|
Titel
2
|
Forløb 2 Nyheder, fake news og argumentation
Eleverne har overordnet set arbejdet med følgende i et kort oprids: Kommunikationsanalyse, argumentationsanalyse, Venn-diagrammet, Cidereos pentagram, sproghandlinger (austen/Searl)appelformer, Mindervamodellen New Journalisme, Impressionisme og tomme pladser, journalistiske genrer, nyhedstrekant, ligefrem trekant, reportage, portræt, Nyhedsudsendelsers opbygning, nyhedskriterierne, Fake News, misinformation, disinformation,Hendricks og informationsbobler, bots, clickbaits, sociale medier som primær nyhedskilde, fiktionskoder, faktakoder, autenticitetsmarkører, dokumentar, pressenævnet og god presseskik, den 4.statsmagt, DR monopolet frem til 1989, avisernes historie, nyhedsværtens rolle, sportsinterview og melodien i talen etc.
Eleverne har arbejdet med nyhedskriterierne og anvendt dem til at vurdere, hvilke kriterier er dominerende i den enkelte nyhed. Vi har set på forskellige nyheder på TV og set på forskellige nyhedsartikler på både web-aviser og i de fysiske aviser. Eleverne har set på forskellige mediers tendenser til at vægte forskellige nyhedskriterier og forskellige vinkler (hooks) i formidlingen af nyheder og sammenlignet de forskellige avisgenrers karakteristika. Eleverne har hovedsagligt set på følgende avisers journalistik: Ekstra Bladet, Politiken Berlingske og enkelte artikler fra Weekendavisen er præsenteret i et læreroplæg. Vi har også drøftet Børsen med henblik på modtagergrupper. Minerva-modellen er anvendt til en analyse af avisernes intenderede modtagergrupper. Avisernes forskellige journalistiske genrer, vi har arbejdet med er : Nyhedsartikler, debat-artikler, læserbreve, portrætartikler og reportager. Eleverne har i den forbindelse arbejdet med både den omvendte nyhedstrekant og den ligefremme trekant. Eleverne har i den forbindelse hørt om den trykte avis historie, og at avisen blev trykt om natten, hvorfor nyheder kunne komme ind til redaktionen og nå med i morgendagensavis i sidste øjeblik. Den omvendte nyhedstrekants opbygning er et levn fra, at redaktøren skulle skabe plads til en vigtig nyhed.
Eleverne har arbejdet med lay out og de forskellige udtryk i forskellige avisers forsider. De har set på relationen mellem fotojournalistikken og den skrevne journalistik (hvor eleverne konkluderede, at Politiken og Ekstra Bladets billed til tekst ratio var meget forskellige!)
I relation til debat-artikler har eleverne arbejdet med argumentation (Toulmin), og de har både i forhold til disse artikler og som generel tendens set på kommunikationssituationen omkring forskellige journalistiske medier: Den trykte avis' afsender-modtager-relation adskilte sig meget fra de selv samme avisers web-versioner, idet web-aviserne hyppigt giver læseren mulighed for at 'deltage i debatten' i en kommentarspor.
Eleverne har anvendt Jacobsens kommunikationsmodel og de har i mindre grad (og kun i dette forløb) arbejdet med Ciceros: 'Pentagram'. Jeg har vurderet, at kendskabet til Jacobsens detaljerede model vil kunne give eleverne en fordel i en anvendelse af Cicereos pentagram, fordi de kan trække på deres viden til punkterne.
Eleverne har også arbejdet med sproghandlinger (Austens) særligt i forbindelse med artikler med et politisk indhold eller intention.
Minervamodellen
Ekstra Bladet hyppigt anvender Konflikt og sensationelle overskrifter, som på webavisen fører til clickbaits og appelformen er hyppigt patos. Identifikation var også af en væsentlighed, fordi en vinkel hos EB er den 'lille mand imod et system/noget større'. Politiken fandt vi artikler med et højere lix-tal, og overskrifterne var sjældnere sensationelle, men appelerede i højere grad til logos og med en vis vægt af patos-appel. Berlingske og Politiken ligner Lix-tal mæssigt hinanden, men deres målgrupper i henhold til Minerva er forskellige. og I forbindelse med Minervamodellen så vi også på web-versioner af dameblades forsider: Hjemmet, Hendes verden. Eleverne har arbejdet med at sætte et erhverv/ person-metaforik på segmenterne, så de er lettere at huske og identificere i analysearbejdet. Eleverne har arbejdet med at identificerer målgrupperne ud fra Minervamodellens forskellige segmenterne erhverv på de blå, de grønne, de violette og de rosa. De er bekendt med, at teorien oprindelig stammer fra Bourdeau, og at svagheden er, at den er baseret på det franske samfund, hvorfor der måske er forskellige på segmenterne i Danmark og I Frankrig. Eleverne er bekendte med, at den danske model stammer fra reklamebranchen og er udviklet af Henrik Dahl: "Hvis din nabo var en bil". Eleverne har arbejdet med at knytte forskellige aviser og medier herunder også enkelte dameblade til segmenterne.Børsen og Berlingske blev koblet til det blå segment, og Weekendavisen og Politiken knyttede eleverne til det grønne segment. De violette blev koblet til Ekstra Bladet. De rosa fik tildelt magasiner med håndarbejde, børneopdragelse og en hjemlig vinkling.
Eleverne har også arbejdet med TV-nyheder og set på, at suspense-grebet anvendes i en mild grad ved at en nyhed gennemgås overfladisk, hvorefter værten (anker) siger: "Se med i vores 19-udsendelse" . TV-nyheder har derfor til tider et element af at være en form for 'føljeton' i forhold til en begivenhed, som udspiller sig et sted i Danmark eller i verden. Eleverne har også set på det filmiske virkemidler (Fiktionskoder): et billede af en retsbygning og voice over eller en journalist, som står foran bygningen og fortæller om en specifik retssag som dækkes i nyhederne (Og måske også i debatterende programmer og Podcasts). Eleverne har afdækket kompositionen i nyhedsudsendelser, hvor de både har været bevidste om føljeton-elementet og den enkelte udsendelse vægtning af nyheder: de vigtigste (i forhold til nyhedskriterierne) får en længere dækning i udsendelsen. Eleverne har derfor afdækket den meget specifik komposition, som nyhedsudsendelser har. De har også belyst værtsrollen som funktion ( den er et fænomen oprindeligt fra USA) hvor eleverne har undersøgt nyhedsværtens rolle: Tryghedskabendem, 'rød tråd' indslags-forbinder' en guide igennem verdens nyheder og holdspiller: Værten stiller om til en reportage-journalist på et sted, hvor en nyhed udspiller sig, som fortæller om udviklingen i den pågældende nyhedshistorie. Eleverne har også arbejdet med nyhedensværtens udtale i sin nyhedsoplæsning: neutralt dansk (dialekt nedtonet) og med en meget specifik melodisk tone i stemmen, som ikke anvendes i hverdagssproget: det er et specifik genrekendetegn. Vi så i den forbindelse også på interviews af sportsstjerner, som også taler med en melodisk rytme, som også adskiller sig markant fra hverdagssproget.
I den skriftlige journalistik er sproget også blevet belyst: vi har talt om New Journalism-traditionen og begrebet: "Show it-don't tell it": Læseren skal være medoplever af nyhedsbegivenhedens udfoldelse. I den forbindelse har de fået læst: "Branden" (Herman Bang) højt, som med sin impressionistiske stil giver beskrivende sanselige observerende beskrivelser af begivenhedens udfoldelse. Personer i begivenheden fremstilles adfærdsbeskrivende (ydre synsvinkel), og mange indtryk formidles, hvorfor læseren skal tolke, hvilke er de mest relevant. Brandes journalistiske arbejde fortolker ikke, forklarer ikke og fortæller ikke: Det er derimod en gengivelse af de indtryk, som beskueren (journalisten) reportere uden en tydelig vinkel (hook). Brandes skriver, så læseren oplever begivenheden qua de mange sanselige beskrivelser og gengivelse af journalistens indtryk i situationen. Værket blev læst med blik for de impressionistiske træk, muligheden for at indlæse på de tomme plaser, og eleverne arbejde med, at forstå, hvad: Show it' som fremstillingsform, kan. Eleverne fik udleveret Branden som kopi i forbindelse med en øvelse i timerne: at afprøve at formidle med fokus på: "Show it"
Vi i forløbet også drøftede Fox-news i USA, som har en republikansk profil, og amerikanske medier har i modsætning til de danske ikke et pressenævn, og de er i høj grad indtjeningsafhængige, hvor DR finanseres via vores skattesystem, og TV2 er delvist finanseret via skattelicensen. Vi har også drøftet annonceindtjening og den trykte avis (og aviser generelt), og vi har drøftet udfordringer for aviser idag, hvor særligt unge får nyheder via andre kanaler. Vi har også drøftet, at aviser bør omtale journalistiske kilder, hvis en nyhedshistorie er en gengivelse fra et andet medies nyhedsflow. Dette viste sig at være en udfordring i mange artikler, som eleverne fandt på sociale medier.
Eleverne fandt også ud af, at de foretrak at få nyheder via sociale medier - eller det var en væsentlig kilde til nyheder (hvor nyhederne ikke koster penge, for man skal ikke tilkøbe sig adgang - en god pointe eleverne fremlagt af eleverne i en af timerne)
Pressenævnet, god presseskik og algoritmebåret informationsbobler:
Vi har drøftet betydningen af, at unge får nyheder fra sociale medier. Vi har i den forbindelse diskuteret Hendrics 'videns-bobler' at algoritmer i vores individuelle interageren med internettet har og får betydning for, hvad vi bliver præsenteret for. Vi risikerer nyhedernes objektivitet (læserkontrakten), at vi forventer at journalister reporterer neutralt og med en vis objektivitet i deres gengivelse af eller reportering fra virkelighedens begivenheder. Risikoen for både: 'Fake News', 'misinformation' og 'disinformation' (og propaganda) øges ved, at vi ikke har fælles medier som kilde til vores nyheder. Disse kilders fundament skal selvfølgelig bero på god presseskik og de etiske retningslinjer for journalistik, som Pressenævnet er en sikkerhed for. Det er muligt at klage til pressenævnet, som skal vurdere den journalistiske integritet i relation til retningslinjerne for god presseskik.
Vi har drøftet Jan Grarups portræt-dokumentar, hvori pressenævnets kritik indgår i indledningen. Grarup har filmet sin ekskonens begravelse uden de nærmeste pårørendes accept, hvorved de udstilles i en situation, som må anses for at være privat, og som ikke lever op til, at dets gengivelse er af sådan en vigtig karakter for offentligheden, at de overgår nogle enkeltes ret til privatliv. Her er et god eksempel på, at Pressenævnet har en væsentlig funktion, som garant for, at journalister ikke kan bedrive journalistik alene med henblik på clicbaits, for at fremme en bestemt sag f.eks politisk eller kan være injurierende, fordi en konflikt parter skal have mulighed for at ytre sig, når en sag fremstilles i medierne. Eleverne så et klip af indledningen til dokumentaren med henblik på at se Pressenævnets meddelse.
Eleverne er blevet gjort bevidste om, at dokumentargenren også er en journalistisk genre, hvorfor dokumentarer ( de danske) også bør leve op til reglerne for god presseskik. I den forbindelse drøftede vi mundtligt instruktøren Michael More's dokumentarer, og at de amerikanske dokumentarfilm ikke nødvendigvis på samme måde møder forventningen om objektivitet og at en dokumentarer 'dokumenterer virkeligheden' neutralt. I forbindelse med god presseskik og omtalen af Pressenævnets arbejde og funktion har eleverne også med begrebet: "Den 4. statsmagt" - og at pressen også har/har haft en rolle som 'vagthund' i forhold til det politiske system. Vi debatterede i den forbindelse betydningen af de sociale medier, og at medie-monopoler (DR frem til 1989) hører fortiden til, så danskerne får informationer via mange kanaler, og politikere idag har deres egen: 'nyhedkanal', hvortil de har tilknyttet spin-doktorere etc. Formidlingskanalen er via sociale-medier som Instagram, Facebook med mere. Disse kanaler er ikke underlagt pressenævnet og er ikke pålagt at følge de etiske regler for god presse-skik.
|