Holdet 3a SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Jacob Jørgensen, Jon Benkert Holtet
Hold 2023 SA/a (1a SA, 2a SA, 3a SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til SA – politik, demokrati og medierne
Titel 2 Sociologiforløb til SAø-linjen
Titel 3 Dansk politik og ideologier
Titel 4 Dansk politik med introduktion til økonomi (SAø)
Titel 5 Økonomi og bæredygtighed - rettet til SAø-linje
Titel 6 Metodeforløb inkl. CoConf for SAø-linje
Titel 7 Introduktion til samfundsfag i SRO (SA-EN)
Titel 8 Sociologiforløb til SAø
Titel 9 SRO-Skrivedage
Titel 10 EU i 2g
Titel 11 Vores antropocæne tidsalder & opsamling på 2g
Titel 12 International politik (IP)
Titel 13 Metode 3g genopfriskning
Titel 14 EU - en genopfriskning af de centrale begreber
Titel 15 Global ulighed & udviklingsteorier #1
Titel 16 Økonomi 2.0: EU og Klima
Titel 17 Genbesøg politik - parti- & vælgeradfærd
Titel 18 Genbesøg IP - Centrale teorier & udenrigspolitik
Titel 19 Genopfriskning/eksamensforberedelsesforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro til SA – politik, demokrati og medierne

Dette forløb sætter fokus på samspillet mellem demokrati og medier og udforsker, hvordan medierne formidler og påvirker demokratiske processer.

Vi vil undersøge mediernes rolle som informatorer, men også som skabere af dagsordenen og meningsdannere i samfundsdebatten.

Som en del af dette vil vi også tage et kig på borgernes rolle med fokus på rettigheder og pligter og hvordan medierne kan styrke eller udfordre borgerdeltagelse og politisk engagement.

Læringsmål og kernestof:
Sociologi
- Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i Danmark.
- Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Politik
- Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd
- Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder politiske beslutningsprocesser i Danmark

Grundbøger:
Pedersen, Jensby og Brøndum: Politikbogen, forlaget Columbus 2017, København Ø
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Magt i samfundet 29-11-2023
Elevprojekt - medieanalyse 19-12-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Sociologiforløb til SAø-linjen

I dette forløb ser vi nærmere på hvad sociologi er, og hvordan det kan bruges til at undersøge og forstå det senmoderne samfund.

Vi vil komme rundt om forskellige sociologiske teoretikere og teorier herunder særligt Anthony Giddens, men også både klassiske og nyere teoretikere/teorier.

I business-linjens tilfælde, vil vi også tage et kig på hvordan sociologi kan forklare økonomiske forhold i samfundet særligt ifbm. integration og socialisering.

Læringsmål og kernestof:
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier

Økonomi
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf.

Grundbøger:
Pedersen, Jensby og Brøndum: Politikbogen, forlaget Columbus 2017, København Ø
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Køn og socialisering 09-02-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Dansk politik og ideologier

Dette undervisningsforløb handler om dansk politik og de klassiske ideologier og deres forgreninger.
I dette forløb dykker vi ned i nogle af de grundlæggende strukturer af dansk politik, ideologier, hvor vi også tager et kig på de partimæssige beslutningsprocesser. Eleverne vil få indblik i de dynamikker, der former det danske samfund og dets politiske landskab og virker som et tilløb til næste tema som kommer til at handle om den parlamentariske styringskæde.

Læringsmål og kernestof:
Dansk Politik:
Forståelse af det danske politiske system og dets institutioner.
Analyse af politiske ideologier og deres manifestationer i dansk politik.
Udforskning af politiske partier, deres ideologier og vælgeradfærd.

Ideologier:
Studie af forskellige politiske ideologier, der er udbredt i det danske samfund.
Analyse af den historiske kontekst og udvikling af dansk politisk tænkning.
Undersøgelse af ideologiens rolle i formning af politiske beslutninger og offentlig diskurs.

Grundbøger:
Pedersen, Jensby og Brøndum: Politikbogen, forlaget Columbus 2017, København Ø
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Dansk politik med introduktion til økonomi (SAø)

I dette undervisningsforløb vil vi udforske dansk politik og samfundets struktur. Vi vil dykke ned i det danske politiske system, dets institutioner og beslutningsprocesser. Derudover vil vi undersøge politiske partier, deres ideologier og vælgeradfærd, samt analysere politiske skillelinjer og aktuelle emner i Danmark. Som en del af forløbet vil vi også berøre økonomiske principper og bæredygtig udvikling, herunder introduktionen af Doughnut-økonomi som et perspektiv til at opnå økonomisk retfærdighed inden for planetens grænser.

Læringsmål og kernestof:
Dansk politik:
Analyse af det danske politiske system, dets institutioner og beslutningsprocesser.
De politiske partier, deres ideologier og vælgeradfærd.
Forståelse af politiske skillelinjer og aktuelle politiske emner i Danmark.

Økonomi:
Gennemgang af velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked.
Analyse af globaliseringens og EU's betydning for den danske økonomi.
Undersøgelse af makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling og økonomisk styring nationalt og globalt.

- Doughnut-økonomi:
Introduktion til Doughnut-økonomi som et rammeværktøj til at opnå bæredygtig økonomisk udvikling.
Indledende diskussioner af Doughnut-økonomiens principper og hvordan de kan implementeres i politiske beslutninger og økonomiske strategier.

Pedersen, Jensby og Brøndum: Politikbogen, forlaget Columbus 2017, København Ø
Jacob Graves Sørensen: Økonomiens kernestof, Columbus, København Ø, 2021
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Dansk parlamentarisme 19-04-2024
De økonomiske målsætninger - arb.selv 24-04-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Økonomi og bæredygtighed - rettet til SAø-linje

I dette forløb skal vi arbejde med de grundlæggende begreber, modeller og teoristof indenfor økonomi feltet.

Overordnet set har forløbet fokus på makroøkonomi, hvor omdrejningspunktet er det samfundsøkonomiske målsætninger.

Læringsmålsætninger for forløbet er, at eleven skal kunne beskrive:
* de økonomiske mål
* hvordan samfundets økonomi hænger sammen.
* konjunktursvingninger
* markedsmekanismerne
* de grundlæggende makroøkonomiske teorier
* hvad finanspolitik er og hvordan den danske offentlige sektor fungerer
* hvad finanspolitik pengepolitik og inflation er
* betalingsbalancen, udenrigshandel og den danske konkurrenceevne


Læringsmål og kernestof:
Politik
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng

Økonomi
- Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf

- Makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling - her med særligt fokus på cirkulær økonomi - målkonflikter samt styring nationalt, regionalt og globalt.

Faglige mål og kompetencer
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.

- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå.

- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.

- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Jacob Graves Sørensen: Økonomiens kernestof, Columbus, Købehavn Ø, 2021
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Ekspansiv og kontraktiv økonomisk politik 06-09-2024
Regneøvelse i timen 23-09-2024
Skriveøvelse til opgaven: "Danskerne og velfærd" 25-09-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Metodeforløb inkl. CoConf for SAø-linje

I dette forløb bliver i introduceret til den grundlæggende videnskabsteori, der lægger bag samfundsfag.

Dvs. at i bliver introduceret til hvad det vil sige at undersøge i faget samfundsfag.

Hertil vil i blive introduceret teorietisk og praktisk til kvalitativ og kvantitet undersøgelsesmetoder - disse er MEGET VIGTIGE samfundsfaglige elementer som i skal kunne forstå og bruge fremover i både 2 og 3g.

Derudover vil i også blive introduceret til den grundlæggende matematik og udregning som indekstal, procentandele og vækst i procent. Dette vil være relevant for fremtidige opgaver i både 2 og 3g samt årsprøven i 2g.

Derudover vil I som SAø-linje også komme til at arbejde med erhvervspraktisk arbejde på baggrund af vores forrige forløb i økonomi samt det nuværende forløb i samfundsfaglig metode.

Læringsmål og kernestof:
Metode:
- Kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling
af forskellige typer data
- Komparativ metode og casestudier
- Statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.

Sociologi:
- Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i Danmark
- Politisk meningsdannelse og medier.

Politik:
- Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd


Grundbøger:
Jacob Graves Sørensen: Økonomiens kernestof, Columbus, Købehavn Ø, 2021
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Introduktion til samfundsfag i SRO (SA-EN)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Sociologiforløb til SAø

I dette forløb ser vi nærmere på hvad sociologi er, og hvordan det kan bruges til at undersøge og forstå det senmoderne samfund.

Vi vil komme rundt om forskellige sociologiske teoretikere og teorier herunder særligt Anthony Giddens, men også både klassiske og nyere teoretikere/teorier.

I business-linjens tilfælde, vil vi også tage et kig på hvordan sociologi kan forklare økonomiske forhold i samfundet samt hvordan det kan bruges til at samle erhvervsrelevant data.

Læringsmål og kernestof:
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier

Økonomi
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf.
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

Grundbøger:
Andersen, H. (red.) (2018). Sociologi – en grundbog til et fag. København: Gyldendal.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Diskussionsøvelse m. SA-metode 05-02-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 10 EU i 2g

Vores faglige fokus med dette forløb er at introducere jer til EU og hvad det er for en størrelse økonomisk og politisk. Målet er at vi kan bruge den viden i 3g, hvor vi dykker dybere ned i international politik og vender tilbage til at kigge på EU som union og hvilken betydning det har for Danmark politisk og økonomisk.

Læringsmål og kernestof:
Politik:
- Politiske ideologier & skillelinjer
- Magt- og demokratiopfattelser
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Økonomi:
- Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.
- Makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

International politik:
- Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- Mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik

Grundbøger:
Jacob Graves Sørensen: Økonomiens kernestof, Columbus, Købehavn Ø, 2021
Andersen, H. (red.) (2018). Sociologi – en grundbog til et fag. København: Gyldendal.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Vellykket integration? Undersøg, diskusion, notat 28-02-2025
Notatøvelse - EU's økonomiske integration 06-03-2025
EU-medlemsintegration & suverænitet 28-03-2025
SoMe-refleksion 09-04-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 12 International politik (IP)

Med forløbet i international politik skal vi se på internationale aktører, magt, sikkerhed, konflikter, økonomi og integration i Europa og internationalt samt globalisering og samfundsudvikling.

Derudover skal vi også dykke ned i Danmarks handlemuligheder som småstat og diskutere, hvordan Danmarks udenrigspolitik skal tegnes i fremtiden.

Læringsmål og kernestof:
- De IP-teoretiske grundbegreber: realisme, liberalisme og konstruktivisme.
- USAs position i verden
- Kina som en voksende supermagt?
- De internationale organisationers rolle.
- Danmarks handlemuligheder i det internationale system.

Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i
Danmark og EU.
Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
Mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik

Udover de grundlæggende IP-teorier kigger vi også på andre forskellige teorier, der kan hjælpe os til at forstå, analysere og diskutere forskellige cases i international politik.

Som en del af forløbet skal vi også trække på vores viden fra 2g og genopfriske og bruge viden om samfundsfaglig metode i en international politiks kontekst.

Grundbøger:
Rasmussen, L. H., & Sinding Skött, C. (år). IP-bogen. København: Columbus.
Frederiksen, L. (2020). EU’s udfordringer. København: Columbus.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Arbejde i timen om off./def. realisme 20-08-2025
Første IP-teoretiske opgave 29-08-2025
Upload af feedbackskema til notatøvelse 16-09-2025
Notatøvelsesopgave 16-09-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Metode 3g genopfriskning

I dette forløb går vi dybden med samfundsfaglig videnskabsteori, der lægger bag samfundsfaget.

Vi genbesøger teorietisk og praktisk kvalitativ og kvantitet undersøgelsesmetoder - disse er centrale i samfundsfaget, som eleven skal kunne forstå og bruge fremover i 3g.

Derudover vil vi også arbejde med relevante beregninger i samfundsfag - indekstal, procentandele og vækst i procent.

Læringsmål og kernestof:

Metode:
- Kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling
af forskellige typer data
- Komparativ metode og casestudier
- Statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.

Sociologi:
- Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i Danmark
- Politisk meningsdannelse og medier.

Politik:
- Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd

Grundbøger:
Allerup Petersen, Vibeke: Metodebogen, Columbus, 2020
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
IP-opgave: Ukrainekrigen 03-10-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 EU - en genopfriskning af de centrale begreber

Nothing is possible without men, but nothing lasts without institutions.”
- Jacques Delors, Kommissionens formand fra 1985-1995

Fokus og læringsmål for forløbet:
Hvilken rolle skal Danmark spille i fremtidens Europa? Hvilke scenarier er der for EU’s fremtid og hvordan bør Danmarks EU-politik tilpasse sig denne udvikling?

For at blive klogere på disse spørgsmål, skal vi med dette forløb arbejde med følgende fokuspunkter:

1) At kunne redegøre for EU’s formål og centrale politikområder ud fra viden om integration i dybden og i bredden
2) At kunne redegøre for EU-institutionernes roller og magt i EU's politiske system
3) At kunne beskrive, hvordan en lov bliver til i EU ud fra viden om EU’s institutioner og deres betydning i beslutningsprocessen
4) At kunne forklare begrebet EU-skepsis og diskutere årsagerne til EU-skepsis hos såvel danskerne som europæerne generelt
5) At kunne diskutere muligheder og begrænsninger for udviklingen demokratiet i EU
6) At kunne redegøre for forskellige teorier om europæisk integration og anvende disse på konkrete beslutningsprocesser i EU
7) At kunne redegøre for scenarier for EU's fremtid samt diskutere Danmarks interesser i forhold til disse

Undervejs vil vi arbejde med aktuelle cases om EU-samarbejdet, der belyser ovenstående fokuspunkter

Grundbøger:
Frederiksen, L. (2020). EU’s udfordringer. København: Columbus.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Demokrati og indflydelse i EU? 20-10-2025
Statistisk usikkerhed og relevante beregninger 17-11-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Global ulighed & udviklingsteorier #1

Hvorfor er det så svært for udviklingslande at bryde ud af fattigdomscirklen og gå fra at være uland til iland?

I dette forløb skal eleven, i forlængelse af det forrige forløb om international politik, kunne redegøre for globaliseringen som fænomen. De skal kunne undersøge globaliseringens konsekvenser for forholdet mellem lande med særligt fokus på de økonomiske relationer, herunder handel.

De skal kunne sammenligne globaliseringens konsekvenser for hhv. i-lande og u-lande . De skal kunne diskutere, i hvor høj grad globaliseringen er gevinst for i-lande og u-lande, samt diskutere fordele og ulemper ved forskellige udviklingsstrategier for et ulande.

Der vil i forløbet også blive arbejdet med samfundsfaglig metode.

Vi afslutter forløbet med et elevprojektoplæg.

Fokuspunkter:
Globaliseringen og ulighed – på vej mod større eller mindre global ulighed? Er det et problem? Hvem skal løse det og hvordan løser vi det?
Zambia og kobberindustrien
Landbrug kontra industri
Strategier til at bryde ud af fattigdomscirklen

Faglige mål:
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger
- undersøge og sammenligne samfund på forskellige økonomiske udviklingstrin, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold

Kernestof:
- Globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Økonomi 2.0: EU og Klima

Dette forløb vil gøre eleven i stand til at at forholde sig til vores samtids afgørende udfordring ift. økonomi og klimaet og at kunne inddrage centralt samfundsfagligt kernestof.

Udover de sociologiske og politiske fokus, så vil vi dette SA-business-tonet forløb også have fokus på de økonomiske spørgsmål, hvor vi vil tage fat på:

Giver det mening at tænke i en vækstbaseret samfundsøkonomi, når jordens ressourcer er begrænsede? Hvordan påvirker klimaforandringerne økonomien? Hvordan kan vi med økonomiske instrumenter bekæmpe klimaforandringerne? Og er grøn vækst svaret på en ny økonomi?

Læringsmål og kernestof:
Sociologi
- Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark

- Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

- Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Politik
- Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund.

- Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Økonomi
- Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf.

- Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

International politik
- Globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.



Begreber og teorier:

De økonomiske mål:
- Økonomiske vækst
- Høj beskæftigelse/lav ledighed
- Lav inflation/stabile priser
- Balance på betalingsbalancen
- Balancen på de offentlige finanser
- Rimelig fordeling af velstanden
- Miljømæssig bæredygtighed

Arbejdsløshedstyper:
- Konjunkturarbejdsløshed
- Strukturarbejdsløshed
- Sæsonarbejdsløshed
- Friktionsarbejdsløshed  

Det økonomiske kredsløb:
- Høj- og lavkonjunkturer og nedgangs- og opgangskonjunkturer
- Markeds-, plan- og blandingsøkonomi
- Multiplikatorvirkning
- Inflation og prisstigninger

Økonomipolitik:
- Ekspansiv- og kontraktiv finanspolitik, to typer af økonomisk stabiliseringspolitik
- Ekspansiv- og kontraktiv pengepolitik
- Ekspansiv- og kontraktiv finanspolitik

Klima- og miljøproblemer:
- Lokale, regionale og globale miljøudfordringer
- Eksternaliteter
- Markedssvigt
- Miljøafgifter
- Højreorienterede klimaudfordringer og klimapolitik
- Venstreorienterede klimaudfordringer og klimapolitik

EU:
- EU-parlament, EU-domstol, Ministerrådet, EU-kommissionen, Det Europæiske Råd
- Direktiver og forordninger
- Mellemstatslig- og overstatslig samarbejde
- Suverænitet, demokratisk legitimitet, Danmarks EU-forbehold
- EU's demokratiske underskud
- Politisk integration
- Økonomiske integration

Grundbøger:
Jacob Graves Sørensen: Økonomiens kernestof, Columbus, Købehavn Ø, 2021
Frederiksen, L. (2020). EU’s udfordringer. København: Columbus.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
3a SA skr. terminsprøve 15-01-2026
SA-opgave #5 16-01-2026
Økonomi eksamensøvelses synopsis 03-02-2026
Selvevaluering af terminsprøve 10-02-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Genbesøg politik - parti- & vælgeradfærd

Dette forløb er et repitetions-forløb omhandlende: politik, partier, ideologier og vælgeradfærd. Forløbet vil gøre eleven i stand til at at forholde sig til vores samtids store  udfordring ift. demokrati og deltagelse og at kunne inddrage centralt samfundsfagligt kernestof.


Læringsmål og kernestof:
Sociologi
- Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark

- Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

- Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Politik
- Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund.

- Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Økonomi
- Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf

Teorier og begreber:
Fordelings- og værdipolitik, Inglehart postmaterialisme, firepartisystem,
Molins model, Kaare Strøm, medianvælgerteorien, partityper,
marginalvælgere, kernevælgere , issuevoting, columbia skolen, michigan-skolen, rational choice-model, nærhedsmodel, retningsmodel
liberalisme, socialisme, konservatisme, forskellige forgreninger (fx socialliberalisme, socialkonservatisme, socialdemokratisme, kommunisme), populisme,
deltagelsesdemokrati, konkurrencedemokrati, deliberativt demokrati, meritokrati
indirekte og direkte demokrati.  Parlamentarisk styringskæde, valgmåder, lovgivningsproces magtformer (ressource, relation, strukturel, direkte, indirekte, strukturel institutionel). magtdeling, regeringstyper (flertal, etparti, flerparti, mindretal), eastons model, politikken zoner, marshals rettigheder (civile, politiske og sociale)
medborgerskab, medborgerskabstyper. køn (formel og reel lighed), inddrag evt. kønsteorier fra sociologi, medialisering, priming, framing,  meningshorisont og handlingshorisont, nyhedskriterier, mediers funktion som jagt-, vagt, hyrde og redningshund,
gatekeeper

Grundbøger:
Pedersen, Jensby og Brøndum: Politikbogen, forlaget Columbus 2017, København Ø
Jacob Graves Sørensen: Økonomiens kernestof, Columbus, København Ø, 2021
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Hypoteser: partivalg og udenlandsk arbejdskraft 02-03-2026
R2/regressions-opgave om Rusland og verdensøkonomi 06-03-2026
Ideologiske burger-citat øvelse 25-03-2026
Fremlæggelse 27-03-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Genbesøg IP - Centrale teorier & udenrigspolitik

Genopfriskning af IP-forløbet.

Læringsmål og kernestof:
- De IP-teoretiske grundbegreber: realisme, liberalisme og konstruktivisme.
- USAs position i verden
- Kina som en voksende supermagt?
- De internationale organisationers rolle.
- Danmarks handlemuligheder i det internationale system.

Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i
Danmark og EU.
Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
Mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik

Udover de grundlæggende IP-teorier kigger vi også på andre forskellige teorier, der kan hjælpe os til at forstå, analysere og diskutere forskellige cases i international politik.

Grundbøger:
Rasmussen, L. H., & Sinding Skött, C. (år). IP-bogen. København: Columbus.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Arktis. IP-opgave 07-04-2026
Arktisopgave (1/2) 13-04-2026
Arktis opgave (2/2) 14-04-2026
Begrebsliste til skriftlig aflevering 15-04-2026
Sidste skriftlige samfundsfagsopgave 21-04-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 Genopfriskning/eksamensforberedelsesforløb

Dette er eksamensforberedende forløb, som skal styrke elevernes evne til at håndtere en evt. afgangseksamen, med særligt fokus på at kunne inddrage aktuel viden og teoretiske koncepter samt formidle deres viden på en struktureret og nuanceret måde.

Kernestof:
Sociologi: Identitetsdannelse, politisk meningsdannelse og samfundsforandringer.

Politik: Politiske ideologier, demokratiopfattelser, politiske beslutningsprocesser og politiske systemer.

Økonomi: Velfærdsprincipper, globaliseringens betydning, makroøkonomiske sammenhænge og bæredygtig udvikling.

Metode: Kvalitativ og kvantitativ metode, komparativ metode, casestudier og statistiske mål.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer