|
Titel
3
|
3 Overturisme og naturkatastrofer i Japan
Lærerstyret forløb uden frihedsgrader grundet FF3 (forberedelse til SRP). Eleverne har undervist sig selv i dele af forløbet, mens læreren afholdt elevsamtaler.
Japan er et populært rejsemål, men også et land plaget af naturkatastrofer. Hvorfor er der så mange geologiske naturkatastrofer i Japan, og hvorfor rejser turisterne derhen alligevel? Vi undersøger denne sprængfarlige cocktail og lærer om betydningen af beredskab og varsling.
Vi indledte forløbet med at afdække for-forståelse for landet Japan med brainstorm og mindmap (inkl. AI-assist til gode mindmaps). Efterfølgende så vi glimt af, hvad Japans 47 præfekturer har at byde på, der kunne lokke turister til landet. Vi så også en 45-minutters dokumentarfilm om turisme i Japan. Her blev begrebet "overturisme" introduceret samt "tourism carrying capacity" (bæreevnen for turisme). Japans økonomi er presset, så der er behov for nye indtjeningsmuligheder for at sikre velstanden og for at kunne gardere landet mod fremtidige naturkatastrofer.
Japans udstrækning (længde- og breddegrad) og de fire største øer blev sat i relation til pladetektonik (repetition: de to hovedtyper af litosfæreplader samt de tre hovedtyper af pladegrænser). Vi undersøgte jordskælvsdybder i 3D og udvidede kendskabet til jordskælvsskalaer fra C-niveau (Richter og Mercalli) med Moment Magnitude (styrke) og den japanske Shindo (intensitet).
Vi lærte om, hvordan kraftige jordskælv kan udløse en tsunami, sammenlignede tsunamier med vindskabte bølger og lavede et modelforsøg med tsunami. Vi så videoer om/fra Touhoku-katastrofen i 2011, hvor et Mw 9,0 jordskælv udløste en ødelæggende tsunami ud for det nordøstlige Honshu, og snakkede om, hvordan man i Japan forsøger at forhindre en lignende katastrofe, når spændingerne ophobet i pladerne ved Nankai Trough-subduktionszonen udløses i et megajordskælv om 10-60 år - eller før! Vi så på varslinger på japanske hjemmesider (på engelsk), da et jordskælv (Mw 7,6) udløste en op til 0,7 m høj tsunami d. 8. dec. 2025 (aktuel geografi!)
Siden kraftige jordskælv også kan føre til vulkanudbrud, repeterede vi de to hovedtyper af vulkaner, snakkede om farer forbundet med vulkanudbrud (VEI-skalaen var med i lektien) og koblede kort felsiske (lyse) og mafiske (mørke) mineraler med forskellige magmatiske bjergarter og vulkanske udbrudsprodukter.
Eleverne har også læst to danske artikler om metoderne anvendt ved varsling af hhv. jordskælv (2009) og vulkanudbrud (2007) samt tjekket med AI, om der er kommet nye metoder til på området.
Forløbet blev afsluttet af en skriftlig prøve.
Øvelser og andet empirisk arbejde:
Fremstilling af kort over Japans geografi, pladegrænser og jordskælvsdybder (3D)
Tsunami (modelforsøg)
Bestemmelse af mineraler
Demo af magmatiske bjergarter og vulkanske udbrudsprodukter (bl.a. peridotit, gabbro, basalt, granit, rhyolit, obsidian, pimpsten, finkornet aske (Mount St. Helens) samt ledeblokkene kinnediabas og rombeporfyr).
Eleverne underviste sig selv i nogle moduler, mens læreren afholdt elevsamtaler efter første standpunktskarakter.
|