Holdet 2025 3g Ng2 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Middelfart Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e) Charlotte Skov
Hold 2025 3g Ng2 (2025 3g Ng2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1 Hvordan skabes de danske kyster?
Titel 2 2 Vandproblemer i Danmark og Spanien
Titel 3 3 Overturisme og naturkatastrofer i Japan
Titel 4 4 Verden mangler sand
Titel 5 5 Amazonas
Titel 6 6 Energikriser og "tech fix"

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1 Hvordan skabes de danske kyster?

1 Hvordan skabes de danske kyster?

Kysten er et dynamisk landskab.
Vi har lært om processer, der nedbryder og opbygger kystlandskaber, herunder det frie stræk og vindens betydning for bølgeenergien og materialetransporten. Der er årstidsvariation i strandens tværprofil.

Øvelser / andet empirisk arbejde:
Digital opmåling af kystlinjen ved Røjle Klint over 100 år
Feltarbejde: Vi har trænet opmåling af terrænprofil på gymnasiets areal.
Feltarbejde: Vi har undersøgt en sandstrand vest for den fredede Røjle Klint ved at opmåle et terrænprofil fra strandkant til vandkant (og ud til 1. revle), klassificere typen af sedimenter aflejret på stranden (kornstørrelse) og måle på vinden (anemometer, kompas, Beaufortskala).

AI: Vi har øvet os i at skrive gode prompts til Copilot for at repetere fagbegreber inden prøven.

Skriftlig prøve uden hjælpemidler i slutningen af forløbet.

I forbindelse med gymnasiets deltagelse i Klimafolkemødet i Middelfart d. 28.-29. august 2025 repeterede vi begrebet bæredygtighed (alle tre slags) og FN's verdensmål.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Danske kyster 15-09-2025
Stranden ved Røjle Klint - feltarbejde 18-09-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2 Vandproblemer i Danmark og Spanien

Forløbet handler om adgang til vand i Danmark og i Spanien.
Vi repeterer kort dele af vandets kredsløb med udgangspunkt i, at vanddamp i atmosfæren fortættes til nedbør, der i Danmark kan blive til grundvand, som vi pumper op og drikker.

Cloud Appreciation Day d. 12/9 - vi fotograferer og identificerer skyer over gymnasiet vha. de fem begreber cirrus, cumulus, stratus, alto- og nimbus. Skyer kan bruges til at forudsige vejret. AI: Eleverne brugte Copilot til at lære om de fem nye begreber.

Vi lærer om frontnedbør, der er skyld i halvdelen af nedbøren i Danmark, under anvendelse af fagbegreberne polarfront, vandrende/dynamiske lavtryk, koldfront, varmfront og okklusion. Vi genopfrisker dele af det globale vindsystem (inkl. Vestenvindsbæltet og Corioliseffekten).

Der er stor variation i mængden af nedbør i Danmark, og endnu større i Spanien. Kan vi forklare hvorfor?
Hvor kommer drikkevandet fra i de to lande, og hvilke andre anvendelser er der af vand i de to lande? Vi undersøger, om vandforbruget er bæredygtigt i Danmark og Spanien, og om vi danskere har indflydelse på vandkrisen i Spanien.

I grupper fremlagde eleverne om hver sit delemne ("projekt") med fokus på enten Danmark eller Spanien. Eleverne kan kun stilles til regnskab i detaljer for deres egen gruppes projekt, men skal kende til problemstillinger og fagligt stof præsenteret af de andre grupper.

Forløbet blev afsluttet af en prøve (Multiple Choice).

Øvrige materialer:
Dokumentarfilm: Spain - Water scarcity in a vacation paradise | DW Documentary (2023), URL: https://www.youtube.com/watch?v=CftCns18rn4

Artikel (DR): Hovedstadsområdet kan mangle rent drikkevand i 2040 (2025), URL: https://www.dr.dk/nyheder/indland/hovedstadsomraadet-kan-mangle-rent-drikkevand-i-2040

Artikel (Melfar Posten): Byråd giver tommel op til pesticid-forbud på 1200 ha (2025) URL: https://fyens.dk/middelfart/byraad-giver-tommel-op-til-pesticid-forbud-paa-1200-hektar-saa-meget-vil-det-formentlig-koste-borgerne

Øvelser / praktisk arbejde:
Se på og klassificér skyer (observation udendørs)
Lav en sky i laboratoriet (tre forskellige vejledninger), journaløvelse
Evaporation af vand som funktion af temperatur og med/uden låg (kvantitativ øvelse)

Ekskursion:
Rundvisning på rensningsanlægget Middelfart Spildevand Holding A/S.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Miniprojekt fremlæggelse 31-10-2025
Fordampning af vand 07-11-2025
Lav en sky 07-11-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3 Overturisme og naturkatastrofer i Japan

Lærerstyret forløb uden frihedsgrader grundet FF3 (forberedelse til SRP). Eleverne har undervist sig selv i dele af forløbet, mens læreren afholdt elevsamtaler.

Japan er et populært rejsemål, men også et land plaget af naturkatastrofer. Hvorfor er der så mange geologiske naturkatastrofer i Japan, og hvorfor rejser turisterne derhen alligevel? Vi undersøger denne sprængfarlige cocktail og lærer om betydningen af beredskab og varsling.

Vi indledte forløbet med at afdække for-forståelse for landet Japan med brainstorm og mindmap (inkl. AI-assist til gode mindmaps). Efterfølgende så vi glimt af, hvad Japans 47 præfekturer har at byde på, der kunne lokke turister til landet. Vi så også en 45-minutters dokumentarfilm om turisme i Japan. Her blev begrebet "overturisme" introduceret samt "tourism carrying capacity" (bæreevnen for turisme). Japans økonomi er presset, så der er behov for nye indtjeningsmuligheder for at sikre velstanden og for at kunne gardere landet mod fremtidige naturkatastrofer.

Japans udstrækning (længde- og breddegrad) og de fire største øer blev sat i relation til pladetektonik (repetition: de to hovedtyper af litosfæreplader samt de tre hovedtyper af pladegrænser). Vi undersøgte jordskælvsdybder i 3D og udvidede kendskabet til jordskælvsskalaer fra C-niveau (Richter og Mercalli) med Moment Magnitude (styrke) og den japanske Shindo (intensitet).

Vi lærte om, hvordan kraftige jordskælv kan udløse en tsunami,  sammenlignede tsunamier med vindskabte bølger og lavede et modelforsøg med tsunami. Vi så videoer om/fra Touhoku-katastrofen i 2011, hvor et Mw 9,0 jordskælv udløste en ødelæggende tsunami ud for det nordøstlige Honshu, og snakkede om, hvordan man i Japan forsøger at forhindre en lignende katastrofe, når spændingerne ophobet i pladerne ved Nankai Trough-subduktionszonen udløses i et megajordskælv om 10-60 år - eller før! Vi så på varslinger på japanske hjemmesider (på engelsk), da et jordskælv (Mw 7,6) udløste en op til 0,7 m høj tsunami d. 8. dec. 2025 (aktuel geografi!)

Siden kraftige jordskælv også kan føre til vulkanudbrud, repeterede vi de to hovedtyper af vulkaner, snakkede om farer forbundet med vulkanudbrud (VEI-skalaen var med i lektien) og koblede kort felsiske (lyse) og mafiske (mørke) mineraler med forskellige magmatiske bjergarter og vulkanske udbrudsprodukter.

Eleverne har også læst to danske artikler om metoderne anvendt ved varsling af hhv. jordskælv (2009) og vulkanudbrud (2007) samt tjekket med AI, om der er kommet nye metoder til på området.

Forløbet blev afsluttet af en skriftlig prøve.

Øvelser og andet empirisk arbejde:
Fremstilling af kort over Japans geografi, pladegrænser og jordskælvsdybder (3D)
Tsunami (modelforsøg)
Bestemmelse af mineraler
Demo af magmatiske bjergarter og vulkanske udbrudsprodukter (bl.a. peridotit, gabbro, basalt, granit, rhyolit, obsidian, pimpsten, finkornet aske (Mount St. Helens) samt ledeblokkene kinnediabas og rombeporfyr).

Eleverne underviste sig selv i nogle moduler, mens læreren afholdt elevsamtaler efter første standpunktskarakter.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Tsunamiers hastighed 18-12-2025
Mineralbestemmelse 09-01-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4 Verden mangler sand

Verden mangler sand - hvad er sand, hvad skal det bruges til, og hvorfor er der ikke nok?!

Forløbet blev indledt med at afdække for-forståelsen via en brainstorm og et mindmap.
Vi læste om sands anvendelser - især til byggeri (beton), infrastruktur og kystbeskyttelse - og hvorfra man henter sand (råstofgrave og havbunden i Danmark, ofte store floder i udlandet). Sand bruges imidlertid hurtigere end det dannes, så på globalt plan kommer vi til at mangle sand. Vi repeterede den geologiske cyklus (med faglig feedback fra AI) med fokus på dannelse af sand og sandsten samt forholdet mellem mineraler og bjergarter. I lab har vi kigget på bl.a. kvartssand, glimmersand og tungsand. Vi så en dokumentar om sandtyve på Kap Verdes sorte strande og lærte, at havsand kan koste dyrt i byggebranchen.
Vi skiftede fokus til transport af materialet sand via vand, is og vind, og hvordan vinden påvirker såvel sandkornene som landskabet (æolisk morfologi): klittyper, klitlandskaber. Vi arbejdede med flyvesand i forbindelse med Råbjerg Mile og den historiske sandkrise på Skagens Odde.

Forløbet afsluttedes med en skriftlig prøve.

Øvelse / empirisk arbejde:
Undersøg forskellige slags sand (stereolup), kvalitativ øvelse
Undersøg jordprøver med sand (sigtetårn + pH), kvantitativ øvelse
Øvelse: Klitlandskabet (lærebogen afsnit 8.10)

Øvrige materialer:
How Sand Mining Is Quietly Creating A Major Global Environmental Crisis | Forbes (2021), URL: https://www.youtube.com/watch?v=M7XVp8hADcU

Cabo Verde: Sand stehlen und überleben | ARTE Reportage (2019), URL: https://www.youtube.com/watch?v=kFAlENQ6cTg (link ikke længere aktivt)

Mangelsen m.fl. (2011): "Naturgeografi - vores verden", GO: s. 234-237

Et modul aflyst pga. hele gymnasiet fik snefri!
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kvalitativ beskrivelse af sand (journal) 16-01-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5 Amazonas

Miniforløb

Brainstorm, fælles ordliste og mindmap: Amazonas.

Læselektier i engelsk lærebog "Geography 9-1" (2020): 66-77 (-81).
Opgavesæt til lektien med fokus på næringsstofkredsløb, vandets kredsløb, afskovning, værdier (varer og tjenester) - og løsninger.

Konflikter i Amazonas: skovrydning, skovbrand, oprindelige folks rettigheder, landbrug, minedrift, veje, politik, biodiversitet, klimaforandringer.

Set den prisvindende dokumentarfilm (85 min, danske tekster)
"Territoriet - kampen for regnskoven"
URL: https://www.dr.dk/drtv/se/territoriet-_-kampen-for-regnskoven_452673

Øvelse / empiri:
Google Earth Pro - opmåling af afstand og højdeprofil mellem to byer (Pucallpa i Peru, og Cruzeiro do Sul i Brasilien) samt satellitfoto"analyse" af menneskelige aktiviteter nær byerne.
Besøg i en (dagligvare)butik for at finde og dokumentere produkter fra tropisk regnskov.
Genopfriskning af to øvelser fra 2.g: måling af lufttemperatur og relativ luftfugtighed med psykrometer samt måling af strålingsbalancen med pyranometer og IR-termometer.

Forløbet blev afsluttet med elevoplæg i grupper: med udgangspunkt i dokumentarfilmen "COP30 Special Edition: The Amazon Rainforest - IMPACTS: Climates Change the World"  (2025) valgte hver gruppe en problemstilling og en løsning, som de fremlagde for holdet. Grupperne havde også været "på jagt" efter produkter fra tropisk regnskov i de lokale butikker (regnskoven "er" også i Danmark).

Dokumentarfilmen "COP30 Special Edition: The Amazon Rainforest - IMPACTS: Climates Change the World": URL: https://www.youtube.com/watch?v=_DxMqjBZp4s
NHK WORLD-JAPAN, uploadet d. 23. nov. 2025, 49 min, engelske tekster.

Kigget på https://gronnereklima.dk/skov/skoven-som-kulstoflager-elevside/
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Regnskovsoplæg 27-03-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 6 Energikriser og "tech fix"

Forløbets fokus var på fremtidens energikilder og energiforbrug.
Vi indledte med at bede AI definere "energikrise" og "tech fix" - og belejligt nok var der optræk til en ny energikrise, da lukningen af Hormuzstrædet i Mellemøsten skabte mangel på brændstof og øgede priserne - "takket" være USA's præsident Trumps krig med Iran.
Vi har besøgt "Energisystemet lige nu" og set korte dokumentarfilm om vedvarende energiforsyning på Grønland (vand, sol og vind). Vi har set output fra MG's nye solcellepaneler på taget.

Vi har skelnet mellem sort / fossil energi (kul, olie og naturgas) vs. grøn / vedvarende+fornybar energi vs. kerneenergi (atomkraftværker med uran-brændselsstave) og set på klimaneutral energiomstilling.

Dernæst læste vi om grøn energiomstilling og fremtidens energiproduktion i lærebogen NaturgeografiGrundbogen B (2023) med fokus på energikilder og energitab i forbindelse med omdannelse fra én energiform til en anden samt lagring af energi og energipriser i forhold til investeringer. Vi lærte om produktion, test og dekommissionering af vindmøller (uddrag fra MiMa-bog og P3 X Viden videoer). Vi læste en artikel om Power-to-X og lavede en øvelse, hvor vi fremstillede brint. Vi læst om Grønlandspumpen (del af den termohaline cirkulation) og lavede en øvelse med vands densitet og is der smelter på land og i vand.
Vi har kort snakket om Carbon Capture and Storage.

Øvrigt materiale:
Kap. 16 Vindmøller - en dansk succeshistorie in: "Mineralske råstoffer, bæredygtighed og innovation", Kullberg m.fl. (2020), MiMA, GEUS

Video: Vindmøllerne har et stort problem. Kan man løse det? (2021),
URL: https://www.youtube.com/watch?v=HOVgS0JveAc

Video: Fremtidens enorme havmøller skal bo på gule tømmerflåder (2021),
URL: https://www.youtube.com/watch?v=SMxfNsuHqR0

Lærebogsuddrag:
Grønlandspumpen s. 59-60 (Alverdens Geografi, Sanden m.fl., 2011)

Forløbet afsluttedes af elevoplæg, der opsummerede pointer fra ekskursionen d. 1/5.

Praktisk arbejde (øvelser):
Power-to-X opstilling med vind og sol (videoaflevering)
Grønlandspumpen og is der smelter (udfyldningsjournal)

Heldagsekskursion for begge Ng-hold til Esbjerg og Blåvandshuk (d. 1/5): Vi stod for foden af vindmøllerne i Måde Vindtestcenter, kørte forbi Vestas vindmølledele, var på virksomhedsbesøg hos TotalEnergies (fokus på olie&gas) og Esbjerg Havn (logistik; havvindmølleparker) og sluttede med at nyde udsigten over Horns Rev og Den jyske Vestkyst. På vejen var der elevoplæg, quiz og Tip en 13'er om istidslandskaber øst og vest for israndslinjen, kystsikring, fyrtårn og vindmøller samt spørgsmål til virksomhederne.

Gæsteoplæg fra affaldsforbrændingsfirmaet Energnist - aflyst i sidste øjeblik pga. sygdom. Erstattet af læreroplæg med fokus på virksomhedssynergier, fjernvarme, carbondioxidudledning og Carbon Capture and Storage (se filen "Energnist, CCS TVIS, PtX.pptx").

Forløbet blev afrundet af eksamensforberedelse (ca. 2 moduler). Eleverne må anvende lærebogen, udleverede filer / dokumenter (inkl. prøver på papir) samt egne noter på computerens harddisk i forberedelsen, men ikke internettet. Filer fra Google drev skal hentes ned på elevens computer før prøven. ExamCookie skal være aktiveret i perioden fra eksamensopgaven trækkes, i forberedelsen og indtil karakteren er afgivet.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Is der smelter og havstrømme 27-04-2026
Videoaflevering 30-04-2026
Energi fremlæggelse med ppt 08-05-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer