Holdet 3u HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Viborg Katedralskole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Thomas Hemming Larsen
Hold 2023 HI/u (1u HI, 2u HI, 3u HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Antikkens styreformer
Titel 2 Religion og Samfund i Middelalderen
Titel 3 Besættelsestiden
Titel 4 Renæssancen og de store opdagelser
Titel 5 USA - Identitet og selvforståelse
Titel 6 Enevælde og Oplysning
Titel 7 Japans nyere historie
Titel 8 Holocaust og andre folkedrab
Titel 9 Danmarks internationale placering efter 1914

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Antikkens styreformer

Dette forløb dækker over perioden fra de første civilisationer og til Romerrigets fald. Vi ser på, hvorfor bykulturerne opstod i Mellemøsten og fortsætter derefter med at se på, hvorledes disse kulturer udviklede sig til monarkier som det persiske rige. Efter at have haft fokus på Mellemøsten springer vi til Europa og ser på, hvorledes den græske polis opstår og hvorledes den fungerede. Demokratiet opstår og vi ser på, hvorledes grækerne selv iscenesætter en forskel mellem deres demokrati og Mellemøstens tyranni. Sidst i forløbet ser vi på Romerrigets opståen, og hvorledes de erobrer og erobres af grækerne. Der er igen fokus på den romerske republik. Hvordan den opstod, hvordan den fungerede og hvordan den faldt. Til sidst ser vi på, hvorledes man i moderne tid har brugt grækerne, men især romerne til at legitimere styrer. Her er fokus på Mussolini.

Kernestof:
̶  hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶  forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶  forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶  kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶  demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶  historiebrug og -formidling
̶  historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
Fremstilling:
Helles, Thomsen, Andersen, Store Linjer i Verdenshistorien, side 12-13    (3 sider)
Carl Bryld, Verden før 1914, Systime, side 15-66 (uddrag - se nedenfor for nøjagtig angivelse) (40 sider)
Kilder:
Herodot om Perserkongen ( 2 sider)
Perikles' Gravtale i uddrag (2 sider)
Pseudoxenofon om Athenernes statsforfatning i uddrag (2 sider)
Polyb om romernes statsforfatning i uddrag (2 sider)
Cicero, Om Pligterne (2 sider)
Andet:
Artikel om Mussolinis brug af Augustus (6 sider)
Billeder af Mussolini og Augustus (3 sider)
Ialt: 60 sider


Metodisk fokus:
Kildekritik
Historiebrug
Historiesyn
Brud og Kontinuitet


Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Religion og Samfund i Middelalderen

Dette forløb omhandler den europæiske middelalder fra Romerrigets fald til renæssancens indtog i Italien. Fokus for forløbet er religion og samfundsopbygning. Vi ser derfor på feudalsamfundets opbygning og opståen og på kirkens magt i Europa. Forholdet mellem den verdslige og den sekulære magt er i centrum og eksemplificeres ved forholdet mellem paven og kejseren. Vi ser også på hvorledes kirkens magt ses i det danske samfund - bl.a. her i Viborg. Efter denne del af forløbet ændres fokus til "korstogene". Der arbejdes kort med Islams opståen og en forståelse af, hvorfor "Det Hellige Land" bliver centralt for både kristne, muslimer og jøder. Herefter ser vi på hvordan korstogene forløb og hvilke konsekvenser de har haft helt op til i dag. Vi ser også på, hvordan danskere også har ført korstog bl.a. i Østersøområdet.

Kernestof:
̶  hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶  forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶  kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶  stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶  nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶  historiebrug og -formidling
̶  historiefaglige teorier og metoder.

Materialer:
Fremstillinger:
Carl-Johan Bryld, Verden før 1914, Systime, side 74-120 i udvalg (Nærmere præcisering: se nedenfor) (35 sider)
Dokumentaren: ”Europa og Middelalderen (2) – Munke og kættere”, DR2, 2009 (3 sider)

Kilder:
- Sorømunkenes ris og ros (2 sider)
- Pave Urban 2. tale i Clermont (2 sider)
- Diverse kilder om korstogenes betydning på side 114-120 i "Bryld, Verden før 1914"  (3 sider)
- Laurits Tuxen, "Arkonas indtagelse af kong Valdemar den Store og biskop Absalon 1169 ", 1894 (Maleri) (Gengivet i PP "De Andre korstog" (1 side)
- C.A. Lorenzen, "Dannebrog falder ned fra himlen under Volmerslaget ved Lyndanisse" 1809 (Maleri) (Gengivet i PP "De Andre korstog" (1 side)
- George Bush om krigen mod terror: https://www.youtube.com/watch?v=7TRVcnX8Vsw  (1 side)

Andet
Spillefilm: Kingdom of Heaven, Ridley Scott, 2005 (4 sider)
Youtube indslag om ordet "Crusade": https://www.youtube.com/watch?v=gm1KRs58oTA (1 side)

I alt: 53 sider

Metoder:
- Kildeanalyse
- Historiebrug
- Historiesyn
- Drivkræfter


Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Besættelsestiden

Dette forløb danner grundlaget for arbejdet med DHO i klassen. Der fokuseres på tre emner indenfor besættelsestiden, og eleverne kunne så vælge, hvilket af de tre deres DHO skulle skrives indenfor. De tre emner var: Samarbejdspolitikken, Modstandsbevægelsen og "De der arbejdede for tyskerne" (inkl. retsopgøret).
Der har været stort fokus på arbejde med fremstillinger og kilder i forløbet, ligesom der også har været en del skriftlighed.

Kernestof:

̶  hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶  forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-  nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶  demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶  politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶  historiebrug og -formidling
̶  historiefaglige teorier og metoder.

Materialer:

Fremstillinger:
9. april 1940. Tyskland besætter Danmark. Fra Carl-Johan Bryld, Danmark - tider og temaer.docx (2 sider)
Samarbejdspolitikken. Fra Peter Frederiksen. Danmark - besat og befriet.pdf (6 sider)
Dokumentar: Store Danskere: Scavenius (4 sider)
VK-elevernes modstandsaktioner.pdf (3 sider)
Samarbejdspolitikkens sammenbrud og anerkendelse som allieret. Fra Carl-Johan Bryld, Danmark - tider og temaer.docx (3 sider)
Om De Østfrontsfrivillige (3 sider) (https://danmarkshistorien.lex.dk/De_danske_%C3%B8stfrontsfrivillige_1940-1945 )

Kilder:
Illegalt postkort fra 1942 - Scavenius.docx (1 side)
Nej til Scavenius Vej i København.docx (1 side)
Erik Scavenius ved tiltrædelsen som udenrigsminister.docx (2 sider)
John Christmas Møllers radiotale fra London.docx (2 sider)
Statsminister Vilhelm Buhls anti-sabotage tale.docx (2 sider)
Christian Ulrik Hansens brev.docx (1 side)
Statistikker over sabotagehandlinger fra Danmark under 2. Verdenskrig bd. 2.pdf (1 side)
Montgomery om modstandsbevægelsen.pdf (1 side)
Østfrontsfrivillige breve og statistik.pdf (2 sider)
Gallupundersøgelse om retsopgøret 1945.pdf (2 sider)

Andet:
Med den ene fod på Danmarks fremtid.docx (artikel, 3. november 2003 Berlingske.dk ) (2 sider)
Europa betalte prisen for vores egoisme.docx (Bent Blüdnikow, 22. august 2004 Berlingske Tidende) (2 sider)
Spillefilm: Anders Refn, "De forbandede år I", 2020 (4 sider)
Uddrag af spillefilm: Anne-Grethe Bjarup Riis, "Hvidstengruppen", 2021 (1 side)
Dilemmaspil om 9. april  (https://9april1940.dk/45.html) (2 sider)

I alt: 47 sider

Metoder:

Kildekritik
Historiebrug
Drivkræfter
Analyse af dokumentar


Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Renæssancen og de store opdagelser

Dette forløb tager udgangspunkt i renæssancens opblomstring i Norditalien og ser på, hvorledes disse tanker breder sig ud i Europa, samt hvilke konsekvenser det fik. Den første del af forløbet fokuserer på, hvilke tanker der gennemsyrede renæssancen, og her fokuseres på individets rolle, kunsten og kulturen samt den naturvidenskabelige nytænkning. Herefter tages to temaer op. Først ses på reformationen. Hvordan den opstår i Tyskland som følge af renæssancetænkningen og hvorledes Viborg bliver et centralt omdrejningspunkt for reformationen i Danmark. Det andet tema, som også fylder mest er "de store opdagelser". Vi ser på, hvordan europæerne i renæssancen sejler ud for at udforske og erobre verden, og specielt hvordan Amerika "opdages" og koloniseres. Der trækkes linjer op til i dag ved at undersøge, hvorledes samfundssammensætningen ser ud i dag, og hvorfor den ser således ud.

Kernestof:
̶  hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶  forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶  kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶  globalisering
̶  historieformidling
̶  historiefaglige teorier og metoder.

Materialer:

Fremstillinger:
Carl-Johan Bryld: Verden før 1914, Systime; sider: 123-138, 157-160, 166-169 (25 sider)
Thomas Ohrt: De Store opdagelser, sider: 53-55 og 67-70 (10 sider)
Malene Sørensen og Kasper Løgstrup: Reformationen i Viborg (Luther Reloaded) (10 sider) -( Er her i materialet kopieret og delt op i Reformationen i Viborg/Lektie I og II)

Kilder:
Pico della Mirandola, Om Menneskets værdighed (3 sider)
Diverse kunst samlet i PP: Renæssancens kunst og Arkitektur (2 sider):
      Da Vinci: Den vetruvianske mand
      Michelangelo: Adam og Gud
      Raphael: Den athenske skole
Tycho Brahe: De Stella Nova, 1573 (i Bryld, s.131) (1 side)
Erasmus af Rotterdam: Dårskabens pris, 1509 (i Bryld s.134) (1 side)
Columbus finder Cuba, 1492,(fra Columbus’ hemmelige dagbog) (2 sider)
Columbusstatuen i Boston (3 billeder i pdf) (1 side)
Bartholomæus de las Casas: Indianermassakren (2 sider)

Andet:
Columbus meets natives for the first time (Uddrag af filmen 1492: erobringen af Paradis) (1 side)
Europæerne har skabt en offermyte om indianerne (artikel fra KD) (2 sider)

I alt:  60 sider

Metoder:
Kildekritisk analyse
Historiebrug
Historiesyn
Brud og Kontinuitet
Drivkræfter




Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 USA - Identitet og selvforståelse

Med dette forløb skal vi forsøge at undersøge, hvordan USA er blevet skabt og i løbet af 250 år er blevet til verdens største supermagt. Vi vil undersøge baggrunden for den politik, der i disse år bliver ført fra USA og Præsident Trump.
Vi tager udgangspunkt der, hvor vi slap i renæssanceforløbet - med de store opdagelser. Der trækkes hurtigt en linje op til de engelske koloniers ønske om uafhængighed i Nordamerika, og den første del af forløbet handler om at undersøge den unikke amerikanske identitet og selvforståelse. Her inddrages hele modsætningsforholdet til Europa, Frontierbegrebet, Manifest destiny, cowboymyten og USA som en smeltedigel. Efter denne indledende undersøgelse af grundlaget for USA arbejder vi videre med at se på den amerikanske udenrigspolitik med hovedvægt på modsætningen mellem isolationisme og intervention. Vi ser på de forskellige udenrigspolitiske doktriner og fokuserer bl.a. på verdenskrigenes rolle for den amerikanske udenrigspolitik. I denne sammenhæng fokuseres også på begrebet polaritet. USA under den kolde krig undersøges og til sidst ser vi på, i hvor høj grad Trumps politik adskiller sig fra tidligere tiders amerikanske udenrigspolitik.

Materiale:

Fremstillinger:
Carl-Johan Bryld: Verden før 1914, Systime; sider: 175-178, 206-211 (10 sider)
Bjerre-Poulsen, Niels: USA - Historie og identitet - 2. udg, Systime; sider: 9-11, 14-18, 28-31, 33-37, 55-57, 59-61, 63-71, 91, 93-94, 105-109 (40 sider)

Kilder:
John Gast, American Progress (maleri) (i filen "Frontier og Manifest destiny") (1 side)
Klee Benally, The Dark Mark of Manifest Destiny, 2021 ( i filen "Frontier og Manifest destiny") (1 side)
Diverse trailere til Cowboyfilm (i filen "Westerngenrens brug af Cowboymyten") (2 sider)
Amerikanske plakater om immigration (3 sider)
Kilde 17 og 18 fra "USA - identitet og historie" - om USAs erobring af Filipinerne. (2 sider)
Trumans tale i kongressen (trumandoktrinen) - uddrag (1 side)
Bushdoktrinen erklæres - uddrag (1 side)

Andet:
Youtube: The cynical historian: Frederick Jackson Turner: The frontier thesis (https://www.youtube.com/watch?v=oa5M0B7sb5U ) (1 side)
Anmeldelse af serien "Yellowstone" (1 side)
Amerikansk nyhedsudsendelse fra NBC om Trumps politik vedr. immigration (https://www.youtube.com/watch?v=4LavBg3KQO0) (1 side)
To videoer fra "National WWI Museum and Memorial" om, hvorledes USA kom ind i 1. verdenskrig (How WW1 changed America) (2 sider)

i alt: 66 sider

Kernestof:
̶  hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶  forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶  kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶  stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶  politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶  historiebrug og -formidling
̶  historiefaglige teorier og metoder.

Metoder:
Kildekritik
Historiebrug
Erindringshistorie


Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Enevælde og Oplysning

Dette forløb har fokus på styreformer og samfundsindretning fra ca. 1600 til 1815 primært i Frankrig, men også i Danmark. Forløbet tager udgangspunkt i enevældens indførelse i Frankrig og der fokuseres på årsagerne til dette samt den teoretiske baggrund. Bossuets tanker sammenlignes med den nuværende politik i USA, men herefter også med oplysningsfilosofferne, og vi kommer omkring Hobbes, Montesquieu, Locke, Rousseau og Voltaire. Stændersamfundet behandles og senere ses, hvordan den Franske revolution bliver en konsekvens af oplysningstænkernes opgør med enevælden. Revolutionens betydning og synet på den i dag diskuteres. Den efterfølgende Napoleonskrig og Wienerkongressens betydning for Europa i dag behandles også.
Da vi herefter fandt ud af, at klassen skulle på studietur til Rom, blev forløbet udvidet til også at omhandle Italiens historie med udgangspunkt i Wienerkongressens nye Europakort. Vi ser her på Italiens samling i midten af 1800-tallet, men også Mussolinis forsøg på yderligere at ensrette Italien. Italiens samling og Fascismens betydning var omdrejningspunkterne for studieturen og der blev desuden set på, hvorledes Mussolini brugte Romerriget og Augustus til at forene Italien og legitimere Italiensk ekspansion.
I dette forløb fokuseret en del på historiebevidsthed og erindringshistorie, og der sammenlignes med, hvorledes vores egen skole skaber erindringssteder og bruger historien

Kernestof:
̶  hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶  forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶  forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶  nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶  politiske og sociale revolutioner
̶  demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶  politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶  historiebrug og -formidling
̶  historiefaglige teorier og metoder.

Materialer:

Fremstillinger:
Bryld, Verden før 1914, side 128-130 samt 181-228 i uddrag (se nærmere nedenfor) (35 sider)
Skov og Lassen, Italiens Historie, 2016, side 53-57 og 80-93 (PDF: Italiens Historie og Fascismens Italien)  (19 sider)
Hassing og Vollmond, Fra fortid til historie, side 13-21 (om historiebevidsthed, historiesyn og erindringshistorie) (8 sider)

Kilder:
To kilder til enevælden (Ludvig d.14. og Bossuet)  ( 3 sider)
Den franske menneskerettighedserklæring ( 2 sider)
Sanghæfte til Viborg Katedralskoles dimission (2 sider)
Malerier af Louis XIV (Louis XIV ny) (2 sider)
Diverse billeder af erindringssteder i Rom ( 2 sider)

Andet:
Artikel om Trumpismens ideologiske baggrund (3 sider)
Bastille Day: A national holiday to celebrate + youtubeklip (3 sider)
Artikel: Frankrigs revolution druknede i blod (2 sider)
Napoleon Bonaparte: Crash Course European History #22 (1 side)
Artikel om Mussolini og Augustus (4 sider)

I alt: 75 sider

Metoder:
Kildekritisk analyse
Historiebrug
Erindringshistorie
Historiesyn
Drivkræfter
Historiebevidsthed


Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Japans nyere historie

Dette forløb har fokus på verden udenfor Europa og USA og undersøger, hvorledes Japan er gået fra landbrugsland til en førende industrination i løbet af 150 år. Forløbet starter med at se på Japan under shogunatet med fokus på samfundsopbygningen og forholdet til udlandet. Efter at have set på åbningen af Japan i midten af 1800-tallet kommer fokus på Meiji-restaurationen og det moderne Japans fødsel i perioden 1860-90. Det undersøges her, hvad der skal til for at et land i denne periode gennemgår en modernisering, og hvilke konsekvenser det får. Her sammenlignes med Ruslands modernisering og vi ser på, hvorledes de to lande kommer i konflikt. I dette tilfælde fører det til en imperialisme, der ender med en række krige, som vi også ser nærmere på. Fokus herefter kommer til at ligge på 15-års-krigen og Japans optakt til og deltagelse i 2. verdenskrig. I denne del af forløbet ser vi meget på Japans forhold til sine asiatiske naboer og på, hvilket billede Japan ønsker, at Vesten får af Japan. Nanjingmassakren behandles i dybden og forløbet afsluttes med kort at se på afslutningen af krigen og Japans situation kort efter krigen.

Kernestof:

̶  hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶  forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶  forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶  kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶  stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶  nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶  politiske og sociale revolutioner
̶  demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶  Holocaust og andre folkedrab
-  historiebrug og -formidling
̶  historiefaglige teorier og metoder.


Materiale:

Fremstillinger:
Annette Skovsted Hansen m.fl.: Japan mellem øst og vest, Systime; sider: 21-23, 25-28, 32-37, 39-40, 47-54, 76-81, 87-95, 97-99, 103-112, 147-151, 154-155 (58 sider)
På vej mod revolution 1905-1917 (https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/stalinismens-forbrydelser/sovjetunionens-historie/paa-vej-mod-revolution-1905-1917) (2 sider)

Kilder:
Kilder på side 96-102 i "Japan mellem øst og vest" (3 sider)

Andet:
Dokumentar om Meiji-restaurationen + youtube-video om samme (5 sider)
Bill Guttentag og Dan Sturman, Nanking, 2007 (dokumentarfilm)  (5 sider)

I alt:   73 sider

Metoder:

Kildekritik
Historiesyn
Historiebrug
Erindringshistorie
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Holocaust og andre folkedrab

Dette forløb arbejder med at forstå, hvordan man i nutiden kan bruge undersøgelser af fortiden til at forsøge at påvirke fremtiden. Med andre ord, hvordan man ved at undersøge holocaust og andre folkedrab i fortiden kan undgå, at historien gentages i fremtiden. Forløbet tager udgangspunkt i FN’s Folkedrabskonvention fra 1948 med fokus på dens indhold og udfordringer. Derefter introduceres eleverne for Stantons 10 stadier, som dernæst bruges til at forstå, hvordan Holocaust og andre folkedrab forløber. Fokus ligger på en gennemgang af holocaust, men dernæst nævnes andre folkedrab og folkedrabet i Rwanda bruges til sidst som et nyere perspektiv. Den sidste del af forløbet foregår som dilemmaspil først om jøder i Berlin og dernæst om Rwanda.

Kernestof:

̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:

Fremstillinger:
- Solvej Berlau & Stine Thuge: Vejen til folkedrab, Columbus, 2023, s. 14-21, 24-29, 42-47, 78-83, 126-134, 176-183   (42 sider)
- Marianne Dietz, Jens Aage Poulsen & Astrid Danielsen: Historisk scenarie som dilemmaspil – En fremtid i Tyskland efter Krystalnatten 1938-1939, Historielab – Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling, 2023  (8 sider)
- Marianne Dietz, Jens Aage Poulsen & Astrid Danielsen: Historisk scenarie som dilemmaspil – Rwanda 1994 – Borgerkrig eller folkedrab? Historielab – Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling, 2023  (8 sider)

Kilder:
- Man mister evnen til at føle, Gideon Greif, ”Vi græd uden tårer”, Information, 2015
- FN’s konvention om forebyggelse af og straf for folkedrab, 1948
- Kort uddrag af Zions Vises protokoller, Aage H. Andersen, dansk version, 1920
- Den sorthårede jødedreng lurer i timevis, Adolf Hitler, ”Mein Kampf”, bind 1, 1925, Jørgen Paludans Forlag, 1966
- Tyskland er ved at vågne! Tale af Joseph Goebbels i Berlin i anledning af magtovertagelsen, 1933.
- Plakaten til filmen ”Der Ewige Jude”, Fritz Hippler, Deutche Filmherstellungs und Verwertungs GnbH, 1940.
- Ord kan virke som bitte små doser arsenik, Victor Klemperer, ”Det Tredje Riges sprog – en filologs notesbog, Tekst og Tale, 2013.
- Rigsborgerloven, 1935
- Lov til beskyttelse af det tyske blod og den tyske ære, 1935
- Today we’re updating our hate speech policy to ban Holocaust denial, Marck Zuckerberg, Facebook, 2020
(Disse kilder findes i diverse PowerPoints til de forskellige moduler) (10 sider)

Andet:
- Nat og tåge (originaltitel: Nuit et Brouillard ), Alain Resnais, 1956 (dokumentarfilm) ( 5 sider)

I alt: 73 sider

Metoder:
- Kildekritik
- Historiebrug
- Erindringshistorie
- Dilemmaspil




Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Danmarks internationale placering efter 1914

Dette forløb er det andet forløb med udgangspunkt i Danmarks historie. Formålet er at undersøge, hvorledes den danske udenrigspolitik har ændret sig siden 1864 og frem til i dag , og hvorledes Danmarks position i den internationale verdensorden har ændret sig. Forløbet følger en række forskellige faser startende med perioden frem til 2. verdenskrig, hvor Danmark førte neutralitetspolitik og var orienteret mod Tyskland. Efter krigen ser vi på Den Kolde Krig og dennes betydning for den danske udenrigspolitik. Med murens fald kommer vi ind i en ny fase med kun en supermagt. Slutteligt diskuterer vi, hvor vi i dag står og hvad fremtiden vil bringe.
Ud over de enkelte perioder og deres udenrigspolitiske mål, har vi også arbejdet med polaritet, alliancer og neutralitet overfor aktivistisk udenrigspolitik.

Kernestof:
̶  hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶  nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶  politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶  globalisering
̶  historiebrug og -formidling
̶  historiefaglige teorier og metoder.

Materialer:

Fremstillinger:
Mathias Strand: På sporet af den kolde krig, Praxis; sider: 6-12, 22-29, 74-81, 87-93, 100-106 (36 sider)
Andersen m.fl.: Fokus - kernestof i historien 3, Gyldendal, side 135-142 (8 sider)

Kilder:
"SUKPs historie om folkedemokratierne" (2 sider)
Churchills jerntæppetale, kilde 4 på side 19 i På sporet af den kolde krig. (2 sider)
Kilde 1-3 på side 82-84 i På sporet af den kolde krig (3 sider)
Rapport fra USA's ambassade om Danmark (2 sider)
Citater fra Fukuyama (se PP om Fukuyama) (1 side)

Andet:
https://www.diis.dk/publikationer/velkommen-donroedoktrinen  (2 sider)

I alt: 56 sider

Metoder:
Kildekritik
Historiebrug
Drivkræfter

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer