Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Aalborghus Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Dansk A
|
|
Lærer(e)
|
Mads Nielsen
|
|
Hold
|
2023 DA/u (1u DA, 2u DA, 3u DA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
#1 Argumentation i forskellige genrer og medier
Vi har i dette forløb arbejdet med argumentation og retorik. I den forbindelse har eleverne fået deres første introduktion til kommunikation og argumentation. Eleverne har arbejdet med Ciceros retoriske pentagram, Stephen Toulmins udvidede argumentationsmodel, samt de diverse stilistiske og retoriske analysebegreber, herunder appelformer og argumentationsgreb. Desuden har eleverne også forholdt sig kritisk-analytisk i diverse kommunikationssituationer, hvor de blandt andet skulle vurdere argumentationens hæderlighed og vægt. Eleverne har arbejdet med forskellige former for tekster i forskellige medier, herunder audiovisuelle medietekster, sproglige tekster og litterære tekster. Vi har arbejdet med et fokus på sproglige og retoriske analyser og set eksempler på både argumenterende tekster, reklamer og kampagner. I forløbet blev der stillet en skriftlig opgave, hvor eleverne skulle skrive en analyserende artikel om argumentationen i en transskriberet tale af Leonardo DiCaprio (2014). - Verdenslitteratur i oversættelse.
Teori: ”Argumentation og kampagner ”-kompendie. (”Argumenter for forandring” i Perspektiver i Dansk Grundbog 2018).
Materiale:
- Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2017.
- Socialdemokratiets kamppagnevideo 2020.
- Trump politiske tale: We Need Some Global Warming (2016).
- Reklamevideo: Schulstad (2019).
- Debatindlæg: "Planeten står ved en skillevej" (Altinget 2016)
Opgave:
- Skriv en analyserende artikel om argumentationen i Leonardo DiCaprios tale i FN (2014) eller "Planeten står ved en skillevej" (Altinget 2016)
I 3.g har vi genbesøgt forløbet, hvor vi har arbejdet med to nytårstaler af henholdsvis Kong Frederik og Statsminister Mette Frederiksen.
Fokus har været på talegenrer, retoriske og stilistiske virkemidler og Ciceros pentagram.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Opgave 1: Argumentation
|
08-12-2023
|
|
Aflevering 4
|
18-01-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
#2 Krimi
Vi har i dette forløb arbejdet med krimigenren. Først har vi arbejdet med krimigenren bredt, hvor eleverne blev introduceret til krimigenrens historie og udvikling. Eleverne har blandt andet arbejdet med krimiteori af Hejlsted (Hejlsted, A. 2009). Denne teori blev suppleret med teori om suspense, surprise og aktører i genren. Eleverne har anvendt denne teori på de litterære tekster: White Christmas (Dan Turéll 1989), En flinker fyr (Pia Juul 2005). Desuden har de også arbejdet med en audiovisuel medietekst: Rejseholdet (2002, afsnit 25). I den forbindelse har eleverne suppleret deres teoretiske viden sammen med teori om de filmiske virkemidler samt fakta – og fiktionskoder.
Efterfølgende har vi zoomet ind på krimiens undergenre: ”den skandinaviske femi-krimi” på baggrund af Hejlsteds teori. I forbindelse med denne teori har eleverne arbejdet med første kapitel af Sara Blædels Grønt støv (2004). Derudover har eleverne også arbejdet med den audiovisuelle medietekst: tv-serien Dicte (2013-2016), sæson 1, episode 1 og 2. Her har eleverne både anvendt teorien om femi-krimi og arbejdet med de filmiske virkemidler.
Forløbet blev afsluttet med en skriftlig opgave, hvor elevene skulle skrive en analytisk artikel på baggrund af den litterære tekst: "Et løb før døden" (1987) af Anders Bodelsen.
Teori:
- Hejlsted, A. (2009) Den skandinaviske femi-krimi - definition og historiske aner. I Ikke angivet (s. 1-26). krimiforsk.aau.dk. Krimi og kriminaljournalistik i Skandinavien. Arbejdspapir Nr. 9.)
Tekster:
- Dan Turéll - White Christmas (1989)
- Pia Juul - En flinker fyr (2005)
- Sara Blædel - Grønt støv (kap. 1) (2004)
Film:
- TV!TV!TV! - krimi (DR2 2011)
- Rejseholdet afsnit 25 (DR 2002)
- Dicte afsnit 1 og 2 (TV2 2013)
Faglige mål:
- dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Opgave 2
|
02-02-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
#3 Verdensmål i dansk
Danskfaget er et alsidigt fag og har fortsat sin eksistensberettigelse på de gymnasiale uddannelser. Det vil dette forløb blandt andet italesætte. Forløbet vil vise, at ældre tekster stadig har deres relevans i det moderne samfund. Derfor får disse 'ældre' tekster et nyt perspektiv i forløbet. Vi vil stifte bekendtskab med tekster fra 1800-tallet, 1900-tallet og frem til 2014.
I forløbet bliver der foretaget tematiske læsninger i forlængelse af temaerne fra verdensmålene. Dernæst vil der blive foretaget komparative læsninger, idet vi kigger på udviklingstendenser gennem tiden, herunder klimaforandringerne og kvindens rolle i samfundet. Verdensmålene for bæredygtig udvikling er et praktisk redskab i dette forløb, og dermed vil eleverne stifte bekendtskab med 8 ud af 17 verdensmål. I den forbindelse vil danskfaget undersøge verden i stedet for at undersøge sig selv.
Elevernes færdigheder:
- At gøre eleverne bevidste om fagets relevans ift. "den virkelige verden".
- At vække elevernes interesse og nysgerrighed for faget og den almene dannelse.
- At ruste eleverne til at blive verdensborgere i et moderne samfund.
- At motivere eleverne til at forholde sig til de epokale nøgleproblemer (verdensmålene), fordi de omhandler elevernes egen verden.
- At danne og gøre eleverne beslutningskyndige ift. de problemer, som de oplever i det moderne samfund.
Vi vil arbejde med følgende kanonforfattere: H.C. Andersen, Martin A. Hansen og Herman Bang.
Derudover vil vi beskæftige os med øvrige forfattere som Sven Holm, Thorkild Bjørnvig og Theis Ørntoft. Sidst men ikke mindst skal eleverne i arbejdet med Herman Bangs "Den sidste balkjole" (1887) lave en komparativ analyse med Tessas "Glo på mig" (2020).
Materiale:
- H. C. Andersen - "Den lille pige med svovlstikkerne" (1845).
- Martin A. Hansen: "Agerhønen" (1947).
- Herman Bang: "Den sidste balkjole" (1887).
- Tessa: "Glo på mig" (2020)
- Sven Holm: "Bilerne" (1968).
- Thorkild Bjørnvig: Delfinen (1975).
- Theis Ørntoft Digte 2014 (2014).
Tematikker fra verdensmål:
- Fattigdom og sult.
- Social ulighed.
- Ligestilling.
- Infrastruktur og bæredygtige byer.
- Klimaindsats og livet på land.
Link, som er tilgået i undervisningen: https://ordnet.dk/
https://litteraturportalen.systime.dk/
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
#4 Dokumentar (inkl. værk 1: dokumentar)
Vi har i dette forløb arbejdet med dokumentargenren. Her har vi fået en forståelse for genren ud fra Bill Nichols' teoriforståelse. Dernæst har vi set på de forskellige undergenrer inden for hovedgenren, herunder den dybdeborende, den observerende, den poetiske, den deltagende og den dramatiserende dokumentar. Eleverne har tilegnet sig viden inden for specifikke filmiske og dramaturgiske virkemidler, hvor disse har indgået i en analyse og fortolkning. Dernæst har eleverne tilegnet sig viden om autenticitetsbegrebet, herunder fakta- og fiktionskoder.
Undervisningsmateriale:
- https://www.gymdansk.dk/dokumentarfilm-bill-nichols.html
- Ole Schultz Larsen: "Håndbog i dansk" (2015) side 223-227 + 284-287.
- Danske mord sæson 4, afsnit 1: "En Seriemorders Signatur" (TV2 2022).
- "Operation X - Fødevarefusk i Domino's" (TV2 2018). - den deltagende dokumentar.
- "Amardillo" (Metz 2010). - den observerende dokumentar.
- "Røgsløret fra tobaksindustrien" (TV2 2023). den dybdeborende dokumentar.
Til sidst i forløbet har eleverne udvalgt en selvvalgt dokumentarfilm, som de med baggrund i den teoretiske, tilegnede viden, har foretaget en analyse og fortolkning af.
Eleverne har i grupper arbejdet med forskellige dokumentarfilm som:
- ”Døden i annekset” (TV2 2021)
- ” Amagermanden” (TV2 2014)
- ”Tragedien i Tjæreborg” (TV2 2024)
- De københavnske kvindedrab (DR 2019)
- ”Den firedobbelte politimorder” (DR 2021)
- ”Hvorfor slog du vores piger ihjel?”(TV2 2019)
- En selvproduceret dokumentarfilm, hvor eleverne med udgangspunkt i det teoretiske arbejde har skabt en kort dokumentarfilm.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
#5 Skriftlighed frem mod DHO
Formålet har været at styrke elevernes bevidsthed om skriftsproget og skriftlighed i praksis.
Der er arbejdet med:
- Skriveprocessens faser som en vej til god skriftlighed
- Forholdet mellem tale- og skriftsprog mhp. at undgå talesprog i skriftsproget
- Kohærens og kohæsion mhp. at styrke logik og sammenhæng i tekster
- At skrive analyserende (PEE) fremfor beskrivende
- At skelne mellem analyse og fortolkning og den skriftsproglige udmøntning heraf
Øvelser fra materialet Albinus & Nehammer: "Skriv dig frem" (Dlf. 2019) har været anvendt i arbejdet.
Faglige mål:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- beherske skriftsprogets normer for korrekthed
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
Kernestof:
Sproglige perspektiver:
- sproglig analyse, fortolkning og vurdering
- produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder forløb med særligt fokus på skriftlighed i 1.g
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
#6 DHO (inkl. værk 2: digtsamling)
Vi har i dette DHO-forløb arbejdet med Danmark under besættelsen, herunder med et særligt fokus på modstandsbevægelsen. I den forbindelse er der lagt vægt på forskellige genrer og medier for at belyse danskfagets mangfoldighed i et tværfagligt samarbejde med historiefaget. Der er således arbejdet med genrerne prosa, lyrik og spillefilm. Inden for disse genrer har vi metodisk arbejdet med genre- og tekstanalyse. Desuden har vi arbejdet med en spillefilm, hvor der har været særligt fokus på de filmiske virkemidler og deres betydning i en social, kulturel og historisk sammenhæng.
I samspillet mellem tekst, kultur og samfund fremstår modstandskampen tydeligt i den danske litteratur, hvor vi har stiftet bekendtskab med forfattere som Morten Nielsen, Halfdan Rasmussen og kanonforfatteren Martin A. Hansen. Vi har desuden arbejdet med kontekstens betydning for sproget i en tid præget af censur. Derudover har vi også beskæftiget os med kanonforfatteren Klaus Rifbjerg i forbindelse med de konsekvenser og den pessimisme, der opstår efter krigens afslutning.
Forløbet har desuden omfattet et overblik over centrale historiske og litteraturhistoriske udviklingslinjer i Danmark, særligt med fokus på konfrontationsmodernismen. Derudover har vi set på de litteraturhistoriske udviklingstendenser, der går forud for besættelsestiden. I den forbindelse har vi arbejdet med et uddrag af Emil Bønnelyckes "Spartanerne" (1919), hvor teksten kobles til den litterære retning ekspressionisme.
I forløbet er der skabt en metodisk bevidsthed i forhold til den biografiske og den socialhistoriske metode samt den medieanalytiske metode.
Som en del af afleveringsopgaven har eleverne arbejdet produktivt med medieudtryk, idet de fik til opgave at lave en remediering med udgangspunkt i de tekster, vi har arbejdet med. Her har eleverne tilegnet sig kreative færdigheder i at overføre et medie til et andet, hvilket har resulteret i fine collager, kortfilm og sange.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
#7 Slægten overfor individet.
Vi har i dette forløb arbejdet med ”slægt overfor individ”. I den forbindelse har vi arbejdet med individets udvikling gennem tiden, hvor vi anskuer identitet på forskellige måder gennem tiden, herunder:
1) Slægten som identitet: Her har eleverne arbejdet med folkevisen som genre, og derigennem anskuet middelalderens syn på identitet, herunder hvordan slægten spiller en afgørende rolle for individet.
2) Identitet som essens: Her har eleverne arbejdet med dramaet som genre, herunder komedien, og derigennem anskuet oplysningstidens tanker for individets selvudvikling.
3) Identitet som social konstruktion: Her har eleverne arbejdet med to af Vita Andersens digte fra Tryghedsnarkomaner (1977). I den forbindelse har vi set på, hvordan bekendelseslitteratur i 1970’erne anskuer identitet som social konstruktion. I det analytiske arbejde har eleverne også stiftet bekendtskab med begrebet ”det mandlige blik” (The male gaze), som er et centralt begreb, der bl.a. tematiserer kvindens undertrykte rolle i samfundet.
4) Identitet gennem et selvstændigt, frit individ: Eleverne har undersøgt individets rolle i et afsnit af dokumentarserien De dyre piger (DRTV 2023). Her har eleverne anvendt Erving Goffmans teoretiske begreber: Scene/”Frontstage” vs. Bagscene/”Backstage”, samt Joshua Meyrowitz' begreb midterscene/”Middlestage” (middle region), der er en videreudvikling af Goffmans teori med hensyn til de elektroniske mediers tilblivelse.
Genre: Folkevise, Drama (komedie), Digte og ét afsnit af en dokumentarserie (dokumentar)
Litteraturhistoriske nedslag: Middelalderen, Oplysningstiden, 70’ernes bekendelseslitteratur og det senmoderne samfund, som vi kender det i dag.
Teori:
- Erving Goffmans scene-teori (Scene/ Frontstage vs. Bagscene/ Backstage) og Joshua Meyrowitz’ midterscene/ Middlestage (middle region) https://eksistentialismeidansk.systime.dk/?id=224
- Det mandlige blik (The male gaze):
Link 1:
https://nyheder.tv2.dk/2021-01-27-keira-knightley-dropper-noegenscener-paa-grund-af-the-male-gaze-men-hvad-er-det
Link 2:
https://www.kristeligt-dagblad.dk/kommentar/maend-som-maaske-er-gode-til-vaere-sande-og-ogsaa-ser-lidt-godt-u
Materiale:
- Germand Gladensvend (ukendt)
- Ebbe skammelsen (ukendt)
- Ludvig Holberg: Erasmus Montanus (1723, 2. og 3. akt)
- Vita Andersen: ”Hun er ser godt ud” og ”Jeg er forelsket i dig” fra digtsamlingen Tryghedsnarkomaner (1977)
- De dyre piger (DRTV 2023, sæson 3, episode 2)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Aflevering i dansk 1
|
22-09-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
#8 Romantikken ,(inkl. værk 3 - litterært)
Romantikken (inkl. værklæsning).
I dette forløb har vi stiftet bekendtskab med romantikken og dens strømninger, herunder universalromantikken, nationalromantikken, biedermeier og romantismen. I den forbindelse har vi arbejdet med Schack von Staffeldt, Emil Aarestrup og de store kanonforfattere: Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, H.C. Andersen og St. St. Blicher. Eleverne har tilegnet sig viden om organisme- og dualismetanken. Derudover har eleverne arbejdet med forskellige fædrelandssange ifm. nationalromantikken. Dernæst har eleverne også arbejdet med tekster fra romantismen, også kaldet for den ”mørke” romantik. I den forbindelse er der skabt en bevidsthed om begreberne: det interessante og dobbeltgængermotivet. Til slut i forløbet har vi arbejdet med St. St. Blichers ”Sildig opvågnen” som værk. Her har eleverne fordybet sig i værket, hvor de har arbejdet med værket på forskellige måder. Værklæsningens teoretiske indsigt er skabt med udgangspunkt i bogen fra Dansklærerforeningen: ”Mesterfortællinger – Blichers noveller som værklæsning” (Moltsen & Møller 2020).
Teori:
Mesterfortællinger – Blichers noveller som værklæsning
https://www.gymdansk.dk/billedsprog---troper.html
Periodenoter: Romantikken | Litteraturportalen (systime.dk)
Periodenoter: Romantisme | Litteraturportalen (systime.dk)
7. Romantikken | Litteraturportalen (systime.dk)
Mesterfortællinger – Blichers noveller som værklæsning (Moltsen & Møller 2020)
Materiale:
- Schack von Staffeldt: ”Indvielsen” (1805). - Nyplatonisme.
- Adam Oehlenschläger: ”Guldhornene” (1803). - Universal/nationalromantik.
- H.C. Andersen: ”Danmark, mit Fædreland” (1850). - Nationalromantik.
- N.F.S. Grundtvig: ”Danmarks trøst” (1820). - Nationalromantik.
- Adam Oehlenschläger: ”Fædrelandssang” (1823). - Nationalromantik.
- N.F.S Grundtvig: ”Nu falmer skoven trindt om land” (1844) - Panteisme.
- H.C. Andersen: ”Skyggen” (1847). - Romantisme.
- Emil Aarestrup: ”Paa Sneen” (1838). - Romantisme.
- Adam Oehlenschläger: ”Morgenvandring” (1805). – Universalromantik (afleveringsopgave).
- St. St. Blicher: ”Sildig opvågnen” (1828) – Værklæsning: Vi har arbejdet med teksten som værk, hvor fokusområderne har været følgende: fortællerpositionen, miljø, personkarakteristik, tematik, komposition og perspektivering.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
#9 Journalistik og nyhedsformidling
I dette forløb har vi arbejdet med journalistik og nyhedsformidling. Eleverne har tilegnet sig viden om den traditionelle journalistik og nyhedsformidling, herunder nyhedstrekanten, nyhedskriterier, nyhedsmediers vinkling og den borgerlige offentlighed. Eleverne har arbejdet med reportagegenren, hvor de har arbejdet med Herman Bangs ”Branden” (1884), hvilket er startskuddet på det, som senere bliver til new journalism, der først for alvor vinder indpas i 1960’erne.
Dernæst har eleverne fået et kendskab til den medieudvikling, som journalistikken og nyhedsmedierne gennemgår, hvor man er gået fra gatekeeping til gatewatching. I dag er den borgerlige offentlighed presset, hvilket blandt andet skyldes de løgnagtige nyheder, som den enkelte mediebruger kan publicere ud i mediemøllen. Her har vi arbejdet med begreberne fake news og satirisk fake news. Vi har set på nyhedshistorier, der har vist sig at være fake news, heriblandt Væggelus-epidemien i Paris, hvor det viste sig at være Rusland, der spredte misinformation. Denne historie er et skræmmende eksempel på, at man skal være yderst kritisk ift., hvad man læser på internettet. Desuden har Morten Messerschmidts fake news-oplag på nyhedsmediet X skabt en del debat ift., hvor grænsen går mellem fake news og satirisk fake news.
Produktivt arbejde: Som afslutning på forløbet har eleverne udarbejdet deres egne fake news-historier, som tager udgangspunkt i deres teoretiske viden.
Teori:
- ”Perspektiver i dansk. Grundbog” s. 270-277, 280-284, 286, 292-293, 295-299 (Rangvid & Sørensen 2018)
- ”Perspektiver i dansk. Antologi” (Rangvid & Sørensen 2018, s. 105-107).
- Louise Brix Jacobsen: Forelæsning om "Fake news – løgn og satire", Aalborg Universitet, AAU Play. https://www.youtube.com/watch?v=LQ8asSQVctg
Tekster:
- Herman Bang – ”Branden” (1884).
- Videnskab.dk: "Sådan undgår du at sprede falske nyheder": https://videnskab.dk/kultur-samfund/ugens-podcast-saadan-undgaar-du-at-sprede-falske-nyheder/
Satirisk fake news:
- Rokokoposten: Satire: Brad Pitt og Anelina Jolie løser flygtningekrisen: https://rokokoposten.dk/2016/02/21/brad-pitt-angelina-jolie-loeser-flygtningekrisen-adoptere-syriske-boern/
- Kristeligt Dagblad.dk: Kønsneutrale trafiklys er på dagsordenen i flere byer: https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/koensneutrale-trafiklys-er-paa-dagsordenen
- DR P3 Satire - Trafiksymbolpolitik: https://www.youtube.com/watch?v=dBk1ahv20H8
- DR Adnan på tværs - Ingen arabiske tal tak!: https://www.youtube.com/watch?v=Y1GKdYUhGwY
- DR - Messerschmidt overvejede at melde falske Facebook-opslag til politiet: Nu laver han selv deepfake med Mette Frederiksen: https://www.dr.dk/nyheder/politik/messerschmidt-overvejede-melde-falske-facebook-opslag-til-politiet-nu-laver-han-selv
- Morten Messerschmidt på X: "Mine mareridt med den her regering bliver altså stadig mere uhyggelige. Nu også med Mette F og hendes pressemøder 😱 #bededag #helligdage #dkpol: https://x.com/MrMesserschmidt/status/1783882247323492725
Fake news:
- DR - "Væggelus vælter frem i Paris med under 300 dage til OL": https://www.dr.dk/sporten/ol/vaeggelus-vaelter-frem-i-paris-med-under-300-dage-til-ol
- TV2 - "Rusland stod bag skadedyrspanik i Europa, siger minister": https://nyheder.tv2.dk/udland/2024-03-03-rusland-stod-bag-skadedyrspanik-i-europa-siger-minister
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
#10 Det moderne gennembrud (værk 4 - litterært)
Vi har i dette forløb arbejdet med Det moderne gennembrud, herunder et særligt fokus på de tre k’er: køn, kirke og klasse. I den forbindelse er der lagt vægt på forskellige genrer og medier for at vise danskfagets mangfoldighed. Der er således arbejdet med genrerne: prosa, lyrik og tv-serie. Indenfor disse genrer har vi metodisk arbejdet med genre- og tekstanalyse. Dernæst har vi arbejdet med forskellige skrivestile såsom: kritisk realisme, naturalisme og impressionisme. Der er blandt andet blevet set på den kritiske realisme, der kommer særligt til udtryk i den ironiske sprogbrug, som man ser i Henrik Pontoppidans forfatterskab. Sideløbende har vi i forløbet set på, om de tematiske aspekter fortsat har en betydning i dag. Her er der inddraget samfundskritiske raptekster fra henholdsvis Suspekts ”Proletar” (2007) og Tessas: ”Glo på mig” (2020).
Derudover har vi arbejdet med "Et dukkehjem" (1879) af Henrik Ibsen, optrykt efter originaludgaven, med særligt henblik på at afdække persongalleriet og værkets centrale konflikt, herunder de traditionelle kønsroller.
Som afslutning på forløbet er der foretaget en komparativ analyse til den norske tv-serie: ”SKAM” (NRK 2016-2017), hvor der er et særligt fokus på fremstilling af køn, samt nordiske sproglige og kulturelle fællesskaber i ungdomsserien.
Materiale:
- Georg Brandes: ”Indledning til hovedstrømninger i det 19. århundredes litteratur” – uddrag. (Fra Romantik til Det moderne gennembrud)
- J.P. Jacobsen: ”To Verdener” (1879). – naturalisme.
- Henrik Pontoppidan: ”Ane-Mette” (1887). – Kritisk realisme. (Klasse, kirke og køn)
- Olivia Levison: ”Støv” (1885). – Kritisk realisme. (Køn)
- Amalie Skram: ”Constance Ring” (1885) – (Køn)
- Herman Bang: ”En lille replik” (1890). – Impressionisme.
- Herman Bang: ”Den sidste balkjole” (1887) – Impressionisme.
- Henrik Ibsen: ”Et dukkehjem” (1879) – værklæsning.
- NRK: ”SKAM” (2016-2017) – (S1, E7 08:33-10:40 + 14:26-17:09), (S1, E8 10:51-12:34) og (S2 E.12, 25:50-32:00)
Perspektivering til nutiden:
- Suspekt: ”Proletar (2007). – (Klasse)
- Tessa: ”Glo på mig (2020). (Køn)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
#11 Ny dansk klasselitteratur (værk 5: roman)
Forløbet "Ny dansk klasselitteratur" tager udgangspunkt i den baggrund, som individet er rundet af, herunder økonomisk, social og kulturel kapital (jf. Bourdieus kapitalteori). Klassebegrebet lever fortsat i litteraturen, medierne og populærkulturen, om end ofte skjult bag andre fremtrædelsesformer, eksempelvis forskellige forståelsesformer, stereotyper og kulturelle referencer såsom sprog, forbrugsmønstre, værdier og livsstil, jf. Det skjulte klassesamfund.
I dette forløb undersøger vi, hvordan klasse tematiseres, samt hvordan klasseidentitet manifesterer sig, performeres, forhandles og reproduceres politisk, kulturelt og æstetisk. Forløbet bevæger sig både horisontalt og vertikalt i spændingsfeltet mellem storbyen, udkantsdanmark og ghettoerne i forstæderne (horisontalt) samt forholdet mellem overklasse og underklasse (vertikalt). Derudover berører vi individets sociale mobilitet i klassesamfundet. I Danmark hylder vi individets sociale opstigning, men denne kan samtidig resultere i en følelse af rodløshed.
Endvidere inddrager vi Guy Standings begreb "det prekariserede sind", hvor sindet kan påvirkes på fire måder: vrede, normløshed, bekymring og fremmedgørelse.
Sidst men ikke mindst er materialet blandt andet udvalgt til at afdække dansk klasselitteratur fra 2010'erne frem til i dag. Dog tager vi også et lille spring tilbage i tiden for at beskæftige os med Michael Strunges 80-digtning.
Thomas Korsgaard: “Snak” fra novellesamlingen Snydt ud af næsen (2024)
Kristian Bang Foss: Frank vender hjem (et uddrag, 2019)
Stine Pilgaard: Meter i sekundet (værklæsning, 2020) – Med særligt vægt på diskrepansen mellem storby og provins.
Michael Strunge: “Forstadsnat” (1980)
Arbejdsform: "Som optakt til Studieretningsprojektet i 3.g styrkes elevernes bevidsthed.
Arbejdet planlægges, så der er progression og sammenhæng til arbejdet i andre fag. Sammenhængen til andre fag kan etableres på et indholdsmæssigt såvel som på et formmæssigt plan. Arbejdet planlægges, så der er progression og sammenhæng til arbejdet i andre fag. Sammenhængen til andre fag kan
etableres på et indholdsmæssigt såvel som på et formmæssigt plan". Forløbet er tilrettelagt med et tværfagligt sigte, så det aktivt relaterer til elevernes studieretningsfag, samfundsfag, og giver mulighed for at forbinde samfundsteoretiske perspektiver med konkrete nedslag i ny dansk klasselitteratur (jf. læreplanen 3.2 Arbejdsformer).
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
#12 Ny dansk klasselitteratur II - Ghettoen (værk)
I forlængelse af forløbet "#11 Ny dansk klasselitteratur" vil vi i dette miniforløb, "#12 Ny dansk klasselitteratur II - Ghettoen", beskæftige os med sproglingvistikken indenfor dansk klasselitteratur, herunder ghettoens stemmer. Det vil sige, at vi går mere i dybden med Bourdieus begreb kulturel kapital.
Gennemgående er sprogtonen inden for ghettolitteratur vred og subversiv, og ghettoens stemmer bruger multietnolekt til at udtrykke deres oplevelser af marginalisering, racisme, social og økonomisk ulighed i samfundet.
Vi arbejder med rapteksterne:
Sivas feat. Gilli: "D.a.u.d.a." (2013)
Tessa feat. Orgi-E.: Blæstegnen" (2020)
Værklæsning:
Yahya Hassan: Yahya Hassan (2013).
Vi læser Yahya Hassans digtsamling "Yahya Hassan" (2013), hvor vi arbejder med sproglige og stilistiske færdigheder. Eleverne afslutter forløbet med mundtlige gruppeoplæg, hvor de træner deres mundtlige udtryksfærdigheder. Her har hver gruppe ansvaret for udvalgte digte i digtsamlingen.
Arbejdsform: "Som optakt til Studieretningsprojektet i 3.g styrkes elevernes bevidsthed.
Arbejdet planlægges, så der er progression og sammenhæng til arbejdet i andre fag. Sammenhængen til andre fag kan etableres på et indholdsmæssigt såvel som på et formmæssigt plan. Arbejdet planlægges, så der er progression og sammenhæng til arbejdet i andre fag. Sammenhængen til andre fag kan
etableres på et indholdsmæssigt såvel som på et formmæssigt plan".
Forløbet er tilrettelagt med et tværfagligt sigte, så det aktivt relaterer til elevernes studieretningsfag, samfundsfag, og giver mulighed for at forbinde samfundsteoretiske perspektiver med konkrete nedslag i ny dansk klasselitteratur (jf. læreplanen 3.2 Arbejdsformer).
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
#13 Gnags - teaterkoncert🐰🐰🐰
Eleverne har været på studietur til København, hvor de blandt andet oplevede teaterforestillingen "De vilde kaniner" (2025). Vi har arbejdet med Gnags' tekstunivers både før afrejse og efter hjemkomst, hvilket har givet eleverne en levende forståelse af dansk musik- og kulturarv. Gennem tekstanalyse og teateroplevelsen har eleverne fået mulighed for at undersøge, hvordan sprog, musik og sceniske virkemidler kan formidle kulturelle og samfundsmæssige temaer som identitet, fællesskab, samt livets glæder og udfordringer.
Eleverne har arbejdet med tekstanalyse og fortolkning af nedenstående tekster, hvor de har koblet tekstmaterialet til en kulturel og socialhistorisk kontekst.
- "Vilde kaniner" (1984).
- "En underlig fisk" (1985).
- "Mr. Swing King" (1989)
- "Danmark" (1986).
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
#13 Realisme vs. modernisme
Realisme og modernisme i 1900-tallets litteratur.
I dette forløb har vi stiftet bekendtskab med realisme og modernisme som overordnede litterære hovedretninger i 1900-tallet, Forløbet har haft et litteraturhistorisk fokus, hvor realisme og modernisme er behandlet som paraplybetegnelser for en række understrømninger, der afspejler forskellige syn på mennesket, samfundet og erkendelsen.
I arbejdet med realismen har eleverne beskæftiget sig med det folkelige gennembrud og socialrealismen. Her har fokus været rettet mod litteraturens samfundsskildrende og socialkritiske funktion, hvor mennesket forstås i relation til miljø, klasse og sociale vilkår. Eleverne har i den forbindelse arbejdet med Martin Andersen Nexøs Lønningsdag og tekster fra Tove Ditlevsens forfatterskab, hvor sprog, identitet og klasseproblematikker står centralt.
I arbejdet med modernismen har eleverne beskæftiget sig med litteraturens opgør med den realistiske fremstillingsform og forestillingen om en entydig, objektiv virkelighed. Eleverne har læst tekster fra det sjælelige gennembrud hos Johannes V. Jensen, ekspressionismen hos Tom Kristensen og den eksistentialistiske litteratur hos Karen Blixen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg. Forløbet har endvidere inddraget storbymodernismen i Michael Strunges lyrik samt minimalismen hos Helle Helle, som bevæger sig i spændingsfeltet mellem realisme og modernisme.
Desuden har eleverne også fået et indblik i den ekspressionistiske malerkunst, idet ekspressionistiske værker af Jais Nielsen og George Grosz er blevet inddraget som perspektiveringstekster. Derudover har eleverne også arbejdet med Søren Kierkegaards stadielære som teoretisk grundlag for forståelsen af den eksistentialistiske litteratur i Blixens ”Ringen” (1958) og Peter Seebergs ”Patienten” (1958).
Sidst, men ikke mindst, har eleverne fået genopfrisket deres metodebevidsthed i faget, idet vi har foretaget en tematisk (eksistentiel) analyse af Karen Blixens “Ringen”. Derudover har eleverne fået et indblik i andre fortolkningsmuligheder af teksten, da vi har stiftet bekendtskab med forskellige metodiske læsninger af teksten, herunder kristen-eksistentiel, ideologikritisk og psykoanalytisk analyse.
Teori:
- Dokument: ”3u Eksistentialisme og Karen Blixen” – hentet fra Litteraturportalen.
- PDF-dokumentet: ”Eksistentialisme” hentet fra ”Eksistentialisme i dansk. Fra Kierkegaard til Sonnergaard”.
- Litteraturportalen.dk
- Bogen: ”Danskfaglige metoder”.
- Søren Kierkegaard: ”Stadielæren”.
- Dokument: ”Minimalisme – en enkel, underforstået stil” + https://indidansk.dk/tomme-pladser
Materiale:
Realistiske tekster:
- Martin Andersen Nexø – ”Lønningsdag” (1900). – Det folkelige gennembrud.
- Tove Ditlevsen – ”Det tidlige forår” (uddrag, 1967), ”Barndommens gade” (uddrag, 1943) og digtet ”Barndommens gade” (1942). – Socialrealisme.
Modernistiske tekster:
- Johannes V. Jensen – ”På Memphis Station” (1906). – Det sjælelige gennembrud.
- Tom Kristensen – ”Nat i Berlin” (1927). – Ekspressionisme.
- Karen Blixen – ”Ringen” (1958) – Eksistentialisme.
- Peter Seeberg – ”Patienten” (1962) – Eksistentialisme.
- Klaus Rifbjerg – ”Livet i badeværelset” (1960) - Eksistentialisme
- Michael Strunge – ”Natmaskinen” (1981). – storbysmodernisme.
- Helle Helle – ”Film” (1996). En hybrid, der bevæger sig i spændingsfeltet ml. realisme og modernisme. (Minimalistiske noveller er realistiske i deres handling og miljø, men modernistiske i deres fortælleteknik og erkendelsesform, idet det væsentlige ofte ligger implicit og må fortolkes af læseren).
Ekspressionistisk malerkunst:
- Jais Nielsen ”Afgang!” (1918).
- George Grosz: ”Berlin - Friedrichstrasse” (1918)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/290/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d60366734577",
"T": "/lectio/290/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d60366734577",
"H": "/lectio/290/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d60366734577"
}