Holdet 3c re (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Aalborghus Gymnasium
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Marlene Holdensen
Hold 2025 re/c (3c re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1.0 Religion i det senmoderne samfund
Titel 2 2.0 Kristendom
Titel 3 3.0 Islams mange ansigter
Titel 4 4.0 Buddhisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1.0 Religion i det senmoderne samfund

Forløbet har introduceret eleverne til religionsfaget og har haft  fokus på religion i det senmoderne samfund og mere specifikt på folkekirkens rolle i det senmoderne samfund.
Klassen har i været på ekskursion og feltarbejde i København. De har bl.a. overværet en meditationsgudstjeneste i Mathæuskirken på Vesterbro, samt været på Assistenskirkegården og undersøgt grav- og mindekultur.

Indhold
- Hvordan definerer man religion?  Bl.a. med udgangspunkt i Ninian Smarts 7 dimensioner og Emile Durkheim.
- Hvordan undersøger man religion? - Hvad er religionsvidenskab? Hvordan arbejder man religionkritisk? Hvordan definerer man religion? Indefra og udefra synsvinkel.
- Hvad er kultur? Isbjergsmodellen som illustration af den manifeste og latente kultur
- Hvad er religionsociologisk og religionsfænomenologisk metode (brugt på feltarbejde).
Religion i det senmoderne ud fra begreber som:
• officiel religion, ikke-officiel religion,
• eklekticisme
• belonging, not believing:
• believing, not belonging:
• Sekularisering/affortryllelse
• Afsekularisering/genfortryllelse
• Individualisering af religiøsiteten
• Intensivering af religiøsiteten
• aftraditionalisering og gentraditionalisering
• Den subjektive vending


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2.0 Kristendom

I forlængelse af første emne om senmoderne religion (særligt kristendom) i Danmark har klassen arbejdet mere generelt med kristendom og med yderligere introduktion til religonsfaget.
Der har været fokus på religionsfaglige begreber: myte, ritualtyper, kosmologi, teologi og antropologi, ætiologi

• Kristendommes grundlæggelse, den historiske Jesus og den mytiske Jesus.
• Kristne dogmer og trosforestillinger, bl.a. forklaret vha. den kristne grundmyte: problem- og løsningsmyten.
• Kristen etik. Hvad er næstekærlighed?
• Hvordan er forholdet mellem myte og ritual, og hvordan ændrer det sig gennem tiden? eksemplificeret i diskussion om vielse af homoseksuelle
- forskellige måder at læse og fortolke myter/religiøse tekster.
-

Bibelen:
1. Mos.1-3: Skabelse og syndefald (Problemmyten)
1.Mos, 17-1-14: Omskærelsen. Pagten med Abraham
2. Mos., 19, 16-25: Åbenbaringen på Sinaj
2. mos, 20, 1-21: De ti bud
Evangeliernes fremstilling af Jesus: Matt.1 + Mark. 1+ Johs. (RelC s. 57)
Den apostolske trosbekendelse (s. 72)


Til kristen etik:
Luk. 10,25-37: Den barmhjertige samaritaner (s. 77)
Matt. 25, 31-46: Verdensdommen (s. 77)
Matt. 5, 21-22+43-48: Bjergprædikenen (s. 77)
1.kor. 6, 9-11: Paulus (s. 77)


Markusevangeliet kap. 1,14 – kap. 3,6: Jesus forkyndelse i Gallilæa, De første disciple kaldes + Levi kaldes til discipel + ung vin på nye lædersække+aksplukning på sabbatten + helbredelsen af manden med den visne hånd
Mattæusevangeliet kap. 5,1-2 og 5,17-48: Bjergprædikenen
Markusevangeliet kap. 7,1-23: Spørgsmålet om rent og urent
Matt 27,11-26; Jesus for Pilatus
Luk 23,1-5 og 23, 13-24: Jesus for Pilatus
Rom. 5, 1-21: Adam og Kristus


Folkekirkens vielsesritual af 1992
Signe Molde på udebane: "Kommer homoseksuelle i helvede?" DR2, 16.okt.2022

Tekst 1: Tegning af Mette Dreyer fra Politiken https://politiken.dk/debat/art5582617/Selvopofrelse-er-en-illusion
Tekst 2: ”Buddet om næstekærlighed river i mig, hvis jeg vender ryggen til”. Interview med sognepræst Kristine Stricher Hestbech af Anna Rask Pedersen, fra www.kristendom.dk, 03.09.2015
Tekst 3: ”Du skal ikke bilde dig noget ind”, Interview med Søren Krarup af Dorte Remar, 11.08.2006, fra Kristeligt Dagblad.

Ekskursion til København: Feltarbejde på Assistens kirkegård
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3.0 Islams mange ansigter

I forløbet har vi fokus på islam i Danmark og på islams mange fremtrædelsesformer
Klassen har arbejdet
- redegøre for væsentlige sider ved islam, herunder formative og nutidige skikkelser-
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter-

Indhold
• Grundlæggende islam: religionens grundlæggelse, Koranen som helligskrift,
Profeten Muhammed, de fem søjler, de seks trosartikler, Umma, gudsopfattelse, menneskesyn, sharia
• Moskeen som helligsted
• Religion og identitet
• Muslimer som minoritet i Danmark
• Køn, etnicitet og religion
- kulturmøder i Danmark. Hvad er helligt og hvad er profant?

•Ud fra Jan Hjärpes skala for trosforhold og Jens Formans model for idealtyper har klassen arbejdet med forskellige former for islam i Danmark: traditionalisme, modernisme, fundamentalisme og sekularisme.




Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4.0 Buddhisme


Formålet med forløbet har været at få forståelse for buddhismens kernebegreber, kosmologi og menneskesyn.
Vi har haft fokus på klassisk lærebogsbuddhisme
- Buddhas dharma
- de tre juveler: buddha, dharma, sangha
- nirvana
- samsara
- bodhisattva
- middelvejen
- de 4 ædle sandheder
- den 8-ledede vej,
- kort om theravada, mahayana og tibetansk buddhisme
- nirvanisk, karmisk og apotropæisk buddhisme
Afslutningsvis har vi kort arbejdet med buddhismen i en dansk senmoderne kontekst
+ verdens religioner/verdensreligioner om overblik, udbredelse og antal.

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer