Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
Aalborghus Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Idræt B
|
Lærer(e)
|
Emil Bjerg Kobberup, Kirstin Godsk
|
Hold
|
2024 Id/2 (3h Id/2)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Forløb_1 Utimate og idrætpsykologi
Teoretisk del af forløbet:
I den teoretiske del af forløbet, har eleverne undersøgt forskellige idrætspsykologiske perspektiver i fht. at forbedre muligheden for at vinde i Ultimate.
Eleverne har blandt andet undersøgt hvad motivation er, og hvilke former for motivation, der findes. Eleverne har i den forbindelse også undersøgt, hvordan man lave gode mål, og forskellige former for mål, og diskuteret hvordan mål kan påvirke (og påvirkes af) motivationen.
Eleverne har også undersøgt spændingens betydning for idrætsudøveres præstation. Her har eleverne arbejdet med den omvendte U-kurve, og hvordan denne påvirkes af idrætsgrene og humør. Eleverne har også afprøvet forskellige metoder til at regulere spændingsniveauet. Eleverne har i Ultimate spillet i nogle faste hold, og de har derved undersøgt egne teams udvikling vha. de fem faser i Teamudvikling samt kohæsionens betydning for denne (social- og opgavekohæsion) - Herunder hvilken rolle synergi- og Ringelmanneffekten kan spille for kohæsionen og teamets udvikling.
Forløbet blev i den teoretiske del afsluttet med trænerens rolle og betydning for et holds præstation. De har diskuteret, hvordan forskellige ledelsesstile kan påvirke spilleres præstation og motivation.
Praktisk del af forløbet:
I den praktiske del har der også været et mere teknisk fokus på at vinde i Ultimate.
Her har eleverne arbejdet med forskellige former for kaste- og gribeteknik (forhånd, baghånd, hammerkast, pincetgreb, pandekagegreb). De har også arbejdet med generel spilforståelse, hvor fokus har været på evnen til at løbe ind i det tomme rum vha. cuts og stacking, og hvordan man som forsvarer skal placere sig i Ultimate. Eleverne har også arbejdet med at udarbejde forskellige skud, for på den måde at snyde sin direkte forsvarer.
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Case 1 - ultimate idrætspsykologi
|
04-10-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Forløb_2: Volleyball og anatomi
Teoretisk del af forløbet:
I den teoretiske del af forløbet har eleverne arbejdet med grundlæggende anatomi. De har lært navnene på udvalgte knogler, knogletyper, ledtyper og ledbevægelser. De har også undersøgt, hvordan en muskel er bygget op, og på hvilke måder en muskel kan arbejde (Excentrisk, koncentrisk, statisk) – samt (agonist, antagonist og synergist).
Derefter har eleverne arbejdet med hhv. over- og underkroppens anatomi (herunder undersøgt hvor udvalgte muskler er placeret, og hvilke bevægelser de kan skabe, når de kontraheres). Forløbet blev afsluttet udarbejdelse af bevægelsesanalyser på bevægelser i volley.
Praktisk del af forløbet:
I den praktiske del har eleverne lært de grundlæggende slag (bagger- og fingerslaget), server (under- og overhåndsserv), Smash og Blokader. Eleverne har arbejdet med, hvordan man modtager en returnering i volleyball, og hvordan man bygger et angreb op. De har også arbejdet med de forskellige ’opgaver’ man har på de forskellige placeringer på banen. Der har i den forbindelse med fokus på indløb og sammenspil.
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Case 2 - Volley og anatomi
|
18-11-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Forløb 3: Step og idrætsdeltagelse
Teoretisk del af forløbet:
I den teoretiske del af forløbet har elever arbejdet samfundsvidenskabeligt, hvor de først undersøgte ’de seks idrætstyper’. Her har de kortlagt, hvem der dyrker de forskellige idrætsformer, og hvordan disse former for idræt er organiseret. Derefter har eleverne undersøgt danskernes idrætsdeltagelse, og forklare denne med afsæt i viden om forskellige sociologiske teorier (Bourdieu, Giddens, Ziehe).
Forløbet blev afsluttet med en diskussion af om sport og politik kan eller skal adskilles. Eleverne har undersøgt om enhedstesen er gældende eller ej, og undersøgt aktuelle eksempler på hvor sport er brugt politisk.
Praktisk del af forløbet:
I den praktiske del har eleverne arbejdet med step. Der har været focus på at følge rytmen og hensigtmæssigt bevægelse på stepbænken. Slutlig har de lavet deres egen stepserie med focus på hvordan man kan lave en koreografi med inddragelse af egne trin.
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Aflevering af step-serie.
|
29-11-2024
|
Case 3 - Idrættens organisering
|
13-12-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Forløb 4_Opvarmingsprogrammer og idrætshistorie
Teoretisk del af forløbet:
I den teoretiske del har eleverne undersøgt idrættens oprindelse og udvikling. Der har særligt været fokus på gymnastikbevægelsen (herunder skyttebevægelsen + Dansk og svensk gymnastik). Eleverne har undersøgt hvilke idrætter, der blev dyrket hhv. på landet og i byen. Derefter har eleverne arbejdet med ’Sportens århundrede’, hvor de har undersøgt, hvordan sporten kom til Danmark, og hvordan denne har udviklet sig med inddragelse af viden om sporten intensivering (Præstationsfokusering, ressourcemobilisering og resultatoptimering – samt sportens totalisering). Den teoretiske del blev afsluttet med, at eleverne har arbejdet som idrætshistorikere. De har arbejdet forskellige idrætter i grupper, og undersøgt hvordan den pågældende idræt har udviklet sig vha. levn og beretninger samt en kildekritisk tilgang.
Praktisk del af forløbet:
I den praktiske del har eleverne arbejdet med opvarmningsprogrammer – hvor fokus har været på opvarmning til musik. Eleverne har dog også afprøvet andre former for opvarmningsøvelser. Der blev i den forbindelse trukket tråde til den teoretiske del af forløbet. Eleverne har arbejdet med musiktælling og hvordan man bygger et opvarmningsprogram op – herunder hvilke øvelser man kan lave, og hvordan man udfører dem i takt til musik.
De har til slut udarbejdet deres eget opvarmningsprogram – og givet hinanden feedback. I den praktiske del har eleverne også undersøgt, hvilke fysiologiske effekter der er ved opvarmning.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Forløb 5_Skumtennis og fysiologi og træning
Teoretisk del af forløbet:
I den teoretiske del har eleverne repeteret musklens opbygning, og undersøgt hvad der sker fysiologisk set sker inden i musklen ved en muskelkontraktion.
Dernæst har eleverne undersøgt hvad hhv. aerobt og anaerobt arbejde er, og hvordan der skabes energi til disse processer, og herunder lunger og kredsløbs betydning for disse.
Eleverne har undersøgt, hvordan man kan lave forskellige former for anaerob og aerob træning, og hvilke adaptationer der sker, når man udfører disse former for træning – i denne sammenhæng med fokus på skumtennis.
Forløbet blev afsluttet med en lektion om træningslære, hvor eleverne har lavet udkast til forskellige træningsprogrammer til en case, hvor de bruger viden om blandt andet superkompensation og arbejdskravsanalyser.
Praktisk del af forløbet:
I forløbet har eleverne arbejdet med skumtennis, hvor eleverne først lærte, hvordan man holder på ketsjeren i forhånds- og baghåndsgreb. Der blev øvet både enhånds og tohånds spin. Derefter øvede eleverne underhånds- og overhåndsserver – der skulle være hhv. korte og lange.
Dernæst arbejdede eleverne med benarbejdet i hhv. forhånds- og baghåndssiden oppe ved nettet ved flugtninger og slice.
Til sidst var der fokus på taktiske elementer – smash og slagserier – samt skumtennis i double. Forløbet blev afsluttet med en turnering, hvor eleverne skulle bruge de tillærte slag og taktisk viden.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Forløb 6_Crossfit og sundhed
Teoretisk del af forløbet:
I den teoretiske del af forløbet, har eleverne undersøgt sundhed ud fra forskellige perspektiver.
Eleverne startede med at undersøge, hvad sundhed egentlig er ud fra forskellige synspunkter(humanvidenskabelig, naturvidenskabelig, salutogenestiske idé samt forskellige sundhedsdefinitioner (WHO, Antonovsky, Verner Møller, Chris McDonald).
Derefter har de undersøgt danskernes sundhed med afsæt i KRAM-faktorerne ud fra den nyeste kvantitative data. I den forbindelse har de kortlagt, hvem der er de (u)sunde i Danmark.
Derefter har eleverne undersøgt, hvordan kan man gøre danskernes sunde med afsæt i viden om sundhedsmyndighedernes forebyggelsesstrategi og tre teser i fht. manglende adfærdsændringer.
Praktisk del af forløbet:
Eleverne lavede forskellige WOD: YGIG, AMRAP, EMOM, Fight gone bad hvor der var fokus på korrekt udførsel af øvelserne samt fysisk udholdenhed. Eleverne tilegnede sig kendskab til teknik samt korrekt udførelse af udvalgte crossfit øvelser og aflsutningsvis lavede deres eget AMRAP som de skulle præsentere og udføre med resten af holdet.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/290/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64733710837",
"T": "/lectio/290/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64733710837",
"H": "/lectio/290/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64733710837"
}