Holdet 2024 Bi2/3g - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Birkerød Gymnasium og HF
Fag og niveau Biologi B
Lærer(e) Line Søndergaard Kallerup
Hold 2024 Bi2/3g (3g Bi2)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Økologi, marinbiologi og linemuslinger
Titel 2 Hjernen - smag, smerte og rusmidler
Titel 3 Mikrobiologi - de gode, de onde og evolution
Titel 4 Fight the Bite
Titel 5 En sund dag i 3.g
Titel 6 Kræft

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Økologi, marinbiologi og linemuslinger

Kort intro til forløbet:
Forløbet er planlagt, så der indgår aktuelle eksempler med relation til elevernes hverdag og den aktuelle debat omkring eutrofiering, forsuring, iltsvind og klima.  Vi starter op med at repetere viden om økologi fra bio C, og dernæst bevæger vi os over i det marine system og fordyber os i havet som økosystem - herunder også trusler mod balancen i det marine økosystem. Vi har derudover fokus på at anvende muslinger i kampen mod eutrofiering

Fagligt indhold
Kernestof
- Biotiske og abiotiske faktorer
- Energistrømme
- Økosystemers opbygning
- Biokemiske processer - Fotosyntese og respiration
- Energi og energiproduktion i økosystemet.
- Stofkredsløb C, N og P
- Samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø
- Biodiversitet
- Trusler mod havet: Eutrofiering, forsuring, klima, bundtrawl

Supplerende stof:
- Bæredygtighed
- Miljøbeskyttelse

Eksperimenter
- Undersøgelse af fotosyntese og respiration landplanter
- Måling af primærproduktion hos vandpest og andemad
- Blåmuslingers filtration (fungerede desværre ikke efter hensigten, så vi har ikke data fra forsøget)


Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fotosynteseforsøg - rapport 05-09-2024
Linemuslingers potentiale 25-09-2024
Økologi og marinbiologi - Prøve 30-09-2024
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Hjernen - smag, smerte og rusmidler

Fagligt indhold i forløbet

Udvalgte dele af menneskets fysiologi herunder neurologiske reguleringssystemer
Nervesystemets opbygning og funktion
Påvirkning af nervesystemet – smag, smerter og rusmidler
- Aktionspotentialet
- Synapsen
- Typer af nervevæv (Neuroner/nerveceller og gliaceller)
- Neuronets opbygning
-       Receptorer
-       Sanseceller
- Beløningssystemet og eksempler på stimuli, der påvirker belønningssystemet
-       Hjernen på stoffer - rusmidler (miniprojekt)

Eleverne slutter af med at undersøge et selvvalgt rusmiddel med fokus på at finde ud af  
Overordnede fokus (alle)
1. Hvad er hjernens hjernens belønningssystem?
2. Hvad er et signalstof og på hvilken måde ligner rusmidler hjernens naturlige signalstoffer?
3. Hvilken stofgruppe tilhører det specifikke rusmiddel?
4. Hvilke abstinenssymptomer er typiske for rusmidlet?
5. Bliver man afhængig af rusmidlet?
6. Hvorfor er unge særligt udsatte for at blive afhængige af stoffer?

For det specifikke rusmiddel
1. Beskriv stoffets virkning i detalje.
2. Forklar hvordan det præcist virker på receptorerne i hjernen
3. Redegør for optagelse, metabolisme og udskillelse i kroppen
4. Forklar hvorledes afhængigheden opstår – inddrag både fysiologisk og psykologisk virkning

Eksperimenter
Smagssansen – sensorik
Nerveledningshastighed
Reaktionsevne
Smertereceptorer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Mikrobiologi - de gode, de onde og evolution

Forløbet er bygget op i 3 dele:
1) Generelt om mikroorganismer
- Cellers opbygning - generelt om prokaryote og eukaryote celler
- Transport over cellemembranen - passiv og aktiv transport, exocytose, endocytose
- Mikrobiologiske organismer - forskellige typer
- Virus
- Bakteriers opbygning - herunder gramnegative og grampositive bakterier
- Aerob og anaerob omsætning af glukose
- Mikrobiel vækst og vækstfaktorer

2) Engineeringforløb med produktion af yoghurt "De gode bakterier"
Dernæst går vi igang med et engineering projekt med fokus på yoghurtproduktion, hvor eleverne præsenteres for en udfordring og med hvilke kriterier og rammer de skal løse deres udfordring.  Formålet med forløbet er at lade eleverne arbejde med mikrobiologi i et sikkert miljø, som relaterer sig til deres hverdag, og som samtidig giver dem en kreativ tilgang til det eksperimentelle arbejde. De skal således selv designe deres yoghurtproduktion, og tage stilling til (af flere runder,) hvad de kan forbedre på når de producerer deres yoghurt, og hvorfor.
Det er også hensigten med forløbet at øge elevernes bevidst om hvordan mikroorganismer bidrager positivt til produkter kendt fra vores hverdag.
Under forløbet får eleverne erfaringer med at opstille eksperimentelt arbejde, afprøve og forbedre deres forsøgsopstilling. Dette metodiske arbejde øger deres bevidsthed om fagets metoder.
Der er krav til dem om, at deres eksperimentelle undersøgelser både skal være kvalitative og kvantitative, og at de skal inddrage faglig viden i de beslutninger de tager i forhold til deres eksperiment - herunder både eksperimentelt design og justering af deres eksperiment.

Udfordring: I skal lave en sund velsmagende yoghurt, som appellerer til børn og unge
Kriterier: Produktionen af yoghurten skal kunne gentages og give sammenlignelige resultater med hensyn til pH, konsistens, viskositet, duft og smag og den skal foregå med fokus på god hygiejne
Rammer: Yoghurten skal være udviklet på baggrund af både kvalitative og kvantitative undersøgelser. I skal dokumentere jeres arbejde – alt føres i logbog

I forløbet arbejder eleverne med følgende områder
- Dyrkning af mikroorganismer, vækst og vækstfaktorer - herunder pH og temperaturforholds betydning for vækst af mikroorganismer, sterilteknik
- Pladespredning og CFU tælling
- Makromolekyler: opbygning proteiner og pHs betydning for proteinstruktur
- Kost og sundhed - fokus på næringsstofindhold i forhold til anbefalinger og ernæringsmæssige behov hos en målgruppe (børn og/eller unge)
- Bioteknologisk produktion

3)  Bakterier og udvikling af resistens
I forløbet arbejder eleverne med følgende områder
- Eksempler på sygdomsfremkaldende bakterier "De onde bakterier"
- Genoverførsel - vertikal og horisontal (transduktion, konjugation, transformation)
- Resistens og resistensmekanismer - herunder den genetiske kode, mutationer
- Evolution hos bakterier

Eksperimentelt arbejde:
- Hjemmeforsøg med gærceller - kvalitativ undersøgelse af gærcellerns reaktion på sukker, salt og hvedemel
- Yoghurtproduktion (flere runder med produktion)
-       Sensorisk analyse af egen yoghurt, herunder også spiderplot
-       Pladespredning og CFU-tælling
-       Agardiffusionstest med  E.Coli og Bacillis subtillis
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Fight the Bite

Kort om forløbet
I Fight the Bite skal eleverne undersøge og argumentere for, hvordan antistoffer kan bruges til både diagnosticering og behandling af slangebidsforgiftning. Eleverne arbejder praktisk med immunologiske tests og vurderer metoder til diagnosticering og behandling. Fight the Bite
arbejdes der med Verdensmål #3: Sundhed og trivsel.

Målet med Fight the Bite er, at eleverne efter forløbet kan:
• Vurdere traditionelle og bioteknologiske metoder til diagnosticering af slangebidsforgiftning
• Argumentere for, at antistoffer kan anvendes til diagnosticering og behandling af slangebidsforgiftning

Der arbejdes med følgende faglige pointer:
- Slangebidsforgiftning er et stort problem i fattige områder i den tropiske del af verden.
- Behandling af slangebidsforgiftning kræver modgift, der er specifik for slangearten, hvilket kræver identifikation af slangen, som har bidt.
- Mange slanger er vanskelige at identificere på baggrund af udseende, bidmærker og de symptomer, som giften giver.
- Slangegifte består af toksiner, der fungerer som antigener.
- Specifikke antistoffer, der kan binde sig til antigener (toksiner) fra forskellige slangegifte, kan bruges til at identificere den slange, der har bidt en patient. - Bioteknologiske metoder som ELISA (Enzyme Linked Immuno Sorbent Assay) og LFA (Lateral Flow Assay) kan bruges til at synliggøre bindingen mellem antigener og antistoffer.
- Traditionelle modgifte består af antistoffer og produceres ved immunisering af produktionsdyr som heste.
- Både traditionel produktion af og behandling med modgifte er forbundet med alvorlige udfordringer, fx risiko for voldsomme allergiske reaktioner. Der arbejdes derfor på at udvikle nye og bedre modgifte.

Fagligt indhold
- Infektionsbiologi
- immunforsvaret og immunrespons
- Antistoffer og brug af dem i immunologiske tests
- Antigener
-  ELISA-test (Enzyme Linked Immuno Sorbent Assay)
- LFA-test (Lateral Flow Assay)
- Toksiner (hæmotoksin, neurotoksin, cytotoksin)
- Modgift

Eksperimentelt arbejde:
- Slangegift i blodet
- ELISA og LFA

Skriftligt arbejde
Eleverne skal som aflevering skrive et notat til VenomAid Diagnostics. Notatet er en genre, der
ofte bruges internt i organisationer og kendes fra ministerier o.l., og genren er valgt for at
understøtte forløbets virkelighedsnære problemstilling.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Mikrobiologi, immunologi, fite the bite Prøve 03-03-2025
Notat til VenomAid Diagnostics 28-03-2025
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 En sund dag i 3.g

Fagligt indhold
Kernestof
- makromolekyler: opbygning og biologisk funktion af carbohydrater, lipider, proteiner og nucleinsyrer
- enzymer: opbygning, funktion og faktorer, der påvirker enzymaktiviteten
- biokemiske processer: respiration og gæring
- fysiologi: oversigt over kroppens organsystemer, åndedrætssystem, blodkredsløb, hormonel regulering (fokus på insulin), hormontyper og kort repetition af feedbackmemanismer i forhold til kønshormoner

Supplerende stof:
Sundhed med fokus på kost og tarmmikrobiomet

Eksperimentelle undersøgelser
Forsøg med enzymer
Forsøg med blodsukkerrespons på et måltid
Kostanalyse af en dagskost

Produkt: En gennemgang af dagskosten via en tekst  - teksten afleveres som skriftligt produkt
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
En sund dag i 3.g - Dagskost 24-04-2025
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Kræft

Kernestof
- Celledeling - mitose, meiose
- Det centrale dogme
- Proteinsyntese
- DNA replikation
- Cellecyklus og de forskellige checkpoints undervejs i denne
- Kræftceller i forhold til normale celler
- Biologiske mekanismer i kræft
- Arv og kræft
- Nedarvning
- Gener involveret i kræft - herunder mutationer, tumorsupressor gener, protoonkogener, onkogener
- Stamtræ og arvelige sygdomme
- BRCA gener og arvelig brystkræft
- Undersøgelse af DNA ved RFLP analyse, herunder også restriktionsenzymer
- PCR
- Undersøgelse af DNA - gelelektroforese og PCR
- DNA-sekventering (overordnet i forhold til at lave en DNA protil på specifikke gener)
- Genetisk testning og etiske overvejelser - herunder cases med kvinder som er disponeret for arvelig brystkræft

Eksperimentelt arbejde
- RFLP- analyse (papirøvelse) af udsnit af 3 DNA-sekvenser.  Denne føres over i at lave hypoteser til den "DNA-profil" eleverne efterfølgende skal undersøge ved gelelektroforese. Vi benytter farvestoffer fremfor egentligt DNA i gelen.
- DNA-gelelektroforese - herunder også at støbe agarosegelerne
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Har datteren arvet kræftgenet? 09-05-2025
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer