Holdet 2k ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Esbjerg Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Anette Ferslev Bojsen, Peter Rohde-Mondrup, Sabina Tangsgaard, Signe Therkelsen
Hold 2024 ks/k (1k ks, 1k ks Hi, 1k ks re, 1k ks sa, 2k ks, 2k ks Hi, 2k ks re, 2k ks sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Folkedrab - Holocaust og Rwanda SÆRFAGLIGT HISTORI
Titel 2 Industrialiseringen - SÆRFAGLIGT HISTORIE
Titel 3 Velfærdsstaten - ENKELTFAGLIG HISTORIE
Titel 4 Det gode samfund (SAMF)
Titel 5 Intro til religion
Titel 6 Kristendom - SÆRFAGLIGT RELIGION
Titel 7 Kulturmøder - HISTORIE
Titel 8 Kulturmøder (SAMF)
Titel 9 Islam og kulturmøder - FÆLLESFAGLIGT
Titel 10 Køn og ligestilling (SAMF)
Titel 11 Køn og ligestilling - FÆLLESFAGLIG RELIGION
Titel 12 Køn og ligestilling - FÆLLESFAGLIGT HISTORIE
Titel 13 Hinduisme - SÆRFAGLIGT RELIGION
Titel 14 Terrorisme - SÆRFAGLIGT HISTORIE
Titel 15 Bæredygtig økonomi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Folkedrab - Holocaust og Rwanda SÆRFAGLIGT HISTORI

I dette særfaglige forløb arbejder vi med 2 folkedrab fra det 20. århundrede - Holocaust og Rwanda.

Vi har arbejdet med udgangspunkt i følgende emner:

- Introduktion til folkedrab som fænomen og inddragelse af FNs folkedrabskonvention fra 1948
- Antisemitisme som begreb og dens virkningshistorie. Kort læreroplæg om Versaillestraktaten og den økonomiske situation i Tyskland i 1930'erne
- Antisemitisme på film og propaganda med eksempler på nazisternes brug af film til mobilisering af befolkningen
- Raceideologi og Nürnberglovene
- Organismetanken og T4-projektet der viser nazisternes folkedrab på andre befolkningsgrupper
- De jødiske ghettoer og historisk billedanalyse
- Gruppearbejde og fremlæggelse om udvalgte arbejds- og udryddelseslejre
- Kildelæsningsøvelse som forberedelse til den enkeltfaglige eksamen
- Optakt til folkedrabet i Rwanda med fokus på Rwandas historie og situationen i starten af 1990'erne
- Selve folkedrabet i Rwanda og dets forløb
- Hotel Rwanda og historie på film
- Sammenligning af de to folkedrab og afslutning

Fra læreplanen har der været fokus på følgende:

Faglige mål

- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske,
samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk
og aktuel sammenhæng


Kernestof:

- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiefaglige metoder
- historiebrug
- Holocaust og andre folkedrab
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Industrialiseringen - SÆRFAGLIGT HISTORIE

I dette særfaglige historieforløb arbejder vi med industrialiseringen og det moderne samfund med fokus på Danmark. Vi arbejder primært med perioden 1800-1900 tallet. I forløbet har vi kørt et samarbejde med dansk med temaet om det moderne gennembrud.
Forløbet munder ud i en historieopgave der skrives i december. Derfor har der også løbende været fokus på skriftlig formidling og formelle opgavekrav

Følgende emner er gennemgået:

- Landboreformerne og udskiftning
- Industrialisering i England og Danmark samt det moderne samfund
- Arbejdsforhold på fabrikkerne
- Boligforhold og hygiejne med fokus på arbejderklassen
- Kildeanalyse
- Case om familien Sørensen
- Louis Pio og dansk arbejderbevægelse

Fra læreplanen har der været fokus på følgende

Kernestof:

-dansk historie og identitet
- natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- historiefaglige metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Velfærdsstaten - ENKELTFAGLIG HISTORIE

I dette forløb har historiefaget arbejdet enkeltfagligt med emnet velfærdsstat. I historie har vi haft fokus på de lange udviklingslinjer i Danmark fra 1600-tallet til 1900-tallet for at kunne følge den udvikling som Danmark gennemgår på det sociale område i perioden.
Vi har haft fokus på følgende emner:

- Opstart og introduktion til velfærdsstaten
- Fattighjælp i perioden 1600-1800
- Fattiggårde
- Grundloven og dens betydning for velfærdsstaten
- Socialpolitik i 1800-tallet
- Kanslergadeforliget og den danske model
- Socialreformerne i 1933 som starten på den universelle velfærdsstat
- Journal 64 og historiebrug. Fokus på bagsiden af velfærdsstaten
- Velfærdsstatens guldalder
- Afslutning og repetition

Fra læreplanen har der været fokus på følgende kernestof:

- dansk historie og identitet
- ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiefaglige metoder
- historiebrug

Fra læreplanen har der været fokus på følgende faglige mål:

- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Det gode samfund (SAMF)

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 6 Kristendom - SÆRFAGLIGT RELIGION

I dette særfaglige forløb har vi arbejdet med kristendommen med særlig fokus på den protestantiske retning. Vi har arbejdet med både klassiske tekster fra både det gamle testamente samt det nye testamente samt moderne og repræsentative tekster

Vi har arbejdet med følgende emner:

- Opstart og bred introduktion til hvad der kendetegner kristendommen som religion
- Skabelsen og syndefaldet med fokus på problemmyten
- Jesus - den historiske og den mytiske
- Korsfæstelsen og løsningsmyten
- Reformationen og Luthers betydning
- Næstekærlighed og tilgivelse
- Næstekærlighed og etik. Hvem er vores næste?
- Folkekirkens medlemmer og dens udfordringer
- Dåben som overgangsritual og dens betydning

Fra læreplanen har der været fokus på følgende:

Kernestof:

- kristendom, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske
tekster
- etiske, herunder religionsetiske, problemstillinger
- religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid

Faglige mål:

- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske,
samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og
tænkning

Vi har arbejdet med følgende læringsmål:

1. Hvilken slags religion er kristendom? Hvad er dens kendetegn?
2. Hvilke tekster fra Bibelen har vi læst?
3. Hvad er den kristne grundmyte og hvilken funktion har den?
4. Hvem var Jesus og hvad er hans rolle i kristendommen? Inddrag den stedfortrædende lidelse og Jesus’ relation til den kristne grundmyte
5. Hvad er den gamle aftale og den nye aftale? Og hvad kendetegner de to aftaler(pagter) mellem Gud og mennesket?
6. Hvilken etik ligger Jesus vægt på? Og hvilken etik er gældende i kristendommen?
7. Hvordan er man et godt menneske i kristendommen?
8. Hvad kendetegner Luthers teologi (hvad lagde han vægt på)? Og hvad skete der under Reformationen?
9. Hvad er næstekærlighed og hvem er vores næste?
10. Hvorfor er tilgivelse så centralt i kristendommen? Og hvem skal vi tilgive?
11. Hvad kendetegner de 3 medlemstyper i Folkekirken og hvilke udfordringer står Folkekirken overfor i 2025?
12. Dåben som overgangsritual og de 3 faser. Hvilken funktion har dåben i kristendommen?

Anvendte materialer

Grundbøger:


KS-bogen 2. udg, Maria Madsen et al.

- side 196-197, side 197-200 og side 207-210


Grundbog til religion C

- side 53-54, side 56 og side 76-79


Links:

- Den apostolske trosbekendelse fra folkekirken.dk: https://www.folkekirken.dk/_Resources/Persistent/5/c/b/d/5cbd8c0067f9675a685375174b2cc54fed2114a6/Den-apostolske-Trosbekendelse.pdf
- 1. Mosebog kapitel 3 fra bibelen.dk: https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/1_Mos/3
- Matthæusevangeliet kapitel 27 fra bibelen.dk: https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Matt/27
- Matthæusevangeliet kapitel 25, 31-46 fra bibelen.dk: https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Matt/25
- Lukasevangeliet kapitel 10, 25-37 fra bibelen.dk: https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Luk/10
- Artikel om folkekirken i tal fra Kristeligt Dagblad den 18. februar 2020 af journalist Evander Pedersen og Rasmus Fahrendorff: https://www.kristeligt-dagblad.dk/historier/medlemstal
- Artikel om dåb i bibelen fra folkekirken.dk: https://www.folkekirken.dk/livets-begivenheder/daab/daab-i-bibelen
- Artikel ”Sådan foregår dåb” fra folkekirken.dk: https://www.folkekirken.dk/livets-begivenheder/daab/saadan-foregaar-daab

Udsendelser og podcast:

- 5 skarpe om Jesus, udsendelse fra DRKultur fra 2014, kan findes på CFU
- Bibelen Leth fortalt – Jesu korsfæstelse, podcast fra DR Lyd fra den 21. april 2022, https://www.dr.dk/lyd/p1/bibelen-leth-fortalt/bibelen-leth-fortalt-2022/jesus-korsfaestelse-16122211164
- Den sorte skole – Reformationen, udsendelse fra DR2, kan findes på CFU
- I am a killer – In her hands, dokumentarserie fra Netflix, afsnit 1 i sæson 2

PowerPoints og lærernoter:

- Den kristne grundmyte (lærernoter)
- Jesus Kristus (lærernoter)
- Hvordan er man et godt menneske? (PowerPoint)
- Næstekærlighed i kristendommen (lærernoter)
- Kulturkristendom (lærernoter)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Kulturmøder - HISTORIE

I dette fællesfaglige forløb har vi arbejdet sammen med samfundsfag og religion om det overordnede emne "kulturmøder".

I historie har vi arbejdet med to forskellige kulturmøder der dog begge omhandler kristendommen og islam. Vi startede ud med tiden hvor gæstearbejderne kom til Danmark i 1960'erne og frem til 1980'erne med fokus på indvandring og gæstearbejderne. Til slut har der været en kort perspektivering til korstogene i middelalderen med fokus på kulturmødet mellem de kristne og muslimerne.

Vi har arbejdet med følgende emner:

- Gæstearbejdere og indvandringen til Danmark efter 1945
- Gæstearbejderne og deres arbejdsforhold og boligforhold
- Eksamenstræning med læsning og analyse af "Velkommen Mustafa" af Jens Fisker
- Udlændingeloven af 1983 og dens konsekvenser samt den politiske debat der ledte op til lovens vedtagelse
- Oprør på Vestegnen med fokus på Ishøj
- Islams grundlæggelse
- Det kristne Europa

Fra læreplanen har der være fokus på følgende

Faglige mål:

- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske,
samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og
viden fra fagenes kernestof
- forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder
professionsrettede problemstillinger
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk
og aktuel sammenhæng
- anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og
samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen

Kernestof:

- dansk historie og identitet
- natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
- historiefaglige metoder

Der er brugt 9 moduler på undervisning og 3 moduler på projekt og fremlæggelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 9 Islam og kulturmøder - FÆLLESFAGLIGT

I dette fællesfaglige forløb har vi arbejdet sammen med samfundsfag og historie om emnet "kulturmøder". I religion har vi arbejdet med islam med særlig fokus på islam i Danmark og integration. Vi har læst tekster fra både Koranen, hadith samt moderne repræsentative tekster

Vi har arbejdet med følgende emner:

- Opstart og bred introduktion til islam som religion
- Profeten Muhammed og hans rolle som religionsstifter og profet
- De 5 søjler og deres funktion
- Familieliv og kønsroller med fokus på både det traditionelle syn samt mere moderne fortolkninger
- Påklædnings- og spiseregler med inddragelse af maskeringsforbudet
- Sharia og etikken i islam
- De 4 praksisformer med særlig fokus på modernisme og fundamentalisme med teksteksempler
- Islam i Danmark med fokus på religionssociologi
- Islam og integration med analyse af forskellige cases og inddragelse af elevernes viden fra forløbet
- Afslutning med gennemgang af læringsmål

Fra læreplanen har der været fokus på følgende:

Faglige mål:

- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske,
samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og
viden fra fagenes kernestof
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk
og aktuel sammenhæng
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier

Kernestof:

- islam, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske
tekster
- religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
- religionsfaglige metoder

Der er brugt 10 moduler på undervisning og 3 moduler på projekt og fremlæggelse

Materialer:

Grundbøger:

Grundbog til religion C
- side 94, 97-103, 116-118

KS-bogen, 2. udgave, Maria Madsen et al.

- side 133-135, 137-139


Tekster:

- Koranen sura 4, 2+4+26+35
- Uddrag af Seyyed Hossein Nasr: Familiens religiøse karakter
- Koranen sura 33, 59-60
- Koranen sura 24, 30-31
- Hizb ut-Tahrir: Om synet på samfundet
- Tekstuddrag fra 2 interviews med Öslem Cekic: ”Selvfølgelig kan islam og demokrati forenes” (2015) og ”Troen er min følgesvend” (2018)
- ”Danske muslimer dropper moskeen”, artikel fra Berlingske Tidende fra den 21. august 2009 af journalist Lene Frøslev


Links:

- ”De ti vigtigste ting at vide om islam”, artikel fra Kristeligt Dagblad fra den 6/5 2024 af journalist Isabelle Hazen: https://www.kristeligt-dagblad.dk/religion/de-vigtigste-ting-vide-om-islam
- ”Nu er det vedtaget: fremover udløser det en bøde at bære burka eller niqab på gaden”, artikel fra dr.dk fra den 31. maj 2018 af journalist Rikke Gjøl Mansø: https://www.dr.dk/nyheder/politik/nu-er-det-vedtaget-fremover-udloeser-det-en-boede-baere-burka-og-niqab-paa-gaden
- ”Duaa er muslim: Jeg gør ting for at passe ind i fællesskabet”, artikel fra tv2fyn.dk fra den 20. oktober 2020 af journalist Sofie Dambæk Rasmussen: https://www.tv2fyn.dk/odense/duaa-er-muslim-jeg-goer-ting-vaere-en-del-af-faellesskabet
- ”Islam har fremmet min integration i Danmark”, kronik fra Information fra den 11. maj 2019 af Mohamad Alnabhan: https://www.information.dk/debat/2019/05/islam-fremmet-integration-danmark
- ”Jeg forlad islam fordi den forhindrede mig i at blive integreret i Danmark”, kronik fra Information fra den 29. juli 2019 af Mustafa Sayegh: https://www.information.dk/debat/2020/07/forlod-islam-fordi-forhindrede-integreret-danmark




Udsendelser:

- 5 skarpe om islam, udsendelse fra DRKultur, 2014, kan findes på CFU
- Uddrag fra ”Vis mig din tro”, afsnit 2, udsendelse fra DRKultur fra 2013, kan findes på CFU
- Sarahs niqab-fængsel, udsendelse fra DR2 fra 2019, kan findes på CFU
- Perkerdansk – religion, udsendelse fra DR3 fra 2015, kan findes på CFU


PowerPoints og lærernoter:

- Islam – introduktion (PowerPoint)
- Muhammed (PowerPoint)
- Indefra og udefra synsvinkel (lærernoter)
- Minoritet og majoritet (lærernoter)
- Islam info – de 6 trosartikler (lærernoter)
- Islam info – Gudsbegrebet (lærernoter)
- Koranen som helligskrift (PowerPoint)
- Islam i Danmark (PowerPoint)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Køn og ligestilling (SAMF)

Vi arbejder med nedenstående dele af kernestoffet:
̶  identitetsdannelse og socialisering
̶  sociale og kulturelle forskelle
̶  politiske partier i Danmark og politiske ideologier
̶  politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Køn og ligestilling - FÆLLESFAGLIG RELIGION

I det fællesfaglige forløb har vi arbejdet sammen med historie og samfundsfag om emnet køn og ligestilling. I religion har vi fokuseret på især kristendom og islam og har arbejdet med både traditionelle og moderne syn på køn og ligestilling.

Der er brugt 10 moduler på undervisning og 3 moduler til projekt og fremlæggelse

Vi har arbejdet med følgende emner:

- Intro til emnet
- Patriarkalske religioner
- Mandens og kvindens roller i religionerne
- Ligestilling eller ligeværd?
- Ligestilling og skilsmisse
- Kategorisering af religiøse udøvere
- Synet på homoseksualitet
- Debatten om kvindelige præster og imamer
- Feministisk teologi
- Hvilket køn har Gud?

Fra læreplanen har der været fokus på følgende:

Faglige mål:

- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske,
samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk
og aktuel sammenhæng
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og
tænkning

Kernestof:

- religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
- religionsfaglige metoder

Anvendte materialer:

Grundbøger:

- Flere sider af køn, Hanne Mortensen et al., 2025 (ibog), kapitel 3, afsnit 2 (patriarkatet)

- Begrebsnøglen til religion – teori og metode, Carsten Lykke-Kjeldsen et al., ibog, afsnittet ”Kategorisering af religiøse udøvere”


Links:

- Nu er min kone ikke længere min cykel, kronik fra Kristeligt Dagblad, 2021
https://www.religion.dk/debat/nu-er-min-kone-ikke-laengere-en-cykel
- 2. mosebog kapitel 2
https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/1_Mos/2
- Hvordan er kvindesynet i verdens fem store religioner, artikel fra Kristeligt dagblad, 2018
https://www.kristeligt-dagblad.dk/religion/hvordan-er-kvindesynet-i-verdens-fem-store-religioner
- Husfader eller patriark: Sådan ser verdens religioner på far, artikel fra religion.dk, 2018
https://www.religion.dk/viden/fars-dag-f%C3%A6dre-i-verdens-religioner
- Mand og kvinde, fra islam.dk
https://www.islam.dk/mand-og-kvinde/
- Kend din plads, artikel fra Indre Mission
- Islam tilbyder den perfekte ligestilling, artikel fra religion.dk, 2011
https://www.religion.dk/synspunkt/islam-tilbyder-den-perfekte-ligestilling
- Forfatter: Ligestillingens rødder er guddommelige, artikel fra religion.dk, 2019
https://www.religion.dk/ligestillingens-guddommelige-roedder  
- Notat om religiøs skilsmisse, Institut for menneskerettigheder, 2020
https://menneskeret.dk/files/media/document/Notat%20om%20religi%C3%B8s%20skilsmisse_opd.maj2020.pdf
- Ret til ligestilling, kursushæfte om ligestilling udarbejdet til kurser og skoler for etniske minoriteter, side 20
https://ret-til-ligestilling.dk/wp-content/uploads/2018/09/Kursush%C3%A6fte-webfil.pdf
- MF-bladet, 1. februar 2014, artiklen ”Kirken bør ikke vie fraskilte”
https://teologi.dk/wp-content/uploads/2022/09/mf-bladet-1-2014-screen-2.pdf
- Præst: skilsmisse er ikke en synd, artikel fra Kristeligt Dagblad, 2015
https://www.kristeligt-dagblad.dk/skilsmisse/praest-skilsmisser-er-ikke-en-synd
- Forskere ser ”homofobisk” tendens hos religiøse danskere, artikel fra dr.dk/nyheder, 2025
https://www.dr.dk/nyheder/indland/forskere-ser-homofobisk-tendens-hos-religioese-danskere
- Folkekirken må helt lovligt frasortere kvindelige præster: Nu siger biskopper stop, artikel fra dr.dk/nyheder, 2022
https://www.dr.dk/nyheder/indland/folkekirken-maa-helt-lovligt-frasortere-kvindelige-praester-nu-siger-biskopper-stop
- Filip mener ikke, at kvinder kan være præster: ”Bibelen er for mig vigtigere end den danske lov, artikel fra dr.dk/nyheder, 2022
https://www.dr.dk/nyheder/indland/filip-mener-ikke-kvinder-kan-vaere-praester-hvis-der-blev-ansat-en-kvindelig-praest
- Gud og kampen om Guds køn og personlige pronominer, artikel fra baptist.dk
https://baptist.dk/gud-og-kampen-om-guds-koen-og-personlige-pronominer/


Udsendelser og podcast:

- Homohelbredelsen, udsendelse fra DR3 fra 2016 (kan findes på CFU)
- Deadline om kvindelige imamer med Sherin Khankan, 2015 (kan findes på DRs mediebibliotek)
https://www.dr.dk/dr-laer/mediebiblioteket/deadline-kvindelige-imamer-i-danmark
- Rejsen mod oprøret – Sherin Khankan, udsendelse fra DR2, 2019 (kan findes på CFU)

PowerPoints og lærernoter:

- Monoteisme og polyteisme (lærernoter)
- Tekster om patriarkatet
- Mandens og kvindens roller i religionerne (Power Point)
- Juridisk og religiøs skilsmisse (lærernoter)
- Kvindelige præster og imamer (Power Point)
- Tekster til teologisk feminisme

Materiale til KS-projektet

- Seyyed Hossein Nasr: Familiens religiøse karakter
- Svensk frikirkepræst og forfatter: For mig er kristendom og feminisme to sider af samme sag
https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/svensk-frikirkepraest-og-forfatter-mig-er-kristendom-og-feminisme-sider-af-samme-sag

Læringsmål:

1. Hvad kendetegner en patriarkalsk religion? Og hvorfor er patriarkalske religioner stadig dominerende på verdensplan?
2. Hvad er mandens og kvindens roller i traditionelle religioner? Hvilke pligter og opgaver tilfalder de to køn og hvordan er denne fordeling begrundet i religion?
3. Hvilke religiøse argumenter er der for at tale om ligeværd frem for ligestilling? Og er der egentlig forskel?
4. Hvad er forskellen på en juridisk og en religiøs skilsmisse? Hvilke udfordringer kan det skabe hvis en kvinde ikke kan opnå en religiøs skilsmisse fra sin ægtefælle?
5. Begreberne elite/mainstream, indefra/udefra, maksimalist/minimalist, fundamentalisme/modernisme og Jan Hjärpes model
6. Hvad er de religiøse argumenter for og imod vielse af fraskilte?
7. Hvad er synet på homoseksualitet i de patriarkalske religioner? Hvilke udfordringer møder Christine i dokumentaren ”Homohelbredelsen”?
8. Hvilke argumenter har vi arbejdet med mod kvindelige præster i Folkekirken?
9. Er det et problem hvis religiøse hensyn står over hensynet til ligestilling og dansk lovgivning?
10. Hvad er feministisk teologi og hvordan og hvorfor kæmper man for ligestilling i religionerne?
11. Hvilket køn har Gud? Og er det overhovedet vigtigt?
12. Hvilken kobling er der mellem religion og ligestilling? Hvordan kan religion bidrage til at skabe ligestilling og hvordan kan religion forhindre ligestilling?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 44 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Køn og ligestilling - FÆLLESFAGLIGT HISTORIE

I dette fællesfaglige forløb har vi arbejdet sammen med religion og samfundsfag om emnet "køn og ligestilling" med fokus på den historiske udvikling i Danmark i perioden fra 1850'erne og frem til idag og fjerde bølge feminisme.

Der er brugt 12 moduler på selve forløbet og 3 moduler på KS-projekt og fremlæggelse

Vi har arbejdet med følgende emner:

- Intro til ligestilling
- Ligestilling gennem tiden
- Debatten om stemmeret og første bølge feminisme
- Kildeanalyse af forskellige synspunkter på stemmeret til kvinder
- Kvinder i politik i tiden efter 1915
- Kernefamilien historisk set + traditionelle kønsroller
- Kvinder på arbejdsmarkedet og Danmark i 1960'erne og 1970'erne
- Rødstrømpebevægelsen og anden bølge feminisme
- Prævention og p-piller
- Retten til fri abort og ligestilling
- Ligestilling i dag og udblik til fjerde bølge feminisme

Fra læreplanen har der været fokus på følgende:

Kernestof:

- dansk historie og identitet
- forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
- historiefaglige metoder

Faglige mål:

- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske,
samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og
samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen

Anvendte materialer:

Grundbøger:

- De danske kvinders historie, Systime 2014, kapitel 2 – ”Kampen om stemmeretten” og ”Argumenter for og imod stemmeret”
- ”Familieliv i Danmark” af Anne Løkke og Anette Faye Jacobsen, side 66-70
- ”Danmark – tider og temaer” (i-bog) afsnittet ”Kvinder på vej mod ligestilling”

Links:

- Tema: Ligestilling fra Danmarks Statistik
https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/ligestilling
- Høringssvar om kvinders adgang til universitetet, 1874
https://danmarkshistorien.lex.dk/H%C3%B8ringssvar_om_kvinders_adgang_til_universitetet,_1874
- Uddrag af Frederik Bajer i Folketinget, 4. februar 1888
https://danmarkshistorien.lex.dk/Fredrik_Bajer_i_Folketinget,_4._februar_1888
- Uddrag af Carl Plough i Landstinget, 10. februar 1888
https://danmarkshistorien.lex.dk/Carl_Ploug_i_Landstinget_om_kommunal_valgret_til_kvinder,_10._februar_1888
- Kvinder i Folketinget
https://www.ft.dk/da/folkestyret/grundloven-og-folkestyret/kvinder-i-politik#928F665522704E8798BB12F38CBEC615
- Din mand skrider hvis du ikke kan bage og andre reklamer fra 1960’erne
https://www.dr.dk/det-bedste-fra-dr/carmen-curlers/din-mand-skrider-hvis-du-ikke-kan-bage-og-andre-reklamer-fra
- Gallup 1966, Hjælper manden til med det huslige?
https://danmarkshistorien.lex.dk/Gallup_1966_Hj%C3%A6lper_manden_til_med_det_huslige%3F
- Antal vielser og skilsmisser 1947-2019
https://kvinder.systime.dk/?id=286
- Rødstrømperne vakte opsigt og skabte resultater
https://kvinfo.dk/2020/04/06/roedstroemperne-vakte-opsigt-og-skabte-resultater/
- Rødstrømpe-manifest, 1971
https://www.kvinfo.dk/kilde.php?kilde=383
- Fri abort, 1973
https://danmarkshistorien.lex.dk/Fri_abort,_1973-
- Fri abort eller ikke?
https://kvindekilder.atlassian.net/wiki/spaces/KVIN/pages/411205715/Kilde+143+-+Fri+abort+eller+ikke
- Dansk kvindesamfund – feminisme
https://www.danskkvindesamfund.dk/viden-om-ligestilling/feminisme

Udsendelser og podcast:

- Huset på Christianshavn – Kvindens plads – og Olsens!, 1974
- Grundlovsændringen i 1915: Historien om de 7 f’er
https://www.youtube.com/watch?v=fz71wkiH4ig
- Guldkorn – Danmark i 1970’erne, afsnittet om 1970, udsendelse fra DR (kan findes på CFU)
- Vejen er lang – kvindebevægelsens historie, afsnittet om ”Blåstrømper og rødstrømper” (kan findes på CFU)
- En lille pille med en stor betydning – Podcast fra Vid&Sans
- Instagram-profilerne ”Søster til søster” og ”Kritisk Pynt”

PowerPoints og lærernoter:

- Feminismens første bølge (lærernoter)
- Kvinder på arbejdsmarkedet gennem tiden (Power Point)
- Feminismens anden bølge (lærernoter)
- Vejen mod fri abort (lærernoter)
- Feminismens fjerde bølge (lærernoter)

Materiale fra KS-projektet

- Carl Plough om stemmeret til kvinder (fra undervisningen)
- "Ligeløn en narresut", 1978 - https://www.kvinfo.dk/kilde.php?kilde=590
- Billede fra en ligelønsdemonstration, 1971

Oversigt over læringsmål:

1. Hvorfor fik kvinder ikke stemmeret med Grundlovens indførelse i 1849? Og hvem var ellers udelukket fra at stemme?
2. Hvad prægede debatten op til at kvinderne fik stemmeret i 1915? Hvad var argumenter for og imod stemmeret?
3. Redegør for kendetegnene ved henholdsvis første, anden og fjerde bølge feminisme
4. Hvordan kæmpede de danske kvinder for at opnå stemmeret?
5. Hvordan går det med kvindernes deltagelse i politik efter 1915? Hvorfor gik udviklingen langsomt?
6. Hvad er en kernefamilie og hvorfor bliver netop denne familietype idealet i 1950’erne og 1960’erne? Hvad var mandens og kvindens roller i kernefamilien? Inddrag reklamerne fra 1960’erne med særlig fokus på kønsrollerne
7. Hvornår kommer de danske kvinder på arbejdsmarkedet og hvorfor? Hvilke konsekvenser får dette for familieliv og ligestilling?
8. Hvem var rødstrømperne og hvad kæmpede de for? Hvilke metoder brugte rødstrømperne?
9. På hvilke måder repræsenterer p-pillen et nybrud for kvinder? Hvilke negative konsekvenser er der ved p-pillen?
10. Hvordan hænger prævention og ligestilling sammen?
11. Hvorfor var fri abort en mærkesag for rødstrømperne? Og hvilke argumenter for og imod fri abort prægede debatten op til vedtagelsen af loven om fri abort i 1973?
12. Hvad kendetegner ligestillingskampen og feminismen i dag?
13. Overvej hvad der er sket på ligestillingsfronten fra første bølge til fjerde bølge feminisme? Og hvilke faktorer har bidraget til denne udvikling?
14. Er der ligestilling i Danmark i dag?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 42 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Hinduisme - SÆRFAGLIGT RELIGION

I dette særfaglige religionsforløb har vi arbejdet med hinduismen med udgangspunkt i følgende temaer:

- Opstart og introduktion til hinduismen og dens mangfoldighed
- De hellige bøger med fokus på de forskellige helligskrifter
- Trosforestillinger med gennemgang af karma, Samsara, atman/Brahman og moksha
- De 3 margaer og hvordan de kan lede til udfrielse
- Kastesystemet, dets religiøse ophav og betydning i dag
- Praksis og ritualer med fokus på Khumba Mela og puja samt saddhu-begrebet
- Hinduismen i Danmark
- Eksamenstræning med fokus på tekstlæsning og begrebsanvendelse
- Afslutning med læringsmål

Fra læreplanen har der været fokus på følgende:

Faglige mål:

- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske,
samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk
og aktuel sammenhæng
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier

Kernestof:

- udvalgte sider af yderligere én religion
- religionsfaglige metoder

Materiale hinduisme

Grundbøger:

- Grundbog til religion C, side 123-133, 136, 253-255
- Hinduismen af Allan Poulsen, side 129-134 + find sidetal de 3 margaer, side 100-108
- Purusha-myten
- Uddrag af Baghavadgita


Links:

Hinduismen – mangfoldighedens religion, artikel fra Kristeligt Dagblad 23. september 2010
https://www.religion.dk/hinduisme/billedserie-hinduismen-mangfoldighedens-religion

Sadhuer – Indiens hellige mænd, artikel fra Kristeligt Dagblad 13. marts 2013
https://www.religion.dk/viden/sadhuer-indiens-hellige-m%C3%A6nd

Hvor mange hinduer bor der i Danmark? Artikel fra Kristeligt Dagblad 3. marts 2020
https://www.religion.dk/hvor-mange-hinduer-bor-i-danmark

Mangat: Født som hindu, artikel fra Tværkulturelt Center
https://tvaerkulturelt-center.dk/index.php/component/content/article?id=304:mangat-fodt-som-hindu


Udsendelser og podcast:

5 skarpe om hinduisme, CFU
Kumbha Mela, CFU


PowerPoints og lærernoter:

De hellige tekster – Power Point
Religiøs praksis – Power Point
Trosforestillinger – lærernoter
Kastesystemet – lærernoter

Læringsmål:

· Hvad kendetegner hinduismen som religion?
· Hvad er menneskets grundlæggende problem og hvad er hinduismens løsning herpå?
· Hvilke hinduistiske helligskrifter er der og hvad er deres indhold?
· Hvordan er forholdet mellem guderne og mennesket? Hvad er gudernes funktion i hinduismen?
· Hvad er kastevæsenet og hvilken sammenhæng er der mellem kastevæsenet og religion? Hvilken rolle spiller kastevæsenet for moderne hinduer?
· Centrale begreber som atman, Brahman, Samsara, karma og moksha
· Hvordan bliver man udfriet i hinduismen? Inddrag de 3 frelsesveje
· Hvordan behandles guderne i tempelkulten?
· Ritualerne puja og Khumb Mela – deres form og funktion
· Hvorfor har hinduismen været relativ nem at integrere i Vesten?

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Terrorisme - SÆRFAGLIGT HISTORIE

I dette forløb har vi arbejdet med terrorisme siden 11. september 2001 med fokus på følgende punkter:

- Definition af terrorbegrebet
- 11. september
- Osama bin Laden og Al Qaeda
- Krigen mod terror
- Kildelæsningsøvelse - tale af George Bush
- Den danske krigsindsats i Afghanistan, Irak og Libyen
- Breivik og terror i Norge
- Terror i Danmark
- Opsamling og repetition

Fra læreplanen har der været fokus på følgende:

Kernestof:

- nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
- ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
- historiefaglige metoder

Læringsmål:

• Hvordan definerer man terror? Hvorfor kan det være svært at definere? Og hvorfor er man ikke enige forskellige lande imellem?
• Hvad skete der den 11. september 2001og hvem stod bag angrebet?
• Hvad kendetegner Al-Qaeda som terrororganisation? Hvad er deres ideologi og hvorfor er USA deres hovedfjende?
• Hvem var Osama Bin Laden?
• Hvad er krigen mod terror og hvornår blev den erklæret?
• Hvordan har Danmark bidraget til krigen mod terror siden 2001? Hvad har konsekvenserne af den danske krigsindsats været?
• Hvad kendetegnede terrorangrebet i Norge den 22. juli 2011? Hvorfor angreb Breivik de to mål og hvad var hans formål/ideologi?
• Hvad skete der den 14. februar 2015 i København? Hvad ved vi om terroristen der stod bag angrebet og hans motiv?
• Muhammedkrisen og dens betydning for Danmarks placering som terrormål?
• Hvordan kan man blive radikaliseret? Inddrag her både Breivik og Omar El-Hussein

Materiale terrorisme

Grundbøger:

-”Terrorisme på tværs”, Birthe Hansen, 2. udg., Frydenlund, side 9-14
-”Verden efter 1914”, Carl-Johan Bryld, Systime, side 330-335, 339-347

Links:

-https://pov.international/hvornar-er-det-terror/
-https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_designated_terrorist_groups
-https://millercenter.org/remembering-september-11/september-11-terrorist-attacks
-https://www.esquire.com/news-politics/a48031/the-falling-man-tom-junod/ (fotografi af The Falling Man)
-https://danmarkshistorien.lex.dk/Danmark_i_krig_1991-2011
-https://www.tv2kosmopol.dk/kobenhavn/tre-ar-siden-terroren-ramte-skuddene-der-aendrede-hovedstaden
-https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/hvorfor-blev-denne-mand-terrorist
- https://www.dansketaler.dk/tale/statsminister-helle-thorning-schmidts-tale-ved-mindehoejtideligheden-for-terrorangrebet-paa-krudttoenden-2015/

Udsendelser og podcast:

-https://www.youtube.com/watch?v=XAfsLzvsgoY
-På sporet af den hellige krig – krigerne, CFU
-https://www.youtube.com/watch?v=7DvVRl439X4
-https://www.youtube.com/watch?v=jJKem6D99dI
-13 timer der rystede Danmark, CFU
-Breivik den norske terrorist, CFU

PowerPoints og lærernoter:

-11. september 2001 – lærernoter
-Al Qaeda – lærernoter
-Jihad – lærernoter
-Krigen mod terror – lærernoter
-Muhammedkrisen - lærernoter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer