Holdet 2022 HI/x - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Det Kristne Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Erika Bánkuti Østergaard
Hold 2022 HI/x (1x HI, 2x HI, 3x HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetiden - Danmarks tilblivelse
Titel 2 Danmarks demokratisering - DHO
Titel 3 Antikkens samfund, del 1: Athen
Titel 4 Antikkens samfund, del 2: Romerriget
Titel 5 Middelalderens kulturmøder - korstog (før og nu)
Titel 6 Holocaust og andre folkedrab
Titel 7 Oplysning og Den Franske Revolution
Titel 8 Ideologiernes kamp
Titel 9 Globalisering og Kina
Titel 10 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingetiden - Danmarks tilblivelse

Forløbet fokuserer på samfundet, togterne og statsdannelsen, samt synet på vikingerne i samtiden og i dag.

Anvendt materiale:
1. Vinkler på vikingetiden, Nationalmuseet og Skoletjenesten, 2013:
- Ulrik Gubb: Menneske og samfund, s. 15-28
- Maria Panum Baastrup: Vikingerne og deres togter, s. 29-34
- Nils Hybel: Omverdenens syn på vikingerne, s. 38-40 + 43
- Andres Dobat: Fællesskab og kongemagt i vikingetidens Danmark, s. 59-70
- Nils Hybel: Det danske riges tilblivelse, s. 71-77
- Lasse Sonne: Nordisk religion og overgangen til kristendom, s. 83-90

2. Link til Jellingestenen i farver: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/jelling-stenene-ca-935-985/  
3. Video: Vikings - Secrets of the Vikings: The Viking Longship / HistoryChannel.com 2015. Link: https://www.youtube.com/watch?v=yB4s3nQtZqE
4. VIKINGERNE - kort fortalt (https://www.dr.dk/nyheder/kultur/historie/vikingerne-kort-fortalt)
5. Carl-Johan Bryld: Danmark - fra oldtid til nutid, Gyldendal 2000. s. 18-22.
6. Hassing, Anders – Vollmond, Christian: Fra fortid til historie. Columbus 2014, s. 28-33.
7. Vikingeskibet: samling af forskellige fremstillinger. Emner og links:
- Hvordan kom vikigerne rundt i verden?: https://www.vikingeskibsmuseet.dk/fagligt/e-laering/rundt-om-vikingeskibet/ + https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/togter/hvordan-kom-vikingerne-rundt-i-verden/
- Fund af langskibe: https://www.vikingeskibsmuseet.dk/fagligt/undervisning/vikingeviden/vikingetidens-langskibe/fund-af-langskibe-fra-vikingetiden/
- Vikingernes langskibe: https://www.vikingeskibsmuseet.dk/fagligt/undervisning/vikingeviden/vikingetidens-langskibe/
- Langskibet i de skriftlige kilder:  https://www.vikingeskibsmuseet.dk/fagligt/undervisning/vikingeviden/hvor-ved-vi-det-fra/de-historiske-kilder/
- Den angelsaksiske krønike: https://www.vikingeskibsmuseet.dk/fagligt/undervisning/vikingeviden/vikingetidens-langskibe/de-historiske-kilder/den-angelsaksiske-kroenike/
- Skibets sejl: https://www.vikingeskibsmuseet.dk/fagligt/e-laering/rundt-om-vikingeskibet/skibets-sejl/
- Besætningen: https://www.vikingeskibsmuseet.dk/fagligt/undervisning/sejladsviden/skibets-besaetning/
8. Dokumentar fra CFU: Kongernes Jelling. Udgiver: dk4. Udsendelsesdato: 2015
9. Bryld, Carl-Johan: Danmark fra oldtid til nutid. Gyldendal 1997 (2002) 2. udgave, s. 36-43 (Om kirken og kongemagten i den tidlige middelalder)
10. Podcast fra "Politikens historie Kongerækken": #1 - Gorm den Gamle, #2 - Harald Blåtand. Link: https://politikenhistorie.dk/podcast/kongeraekken/art7724363/Gorm-den-Gamle og https://politikenhistorie.dk/podcast/kongeraekken/art7724412/Harald-Bl%C3%A5tand
12. Dokumentar "Ragnarok" fra CFU. DRK, 2008, 38 min.
13. Vikingetogter:
Tekst 1 citeret fra: https://historieportalen.gyldendal.dk/forloeb/vikingetiden/kapitel-5/kapitler/plyndringstogterne_begynder
Tekst 2 citeret fra: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/vikingetogter-i-england-793-896/
Tekst 3 citeret fra: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/den-store-haer-865-878/



Supplerende materialer:
1. To afsnit i uddrag fra serien ”Vikingernes virkelige verden” (TV Midtvest og Nationalmuseet, 2018) – kan ses på YouTube. Nr. 1: Da vikingetiden blev opfundet (link: https://www.youtube.com/watch?v=m0LCXkIPHys) og nr. 2: Vikingetiden set fra luften (link: https://www.youtube.com/watch?v=biDJ-5SOZks&t=35s)
2. Sagnomspunden vikingeby fundet, 28. Juni 2012: http://videnskab.dk/kultur-samfund/sagnomspunden-vikingeby-fundet

Kildetekster:
1. Lindisfarne (Carl Harding Sørensen: Vikinger og togter, København 1990, s. 81)
2. Danelagstraktaten (Carl Harding Sørensen: Vikinger og togter, København 1990, s. 110-112)
3. Widukind om Haralds overgang til kristendommen og Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen (IBog: Grundbog til Danmarkshistorien, Systime, https://danmarkshistorien.systime.dk/index.php?id=83)
4. Ibn Fadlan: Vikingerne ved Volga (fra: Frederiksen, Peter m.fl.: Grundbog til Danmarkshistorien. Systime 2008, s. 45-47)

Fokuspunkter:

- at redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks og Europas historie

- at formulere historiske problemstillinger, samt forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

- at bearbejde historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 33,00 moduler
Dækker over: 32,75 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Danmarks demokratisering - DHO

Forløbet giver et overblik af Danmarks udvikling i 1700-1800-tallet, med særligt fokus på landboreformer, styreformer, økonomi og samfund. Forløbets målsætning er at give eleverne et særligt indblik i udviklingens drivkræfter og at hjælpe dem på vej mod dansk-historie opgaven, DHO. Opgavens hovedemne er "Danmark 1864-1901", med fokus på tre områder: kvindernes kamp om politiske rettigheder og sædelighedsfejden; den politiske udvikling mod demokratisering og systemskiftet; de sociale vilkår i perioden på land og i byerne.

Anvendt materiale:
1. Carl-Johan Bryld: Danmark fra oldtid til nutid, Gyldendal 2000, s. 112-115, s. 121-126, s. 135-140, s. 161-178, s. 182-184
2. Miniforedrag om Landboreformerne på danmarkshistorien.dk, redigeret med TED-Ed education: https://ed.ted.com/on/Z6k7k8ps
3. Henrik Bonne Larsen - Thorkil Smitt: Danmarkshistorisk oversigt, Systime 2005-2006, kapitel 6: 1788 Landboreformerne (s. 53-56)
4. Frihedsstøtten - Thomas Thaarup: Indskriften på frihedsstøtten til minde om stavnsbåndets ophævelse (1792) (fra: http://www.nomos-dk.dk/skraep/1700_1806/frihedsstoetten.html)
5. Miniforedrag om demokrati og demokratisering: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/miniforedrag-demokrati-og-demokratisering/
6. Dokumentar i uddrag: "Grundloven, folket og magten" fra Historien om Danmark, lånt fra CFU - fra kapitel 13, 00:31.16 min til slut.
7. Danmark fra helstat til nationalstat ca. 1814-1870
Fra: https://historieportalen.gyldendal.dk/overblik/overblik_dk/kapitel7
8. Ebbe Kühle: Danmark - Historie - Samfund, Hovedfaser i Danmarkshistorien. Gyldendal 1989/1998, s. 89-100, 106-109, 113-114, 116-127
9. Den unge demokrati- E-bog af danmarkshistorien.dk og Erik Strange Petersen. Link: https://danmarkshistorien.dk/fileadmin/filer/E-boeger_-_pdf/7-Det-unge-demokrati.pdf (uddrag, s. 21-27)
10. Sædelighedsfejdens historie i Danmark: uddrag fra https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/saedelighedsfejden/

Kilder:
Kilde 1: En husmands erindringer 1870-1910
(Anne Løkke m.fl.: Familieliv i Danmark – 1550 til år 2000, Systime 1997, s. 189-191)
Kilde 2: Årsregnskaber for 3 Hobro-arbejdere 1879
(Ebbe Kühle: Danmark – Historie – Samfund, Gyldendal 1997, s. 120)
Kilde 3: Uddrag fra Vedtægter for Hunderup Andelsmejeri 1884-1885
(Fra: Ole Hyldtoft m.fl.: Det industrielle Danmark 1840-1914, Systime 1981, S. 176-181)
Kilde 4: Elisabeth Grundtvig: ”Nutidens sædelige Lighedskrav”, 1887
(http://www.kvinfo.dk/kilde.php?kilde=225) - uddrag
Kilde 5: ”Kvindens Stemmeret”, 1878
(http://www.kvinfo.dk/kilde.php?kilde=110) - uddrag
Kilde 6: Det Forende Venstre og Folketingets krav om parlamentarisme, 1873
(http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/det-forenede-venstre-og-folketingets-krav-om-parlamentarisme-1873) – uddrag
Kilde 7: Estrups statskup 1884-1886
(Fokus 2 – kernestof i historie: Fra oplysningstid til imperialisme; Gyldendal 2008, s. 132-134)
Kilde 8: Frihedsstøtten. In: Fokus 2 – kernestof i historie: Fra oplysningstid til imperialisme; Gyldendal 2008, s. 54
Kilde 9: Constantin Hansen: Den Grundlovgivende Rigsforsamling (maleri), 1860-64. Link: https://danmarkshistorien.lex.dk/Constantin_Hansen_Den_Grundlovgivende_Rigsforsamling_(maleri),_1860-64

Arbejdsformer: individuelt og gruppearbejde, diverse CL-strukturer og skriveøvelser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Antikkens samfund, del 1: Athen

Fokuspunkter: Antikkens samfund med særlig vægt på styreformer i det antikke Athen. Forløbet fokuserer på demokratiets udvikling, dets styrker og svagheder, med særligt henblik på at opfordre eleverne til at reflektere over nutidens demokrati. Metoder: fordybelse i kildekritik og kildeanalyse, dokumentaranalyse, historiebrug.

Anvendt materialer til del 1: Det athenske demokrati:
1. Grubb, Ulrik m.fl.: Overblik - Verdenshistorie i korte træk. Gyldendal 2005, s. 21-32.
2. Nielsen, Poul Birk: Torv og tempel. Munksgaard 1995, s. 10-17 (den græske polis)
3. Dokumentar fra CFU: Sandheden om Athens demokrati, del 1. (britisk dokumentar fra 2009)
4. Grubb, Ulrik m.fl.: Magt og mennesker— Historie på tværs, Gyldendal 2013. s. 29-38
5. Kilde: Ukendt forfatter: Athenernes statsforfatning ca. 330 f.Kr. — i: Grubb, Ulrik mfl.: Magt og mennesker — Historie på tværs, Gyldendal 2013. s. 45
6. Demokratiet som skræmmebillede — Kilde 24: Den gamle Oligark — i: Nielsen, Poul Birk: Torv og tempel — Livsvilkår og mentalitet i den græske bystat, Munksgaard 1995. s. 75-77
7. Tabel: Oligarki — demokrati — i: Nielsen, Poul Birk: Torv og tempel — Livsvilkår og mentalitet i den græske bystat, Munksgaard 1995. s. 70
8. Kilde: Om Athens demokrati i følge Perikles (uddrag)
Perikles's gravtale ifølge Thukydid
(fra: https://verdenfoer1914.systime.dk/index.php?id=341)
9. Kilde: Xenophon om kvinden (uddrag) (fra: Frederiksen, Peter: Vores verdenshistorie. Kap. 2. s. 36


Supplerende materialer:
1. Videoer med Mogens Hermann Hansen om den græske bystat (https://verdenfoer1914.systime.dk/index.php?id=497)
2. Dokumentar: De gamle grækere - uddrag (i serien "Antikkens verden, del 3" BBC 2013, Beskrivelsen på CFU: "Den britiske arkæolog og historiker Richard Miles fortæller om oprindelsen til en af de mest vidtrækkende nyskabelser i menneskets historie, nemlig civilisationen. Richard Miles undersøger denne gang paradokserne i de gamle græske bystater, Athen, Sparta, Korinth etc. Det var en blomstringstid for kunst, filosofi og videnskab, der gik hånd i hånd med politisk splid, enorme klasseforskelle og endeløse indbyrdes krige. Dette specielle politiske og sociale eksperiment har lagt navn til mange af de politiske systemer, som vi lever med i dag, fra oligarki til diktatur, fra totalitarisme til demokrati.")

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie,
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende,
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer,
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie (mest i dokumentaranalysen),
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag,
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne,
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer,
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 4 Antikkens samfund, del 2: Romerriget

Forløbet fokuserer på Roms ekspansion fra bystat til imperium, på samfundsudviklingen, klientela-systemet, styreformernes forandring, på slavesamfundets fordele og ulemper, samt de puniske krige. Forløbet afsluttes med et kort projekt om kejsertiden og arven fra Rom.

Anvendte materialer:
1. Bryld, Carl-Johan: Verden før 1914 i dansk perspektiv, Systime 2008.
2. Carlsen, Jesper: Romerriget, Systime 2001. 5. 13-16
3. Steg, Kristian Jepsen: På sporet af Romerriget, L&R 2015. s. 13-17, 19-21, 39-42, 51-54, 97-101, 111-113
4. Kilde: Polyb III. 23 - fra: Historiske kilder redigeret af Rudi Thomsen, s. 27-28.
5. Livius om årsagerne til den anden puniske krig. Fra: Steg, Kristian Jepsen: På sporet af Romerriget, L&R 2015. s. 26-27
6. Kilde: Sveton om Cæsars politik og død
Link: http://centerforhistorieformidling.dk/romerriget/sveton-om-caesars-politik.html
7:  Augustus - Augustus' magtposition
Link: https://historieportalen.gyldendal.dk/forloeb/romerriget/kapitel-6/kapitler/augustus_magtposition
8. Podcast: Antikkens Rom 20: Rom lever videre overalt i nutiden (fra: https://politikenhistorie.dk/podcast/antikkens_rom/art7205702/Rom-lever-videre-overalt-i-nutiden)
9. Kilder fra Fokus 1: Fra antikken til reformationen, Gyldendal 2007, s. 54-57: Kilder om slaveriet i Romerriget (Terentius Varro: Om landbrug, Columella: Om landbrug, Plinius den Yngres brev: Slaverne slår deres herre ihjel)
10. Polyb om romernes statsforfatning. (fra: Carlsen, Jesper: Romerriget. Systime 2001. s. 17
11. Summary of Augustus's Powers. Link: https://faculty.washington.edu/alain/CLAS.HSTAM330/AugPowers.html

Supplerende materialer:
1. To dokumentarer fra CFU i serien: Historiens største helte (Hannibal), Historiens største helte (Cæsar)
2. Cursus honorum - fra: Historie på tværs - En bedre verden, Gyldendal 2013. s. 36-39.
3. Podcast; RomerRiget: Historien om Romerriget med Rune Frederiksen. Carlsbergfondets Podcast. Link: https://carlsbergfondet.libsyn.com/romerriget-historien-om-romerriget-med-rune-frederiksen
4. Hvorfor har vi ikke direkte demokrati som i oldtidens Athen? Videnskab.dk, 3. juni 2013.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 24,00 moduler
Dækker over: 23,83 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Middelalderens kulturmøder - korstog (før og nu)

Forløbet tager udgangspunkt i middelalderens samfund, religiøse og magtforhold. Der er fokus på korstogenes opstart, årsager og konsekvenser, samt deres begivenhedsforløb både i Det hellige land samt under Reconquista på den Iberiske halvø. Senere i forløbet hæves der blikket fra middelalderen til nyere tid, idet der perspektiveres til hellig krig og dens forståelse i 20-21. århundrede ved at udvide videnshorisonten med Samuel Huntingtons teori om civilisationernes sammenstød og inddragelsen af karikaturkrisen.

Anvendte materialer:
- Middelalder - Hvad er det? (fra: Knudsen, Sanne Stemann & Danielsen, Kim Beck: Middelalderen - historie, religion, litteratur og kunst. Systime 2011. s. 9-15.
- Fokus 1, Fra antikken til reformationen, Gyldendal 2007, s. 125-142
- Lars Peter Visti Hansen: Korstogene – Idé og virkelighed. Systime 2004, s. 47-54, 60-70, 78-83, 86-93, 96-104
- Vinter, Harry: En europæisk helt: Rodrigo – El Cid . Fra: Danskeren, efterår 2011 (nr. 3), s. 14-16
- Vierhont, Nelly: Fra kalif til konge – El Cid. Litteraturens første lejesoldat. Siesta 2001, s. 17-22
- Uddrag af filmen "Legenden om El Cid" (spansk tegnefilm fra 2003)
- Korstogsparallelisme (Historieportalen, Systime I-bog, kapitel 4: https://historieportalen.systime.dk/?id=p364)
- Karikaturkrisen (Historieportalen, Systime I-bog, kapitel 5: https://historieportalen.systime.dk/?id=p365)

Supplerende materialer:
- Dokumentar "Den hellige krig" (uddrag, findes på CFU)
- Historiebrug og fremstillingsanalyse: fra: Færk, Winnie m.fl.: Historie i brug. Frydenlund 2017. s. 117, 129-131, 23-25 + Vollmond, Christian m.fl.: Fra fortid til historie. Columbus 2014. s. 14: https://frafortidtilhistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/index.php?id=184#c258

Kilder:
1. Pave Urban 2's tale i Clermont (kilde 2, s. 144-146 i Fokus 1)
2. Kalif Omars pagt med de kristne (kilde 1, s. 143-44)
3. Om de spanske kristnes begejstring for muslimsk kultur (kilde 5, s. 148)
4. Samuel P. Huntington: Civilisationernes sammenstød (kilde 7, s. 150-151)
5. FN's Menneskerettighedserklæring, 10. december 1948 - uddrag. (Fra: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/fns-menneskerettighedserklaering-10-december-1948/)
6. Video: Kurt Westergaard 10 år efter Muhammed-tegninger: Chokerende at se Dannebrog brænde – Aftenshowet, 30. september 2015 (4 min). Link: https://www.youtube.com/watch?v=HYuwH_EK1M4&ab_channel=DRNyheder
7. Alvaro af Córdoba og Eulogius: Martyrerne i Córdoba 850-859 (fra: https://centerforhistorieformidling.dk/korstogene-islam-kristendom/tekst140.html)

Faglige mål:
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne,
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende,
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie,
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid,
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag,
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer,
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie,
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer,
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv,
- historiebrug og -formidling,
- historiefaglige teorier og metoder.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 21,83 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Holocaust og andre folkedrab

Som centralt emne i forløbet står historieskrivning og historiekultur om Holocaust og folkedrabet i Cambodja under De Røde Khmerer. Elevernes bevidsthed skærpes for at forstå begivenhedernes omfang, de politiske og ideologiske motiver, der førte til folkedrabene, samt den måde, hvordan eftertiden bearbejder forbrydelser, der er begået af tidligere generationer. Forløbet knyttes tæt til studieturen til Krakow (inkl. besøget i KZ-lejren Auschwitz-Birkenau og på Schindler-museet). Derfor slutter forløbets første del (Holocaust) med en virtuel rundtur i Auschwitz-Birkenau (link: https://panorama.auschwitz.org/)

Holocaust:
Forløbet starter med introduktion til begrebet "folkedrab" og til teorier om folkedrabets stadier (med fokus på Gregory Stanton).
Materiale:
1. Folkedrab.dk: Hvordan opstår folkedrab? Link: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud + Intolerance overfor jøder. Link: https://folkedrab.dk/temaer/forskellighed-fordomme/intolerance/intolerance-over-joeder + Fordomme og fjendebilleder. Link: https://folkedrab.dk/temaer/forskellighed-fordomme/fordomme-fjendebilleder + Hvad er antisemitisme? Link: https://folkedrab.dk/temaer/holocaust-benaegtelse/hvad-er-holocaust-benaegtelse/hvad-er-antisemitisme
2. Dokumentarfilm "Nat og tåge" af Alain Resnais, 1955. Udlånt på MitCFU.dk.
3. Knudsen, P. m.fl. (2010): Tyskland - fra Rødhætte til Rammstein. Columbus 2010. s. 84-89: En totalitær tilbøjelighed? + Weimar-republikken + fra krig til ufred.
4. Danmark og Holocaust. Link: https://vejentilfolkedrab.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=150
5. Stemmer i stilheden - historien om drengen Bent Melchior, der senere bliver overrabbiner i Danmark. Link: https://www.voicesinthevoidgfh.com/da og kortfilm på youtube: https://www.youtube.com/watch?v=RzGOL0tmhxc

Desuden indeholder forløbet et gruppeprojekt om Holocaust: Der arbejdes i Matrix-grupper med diverse emner og tilhørende selvvlagte materialer fra Folkedrab.dk og fra www.holocaust-uddannelse.dk:
1) Antisemitisme, raceideologi og propaganda
2) Jødiske ghettoer, deportationer, begyndende isolation
3) Lovgivning, restriktioner, rettigheder og Endlösung og masseudryddelse, det egentlige Holocaust
4) Folkedrabets aktører - gerningsmænd (fx. Einsatzgruppe, kapo, osv.), tilskuere og ofrene
Link: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/folkedrabets-aktoerer-de-mennesker-der-spillede-en-rolle-under
5) Redningsaktioner og beskyttere: den danske, den svensk-ungarske (Raoul Wallenberg), den svenske (de hvide busser) og resten: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/folkedrabets-aktoerer-aktoerer-under-holocaust/beskyttere-og + https://folkedrab.dk/artikler/soldaten-karl-laabs-redningsmand-i-hitlers-haer + 5 minutters video om Raoul Wallenberg: https://www.yadvashem.org/education/educational-videos.html
6.) KZ-lejre
7.) Befrielsen, forbrydelse og straf

De Røde Khmerer i Cambodja:
1. Podcast: Styr på Historien (Anne Sofie Allarp), episode 5: Pol Pot. Link: https://open.spotify.com/show/52mWkC87M4t1uiMEQG47aN
2. Folkedrabets begyndelse - fra løfter om fred til rædselsdregime, link: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/cambodja/kommunistisk-samfundseksperiment/folkedrabets-begyndelse-fra og "De Røde Khmerer kommer til magten - politisk rænkespil og kold krig". Link: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/cambodja/cambodja-fortidsromantik-borgerkrig/roede-khmerer-kommer-til-magten-politisk-raenkespil-kold-krig
3. Pol Pot - den gådefulde morder. Link: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/cambodja/torturboedler-pol-pot-kvindelige-gerningsmaend-verden-tilskuere-3
4. Forestillede forskelle: Konstruktionen af "nye" og "gamle" folk. Link: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/cambodja/kommunistisk-samfundseksperiment/forestillede-forskelle
5. Torturens nødvendighed. Link: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/cambodja/kommunistisk-samfundseksperiment/torturens-noedvendighed
6. De Røde Khmerer for retten - mere end 30 år efter folkedrabet. Link: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/cambodja/forsinket-retsopgoer-forsoning/roede-khmerer-retten-mere-30-aar
7. Terror som problemløser. Link: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/stalinismens-forbrydelser/kommunisme-propaganda-stalins-terrormaskine-2
8. Dokumentarfilm: Pol Pot - historien om et folkemord. Fransk dokumentar, DR2, 2007. Udlånt på MitCFU.

Kilder til Holocaust:
Kilde 1: Befolkningens reaktioner på Nürnberg-lovene, link: fra Historieportalen, link: https://historieportalen.systime.dk/?id=1566
Kilde 2: De første transporter til Auschwitz. Fortalt af kommandanten i Auschwitz, Rudolf Höss, link: fra Folkedrab.dk, link: https://folkedrab.dk/kilder/kilde-de-foerste-transporter-til-auschwitz-fortalt-af-kommandanten-i-auschwitz-rudolf-hoss

Kilder til De Røde Khmerer:
1. Tekst 9: Phnom Penh´s fald, april 1975 – uddrag. Link: https://www.his2rie.dk/kildetekster/de-roede-khmerer-folkemord-og-forsoning-i-cambodja
2. Tekst 21: 'Jeg er træt af at tale om det' – Interview med Pol Pot, uddrag. Link: https://www.his2rie.dk/kildetekster/de-roede-khmerer-folkemord-og-forsoning-i-cambodja/tekst-21/
3. Killing Fields Memorial Stupa, 1988. Link: https://www.lonelyplanet.com/cambodia/phnom-penh/attractions/killing-fields-of-choeung-ek/a/poi-sig/441632/355881

Nøgleord i forløbet: aktør - struktur, historiebrug, begrebsdiskussion, komparative analyser (Sovjetunionen, Det Tredje Rige = Holocaust, De Røde Khmerer), erindringshistorie. Dokumentaranalyse. Arbejde med problemstillinger.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13,67 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Oplysning og Den Franske Revolution

Forløbets første del fokuserer på oplysningstidens nyskabende tanker, ideologier, filosoffer og videnskabelige resultater. For at styrke elevernes historiske bevidsthed og give dem overblik over historisk progression, arbejdes der efterfølgende med Den franske revolution (1789-1799), hvor der fokuseres på koblingen mellem idéhistorie og de konkrete historiske begivenheder. Sidst i forløbet kaster vi kort et blik på Danmark og Struensees rolle (kun som supplerende materiale).

Anvendte materialer:
- Enevælden og Oplysningstiden. In: Carl-Johan Bryld: Verden før 1914 – i dansk perspektiv, Systime I-bog. Link: https://verdenfoer1914.systime.dk/index.php?id=112&L=0
- Tre korte videoer (overblik):
1. The ENLIGHTENMENT, Explained [AP World History Review—Unit 5 Topic 1] Link: https://www.youtube.com/watch?v=teTYdvjpSoM
2. Danskernes Akademi: Hans-Jørgen Schantz: Oplysningen. Link: https://vimeo.com/38364774?signup=true
3. The 7 Best Ideas That Came Out During the Enlightenment Era. Link: https://www.youtube.com/watch?v=XlhuRMgV06g
- Oplysning. In: Fokus 2. Fra oplysningstid til imperialisme, Gyldendal 2009. s. 34-37
- Kim Beck Danielsen m.fl.: En bedre verden - Historie på tværs, Gyldendal 2013, s. 94-96
- Den Franske Revolution. In: Verden før 1914. Systime I-bog. LinK: http://ibog.verdenfoer1914.systime.dk – Den Franske Revolution - afsnit: Stændersamfundet i Frankrig. Revolutionens moderate fase (1789-1792). Revolutionens radikale fase (1792-1799). Rædselsherredømmet og revolutionens afslutning. Den franske Revolutions betydning.


Kilder:
- Maleri: Augustin Mongin: Une lecture chez Diderot (1859)
- Maleri: Joseph Wright of Derby: An Experiment on a Bird in the Air Pump (1768)
- Voltaire: Tolerance (Fokus 2, s. 48-50)
- Bossuet: Om det guddommelige monarki (Fokus 2, s. 50)
- Diderot: Et brev om kritik af religionen, 1771 (Fokus 2, s. 50)
- Rousseau: Samfundspagten (Fokus 2, s. 50-52)
- Tredjestand udråber sig til nationalforsamling 17. juni 1789 (Fra: http://ibog.verdenfoer1914.systime.dk)
- Stormen på kongeslottet d. 10 august 1792 (Fra: http://ibog.verdenfoer1914.systime.dk)

Supplerende materialer:
- Historienet.dk: Tysk læge bliver Danmarks diktator. 4/2012
- MYTE: Blev Struensee henrettet pga. sin affære med dronningen?
Fra: danmarkshistorien.dk. Link: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/myte-blev-struensee-henrettet-pga-sin-affaere-med-dronningen
- P. A. Heiberg: For ret os på jorden at fryde. Vise for det venskabelige Selskab 1794. Link: https://tekster.kb.dk/text/adl-texts-heibergpa01val-shoot-workid126197

Fokuspunkter:
- arbejde med de centrale udviklingslinjer i Europas og Danmarks historie, med sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og global udvikling;
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevens egen tid;
- reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, desuden fokus på den kildekritiske metoder i form af projektarbejde.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 14,75 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Ideologiernes kamp

Forløbet starter med et overblik over de store ideologier (liberalismen m. kapitalismen, konservatismen, socialismen m. kommunismen og fascismen) med et komparativt fokus. Derefter arbejdes der igen med et overblik-miniforløb om den kolde krigs vigtigste begivenheder, så eleverne får en overordnet viden om de økonomiske og politiske magtforhold i den bipolare verdensorden. Der arbejdes med overskifter som FN, Truman-doktrinen og NATO, Marshallhjælpen, Jerntæppet, kort med Ungarn-opstanden i 1956, Berlinmuren, Cubakrisen, Gorbatjovs reformer og Murens fald. Der diskuteres totalitarismen som fænomen og dens konsekvenser under en kort introduktion til Alexis de Tocqueville.
Forløbets næste fokus er at dykke ned i én af de afgørende begivenheder under den kolde krig, nemlig Cubakrisen i 1962. Der arbejdes med Cubas tidlige historie til og med Cubakrisens konsekvenser.
Metodisk er der fokus på dokumentaranalyse, historiebrug og kildekritisk tilgang. Desuden blev der arbejdet med periodiseringsprincipper, samt begreberne struktur-aktør, materialistisk og idealistisk historiesyn.

Anvendte aterialer:
1. https://historieportalen.gyldendal.dk/overblik/overblik_verden/kapitel14: Verdenshistorie i korte træk / Den  kolde krig 1945-1989
a. Vest- og Østeuropa under den kolde krig
b. Cuba-krisen 1962
c. Fremgang i Vesteuropa
                d. Gorbatjov og den kolde krigs afslutning
2. De store ideologier - et overblik. Inkl. Liberalismen, kapitalismen, konservatismen, socialismen, kommunismen, fascismen og nazismen. (fra Peter Frederiksen: Ideologiernes kamp, systime-i-Bog - kapitel 1, link: https://ideologi.systime.dk/)
3. Cubas historie - overblik fra Columbus til Castro: Uddrag fra: https://historienet.dk/samfund/kolonier/cubas-blodige-historie
4. Uddrag fra Faktalink: Cubakrisen og Cubas forhold til USA, af: cand.mag. Madeleine Saunte, iBureauet/Dagbladet Information. Opdateret af stud.mag. Ida Winther-Jensen og journalist Michelle Arrouas. August 2015. Opdateret af journalist Michelle Arrouas. December 2016. Link: https://faktalink.dk/titelliste/cubakrisen
5. Den kolde krig - tidslinje. Link: 8. september 2016 af Historiens Højdepunkter, https://historienet.dk/krig/den-kolde-krig/den-kolde-krig-tidslinje (uddrag)
6.  Dokumentarfilm "Cuba 1959-63" fra CFU i serien "Den kolde krig", afsnit 10. DR2 2006
Beskrivelse:
Om den socialistiske revolution som Fidel Castro gennemførte på Cuba og USAs forsøg på at fjerne ham fra magten. Fidel Castro allierede sig med Sovjet, som opsatte atomraketter rettet mod USA. Aldrig har de to supermagter været så tæt på en atomkrig som i de intense uger under Cuba-krisen i oktober 1962.

7. Cubakrisen - På afgrundens rand. Fra: Kai Otto V. Barner: Den kolde krig, Systime. Hentet fra: https://koldkrig.systime.dk/index.php?id=194
8. Kort video fra Illustreret Videnskab: "Hvorfor blev den kolde krig aldrig varm mellem USA og Sovjetunionen?" Link: https://www.youtube.com/watch?v=KpuAOBxKtv4
9. Kai Otto v. Barner: Den kolde krig, Systime 2011, s. 19-21, 54-57 (Optakten til den kolde krig + Truman-doktrinen)
10. Systime I-bog: www.ideologi.sytime.dk (Fra: Peter Frederiksen: Ideologiernes kamp – Kampen om det gode samfund. Systime 2014. Kapitel 3: Ideologiernes virke, s. 33-40 + Kapitel 7: Den kolde krig – den ideologiske krig, s. 153-164
11. Podcast: Marshallplanen i serien "Made in America" - Når USA forandrer Danmark (Nationalmuseet, . Afsnit 7. Link: https://natmus.dk/vorestid/podcast-made-in-america-naar-usa-forandrer-danmark/
12. Cubas blodige historie. Historienet.dk: https://historienet.dk/samfund/kolonier/cubas-blodige-historie



Supplerende materialer:
1. Billy Joel: We Didn't Start the Fire (sang og tekst, link: https://www.youtube.com/watch?v=eFTLKWw542g&ab_channel=billyjoelVEVO) + forklaring om sangens indhold: https://adst.org/2013/07/we-didnt-start-the-fire/
2. Video: The Cold War - OverSimplified (Part 2), Link: https://www.youtube.com/watch?v=OIYy32RuHao&t=77s


Kilder:
1. Churchills ’jerntæppe-tale’ i Fulton, USA, 1946 (www.historiportalen.gyldendal.dk)
2. Breznjev-doktrinen, 12. november 1968 (Rusland: nye og gamle fortællinger, Systime I-bog, link: https://rusland.systime.dk/?id=237 )
3. Præsident Kennedys TV-tale d. 22. oktober 1962 - uddrag. i-Bog Verden efter 1914, Systime: https://ibog-verdenefter1914.systime.dk/index.php?id=217
4. John F. Kennedy: Cuban Missile Crisis-speech, 3:06 min, https://www.youtube.com/watch?v=ZLxgeINIBEM


Faglige mål:
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling,
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende,
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.

Kernestof:
- hovedlinjer i Europas og verdenshistorien i perioden,
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer,
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer,
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede,
- stats- og nationsdannelser,
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv.
Hovedvægt på tiden efter 1945.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 12,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde
Titel 9 Globalisering og Kina

Forløbsbeskrivelse:
Forløbet tager udgangspunkt i de tre globaliseringsdimensioner, og derefter introduceres eleverne til de forskellige globaliseringsbølger i kronologisk rækkefølge. Der arbejdes med synet på globaliseringen samt diverse statistikker, blandt andet vha. en introduktion til Hans Roslings "GAP-minder" og hans ideer.
Herfra kobles der til nutidens globalisering og dens drivkræfter, internationalt samarbejde og debatten om globaliseringens vindere og tabere. I den forbindelse belyses anti- og deglobaliseringstendenser, og globaliseringens videre perspektiver diskuteres. Der sættes ikke fokus på afkoloniseringsprocesserne.

Emnet indeholder et miniforløb om Kinas nyere historie, der beskæftiger sig med Kinas ideologiske og politiske udvikling fra 1949 til Xi Jinping, Kinas nyere økonomiske og udenrigspolitik, med et meget kort udsyn på Taiwan og Hongkong. Der arbejdes med viden om opiumkrigene, Guomindang (GMD)/Kuomintang (KMT), KKP, Mao Cedong, planøkonomi, Det Store Spring Fremad, Kulturrevolutionen, Deng Xiaoping, socialisme med kinesiske kendetegn. Til sidst strejfes kort massakren på Den Himmelske Fredsplads, den kinesiske nationalisme og Xi Jinpings politik.

Under forløbet arbejdes der med globalhistoriens dimensioner (eurocentrisk, postkolonial), fremstillingsanalyse, historiebrug.


Anvendte materialer:
1. Andersen, Lars m.fl.: Fokus – kernestof i historie 3: Fra verdenskrig til velfærd, Kap. 3. Gyldendal 2006, s. 76-92
2. Larsen, Henrik Bonne – Thorkil Smitt: Verden i nyeste tid – Fra kold krig til krigen mod terror. Systime 2011, s. 149-160
3. Gapminder: https://www.gapminder.org/
4. Video: Hans Rosling: Asien vil rejse sig -- hvordan og hvornår. TEDIndia 2009. Link: https://www.ted.com/talks/hans_rosling_asia_s_rise_how_and_when?language=da&subtitle=da
5. Dokumentar: Sådan blev Vesten rig. Findes på CFU.
6. Video af Søren Vrist Christensen: Kinas historie del 3 - Opiumskrigene, taipingoprøret, bokseropstanden og kejserrigets fald. Link: https://www.youtube.com/watch?v=JUgnQJTvHRk&list=PL0CXo9byVxb1yj9dTJkXp5SGyLvizS29k&index=4
7. Kina-forløb fra Historieportalen (Systime, I-bog: https://historieportalen.systime.dk/?id=1807#c5874): En succeshistorie? – Kinas økonomiske udvikling siden 1990; Kina under corona; Økonomisk supermagt? Kina i dag… ; Kina mod verden
8. Vores Verdenshistorie 3 (Frederiksen), uddrag fra kap. 22: Kinas historie i d. 20-21. århundrede. Fra: Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 3. Forlaget Columbus, I-bog: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=288
9. Kina: 4000 års historie fortalt på én A4-side. Otto Leholt, www.kina-historie.dk

Kilder:
De første 2 kilder (1,2) er fra: Andersen, Lars m.fl.: Fokus – kernestof i historie 3 Fra verdenskrig til velfærd, Kap. 3. Gyldendal 2006
1. Niels I. Meyer: Kasino-samfundet, s. 97-98
2. Samuel Huntington: Civilisationernes sammenstød, s. 99-101
3. Om automobilens fordele, 1913. Link: https://globalisering1850-1914.systime.dk/?id=279
4. Toms Yankie-Bar reklame i Billed-Bladet 1955. Link: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/toms-yankie-bar-reklame-i-billed-bladet-1955/


5. Maos lille røde (udvalge citater). Fra: Historieportalen, Systime I-bog. Link: https://historieportalen.systime.dk/?id=1840
6. Deng Xiaoping: Socialismens mål, 1982. Fra: Frederiksen, P: Vores Verdenshistorie 3, Kap. 22. Link: https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=288
7. Erklæring om normalisering af bilaterale forhold mellem Den Kinesiske Folkerepublik og Kongeriget Norge 2016. Fra: Historieportalen, Systime I-bog. Link: https://historieportalen.systime.dk/?id=1840
8. Artikel ”De vil inspirere resten af Kina”. Skrevet af Martin Gøttske, Information, 3. oktober 2014. Link: https://www.information.dk/udland/2014/10/inspirere-resten-kina
9. Kort: One Belt, One Road. In: Historieportalen, Systime I-bog. Link: https://historieportalen.systime.dk/?id=1838  



Supplerende materialer:
1. Niall Ferguson: Civilisation- The Six Killer Apps of Western Power, udgivet 2012. Indsendt af Birte Strandby | jun 28, 2016 | 02. Faglitteratur, Samfund | 0  |     Link: https://www.bogvaegten.dk/civilization-the-six-killer-apps-of-western-power/ + video (TED-talk: https://www.ted.com/talks/niall_ferguson_the_6_killer_apps_of_prosperity?subtitle=da)
2. Video: Afsnit 2. Del 4 Kulturrevolutionens kontrol og overvågning. Skab dig. Link: https://www.youtube.com/watch?v=gXYN5rv-tI8

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie,
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne,
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie,
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden,
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes/kursisternes egen tid,

Kernestof:
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer,
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie,
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer,
- ideologiernes kamp i det 20. århundrede,
- globalisering,
- politiske og sociale revolutioner,
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv,
- historiebrug og -formidling.


Arbejdsformer:
- individuel fordybelse, par- og gruppearbejde, diverse CL-strukturer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 12,75 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 10 Kronologiforløb

I forløbet arbejder eleverne med en opsamling af de studerede historiske emner, med særligt fokus på samfundsmæssige, økonomiske, kulturelle og teknologiske forandringer, på brud og kontinuitet, samt periodiseringsprincipper. Opsamlingsforløbets andet fokus er øvelse af diverse velformulerede problemstillinger. Desuden sættes de forskellige perioder i en større, "overblik-givende" sammenhæng.

Anvendte materialer:
- Thomsen, Kasper: Historiefaglig arbejdsbog. Systime 2018, s. 56-60 (I-bog link: https://historiefagligarbejdsbog.systime.dk/index.php?id=275&L=0

Supplerende materiale:
- Smitt, T. -Vollmond, Ch.: Vores Verdenshistorie 2. Fra moderne til nyeste tid. L&R Uddannelse 2015. s. 206-227 (bruges kun til at skabe overblik over periodernes kronologi).

Faglige mål:
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.

Kernestof:
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne,
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5,92 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde