Holdet 2025 re/w - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Aalborghus Gymnasium
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Tine Dyssemark
Hold 2025 re/w (3w re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til religion
Titel 2 Kristendom
Titel 3 Islam
Titel 4 Hinduisme
Titel 5 Religion i det senmoderne og konversion
Titel 6 Opsamling
Titel 7 Forløb#7
Titel 8 Forløb#8
Titel 9 Forløb#9

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til religion

Introduktion til religion med fokus på religion i det senmoderne.
Vi ser på religionsdefinitioner, religionssociologi og -fænomenologi, religionsfaglige teorier og metoder.
Introduktionsforløbet er baseret på det indledende kapitel (Religion i bevægelse) i 'Religioner lever - en grundbog til religion', s. 6-28. Vi arbejdede med følgende begreber:
officiel religion:

ikke-officiel religion, Levet religion, eklekticisme, belonging, not believing/believing, not belonging, globalisering, et inkluderende religionssyn, et ekskluderende religionssyn,
Sekularisering/affortryllelse, Afsekularisering/genfortryllelse, Individualisering af religiøsiteten, Intensivering af religiøsiteten, Den subjektive vending, aftraditionalisering og gen-traditionalisering, direkte og indirekte medialisering, helligt og profant, mytetyper, ritualer - overgangsritual, kultdrama, offer, rent/urent, Forskel på substantielle og funktionelle religionsdefinitioner, religionsdefinition, Forskel på ortopraksi og ortodoksi,  helligsted, hierofani, axis mundi, tabu

Vi lagde ud med 'Den alternative tro har bidt sig fast hos danskerne' og så på hvordan troen har udviklet sig i retning af ikke-institutionaliseret religion og prøvede at få bragt ovenstående begreber i spil så vidt muligt. Som en del af dette brugte vi statistisk materiale til at se på danskernes religiøsitet, også i 2017 og endelig så vi tv-udsendelsen: 'Tro, håb og heksemagi'.

Som et led i undersøgelsen af hvad religion er og hvad det indeholder, brugte vi Durkheims religionsdefinition og Ninian Smarts religiøse dimensioner til analysere forskellige videoer, hvor der udtrykkes religiøsitet.

Herefter gik vi i dybden med myteteorien og analyserede Skabelsesberetningen og Syndefaldsmyten, 1. mosebog kap. 1-4.

Som det sidste element i introforløbet, arbejdede vi med ritualer og undersøgte gudstjenesten som ritual, med fokus på dåb og nadver som hhv. overgangsritual og kultdrama.


Andet materiale:
- 'Den alternative tro har bidt sig fast' Af Christian Birk, Kristeligt Dagblad 20. juli 2017
- https://www.ddv.aau.dk/ - undersøgelse af danskernes religiøsitet, statistisk materiale fra 2017
- Deadline: Sæson 2025 – Tro, håb og heksemagi | DRTV
- Emile Durkheims religionsdefinition
- Ninian Smarts religiøse dimensioner

- Videoer:
- SPESIAL: Religionshistorie(n) på 5 minutter
- NZealand hosts world's first Pastafarian wedding
- Kanye West Sunday Service - Lord You're Holy Ballin' (Live From Paris, France)
- Muslim Girls Get Real About the Hijab | #Askamuslimgirl |  Teen Vogue

- Klar til KS s. 142-145: Myter og Gudsopfattelse
- Klar til KS s. 146-148: Ritualer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kristendom

Fokus i forløbet: Vores kristendomsforløb er baseret på grundbogsmateriale fra 'Religioner lever', side 58-93, Praxis 2021. Vi har arbejdet med:

Begreber og teorier:
pagt og pagtstegn (omskærelse)
gudsforhold
menneskesyn
Moselovens 613 bud
Torah
profeter - Abraham, Moses, Esajas
teori om at Jesus sætter 'hegn' om Moselovens bud, når han radikaliserer dem.
evangelium
disciple
Lignelser
undere
rent og urent
nærforventningen
profetier om Jesus i GT
nadveren som kultdrama
Investeringskristendom og provokationskristendom
Jesu lidelseshistorie
frelsesreligion
Paulus
Treenighed
Jesu to-naturer
Jesus' forskellige korsord: : https://www.kristendom.dk/p%C3%A5ske/det-sagde-jesus-f%C3%B8r-han-d%C3%B8de
Reformationen og Luther, afladshandel, pave
katolicisme versus protestantisme
Bultmann og afmytologisering
kreationisme, fundamentalisme og intelligent design
https://creationmuseum.org/
frelse
udelukkelses- og kombinationstesen
Gudstjenesten som overgangsritual og nadveren som kultdrama
Ortodoksi versus ortopraksi

Tekster fra GT og NT:
- Skabelsesberetningen og Syndefaldsmyten, 1 Mosebog, kap. 1-3
- Pagt mellem Gud og Abraham - 1 Mos 19,5
- Mat 5,17-48: Bjergprædikenen
- Mark 12, 28-34: Det dobbelte kærlighedsbud
- Mat 20, 1-16: Lignelsen om arbejderne i vingården
- Lukas 10, 25-37; 15, 11-32: Lignelsen om den barmhjertige samaritaner og lignelsen om den fortabte søn
- Mark 2, 1-17: Helbredelsen af den lamme i Kapernaum
- Mat 12, 9-21: Helbredelsen af manden med den visne hånd og Guds udvalgte tjener
- Esajas 53: Herrens lidende tjener + søgning på nettet efter jødernes tolkning af samme skriftsted
- Galaterbrevet 3, 19-29: Paulus' syn på Moseloven
- Den apostolske trosbekendelse
- Mark 7, 1-23: Spørgsmålet om rent og urent (Der er intet, som kommer ind i et menneske udefra, der kan gøre det urent, men det er det, som kommer ud af et menneske, der gør et menneske urent
- Matt 16 18-19: Peter er klippen kirken skal bygges på

Andre tekster og materialer:
- filmen 'Luther', instr. Eric Till, 2004
- Kristne reaktioner på modernisering og naturvidenskab, Grundbogen til Religion C, 3. udgave, s. 102-105 med bl.a. Darwins evolutionsteori og lidt om Kierkegaard, Grundtvig og Beck.

Den kristne grundmyte, teori og opgaver
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Islam

Forløbet om islam tager udgangspunkt i Religioner lever, Praxis, 2021 og kapitlet om islam s. 94-123. Vi har arbejdet med:
- s. 95-100: Islams oprindelse og profeten Muhammeds baggrund, historie og handlinger
- s. 100-107: Islams kilder - koran og hadith samt de 6 trosartikler
- s. 107-112: Religiøs praksis og de 5 søjler
- s. 112-116: Sharia (i Danmark) og muslimske retninger: traditionalisme, modernisme, islamisme/fundamentalisme, sekularisme
- s. 119-120: Euroislam
- s. 120-122: Globaliseret og 'dansk' islam

Fra Grundbogen til Religion C, 3. udgave, uddrag fra side 143-147: Om Sherin Khankan og Jihad

Begreber og teorier:
- profet, Muhammed, sunna, umma
- åbenbaring, koran, hadith
- trosartikler
- gudsopfattelse
- menneskesyn
- De fem søjler - med fokus på ramadan, hajj
- Ritualer - overgangsritualer og kultdrama
- Jan Hjärpes analytiske kategorier i forhold til:
1. religiøst engagement - fra entusiastisk over ligegyldighed til afstandtagende;
2. Indstilling til tolkningen af religionens indhold - fra traditionalisme til modernisme;
3. Synet på religionens funktion i samfundet, herunder forholdet mellem religion og politik - fra sekularisme til islamisme (fundamentalisme);
4. Aktivitet - fra kvietistisk (det indre, stilhed) over aktivistisk til militant (vold).
- Sharia og synet herpå alt efter om man er traditionalist, modernist, fundamentalist, sekularist.
- Jihad
- Sherin Khankan og synet på kvinder i islam samt homoseksualitet
- Debat om tørklædet
- imamer
- OS/DEM

Tekster:
- Sura 114: den rene tro
- Hadith om åbenbaringen (uddrag) fra 'Al-Bukhari hadith-samling, Religionshistoriske hovedværker, Systime 2007, side 7-8.
- Sura 2, vers 183-187: Koen
- Malcolm X's valfartsbeskrivelse
- To tekster om sharia i Danmark - fra Grundbogen til Religion C, 2. udgave, s. 114-115:
  1. Moustapha Kassem m. fl.: Vi tror på en sekulær islam (Politiken, 08.02.08)
  2. Hizb ut-Tahrirs mål (hizb.ut-tahrir.dk, 02.03.11)
- Sura 8,39 og sura 9,5 (Jihad)
- Mette Breinholdt, 'Islam er ikke et karneval' (interview med Aminah Tønnsen og Abu Laban om det muslimske tørklæde), Folkeskolen, nr. 15, 9. april 1998


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hinduisme

Vi lagde ud med et projekt,  hvor klassen blev inddelt i grupper, der hver arbejdede med hinduismen ud fra 1-2 af Ninian Smarts religiøse dimensioner. Produktet var en powerpoint og fremlæggelse på klassen. Informationerne blev enten fundet på nettet eller fra hinduismeafsnittet i Religioner lever.
Herefter arbejdede vi med hinduismeafsnittet side 151-178 i Grundbogen til Religion C, 3. udgave:
s. 151-56: Øjenåbner - Hinduismens mangfoldighed med fokus på to væsentlige strømninger indenfor hinduismen, repræsenteret ved hhv. Gandhi og RSS.
s. 157-161: Vedaerne og kastesystemet.
s. 161-164: Upanishaderne
s. 164-169: Bhagavad Gita, de tre frelsesveje og puranaer
s. 169-174: Religiøs praksis - Puja og Khumb Mela
s. 172-176: Tamiler i Danmark og konvertitter i vesten

Begreber og teorier:
- Gandhi: fokus på individuel udvikling af sindet og vejen til det gode liv og et retfærdigt samfund
- RSS: materialistisk, nationalistisk orienteret hinduisme. Indien er det hellige land og kun for hinduer.
- ekskluderende og inkluderende religion
- helligskrifter: Vedaer, Upanishader, Bhagavad Gita, Puranaer - Gita Govinda
- samsara
- koen og Ganges-floden som hellige
- varna, kastesystemet og dets betydning ift. bl.a. værdier og arrangerede ægteskaber
- atman, brahman,
- karma
- yoga
- moksha
- ashrama - de fire livsstadier
- gudsbegreb - både monoteistisk og polyteistisk
- de tre frelsesveje:
  1. Jnana Marga - erkendelsens vej
  2. Karma Marga - handlingens vej
  3. Bhakti Marga - kærlighedens vej
- Hovedguder: Brahma (skaber), Vishnu (opretholder), Shiva (ødelægger)
- Guder: Kali, Ganesha, Krishna
- avatar
- ahimsa
- Rituel praksis - puja/tempelkult og Khumb Mela
- konvertitter i vesten
- tamiler i Danmark
- Transcendental Meditation
- ISKCON (International Society of Krishna Consciousness)

Tekster:
- Citater af Mahatma Gandhi (Religion C, s. 152-153)
- Citat fra RSS (s. 154)
- Vedaerne: om ofringer - Rig Veda1, 125, 4-6 (s. 158)
- Purushahymnen - Veda om verdens skabelse - Rig Veda 10, 90, 11-12 (s. 159)
- Maitrayania Upanishad 1 - forholdet til kroppen og den forgængelige verden (s. 164)
- Mahatma Gandhi om Bhagavad Gita (s. 166)
- Mahatma Gandhi om Ahimsa (s. 166)
- Gita Govinda: Bhakti - kærligheden til Gud (Jayadeva, ca. 1100) (s. 168)
- My Sweet Lord af George Harrison (s. 174)
- Maharishi om åndelig udvikling (s. 175)
-' Oplev din indre guddommelighed', Religion.dk 18.12.2008 (s. 176-178) - Brugt som overgang til 4. emne om konversion og senmoderne religion. Alle ever afleverede en optagelse af deres analyse af teksten.
-
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Religion i det senmoderne og konversion

Vores 4. emne er religion i det senmoderne og har fokus på konversion som en mulig vej at gå i en senmoderne verden, der ellers kan virke uoverskuelig og med alt for mange valg. Vi har haft fokus på omvendelse ud fra Lewis Rambos model og derudover set på sociologiske teorier om hvorfor mennesker bliver religiøse. Endelig har vi set på hvad der kendetegner de forskellige samfundstyper - den traditionelle, moderne, og senmoderne type.

Vi har arbejdet med 3 konversionstekster.
- 'Oplev din indre guddommelighed' fra Religion C, 3. udgave s. 176-178 handler om omvendelse til hinduisme
- 'Engang hed Musa Martin', Information 7. januar 2006 handler om omvendelse til islam
- 'Bagedyst-Filip mødte Gud og brød sammen', Christian Mejdahl, dr.dk, 12. oktober 2019

- Hvorfor bliver mennesker religiøse, Grundbog til Religion C, 3. udgave, s. 306-310
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 7 Forløb#7

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb#8

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb#9

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer