Holdet 2022 DA/t - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution X - Roskilde Katedralskole
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Marie Bonavida
Hold 2022 DA/t (1t DA, 1t DA (puljetid), 2t DA, 2t DA (puljetid), 3t DA, 3t DA (puljetid))

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 At læse, analysere og fortolke litteratur
Titel 2 Nyheder & Dokumentar
Titel 3 DHO-forløb: Sandt eller falsk?
Titel 4 Værklæsning - Det forsømte Forår
Titel 5 Selviscenesættelse
Titel 6 Krimi
Titel 7 Er naturen romantisk?
Titel 8 Problemer under debat
Titel 9 Værklæsning: Betonhjerter
Titel 10 Lyrik
Titel 11 Naturvidenskabelig formidling
Titel 12 Valg og eksistens
Titel 13 Realismer & modernismer
Titel 14 Repetition
Titel 15 Tilladte hjælpemidler SKRIFTLIGT OG MUNDTLIGT

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 At læse, analysere og fortolke litteratur

Læringsmål
Jeg kan
-anvende centrale skriftlige fremstillingsformer, analysere og fortolke, med formidlingsbevidsthed
-analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster


Arbejde med litterær analyse og fortolkning ud fra begreberne:
-Lyrisk, scenisk, episk fremstillingsform
-fortælletid, fortalt tid
-Tid, miljø og personkarakteristik
-Komposition
-Symboler, real- og billedplan
-fortællerforhold, jeg-, personal- og alvidende fortæller
-semantisk felt

Tekster
• BS Ingemann: Selv-citation (1849)
• Helle Helle: Søndag 15:10 (1996)
• Jesper Blendstrup: Manden, der blandt andet var en sko (2000)
• Katrine Marie Guldager: Voksne mennesker kan godt tale om sex (2009)
• HC Andersen: Grantræet (1844)

Link til mappe
https://drive.google.com/drive/folders/1zaYFpCFop8tjBYJyNt1BfUSeHNdm-5Um?usp=share_link
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Nyheder & Dokumentar

Arbejde med dokumentargenren, fakta- og fiktionskoder, fremstillingsformer.
Nyhedsformidling, nyhedstrekanten, nyhedskriterier

Læringsmål
Jeg kan
- analysere en nyhedsartikel ud fra nyhedskriterierne, vinkling og nyhedstrekanten og relatere det til afsendermediet
- udpege forskellige typer af nyhedsjournalistik
- karakterisere sproglige virkemidler i en nyhedsartikel
- analysere og fortolke en new journalism-tekst, herunder karakterisere de virkemidler, teksten indeholder
- kategorisere dokumentarfilm ud fra Bill Nichols dokumentarfilmstypologi
- udpege fakta- og fiktionskoder og påpege, hvordan det indvirker på en dokumentarfilms samlede budskab og argumentation.
- påpege blandingen af fakta- og fiktionskoder og bruge det til at definere genretræk ved mockumentary
- diskutere mockumentary-genrens rolle i det senmoderne mediebillede.

Værklæsning 1
Dokumentar: John was trying to contact aliens, Netflix 2020

Begreber
Nyhedskriterierne, nyhedstrekanten, vinkling, omnibuspresse, rubrikken, konkretisering, sammenligning, forenkling, verbalsubstantiv, sammensat ord, idiomer, sproglige figurer, sætninger og perioder, fake news, new journalism.
Dybdeborende, observerende, deltagende, refleksiv, poetisk, dramatiserede dokumentar.
Filmiske virkemidler: kamerabevægelser, billedkomposition, billedbeskæring, klipning, real- og effektlyd.  

Link til mappe
https://drive.google.com/drive/folders/1FcZ40fJMLHyR4mKN2o-ldmzm6E4biNci?usp=share_link
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DHO-forløb: Sandt eller falsk?

Forløb

Sandt eller falsk? Videnskaben er vores garant for fakta. Men gennem historien forandres konsensus om, hvad der sandt eller falsk. Dette afspejles i litteraturen; fiktionen er opdigtet, men kan nogle gange afsløre noget sandt om en periode. Argumentationsteori kan bruges til at undersøge, hvordan en fælles sandhed etableres i en given periode.

Hvornår og hvordan ændrer den videnskabelige sandhed sig, og hvordan formidles den uden for de videnskabelige miljøer?   

Dette er omrdrejningspunktet for forløbet, der skal give eleverne

et overblik over centrale videnskabelige paradigmeskift i videnskabshistorien
indblik i, hvordan man kan beskæftige sig med videnskabshistorie med dansk- og historiefaglige metoder

Læste tekster
Folkeviser: Agnete og Havmanden, Torbens datter
Billeder fra renæssancen: Botticelli: Venus' fødsel, Forår; Leonardo da Vinci: Mariae bebudelse.
Ludvig Holberg: Erasmus Montanus, akt 3.
August Strindberg: Racens forbedring
Inger Christensen: Alfabet, J.

Link til mappe
https://drive.google.com/drive/folders/16SXiqa1_vBNTUHTkWRmFwykFLsmbqCFb?usp=share_link
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Værklæsning - Det forsømte Forår

Værklæsning 2

Ideologi-kritik
Psykoanalyse
Ironi
Syntaks
Kollektivroman


Alle grupper skal holde et oplæg på ca. 10 minutter, hvor I besvarer jeres spørgsmål med brug af et længere eller flere korte tekstnedslag.
1. Kollektivroman
Sofia, Hila, Benedicte, Nicolaj, Maja Jensen
a. Definér en kollektivroman.
b. Undersøg ud fra selvvalgte eksempler, om romanen lever op til definitionen af en kollektivroman.
c. Ta’ stilling til, i hvor høj grad romanen slutter med ”gruppens ideologiske og materielle sejr” .

2. Persongalleriet
Angel, Ida-Marie, Freja, Rosa, Ida P., Camila
a. Hvordan kan man overordnet gruppere personerne i romanen?
b. Lav en personkarakteristik af Edvard Ellerstrøm og Mikael Mogensen og undersøg deres funktion i forhold til de andre personer.
c. Ta’ stilling til, hvem romanen fremhæver som den mest succesfulde.

3. Hans Scherfig og hans samtid – på hvilken måde skinner det politiske og tidstypiske igennem?
Tobias, Conrad, Senia, Hannah, Gry, Susana
a. Forklar kort om venstreorienteret litteratur i 1930’erne.
b. Kom med eksempler på, at Det Forsømte Forår kan læses ideologi-kritisk.  
c. Ta’ stilling til, om romanen stadig formår at overbevise læsere om sit politiske budskab.

4. Stilistisk analyse – hvordan udtrykker fortælleren sympati ved hjælp af ironi og sætningsstruktur?
Mie, Kiraz, Melike, Ida-Emilie, Noah
a. Definér fortællerforholdene i romanen og kom med eksempler på brugen af ironi og satire.
b. Find eksempler på, at brugen af forskellige typer sætningsopbygning hænger sammen med bogens handling, herunder s. 104.
c. Ta’ stilling til, hvordan sproget bruges til at understrege romanens budskab.   

5. Komposition og handling
Anna, Isabella, Beyza, Philip, Prosberg, Sofie
a. Giv en personkarakteristik af Lektor Blomme med anvendelse af psykoanalytisk metode.
b. Hvorfor bliver han slået ihjel, og hvilken holdning til forbrydelsen udtrykker romanen? Inddrag beskrivelsen af slåskamp i idræt s. 98.
c. Giv ud fra jeres arbejde et bud på en fortolkning af romanen.

Link til mappe
https://drive.google.com/drive/folders/1qRmaWfoXebqITxbcU4HLZpnFjn9xeIqs?usp=sharing
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Selviscenesættelse

Læringsmål
Eleven skal kunne

1. Definere og reflektere over det senmoderne mediebillede og begrebet selviscenesættelse
2. definere bloggenren både sprogligt og som medie samt fremhæve de selvfremstillende elementer.
3. anvende begreberne frontstage/backstage og middlestage til at analysere en medietekst.
4. Jeg kan anvende min viden fra 1g om dokumentar, autenticitetsmarkører samt fakta- og fiktionskoder til at analysere og karakterisere et reality-program.
5. Definere autofiktion som genre og nævne eksempler.
6. analysere kommunikationen i en tekst ved hjælp af Roman Jakobsens udvidede kommunikationsmodel
7. placere begreberne selviscenesættelse og autofiktion i litteraturhistorien
8. anvende viden om argumentation og retorik til at skrive debatterende

Begreber
Frontstage/backstage/middleregion
Selviscenesættelse
Blog
Autofiktion
Moderne mediebillede: Allestedsnærværende og altid tilgængelige, interaktiv, brugerdefineret, sendetid
Identitet, kommunikation og interaktion foregår i og gennem digitale/sociale medier
Ekkokammer,
Realityserie, -show og -program

LInk til mappe
https://drive.google.com/drive/folders/1ko2YzunityoJ47YMXVQcvQyollGNUn2t?usp=sharing
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Krimi


Læringsmål
Eleverne kan
• dokumentere indblik i sprogets funktion og variation ved udarbejdelsen af korte skriveøvelser
• analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster ved hjælp af den postkoloniale metode og basal narratologisk analyse.
• demonstrere viden om kriminallitteraturens historie (udviklingen i genren), herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund (Krimi som samfundskritisk litteratur i form af den skandinaviske krimi)
• undersøge problemstillinger, hvor fagets viden og metoder anvendes (fx om krimi er kunst)
• analysere, fortolke og vurdere sproget i en fiktiv tekst ved at kigge på brugen af syntaks, ironi og fremstillingsformer

Begreber
• Syntaks, ironi, fremstillingsformer, narratologi, postkolonial metode, berettermodel, komposition, kollektivromanen

Tekster
• Jorge Luis Borges: Døden og passeren (sp.1944, da 1998)
• Sjöwall og Wahlöö: Endestation mord, ss. 5-8, Steen Hasselbachs forlag (1969)
• Arthur Conan Doyle: Det brogede bånd
- St St Blicher: Præsten i Vejlbye (indlendingen)


Tekster om genren
• Stefan Brockhoff: Kriminalromanens ti bud (1937)
• Johannes Fibiger: Litteraturens Veje, Systime 3.udgave, s. 551

Link til mappe
https://drive.google.com/drive/folders/1ByfWDJ4FIviNkRekhS6ka1kBLiRqJSlH?usp=drive_link




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Er naturen romantisk?

Jeg kan
dokumentere kendskab til dansk litteratur i 1800-tallet
analysere og fortolke lyriske teksters brug af billedsprog og semantiske felter
demonstrere viden om og perspektivere romantikkens natursyn til eksempler på modernes teksters fremstilling af naturen
forklare samspillet mellem tekst, kultur, samfund og videnskab, herunder perspektivere til den aristoteliske fysiks dualistiske opdeling af verden og Darwins betydning for bruddet med det romantiske menneskesyn
placere en tekst i romantikken
fortolke en tekst med inddragelse af litteraturhistorisk viden
genkende og anvende begreberne universalromantik, programdigt, splittelse, poetisk realisme, nationalromantik, dualisme, guldalder som historisk tid samt begreberne den splittede og den harmoniske romantik.
identificere træk fra romantikken i Caspar David Friedrichs malerier
perspektivere romantikkens natursyn til senere perioders natursyn
Identificere et natursyn i en tekst som enten teo-, antropo- eller økocentrisk.


Tekster
Indvielsen (Schack von Staffeldt, 1804)
Guldhornene (Adam Oehlenschläger, 1802)
Der er et yndigt land (Oehlenschläger, 1819)
Angst, På sneen, I en landsbykirke (Emil Aarestrup, 1838)
Skriftestolen (Christian Winther, 1843)
Nu falmer skoven (N.F.S. Grundtvig, 1844)
Guldskat (HC Andersen, 1865), aflevering


Naturlyrik
Halfdan Rasmussen: Skillingsvise, 1970
Klaus Rifbjerg: Livet i badeværelset, 1962
Gasolin: Stakkels Jim, 1974
Michael Strunge: Plasticsolen, 1981
Folkeklubben: Sort Tulipan, 2018

Link til mappe
https://drive.google.com/drive/folders/1lEzrnNCsdUGKUY1PAjhIh2AR1ydVOMuO?usp=sharing
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Problemer under debat

Hvordan har litteraturen været med til at sætte problemer under debat, og hvilke problemer tager forfattere op i dag?  

Læringsmål
Eleverne skal kunne:
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber ved at træne sproglig analyse, herunder særligt ironi og syntaks
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund gennem begreberne impressionisme, naturalisme og socialrealisme.
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster fra perioden Det moderne Gennembrud og fra Det folkelige Gennembrud ved at kigge på deres skrivestil, fremstillingsform, fortælleforhold og tematisk placering Det moderne gennembrud (køn, klasse og kirke)
– dokumentere kendskab til Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Amalie Skram og Martin Andersen Nexø  (baggrundstekst i Litteraturens Veje).

Læste tekster:
Henrik Pontoppidan: Ane-Mette (1882) - den sociale indignation i kunsten, brugen af ironi, socialrealisme, kritik af kirken, fattigdom som tema og en pegen frem mod Det folkelige Gennembrud

Herman Bang: Irene Holm (1890) - stille eksistenser, impressionismen som skrivestil, opgøret med romantikken, mennesket som driftsvæsen.

Amalie Skram: Constance Ring (uddrag, samtale med præsten) - argumentationsanalyse, skilsmisse og kønsroller som tema, sædelighedsfejden, det naturalistiske grundsyn på mennesket.

Begreber: lyrisk, episk og dramatisk fremstillingsform, dækket direkte tale, impressionisme, naturalisme, ironi, Darwinisme, socialrealisme, syntaks, determinisme, mennesket som driftsvæsen.

Tekster:
Henrik Pontoppidan: Ane-Mette, 1887
Herman Bang: Irene Holm, 1890
Amalie Skram: Constance Ring (uddrag: samtale med præsten), 1885
Martin A. Nexø: Lønningsdag, 1900

Værklæsning 3:
Jonas Eika: Efter Solen, 2018

Link til mappe
https://drive.google.com/drive/folders/1facOVjOb9g2bcZFUSilfhOilJetzr79r?usp=drive_link
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Værklæsning: Betonhjerter

Læringsmål
Jeg kan
- Karakterisere min læseoplevelse ved hjælp af relevante fagbegreber
- Analysere en roman som et værk ud fra den læserorienterede metode
- Lave en analyse af udvalgte passager med fokus på en stilistisk og fortælleforhold
- Præsentere min analyse på skrift

Bekendtgørelse
- Værklæsning nr 4
- tekster fra de seneste 5 år.

Læst tekst:
Sara Rahmeh: Betonhjerter, alpha 2023

Link til mappe
https://drive.google.com/drive/folders/1qRmaWfoXebqITxbcU4HLZpnFjn9xeIqs?usp=drive_link
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Lyrik

Jeg kan
definere genren lyrik
bruge viden om komposition, syntaks, ordklasser, typografi, konnotation og semantiske skemaer til at analysere lyrik
definere og kort forklare, hvad der kendetegner lyrik fra perioderne ekspressionisme og symbolisme, samt skelne mellem realisme og modernisme
anvende viden om ekspressionisme, symbolisme og modernisme til at placere digte litteraturhistorisk.
analysere en digtsamling som genre og lave en overordnet fortolkning

Læste tekster
Folkevise: Harpens Kraft
Johannes Jørgensen: Bekendelse, 1894
Johannes V. Jensen: Interferens, 1906
Emil Bønnelycke: New York, 1917
Tom Kristensen: Det blomstrende slagsmål, 1920
Broby-Johannsen: Bordelpige dræber ufødt, og Natlig Plads, 1922
Marie Bregendahl: I Efterårsstormen, 1922
Vita Andersen: Uafhentet, 1977
Michael Strunge: Atomvrag, 1979
Tove Ditlevsen: Barnet, 1996
Mette Moestrup: Min kittel er for kort, 2012
Athena Farrokhzad: Vistvit (uddrag), 2013

Værklæsning: eleverne vælger en af nedenstående

Yahya Hassan
Caspar Eric: Avatar
Athena Farokzad: Vistvit
Christina Hagen: White Girl

Link til mappe
https://drive.google.com/drive/folders/1AQkOSRw-2csHG5Tc3qRjLkwfqwBy389_?usp=drive_link
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Naturvidenskabelig formidling

Hensigten med forløbet er, at eleverne repeterer, træner og anvender deres danskfaglighed til at vurdere eksempler på naturvidenskabelig formidling og som afrunding på forløbet bruger deres specifikke viden fra deres naturvidenskabelige studieretningsfag til at skrive en formidlingsartikel som optakt til formidlingsartiklen i SRP.

Læringsmål
Eleverne kan
• udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
• anvende centrale skriftlige fremstillingsformer med formidlingsbevidsthed
• analysere ikke-fiktive tekster, i form af populærvidenskabelig formidling på skrift, i dokumentarer og tv-indslag, der karakteriseres ved hjælp af danskfaglighed (billedsprog, kommunikationsmodel, argumentation, filmiske virkemidler og retoriske virkemidler, fremstillingsformer og nyhedskriterier)
• bruge danskfaglig viden til at formidle et naturvidenskabeligt emne
• genkende, anvende og karakterisere akademisk og journalistisk skrivning

Materiale anvendt i undervisningen

Feature om kødædende baktier:
https://www.dr.dk/nyheder/webfeature/koedaedende-bakterier
Holger Bech i Go'morgen Danmark:
https://www.youtube.com/watch?v=MF5CxYVITgw
Hvad er en virus?
https://www.youtube.com/watch?v=EDYUB80gkV8
Hvordan fungerer corona?
https://www.youtube.com/watch?v=_H2efMsllxo
Ultranyt
https://www.youtube.com/watch?v=voe6L4vlLqs

Leif Becker Jensen: Ud af Elfenbenstårnet, Samfundslitteratur, 2005, kapitel 2-4

Link til mappe
https://drive.google.com/drive/folders/1EEdw10-STvv2JtXPG3o5UyEj_8BtUBoW?usp=sharing
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Populærvidenskabelig formidling 21-11-2024
Omskrivning 06-12-2024
Analyserende artikel 18-12-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Valg og eksistens

Læringsmål
Jeg kan
Analysere og fortolke fiktive såvel som ikke-fiktive tekster ud fra et eksistentialistisk perspektiv.
Analysere og fortolke fiktive tekster med fokus på at finde absurde træk.
Grundlæggende definere eksistentialismen som litteraturhistorisk periode.
Bruge en eksistentialistisk læsning med fokus på temaerne valg, frihed, angst, frihed og fremmedgørelse som metode.
Definere Heretica-eksistentialismen og bruge definitionen til at analysere en tekst
Udpege eksistentialistiske træk i en tekst.
Bruge begreberne: konformitet, monomani, fremmedgørende fortælleteknik, tilstandsbeskrivelse, spændingsforløsning og ekstremiseringstendens til at analysere en tekst.  
Forklare forskellen på den danske absurde eksistentialisme og den franske eksistentialisme.

Værklæsning: Albert Camus: Pesten, 1947

Læste tekster
Halfdan Rasmussen: Dit ansvar, Angsten, Den hvis hånd blev brugt
Karen Blixen: Ringen
Martin A. Hansen: Agerhønen
Albert Camus: Sisyfos-myten
Peter Seeberg: Braget
Leif Panduro: Uro i forstæderne

Link til mappe
https://drive.google.com/drive/folders/1gKgM8kfoTnpvPYfS22AAFUNES7fGx0zU?usp=drive_link
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Realismer & modernismer

Jeg kan
• udpege hhv. realistiske og modernistiske træk i prosa
• Anvende den freudianske personlighedsmodel til at lave en personkarakteristik
• Bruge den psykoanalytiske metode til at analysere og fortolke en tekst
• Anvende den biografiske metode til at perspektivere min fortolkning af en tekst
• Anvende den nykritiske metode til at analysere og fortolke en tekst med fokus på semantik, billedsprog og tekstetablerede symboler.
• Anvende den post-koloniale læsning til at analysere og fortolke en tekst
• Bruge min viden om forskellige analysemetoder til at præcisere en analyse.

Læste tekster
Helle Helle: Fasaner, 1992
Christian Kampmann: Emilie Grüen, 1962
Kathrine Marie Guldager: Kilimanjaro, 2005

Link til mappe
https://drive.google.com/drive/folders/120R7Bex3Wt2VHtlhytiu5FsBUvZgPnwZ?usp=sharing
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 15 Tilladte hjælpemidler SKRIFTLIGT OG MUNDTLIGT

Overordnede regler og retningslinjer
For alle prøver gælder, at besvarelsen skal være elevens egen og selvstændige besvarelse. Brug af hjælpemidler, der hindrer dette, er ikke tilladt.
For de digitale hjælpemidler gælder:

Det er tilladt:
- At anvende digitale hjælpemidler og undervisningsmaterialer, der opbevares lokalt på eksaminandens computer, og som ikke kræver adgang til internettet, herunder noter, ebøger m.v., medmindre hjælpemidlerne grundlæggende ændrer på prøvevilkårene.
- At anvende digitale hjælpemidler og undervisningsmaterialer, der fremgår af undervisningsbeskrivelsen og ikke kan opbevares lokalt på eksaminandens computer. Det gælder fx digitale ordbøger.
- At medbringe fysiske bøger så som Håndbog til Dansk og Brug Litteraturhistorien.
- at bruge ordnet.dk til at slå ord op.

Det er ikke tilladt:
- At benytte kunstig intelligens, der genererer original tekst, fx chatbots, da en besvarelse således ikke længere eksaminandens egen, selvstændige besvarelse.
- At foretage søgninger på nettet, fx ved brug af Google.
- At benytte hele portaler, ibogsbiblioteker og lignende, der muliggør søgning i større samlinger af digitalt materiale, der ikke har været benyttet i undervisningen.
- At benytte netadgangen til at tilgå interaktive programmer (fx Wolfram Alpha, Google Translate, Google Earth eller Grammarly).
- At kommunikere med omverdenen (fx Messenger, WhatsApp)

Eksempler på ikke-tilladte digitale hjælpemidler:
- ChatGPT, Google-søgning, Tilføjelsesprogrammer til Word, der selv genererer tekst
- at medbringe materiale fra Studienet.


Websteder som gymdansk.dk, denstoredanske.dk, forfatterweb.dk,
litteratursiden.dk og sproget.dk  må ikke tilgås til eksamen, men
det er tilladt for eleverne på forhånd at hente og gemme sider, som de ønsker at
bruge til prøven.
  
Skriveprogrammer som AppWriter, TxtAnalyser o.l. må kun bruges i desktopversionen.


Fra bekendtgørelsen om prøveformer
Der afholdes en centralt stillet skriftlig prøve og en mundtlig prøve.

Den skriftlige prøve
Grundlaget for den skriftlige prøve er et centralt stillet opgavesæt. Prøvens varighed er fem timer.

Den mundtlige prøve
Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand, og der gives ca. 60 minutters forberedelsestid.
Opgaverne, der indgår som grundlag for prøven, vælges af eksaminator og skal tilsammen i al væsentlighed dække de faglige
mål, kernestoffet og det supplerende stof. Opgaverne fordeles skønsmæssigt over litterære, sproglige og mediemæssige
perspektiver i forholdet 2:1:1. Den enkelte opgave må anvendes højst tre gange på samme hold.
Opgaven har udgangspunkt i et undervisningsforløb samt enten et litterært, sprogligt eller mediemæssigt perspektiv eventuelt
med inddragelse af et andet perspektiv. Opgaven består af en eller flere tekster samt instrukser, der angiver, hvordan
eksaminanden skal arbejde med teksterne. Teksternes samlede omfang må ikke overskride fem normalsider a 2400 enheder
(antal anslag inklusive mellemrum) eller 12 minutters afspillet tekst. Såvel kendte som ukendte tekster kan indgå, men mindst
én tekst skal være ukendt. Opgaven skal tage udgangspunkt i det ukendte prøvemateriale.
Eksaminanden indleder med et mundtligt oplæg på 8-10 minutter. Eksaminationen former sig videre som en faglig samtale om
den trukne opgave.

Bedømmelseskriterier
Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad eksaminandens præstation opfylder de faglige mål.

Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på eksaminandens færdighed i:
– skriftlig fremstilling
– formidlingsbevidsthed
– at besvare den stillede opgave
– relevant anvendelse af danskfaglig viden og metode.

Ved den mundtlige prøve lægges der vægt på eksaminandens færdighed i:
– mundtlig fremstilling
– at besvare den stillede opgave
– relevant anvendelse af danskfaglig viden og metode.

Ved begge prøver gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse af eksaminandens præstation.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer