmænd - kan alle blive gerningsmænd? Kap. 9+13 'Jødeforfølgelse' + 'Holocaust' (Frederiksen. Det 3. Rige).pdf description Nürnberglovene (1935) + 'Der ewige Jude' (1937, 1940).pdf description Jødeforfølgelse og Holocaust (P. Frederiksen, 2004).pdf description Eksamenstræning - Holocaust og andre folkedrab.pdf description Forberedelse af eksamenssættet Supplerende stof: Har du mistet overblikket?: Så mange anklager nu Israel for at begå folkedrab Dilemmaspillet "Folkedrabet på Bantikka" Restudy: Analyse vs. konstatering
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12	DEMOKRATI Kronologiforløb om demokrati. - Demokratiets begrebshistorie - Danmarks demokratisering Forløbet falder i to dele. Første del fokuserer på demokratiets begrebshistorie: Fra det athenske demokrati over oplysningstidens 'genopdagelse' af demokratiet frem til demokratiets status i dag. Undervejs sættes demokratiet kronologisk i relation til de øvrige historieforløb. Anden del handler om demokratiets danmarkshistorie: Danmarks overgang fra enevælde til demokrati samt den efterfølgende demokratiseringsproces/-kamp bl.a. med fokus på grundlovsændringerne frem til i dag mhp. at diskutere hvornår (om!) Danmark blev demokratisk. Faglige mål • redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie • redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling • analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne • skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper • reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende • opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden • formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid • formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg • demonstrere viden om fagets identitet og metoder Kernestof • hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag • forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne • forskellige styreformer og samfundsorganiseringer • stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks • nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer • politiske og sociale revolutioner • demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv • politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede • globalisering • historiefaglige teorier og metoder Omfang ca. 60 sider
Indhold	Kernestof: Da demokratiet blev opfundet og genopfundet (Anders Hassing, Nationalmuseet, 2011) Hassing, Anders: "Da demokratiet blev opfundet og genopfundet" (Nationalmuseet, 2011); sider: 4-26 Arbejdsark - Da demokratiet blev opfundet og genopfundet.docx description Historier om demokrati: tre vinkler på demokratiets etablering i Danmark ca. 1848-1945 HISTORIER OM DEMOKRATI - Tre vinkler på demokratiets etablering i Danmark ca. 1848-1915 Historien om Danmark. Grundloven, folket og magten Orla Lehmann - Falstertalen 30. januar 1841 (nudansk TA).pdf description Nationalromantik (Lundbye: Hankehøj ved Vallekilde) description Nationalromantik Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 (Junigrundloven) - uddrag.pdf description DRTV - Historien om Danmark (8:10): Grundloven, folket og magten Kongerækken Appendiks #10: Kvinders valgret (34:54) Kongerækken Appendiks #10: Kvinders valgret 'Kvindens politiske valgret og valgbarhed' (Johanne Meyer, 1888).pdf description 'Kvindens politiske Valgret og Valgbarhed' - tale af Johanne Meyer, 1888 – Danmarkshistorien \| Lex Historien om Danmark (9:10). Det svære demokrati. Supplerende stof: Arbejdsark - Da demokratiet blev opfundet og genopfundet.docx description Kongeloven (1665) - analyseskema.docx description Denmark-Norway_and_possessions.jpg helstaten_danmark-310x350.jpg Karikaturtegning 1846-47 (Sprog i S-H).jpg Jutland_Peninsula_map.PNG Grundloven 6: Demokratiets modstandere tryktestede grundloven i årene omkring Besættelsen. TA's stikordsnoter til udsendelsen (indtil 29:50) Grundlovens paragraf 88
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb