Holdet 1y sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Hasseris Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Anders Albin Esbjerg
Hold 2025 sa/y (1y sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 - Det gode liv
Titel 2 Forløb 2 - Politik og magt
Titel 3 Forløb#3 - Er du fri til at vælge din identitet?
Titel 4 Forløb#4 - Hvor kommer pengene fra?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 - Det gode liv

Beskrivelse
I grundforløbet har eleverne under overskriften "Det gode liv" arbejdet med forskellige syn på, hvad det gode liv er, og hvordan det gode liv skabes.
Forløbet har introduceret eleverne til ideologierne liberalisme, konservatisme, socialisme og socialdemokratisme. Derudover har vi kigget på Maslows be-hovspyramide, og hvordan ulighed påvirker individets muligheder for at avancerer i pyramiden. Med afsæt i ideologierne er der desuden blevet arbejdet med den universelle, residuale og korporative velfærdsmodel, og hvordan forholdet mellem stat, marked og civilsamfund er i disse modeller. Derudover har vi ar-bejdet forskellige klemmer der presser den danske universelle velfærdsstat, og mulige løsninger på disse. Derudover har vi set en dokumentar der anskuliggør kommunernes rolle i velfærdsstaten.

Faglige mål:
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger her-på
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
• undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
• argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.


Bearbejdet kernestof:
• politiske partier i Danmark og politiske ideologier
• velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund.
Indhold
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 2 - Politik og magt

Dette forløb har fungeret som en introduktion til politik som stofområde og er placeret som det andet forløb ud af fire i samfundsfagsundervisningen. Med afsæt i elevernes viden fra grundforløbet om ideologier og velfærdsstater har forløbet haft fokus på magtens placering i dansk politik.
I forløbet er der arbejdet med David Eastons definition af politik og hans model over det politiske system. Vi har kigget på forskellige demokratiformer, herunder direkte demokrati og repræsentativt demokrati, ligesom vi har diskuteret de to normative demokratiformer: konkurrence- og deltagelsesdemokrati.
Derudover har vi arbejdet med magtens tredeling, parlamentarisme, regeringsdannelse og flertals- og mindretalsregeringer. Forløbet har også omfattet et fokus på ideologierne liberalisme, socialisme og konservatisme, og der er desuden kigget på ideologiske forgreninger som socialdemokratisme og populisme.
Eleverne er blevet introduceret til fordelings- og værdipolitik og til, hvordan de danske partier placerer sig i det fordelings- og værdipolitiske koordinatsystem. I den forbindelse er der også kigget på rød og blå blok i dansk politik, ligesom den aktuelle midterregering og dens opgør med blokkene er blevet betragtet.
Valgsystemerne i Danmark og Storbritannien er også blevet gennemgået, herunder forholdstalsvalg og flertalsvalg i enkeltmandskredse samt flerparti- og topartisystemer. Vi har desuden set på vælgeradfærd, herunder kernevælgere og marginalvælgere, og benyttet Anthony Downs’ model for rationelle, egennyttemaksimerende vælgere. Vi har også benyttet issue voting, herunder nærheds- og retningsprincippet, til at forklare vælgeradfærd.
Der er også arbejdet med partiadfærd gennem Anthony Downs’, Kaare Strøms og Molins modeller, hvor modellerne er anvendt til at forklare partiernes adfærd. Derudover har der været et fokus på internationale organisationer som NATO, FN og EU samt internationale virksomheder med fokus på disses betydning for dansk politik.
Til sidst blev forløbet afrundet med de demokratiske pligter og rettigheder, som tilfalder statsborgeren og medborgeren i Danmark.

Faglige mål:
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger her-på
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
• undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
• argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Bearbejdet kernestof:
• politiske partier i Danmark og politiske ideologier
• politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
• politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
• kvantitativ og kvalitativ metode
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb#3 - Er du fri til at vælge din identitet?

Dette forløb har fungeret som introduktion til sociologi som stofområde, og er placeret som det tredje forløb ud af fire i samfundsfagsundervisningen. Forløbet er navngivet ”Er du fri til at danne din egen identitet?”, og introducerer sociologiens kernestof, hvor der indledningsvist har været et fokus på betydningen af struktur-aktør perspektivet. Derudover har der været et fokus på individ og samfundsniveau, i forhold til problematikken omkring sundhed og overvægt. Vi har også arbejdet med de tre samfundsfaser (det traditionelle, moderne og senmoderne samfund), og har gennemgået hvordan Anthony Giddens karakteriserer det senmoderne samfund. I forbindelse med det moderne og senmoderne samfund, har vi i øvrigt snakket om betydningen af velfærdssamfundet og den øgede brug af daginstitutioner med et fokus på ligestilling mellem kønnene. Socialiseringens betydning er også blevet gennemgået, med henblik på primær, sekundær og tertiær socialisering. I forbindelse med socialisering har vi også snakket om hvilke normer der tillæreres i de forskellige socialiseringsarenaer, og hvordan normer og sociale adfærd indlæres.
Pierre Bourdieu er også introduceret, hvor betydningen af social, økonomisk og kulturel kapital er blevet gennemgået i relation til habitusbegrebet og social adfærd indenfor samfundet mange felter. De sociale klasser der opstår som følge af hierarkierne indenfor de tre kapitaler er ligeledes blevet betragtet med udgangspunkt i Minervamodellen.
Med et særligt fokus på den tertiære socialisering, har vi gennemgået betydning af klassiske -og sociale medier, og hvordan den information vi modtager gennem medier er karakteriseret af medialiseringens fem punkter. Som en skillelinje mellem de klassiske -og sociale medierer er betydningen af den redaktionelle proces også blevet uddybet. I forbindelse med sociale medier har vi desuden kigget på det postfaktuelle samfund, og diskuteret betydningen af mis- og desinformation.
Derudover er Geert Hofstedes løgmodel, i relation til kulturens betydning for vores identitet, blevet introduceret. Betydning af forestillede fællesskaber, national identitet og en fælles kultur er i den forbindelse også blevet gennemgået, med henblik på hvilke værdier, ritualer, helte og symboler der skaber en nation. Den primære, sekundære og tertiære socialiserings betydning for og indflydelse på national identitet er også blevet diskuteret. Til sidst har vi kigget på Maffesolis neostamme begreb i relation til bandedannelse og kriminalitet i det senmoderne samfund.

Faglige mål:
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger her-på
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
• undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
• argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Bearbejdet kernestof:
• identitetsdannelse og socialisering
• sociale og kulturelle forskelle.
• kvantitativ og kvalitativ metode

Faglige mål:
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
• formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
• formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
• argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
• undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb#4 - Hvor kommer pengene fra?

Dette forløb har fungeret som introduktion til økonomi som stofområde, og er placeret som det fjerde og sidste forløb i samfundsfagsundervisningen. Forlø-bet er navngivet ”Hvor kommer pengene fra?”, og introducerer økonomiens kernestof, hvor der indledningsvist har været et fokus på forståelse af det økono-miske kredsløb og de ideologiske opfattelser af hvordan samfundsøkonomien bør indrettes.
Efterfølgende har vi arbejde med de 6 samfundsøkonomiske mål og brugt disse til at vurdere hvorvidt et lands økonomi kan siges at være sund eller usund. I forlængelse heraf har vi kigget på de målsætningskonflikter der mellem de økonomiske mål, og derigennem fået forståelse for den svære balancegang det er at holde den økonomiske kurs på et balanceret niveau.
Derudover har vi arbejdet med finanspolitik, både ekspansiv og kontraktiv, med fokus på aktuelle finanspolitiske handlinger som SVM-regeringen har gjort brug. Udover finanspolitikken har strukturpolitikken været introduceret som emne med et fokus på sikre arbejdsudbuddet i fremtiden.
Dette emne har naturligvis involveret introduktion af opstramnings -og opkvalificeringsstrategien. Afslutningsvist har vi med udgangspunkt i ligestilling mel-lem kønnene behandlet temaet om indkomst og formueforskelle mellem mænd og kvinder. Dette er blevet perspektiveret til den strukturpolitiske reform af barselssystemet i 2022, samt dialog omkring hvordan en sådan reform ændrer på magtforholdet mellem kønnene i samfundet.  

Faglige mål
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
• undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
• undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
• formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
• formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
• formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
• argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof
• ligestilling mellem kønnene
• det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
• kvantitativ og kvalitativ metode
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer