Holdet 2m Bi (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Herning Gymnasium
Fag og niveau Biologi B
Lærer(e) Frank Grønlund Hansen, Li-Karine Schiøtz
Hold 2024 Bi/m (1m Bi, 2m Bi)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Cellen
Titel 2 DNA og undersøgelser af gener
Titel 3 Kost
Titel 4 Forplantning
Titel 5 Økologi - del 1.
Titel 6 Økologi - fortsat - del 2
Titel 7 Evolution
Titel 8 Nerver
Titel 9 Mikrobiologi
Titel 10 Immunsystemet
Titel 11 fysiologi - lunger og kredsløb
Titel 12 Genteknologi
Titel 13 Opsamling - klar til eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Cellen

Vi har arbejdet med den eukaryote celles opbygning, organellernes funktion og placering i cellen. Dette er blevet sammenlignet med den mindre avancerede prokaryote celle samt en virus.
Vi har set på forskellige membrantransport processer som diffusion, osmose, faciliteret diffusion og aktiv transport.

BEKENDTGØRELSEN:
Cellens opbygning (eukaryote celletyper og prokaryote)
Forskellige membranprocesser - transport over cellemembranen
osmose
faciliteret diffusion
diffusion
aktiv transport

MÅL:
I skal kunne forklare, hvordan man definerer liv.

I skal kunne vide, hvordan en celle er opbygget og kende forskel på prokaryoter og eukaryoter.

I skal kunne forstå de forskellige transportmekanismer ind og ud af celler.

I skal kunne kende forskel på autotrofe og heterotrofe organismer

I skal kunne have en overordnet forståelse af de to energiproduktionsformer, den aerobe og den anaerobe

MATERIALE:
Biologi i udvikling C (Nucleus) af M. Frøsig  s.9-11, s.14-16, s.17-21

ØVELSER:
Osmose hos kartofler og osmose i vandpest (rapport)

SUPPLERENDE:
Perspektivering - Salt i hverdagen.
Videnskab.dk – ekstrem vejsaltning har ødelagt Danmarks træer.
Salt i hverdagen - salt indholdet i have (ferskvand og saltvand)
Udtørring af celler (osmose)
Konservering af fødevarer med salt eller sukker.

FOKUS.
1. IT
2. Eksperimentelt arbejde, fagets metode, databehandling ved brug af matematik,
3. Fagsprog - mundtlig argumentation og skriftlig argumentation
4. Perspektivering - miljøbeskyttelse.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
BIO 1 18-12-2024
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 DNA og undersøgelser af gener

Et forløb, hvor vi gennemgår DNA med hensyn til opbygning og funktion. Vi ser på celledeling samt, hvordan DNA oversættes til dannelsen af proteiner (DNA, mRNA og protein).
Dernæst ser vi på, hvad et gen er, hvordan gener nedarves, og hvordan man kan bestemme, hvilke informationer et gen indeholder.

BEKENDTGØRELSEN:
Funktion, replikation, mitose, meiose, proteinsyntesen (DNA, mRNA, protein)
makromolekyler - DNA og proteiners funktion og struktur
mitose og meiose
genetik - forskellige nedarvningsmønstre (dominant - ressesiv - codominant, et gen og to gener nedarves og udspaltning), stamtræer, bioteknologiske metoder (PCR, gel elektroforese og sekventering).
Mutation, SNP, risikoprofiler

MÅL:

I skal kunne forklare  DNAs og RNAs er opbygning og funktion.

I skal kunne forklare, hvad kromosomer er, hvor de kommer fra og
hvor mange vi har.

I skal kunne forklare de to typer af celledelinger, som vi har. Det er  meiose og mitose.

I skal kunne forklare, hvordan DNA repliceres.

I skal kunne forklare, hvordan proteinsyntesen forløber - altså hvordan DNA aflæses til mRNA, og hvordan mRNA oversættes til protein.

I skal kunne forklare, hvad en mutation er, hvilke typer af mutationer som findes, og hvad der forårsager, at der sker mutationer i DNA.

I skal kunne forklare, hvad et protein er, og hvordan et protein er opbygget.

I skal kunne forklare forskellige typer af  nedarvning.

I skal kunne forklare forskellige metoder (PCR, gel elektroforese og sekventering), som bruges til at få information om et gen.

I skal kunne forklare, hvad SNP og en risiko profil er.

I skal kunne forklare, hvordan nogle sygdomme skyldes gener (hyperkolesterolæmi).
Vi har brugt hyperkolesterolæmi som eksempel på dette.

MATERIALE:
Biologi i udvikling C (Nucleus) af Marianne Frøsig et al. s.169-210.

Genetikbogen (Nucleus) af Lone Als Egebo (s.23-25) (to gens udspaltning - epistasi)

Nettet - til at finde aminosyrerne og se på dem og deres opbygning.

SUPPLERENDE:
Vi læser forskellige tekster med forskellige aspekter af DNAs betydning i dag.

Artikler:
DNA som bevis
Dilemmaer står i kø, når staten vil indsamle DNA til nationalt center.
DNA profil. Skal hele befolkningen i DNA register?
Kvinde fik forkert blod ved blodtransfusion.
Patient folder om Familiær hyperkolesterolæmi.

ØVELSER:
Forsøg med Mendels 1. lov (journal)
Mitose og meiose øvelse  (klipper) (journal)
DNA - klippe - klistre (journal)
Gel elektroforese (hyperkolesterolæmi) ) (journal)
Mitose i løgrodsceller - mikroskopi (journal)

FOKUS:
1. Metoden
2. Eksperimentelt arbejde, sikkerhed
3. Perspektivering til: big data, databaser, bioetik, sundhed, sygdom og medicin, bioteknologi (gelelektroforese).
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
BIO 2 30-01-2025
BIO 3 20-03-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kost

I forløbet gennemgår vi opbygningen og den biologisk betydning af kulhydrater, fedtstoffer og proteiner samt fordøjelsessystemets opbygning. Herefter ser vi på,  hvordan vi nedbryder kostens hovedbestanddele, optager dem og omsætter dem.

Vi kommer ind på enzymers opbygning og funktion samt hvilke faktorer, som påvirker enzymers funktion.

Endelige slutter vi af med at se på kostens betydning for helbredet, og om der er en sammenhæng mellem kost og udvikling af sygdomme. Vi ser på diabetes type 1 og 2 som eksempler.

BEKENDTGØRELSEN:
Makromolekyler - biologisk opbygning og funktion af carbohydrater, proteiner og lipider.
Enzymers opbygning og funktion, faktorer, der påvirker enzymer.
Et overblik over kroppens organsystemer.
Fordøjelsessystemets opbygning (mund, spiserør, mavesæk, tyndtarm, bugspytkirtel, galdeblære, tyktarm og endetarm)
Sammenhæng mellem kost og sygdomme - diabetes type 1 og diabetes type 2 behandles.
I skal desuden kunne forklare, hvordan hormoner kan regulere kulhydratstofskiftet (fokus er de to hormoner - insulin og glukagon).

Der udføres eksperimentelt arbejde i forløbet. Derved får eleverne kendskab til fagets metode og identitet.

MÅL:
I skal kunne forklare opbygning og funktion af proteiner, kulhydrater og fedtstoffer.

I skal kunne forklare anvendelsen af proteiner, kulhydrater og fedtstoffer i kroppen.

I skal kunne forklare, hvordan fordøjelses systemet er opbygget og fungerer.

I skal kunne forklare, hvad et enzym er, dets funktion og anvendelse og samt hvilke faktorer, som påvirker funktionen af et enzym.

I skal kunne forklare sammenhæng mellem kost og sygdom - med diabetes type 1 og 2 som eksempler.

MATERIALE:
Biologi i udvikling C (Nucleus) af M. Frøsig et al. s.75-92, 95-97, 100-101

SUPPLERENDE:
Engelsk tekst om sukker + video om enzymer på engelsk.
Gymnasiebio (om diabetes) (nucleus) af P.Bernsen, L.Andersen og J.P. Christiansen (vedhæftet på modulet)
Fysiologibogen (2.udgave  nucleus) af Bodil B. Bidstrup et al. s.266-267
Biologiens ABC s.33-35 - om enzymer af Thomas Skalhede (vedhæftet).
Ark om aminosyrerne med deres sidegrupper.

Eleverne laver individuelle oplæg om henholdsvis type 1 og type 2 diabetes. Individuelt materiale i grupperne, selv søge materiale, variation i materialet.
Vægten ligger på hormonernes (insulin og glukagon) funktion.
Supplering med kostrådene på nettet (ud over dem i bogen). Det er de nyeste på nettet.
Diabetes hjemmesiden Viden om diabetes | Alt om diabetes i Danmark og i Verden
Artikler:
Motionsfodbold kan afværge diabetes (videnskab.dk)
Lavere risiko for type 2-diabetes hos folk, der følger kostråd (videnskab.dk)

ØVELSER:
Galde (journal)
Påvisning af stivelse i madvarer  (rapport)
Model af proteinstruktur - byg et protein (journal)

FOKUS:
1.Eksperimentelt arbejde - sikkerheder og risiko
2.Litteratursøgning, forskelligt materiale, faglig læsning, innovation
3.Perspektivering - sundhed, sygdom og medicin
4.Engelsk materiale.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forplantning

Vi har et forløb, hvor vi gennemgår hormonregulering og forplantning hos mennesket. Vi ser dernæst på, når naturen svigter, og der er brug for hjælp til reproduktion. Bioetik behandles.

FRA BEKENDTGØRELSEN:
hormonel regulering
forplantning og dets teknologier
stamceller
meiosen og mitosen (igen)
forplantning - præventionsformer

MÅL I UNDERVISNINGEN:
I skal kunne forklare, hvordan hormonerne reguleres - positiv feedback og negativ feedback.

I skal kunne forklare funktion og opbygningen af mandens og kvindens kønsorganer

I skal kunne forklare kvindens menstruationscyklus

I skal kunne forklare, hvordan og hvor en befrugtning sker, og hvordan et foster udvikles.

I skal kunne gøre rede for forskellige forplantningsteknologier (IVF, insemination donorsæd og andre)

I skal kende til forskellige kønssygdomme – deres udbredelse, symptomer og helbredelse.

I skal kende de forskellige metoder, som bruges ved fosterdiagnostik

MATERIALE:
Biologi i udvikling C (Nucleus) af Marianne Frøsig  s.133-158.

SUPPLERENDE:
Eleverne laver fremlæggelser for hinanden om kønssygdomme, præventionsmetoder, bakterier og virus og behandling. Der søges  andet og individuelt materialet på nettet. PP fremlæggelser.
Biologi i udvikling C (Nucleus) af Marianne Frøsig et al. s.146-152
Fysiologibogen 1.udgave (Nucleus) af B. Bidstrup et al s.143-146

Diskussion - bioetik:
Eksempel på nye bioteknologiske teknologier (forplantningsteknologier, donor, IVF og ICSI)
I klassen laves der en diskussion, hvor vi forholder os til alle de teknologiske måder, som man kan bruge i dag for at blive gravid.
Er det godt/skidt med alle disse nye teknologiske metoder til at blive gravid?

Besøg udefra:
I 2.g har klassen besøg af læge Camilla O. Christensen fra Gødstrup sygehus, som fortæller om forplantning, prævention og kønssygdomme.

ØVELSER
Ovarium - mikroskopi (journal)
Tillykke - I har fået børn (journal)
Risikoadfærd (journal)

FOKUS:
1. Eksperimentelt arbejde - mundtlig fremlæggelse, sikkerhed
2. Finde materiale selv, variation i undervisningsmaterialet.
3. Gruppe arbejde
4. Perspektivering - bioetik og nye bioteknologiske metoder (befrugtnings metoder)
5. IT
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 19,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Økologi - del 1.

Forløbet handler om naturen i DK.
I skal kende til et økosystem samt de faktorer, som er i et økosystem. Tilpasning og samspil for levende organismer i en å (et økosystem) studeres.

BEKENDTGØRELSEN:
Økologiske grundbegreber:
Respiration, gæring, fødekæder, fødenet,
biologisk variation, evolution
naturlig selektion, artsdannelse
samspil mellem art og deres omgivende miljø
Energistrømme
Netto og bruttoproduktion
Stofkredsløb - N, P, C,

MÅLENE:
Jeg kan redegøre for et økosystems opbygning, herunder biotiske og abiotiske faktorer.

Jeg kan forklare sammenhængen mellem BPP og NPP.

Jeg kan forklare energistrømme i et økosystem.

Jeg kan redegøre for fotosyntese, respiration og vækst hos planter.

Jeg kan redegøre for primærproducenterne (planterne) og konsumenterne (dyrene) i økosystemet.

Jeg kan forklare kulstofkredsløbet, fosforkredsløbet og nitrogenkredsløbet

Jeg kan forklare forskellen på inter specifik og intraspecifik konkurrence

Jeg kan forklare, hvad vandløb bruges til.

Jeg kan redegøre for faunaens tilpasninger til livet i vandløbet.

Jeg kan forklare, hvordan vi renser vores spildevand.

Jeg kan forklare, hvordan et rensningsanlæg er opbygget.

Jeg kan forklare, hvad drivhus effekten er.

Jeg kan forklare de tre stofkredsløb - C, P og N.

MATERIALE:
Biologi i udvikling C(Nucleus) af Marianne Frøsig et al. s.23-37, s.51-58, s.59-66

SUPPLERENDE:
Artikler:
Knæk kuldioxidkurven, Bæredygtige energikilder, Tab af biodiversitet
Hvad er bæredygtighed?

Biodiversitetskrisen (IPBES) - hæfte 1 af Lars Dinesen og Søren Mark Jensen - kap 1,2,3,4 og 7.
Stofkredsløbene er fra:
N-kredsløbet er i biologi udvikling C(s.33-35) - og der er også vedhæftet en video af det.
C-kredsløbet er fra Biologi i udvikling C (s.29-30) fra Økologibogen (Nucleus) af Michael Arvedlund s.9.
P-kredsløbet er fra Økologibogen (Nucleus) af Michael Arvedlund et al. s.29.

ØVELSER:
Fotosyntese og respiration med BTB indikator (rapport)
Bobletælling (journal) innovations øvelse

FOKUS:
1. Metode, innovation
2. Eksperimentelt arbejde, sikkerhed, affald
3. Arbejdsformer - forskellige (par, grupper)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Økologi - fortsat - del 2

Vi fortsætter med økosystemerne - en å og en sø. Vi ser på forurening af åen og søen samt miljøbeskyttelse i form af rensningsanlæg. Derudover så ser vi på biodiversitet og bæredygtige energi kilder - alternativer til fossile brændstoffer.

BEKENDTGØRELSEN:
Biodiversitet
Miljøbeskyttelse (rensningsanlæg, randzoner)
Bæredygtighed (alternative energiformer)
Søer og forurening (den onde cirkel, nærringsrig og nærringsfattig sø, springlag, sø restaurering)
Vandløb og forurening (BI-5 og forureningsgradsbestemmelse)
Biodiversitet

MÅL:
Jeg kan forklare, hvad randzoner er - og betydningen af disse.

Jeg kan forklare, hvordan man bestemmer vandkvaliteten i et vandløb ved BI-5 metoden og ved fauna-indeks.

Jeg kan forklare, hvad et springlag i en sø er, og hvordan det dannes.

Jeg kan forklare, hvad en oligotrof sø er, og hvordan livet og fødekæderne er i den.

Jeg kan forklare, hvad en eutrof sø er, og hvordan livet i og fødekæderne er  i den.

Jeg kan forklare strategierne: Iltpumpning, biomanipulation og slamfjernelse - som alle benyttes til at skabe en ren sø.

Jeg kan forklare, hvad mekanisk, biologisk og kemisk rensning er i et rensnings anlæg.

Jeg kan forklare, hvad biodiversitet er.

Jeg kan forklare, hvad bæredygtighed er, og hvilke alternative energikilder, som anvendes for at undgå fossile brændstoffer.

MATERIALE:
Biologi i udvikling i C(Nucleus) (1.udgave,1.oplag) af Marianne Frøsig et al.
s.70-73, s.43-47, video om et rensningsanlæg.

Biologi til tiden (Nucleus) af Lone Als Egebo et al. s.127-140

SUPPLERENDE:
Biodiversitetskrisen (IPBES) - hæfte 1 af Lars Dinesen og Søren Mark Jensen - kaptitel 1,2,3,4, 5,6,7,9.
Artikler:
Knæk kuldioxidkurven, Bæredygtige energikilder (sol, vind vand)
Nettet - Hvad er bæredygtighed?

ØVELSER:
Sø modeller (journal) - innovation
Springlag (journal)

EKSKURSIONER:
Til Herningholms å (vi laver øvelsen - forureningsgradsbestemmelse) (rapport)

Til Herning Vand - besøg på rensningsanlægget (journal)

FOKUS:
1. IT
2.Sø modeller - innovations øvelse
3.Mundtligt fremlægge på klassen og afleveringer (video)
4.Perspektivering - bæredygtighed og miljøbeskyttelse
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Energiform PP i timen 26-08-2025
BIO 1 30-08-2025
BIO 2 - Feltundersøgelse af sø og å 30-09-2025
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Evolution

Forløbet introducerer den klassiske evolutionsteori, med naturlig selektion som den grundlæggende evolutionsmekanisme. Der arbejdes med udvalgte eksempler på evolution, som modeller for hvordan evolutionen fungerer, herunder Darwins finker, birkemålere og resistensudvikling i bakterier, samt viral evolution.

Materialer: 20 siders kapitel fra Biologi i udvikling C-niveau, 2.udgave fra Nucleus Forlag.

Eksperimentelt arbejde: Det var hensigten at vi skulle have lavet en agardiffusionstest af antibiotikaresistens, men pga. problemer med lab og tilgængeligt udstyr er forsøget ikke udført - kan evt. afholdes i forbindelse med forløb om mikrobiologi. Der er udført et virtuelt eksperiment, som del af undervisningen, så det teoretiske fundament for øvelsen er gennemgået.

BEKENDTGØRELSE:
Biologisk variation
Naturlig selektion

MÅL:
Jeg kan forklare naturlig selektion med eksempler (Birkemåler og Darwin).

Jeg kan forklare biologisk variation med eksempler.

MATERIALE:
Biologi i udvikling C - 2.udgave (Nucleus) af M. Frøsig s.195-214

SUPPLERENDE MATERIALE:
Artikler:
Hvordan mor?
Evolution i hverdagen (aktuel naturvidenskab) fra 2009 nr.1 af Bodil K. Ehlers et al.

ØVELSER:
Antibiotika øvelse (laves evt. senere på året - gennemføres teoretisk).
Surviel of the fittest (journal)
Variation inden for en art (journal)

FOKUS:
1. Mundtligt
2. Eksperimentelt - kvantitativ og kvalitative data, matematik inddrages
3.Modeller
4. Perspektivering - etik og teknologi (forplantningsteknologi), sundhed, sygdom og medicin (hverdagens evolution).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Nerver

Forløbet har fokus på det menneskets nervesystems opbygning og funktion.
Vi går i dybden med opbygningen og inddelingen af nervesystemet, neuronets opbygning, membranpotentialet, aktionspotentialet og synapsen.
Der efter ser vi på belønnings systemet, når det påvirkes af en stimulans. De tre eksempler, som vi arbejder med er: Koffein, nikotin eller kokain.

Der udover ser vi på en anden form for signalering imellem celler. Vi ser på, hvordan hormoner signalerer, og hvordan hormoner er opbygget.

BEKENDTGØRELSE:
Nervesystemet
Hormonel regulering (negativ og positiv feedback)

MÅL:
Jeg kan forklare, hvordan nervesystemet er opbygget.

Jeg kan forklare, hvordan nervesystemet fungerer.

Jeg kan forklare neuronets opbygning.

Jeg kan forklare, hvad et aktionspotentiale er.

Jeg kan forklare, hvordan en nerveimpuls sendes fra en neuron til en anden neuron.

Jeg kan forklare, hvad belønnings systemet er, og hvordan det fungerer i forhold til koffein, nikotin og kokain.

MATERIALE:
Biologi i udvikling B (Nucleus) (2.udgave) af M. Frøsig s.19-35
Biologi i udvikling B (Nucleus) (2. udgave) af M. Frøsig s.9-11 + 14-16

SUPPLERENDE:
Artikler:
Teenagere - fedme og sklerose

Belønnings systemet (s.32-35 i biologi i udvikling B).
Hvordan påvirker kokain hjernen (videnskab.dk)

ØVELSER:
Reaktionstidsmålinger, forsøgsdesign og hypotesetests (rapport)
Undersøgelse af  hudens sansereceptor (journal)

FOKUS:
1. Eksperimentelt - forsøgsdesign og hypotesetests
2. Perspektivering - sygdomme og rusmidler/stimulanser
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Journal over reaktionstid 31-10-2025
BIO 4 29-11-2025
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Mikrobiologi

Vi har et forløb om mikroorganismer. Vi ser på, hvordan de er opbygget (prokaryot celle), hvordan de kan detekteres og identificeres.
Vi ser på eksponentiel vækst og logistisk vækst kurver samt hvilke faktorer, som påvirker væksten hos mikroorganismer.
Vi gennemgår metoder, der kan bestemme antallet og koncentrationen af  mikroorganismer i opløsning - fokus er på tællekammer, pladeudspredning og spektrofotometri.
Derefter ser vi mikroorganismer, antibiotika og resistens mod antibiotika.
Tilslut ser vi  på eksempler på, hvordan og hvor mikroorganismer kan anvendes i vores hverdag:
a) Biologisk produktion - Medicin produktion - Industriel anvendelse af mikroorganismer - GMO - produktion af insulin (s.112-113 i Biologi i udvikling B (Nucleus) af M. Frøsig et. al.
b) Til miljøbeskyttelse - bakterier kan omdanne beskidt plastik til rent bioplast
c) Til bæredygtighed

FRA BEKENDTGØRELSEN:
- prokaryot celle
-vækst og vækst faktorer
- resistens og infektionsbiologi

MÅL:
Jeg kan forklare, hvordan en prokaryot celle er opbygget.

Jeg kan forklare, hvad pasteurisering, kimfald og vaccination er.

Jeg kan forklare, hvad sygdomsfremkaldende bakterier er.

Jeg kan forklare metoderne - renkultur, mikroskopi og gramfarvning til at identificere bakterier.

Jeg kan forklare, hvad logistisk vækst og eksponentiel vækst er.

Jeg kan regne opgaver med mikroorganismer med eksponentiel vækst.

Jeg kan forklare vækstkurven med de fire faser - nøle fasen, eksponentielfasen, stationærfasen og dødsfasen.

Jeg kan koncentrationsbestemme bakterier ved metoderne - tællekammer, pladespredning og spektrofotometri.

Jeg kender til begrebet resistens, resistente bakterier og hvilke problem stillinger, som de skaber - herunder multiresistente bakterier.

Jeg kan forklare, hvilke alternativer som findes til antibiotikabehandling - som antimikrobielle peptider og kombinationsbehandling.

Jeg kan forklare, hvordan man kan vende bakterier til fremstilling af proteiner ved GMO,

Jeg kender til eksempler på, hvor bakterier optræder i vores fødevarer, bidrager til bæredygtighed og miljøbeskyttelse.

MATERIALE:
Biologi i udvikling B (Nucleus) af Marianne Frøsig et al. s.97-113
Mikrobiologibogen (Nucleus) af Lone Als Egebo s.93-96 + s.100-106
Bioteknologibogen A - bind 3 (Nucleus)af Lone Als Egebo et. al. s.190-192.

SUPPLERENDE:
Engelsk - video - Counting cells wtih af hemocytometer
Artikler:
Bæredygtige kemikalier omdannes af samarbejdende bakterier.
Forskere fra Ålborg gør det muligt at omdanne beskidt plastik til ren bioplast
Insulin og bakterier
Biologisk produktion - Medicin produktion - Industriel anvendelse af mikroorganismer - GMO - produktion af insulin (s.112-113 i Biologi i udvikling B (Nucleus) af M. Frøsig et. al.

ØVELSER:
Vækst måling ved hjælp af stofskifteprodukter - vækst model (journal)
Gærings forsøg (journal)
Tællekammer (journal)
Alkohol og karse (journal)

FOKUS:
1. fagsprog, mundtlighed, modeller
2. Eksperimentelt, sikkerhed, matematik
3.Perspektivering til  miljømæssige problemstilling, bæredygtighed, bioteknologi og sundhed, sygdom og medicin.
4. Andre fag - tværfagligt samarbejde med matematik. Eleverne regner på opgaver med vækst -  biologi og matematik.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
BIO 6 27-01-2026
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Immunsystemet

Forløbet handler om vores immun system. Vi ser på opbygningen og funktionen af vores immun system. Vi gennemgår opbygningen af en virus, hvordan en virus formerer samt, hvordan virussen kan bekæmpes af vores immun system.

Derudover så ser vi på, hvordan man diagnosticerer infektionssygdomme, og hvordan nogle infektionssygdomme kan forebygges med vaccinationer.

MÅLENE:
Du skal vide, hvordan vores immun system er opbygget - det ydre, det uspecifikke og det specifikke.

Du skal vide, hvordan en mikroorganisme  bekæmpes ved hjælp af de forskellige celler fra vores immun system.

Du skal vide, hvordan teknikken ELISA fungerer, og hvad den kan bruges til.

Du skal kunne forklare princippet i andre immun teknikker - som blodtypetest og graviditetstest.

Du skal kunne forklare, hvordan en virus er opbygget, og hvordan en virus formerer sig.

Du skal kunne forklare, hvordan en virusinfektion forløber.

Du skal kunne forklare, hvad en vaccine er. Det gælder både for de traditionelle vacciner og nyere (mRNA og DNA vaccine).

KERNESTOF:
Immunforsvarets opbygning og funktion (det ydre forsvar, det uspecifikke forsvar og det specifikke forsvar)
Immunforsvarets celler
Antistoffer og antistofrespons
Immun teknikker – ELISA og blodtypetest
Diagnosticering af infektionssygdomme
Vacciner - nye og gamle
Infektionsforløb med influenzavirus
Virus – opbygning og formering

MATERIALE:
Biologi i udvikling B-bogen (Nucleus) af Marianne Frøsig et al. s.37-41, s.42-48, s.48-50, s.50-52, s.53-55
Genetikbogen B + A (Nucleus) af Lone Als Egebo et al. s.57-59 (om blodtypers genetik)
Bioteknologi A bind 3 (Nucleus) af Lone Als Egebo s.99-101 (graviditetstest)

SUPPLERENDE:
Diverse link/artikler.
Videnskab.dk Hvorfor vaccinerer man ikke mod slangebid? (link)
Vacciner - mRNA og DNA - figurer
Engelsk link om ELISA teknikken
Covid-19 - hvordan tester man?
Film - Viden om.dk - om immun systemet og  multiple sklerose.

ØVELSER:
Blodtypetest (journal)
graviditetstest (journal)
Risiko adfærd - vi ser på kontakt smitte for en virus (journal)
Antistof test for Corona - analyse af mulige resultater (journal)

FOKUS:
1. Mundtlighed
2. IT
3. Perspektivering - sundhed, sygdom og medicin (vacciner), biologisk produktion (vacciner), bioetik (fordele og ulemper ved vacciner)
4. Engelsk materiale
5. Forskellige arbejdsformer (individuelt, par-arbejde, gruppearbejde, panel-diskussion)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
BIO 7 24-02-2026
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 fysiologi - lunger og kredsløb

Forløbet omhandler vores kredsløb (blodet, blodkarnettet, lunger og hjertet) og muskler.
Vi gennemgår kredsløbets og musklers opbygning og funktion. Dernæst ser vi på, hvad et kondital og kondition er, og hvordan de skellige dele i kroppen ændres ved fysisk aktivitet og en forbedret kondition.
Endelig ser vi på, hvordan EPO kan virke som doping, og hvilke fordele og ulemper der er ved indtagelse af EPO.

BEKENDTGØRELSEN:
- oversigt over vores organsystem, kredsløbet og åndedrætssystem.

MÅL:
I skal kunne forklare, hvad et kondital er, og hvordan man kan forbedre det.

I skal kunne forklare, hvad aerob og anaerob produktion af ATP er.

I skal kunne forklare, hvordan kredsløbet transporterer ilt, nærring og kuldioxid rundt i kroppen.

I skal kunne forklare, hvordan lungerne er opbygget.

I skal kunne forklare, hvordan man måler lungekapaciteten på en person.

I skal kunne forklare, hvordan man måler lungeventilation, og hvordan lungeventilationen kan ændres.

I skal kunne forklare, hvordan hjertet er opbygget, og hvordan det fungerer.

I skal kunne forklare, hvordan et blodtryk defineres og måles.

I skal kunne forklare, hvordan en muskel er opbygget og hvordan dens energiproduktion er.

MATERIALE:
Biologi i udvikling C (Nucleus) af M. Frøsig et. al. s. 103-128

SUPPLERENDE:
Artikler:
Cykelrytters død kan skyldes doping, Kol kan spores i generne,  Hjerneblødninger - hvordan mindsker vi risikoen?
Egne noter om ilt og doping.

Eleverne søger selv materiale om EPO og doping på nettet.
Egne noter/figurer/ark til eleverne om EPO.
Oversigt over organsystemer (ark).

Matematisk program til at regne med (IT).
Igennem hele skoleår har eleverne jævnligt afleveret videoer (mundtligt produkt), hvor man har øvet sig i at analyse det biologiske indhold i forskellige biologiske problemstillinger.

ØVELSER:
Kredsløbet - måling af puls og blodtryk under hvile og arbejde (journal)
Måling af hæmatokritværdi (journal)
Lungespirometer øvelse (rapport)

PERSPEKTIVERING:
1. Mundtligt
2. Eksperimentelt - kvantitativ, risiko affald, sikkerhed, matematisk behandling
3. Perspektivering - sundhed, sygdom og medicin
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
BIO 5 23-12-2025
Opgave 6.3.26. 06-03-2026
BIO 9 07-04-2026
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Genteknologi

Forløbet gennemgår, hvordan man laver en genmodificeret organisme. Det kan man gøre på  planter, dyr og mennesker.
Vi gennemgår et eksempel, hvor man laver en genmodificeret mikroorganisme (bakterie), og hvordan man laver genmodificerede planter.

BEKENDTGØRELSEN:
Genteknologi
Proteinsyntesen
DNA og mRNA
Enzymer
Prokaryot

MÅL:
I skal kunne forklare, hvad en genmodificeret organisme (GMO) er.

I skal kunne forklare, hvordan man laver en genmodificeret organisme.

I skal kunne forklare fordele og ulemper ved genmodificerede organismer (her ligger vægten på planter).

MATERIALE:
Genetikbogen (Nucleus) af Lone Als Egebo - s.73-81

SUPPLERENDE:
Foredrag om skabelsen af genmodificerede organismer og de etiske aspekter fra en person fra AU.

Artikler:
Biosolutions
GMO risici
Gensplejsning af afgrøder en god teknologisk løsning eller en nødvendig fare?

Arbejdsformer:
Gruppearbejde, litteratursøgning, individuelle fremlæggelser, variation i materiale,

ØVELSER:
Restriktionsenzymer (journal)
pGLO øvelse (journal)

FOKUS:
1. fagsprog, modeller, IT, kobling af delelementer
2. Eksperimentelt, sikkerhed, risiko, kvalitativt databehandling.
3. Perspektivere - biologisk produktion (insulin via bakterier), miljøbeskyttelse (GMO-planter), bioteknologisk metode (at lave en GMO)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
BIO 8 18-03-2026
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Opsamling - klar til eksamen

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer