Holdet 3u HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Aalborghus Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Anders Holm, Maj-Britt Agerskov, Mine Mølgaard
Hold 2023 HI/u (1u HI, 2u HI, 3u HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 #1 Vikingetid og fagintroduktion
Titel 2 #2 Danmark under besættelsen
Titel 3 #3 Israel-Palæstina konflikten
Titel 4 #4 Hitlers vej til magten & folkedrab
Titel 5 #5 Opdagelser og kolonisering i Mesoamerika
Titel 6 #6 Middelalder og kulturmøde
Titel 7 #7 USA og den moderne stat
Titel 8 #8 Romerriget og historiebrug
Titel 9 #9 Kampen om Grønland
Titel 10 #10 Kronologi, periodisering og eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 #1 Vikingetid og fagintroduktion

Forløbet har dels fungeret som en introduktion til historiefagets genstandsfelt og metoder, dels som et tematisk forløb om vikingetid.
Udgangspunkt i afklaring af historie som hhv. populærkultur og fag igennem bl.a. analyse af scener fra tv-serien "Vikings". Her samtale om hhv. populærhistoriske træk, anakronismer og genkendelige opfattelser af vikinger og vikingetid.  
Øvrige emner:
Brug af historien - vikingetiden i brug i nutidens kultur, her med anvendelse af historiebrugstypologi (Klas-Göran Karlssons typologi)
Vikingetidens samfund: Landbrug, samfundshierarki, levestandard
Danmarks samling/oprindelse
Kristendommens indførsel
Togterne og de andres møde med vikingerne
Opfindelsen af vikingetiden i 1800tallet  

På studietur til Kbh i 3.g har klassen besøgt udstillingen Vølvens Spådom og lavet en analyse af udstillingen, og dette er koblet til erindringshistorisk vinkel om vikingetid og identitet.

Kilder:
Ibn Fadlan, 922 https://natmus.dk/museer-og-slotte/nationalmuseet/undervisning-paa-nationalmuseet/undervisningsmaterialer/ungdomsuddannelserne/danmarks-oldtid/kilder/ibn-fadlan/ - Beskåret
Den Angelsaksiske Krønike om angrebet på Lindisfarne, 793 (kort uddrag i Vinkler på vikingetiden)
John af Wallingfords krønike, 1220 (danmarkshistorien.dk)
Eksempler på brug af historien:
Vikings, Trailer, 2013  https://www.youtube.com/watch?v=Yi4YnwFT7Gk
Norsemen, 2017 https://www.youtube.com/watch?v=DwD7f5ZWhAk
Rasmussen: Higher Ground, Melodi Grandprix 2018
https://www.youtube.com/watch?v=XmboaW4N56A
Tekst på den store Jellingesten  (del af kapitel i Vinkler på vikingetiden)  

Fremstilling:
Hassing og Vollmond: Fra fortid til historie, boks s. 23-27, faghistorie og populærhistorie og kap 2: 28-36 (Kildeanalyse)  
Nationalmuseet: Vinkler på vikingetiden: 18-26, 29-37, 59-77

Andet: Historien om Danmark, episode 3: Vikingetiden (DR, 2017)

NB: Se øvrigt stof under "Kernestof".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 #2 Danmark under besættelsen

Neutralitet, krig og valg: Danmark besat 1940, samlingsregering, modstandsbevægelse vs. samarbejdspolitik.
Livet under besættelsen: Rationering, mørklægning, censur, jødeaktionen 1943.
Modstand og befrielse: Sabotage, stikkerlikvideringer, frihedsrådet, befrielsen 1945.
Efterspil: Retsopgør, medløberproblematik, besættelsens langvarige konsekvenser.

Materialer:
- Danmark under besættelsen, Systime 2023 kap. 1-11
- De Røde Enge (1945)
- De forbandede år (2020)
-  Store danskere - Erik Scavenius (dokumentar)
- Statsminister Vilhelm Buhls antisabotagetale, 2. september 1942
- John Christmas Møllers (K) radiotale fra London, 6. september 1942
- Proklamation af militær Undtagelsestilstand i hele Danmark, 29. august 1943
-
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 #3 Israel-Palæstina konflikten

Indhold:
Forløbet har fokus på konflikten mellem Israel og Palæstina og skal give et indblik i de historiske begivenheder, der har ført frem til konflikten, som den udspiller sig i dag med den aktuelle krig mellem Israel og Hamas.. Konflikten anskues både fra en national, regional og international vinkel. Forløbet tager sit udgangspunkt i omstændighederne bag staten Israels dannelse i 1948, hvor den internationale zionisme og verdenskrigenes betydning for statens oprettelse vil blive belyst. Derefter vil der blive foretaget nedslag i centrale begivenheder for konflikten frem til i dag. Både den palæstinensiske og den israelske vinkel på konflikten belyses og nuanceres.

Der fokuseres i særlig grad på følgende;
Zionisme og etablering af et jødisk hjemland.
Det britiske dobbeltspil under 1. verdenskrig (Sykes-Picot, Balfour-erklæringen og McMahon-Hussein brevene).
FN og oprettelsen af Staten Israel i 1948.
De 3 arabisk- israelske krige (1948, seksdagskrigen i 1967 og Oktoberkrigen i 1973).
Den palæstinensiske selvstændighedsbevægelse med PLO, Fatah og Hamas
Bosættelserne på de besatte områder,
De palæstinensiske intifadaer
Den skrøbelige fredsproces opstående og sammenbrud, herunder Oslo-processen.

Materiale:
Israel-Palæstina (2. udgave): s. 9-10, 14-17, 18-19, 19-23, 23-26, 44-45, 61-67, 89-94, 108-112, 112-113, 101-103, 64-68

For brugere af Nota er siderne i første udgave som følger:
s. 13-14, 17-21, 22-23,27–30, 15-19, 48-49, 65-71, 93-98, 105-107, 112-116, 108-109. 68-72

Bryld: Verden efter 1914; s. 347-351 (pdf-fil) 365-368

Kilder:
Den arabiske Højkomités brev til FNs generalsekretær 6. august 1948(kilde 9 i Israel- en stat i Mellemøsten)
Den israelske regerings syn på det palæstinensiske flygtningeproblem, 1955.(kilde 10 i Israel- en stat i Mellemøsten)
Kort over israelske bosættelser og den israelske beskyttelsesmur
DR horisont: Børnene bag muren, dr
Tale af Khaled Meshaal, december 2012
Olivengrenen og geværet, Tale af PLO-lederen Yassir Arafat


Materiale i øvrigt
En verden som ikke er vores, dokumentar
En nations fødsel
Skal Danmark anerkende Palæstina? Podcast avistid,16. maj
https://omny.fm/shows/weekendavisen-avistid/avistid-med-arve-skal-danmark-anerkende-pal-stina
Er Israel gået for vidt i Gaza?
Bosættelser udvider med rekordfart
https://www.dr.dk/nyheder/udland/israelske-bosaettere-udvider-med-rekordfart-kan-goere-en-palaestinensisk-stat-umulig
Syriens jernhånd- fra doktor til diktator, Kampen om historien 3.12.2024
https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2024/kampen-om-historien-syriens-jernhaand-fra-doktor-til-diktator-11032415492
Hvilken betydning får Assads fald for Israel/Palæstina konflikten? Klip fra P1 morgen.
https://www.dr.dk/lyd/p1/p1-morgen/p1-morgen-2024/p1-morgen-11802433502
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 #4 Hitlers vej til magten & folkedrab

Indledningsvis introduktion til begrebet ideologi og de ideologier, der på forskellig vis spillede en rolle op gennem 1900tallet; det liberale demokrati, socialisme/kommunisme og fascisme/nazisme.
Dernæst arbejde med Hitlers vej til magten: 1. Verdenskrigs efterspil, den politiske og økonomiske situation i Tyskland i mellemkrigstiden, demokratiets status i perioden, kampen mellem nazisme og socialisme/kommunisme i Tyskland, Weimarrep. fald, nazi-partiets vækst gennem faserne revolutionsfasen, genopbygningsfasen og den parlamentariske fase.
Nazisternes metoder - blanding af demokratiske og ikke-demokratiske/voldelige metoder i vejen til magten.
Via statistisk materiale og kvalitative kilder har vi forsøgt at blive klogere på, hvem der stemte på nazisterne og hvorfor.
Der er arbejdet med plakat-analyse af nazistiske propaganda-plakater som bl.a. en vej til at nuancere nazismens ideologi og målgruppe.
I den sidste del af forløbet har der været fokus på folkedrab, og her har Holocaust været en fælles 'case'. Her er der arbejdet med FNs definition på folkedrab og FNs rolle, nazisternes opbygning af fjendebilleder, de fire faser i jødeforfølgelsen og udviklingen frem mod Holocaust og Stantons teori om stadierne i folkedrab. Desuden er begreberne offer, bøddel/gerningsmænd, tilskuer og beskytter anvendt i forbindelse med forklaringer på folkedrab.
Afslutningsvis er der i grupper arbejdet med selvvalgte folkedrab som et miniprojekt. Her er anvendt materiale fra folkedrab.dk.


Kilder:
Propagandaplakater:
Plakat med dolkestødslegenden, Hans Schweitzer, 1924
Der Jude - Kriegsanstifter - Kriegsverlängerer (ca. 1943)
Nazistisk valgplakat, 1928
"Tod dem wahren Feind!" ("Død over den sande fjende"), stammer fra rigsdagsvalget den 20. maj 1928. Udformet af Hans Schweitzer (1901-1980, også kaldet Mjölnir)

Kilder i Frederiksen: Det tredje rige- fællesskab og forbrydelse:
Tabeller nr. 5,6,8 &10

Tabel over den tyske økonomi 1925-1938, ligger i PPen 23U mellemkrigstiden Revolutionsfasen

Folkedrab.dk:
https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud/stanton-folkedrab-stadier

Nürnberg-lovene: https://folkedrab.dk/kilder/kilde-nurnberg-lovene

Fremstilling:
Andersen et.al.: Fokus 3 - fra verdenskrig til velfærd , Gyldendal 2010:
-Det liberale demokrati s. 11
-Marxismen og det kommunistiske system s. 14
-Nazisme og fascisme s. 17  

Frederiksen: Det tredje rige. Fællesskab og forbrydelse. s. 75-79, 109-113

https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud/stanton-folkedrab-stadier
https://folkedrab.dk/kilder/kilde-nurnberg-lovene
https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/folkedrabets-aktoerer
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/mennesker-spillede-rolle-under-holocaust/gerningsmaend-under-holocaust/hvordan-kunne-goere-moral-intention-hos

Se øvrigt stof under "Kernestof".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 #5 Opdagelser og kolonisering i Mesoamerika

Forløb med udgangspunkt i samfund og kultur uden for Europa og USA.
Om aztekisk kultur og samfundsorganisering inden og under den europæiske kolonisering + europæiske opdagelser og kulturmødet mellem spaniere og befolkningen i Mesoamerika, her med fokus på Spaniernes erobringer i det nuværende Mexico.
Forløbet indledtes med analyser af vestlige fremstillinger fra forskellige perioder  af indianere og indiansk kultur med henblik på at afdække fællesnævnere. Derefter overvejelser over kulturmødet (racisme, etnocentrisme mm) samt over  det rimelige/hensigtsmæssige i, at de europæernes opdagelser kaldes "opdagelser" (de var opdaget i forvejen) + spørgsmålet om, hvorvidt man egentlig har opdaget de mesoamerikanske kulturer - om kendskabet til disse fylder for lidt.
Dernæst arbejdet med renæssancens karakteristika som forudsætninger for de europæiske opdagelser, herunder de forskellige reformer
- religiøse og videnskabelige - f.eks, reformationen, ændringer i verdensbilledet fra geocentrisk til heliocentrisk samt ændringer i tilgange fra religiøse forståelsesrammer til mere videnskabelige.

Derefter har er der arbejdet med:
-den aztekiske kultur inden mødet med europæerne
-den militære spanske erobring og årsagerne til spansk sejr
-konsekvenserne af den spanske erobring
-europæernes menneskesyn, bl.a. som præget af religion,  etno- og eurocentrisme, racisme og af fantasifulde opfattelser af "de andre"
-kirkens/munkenes rolle samt processen i Valladolid og perspektiver til de moderne menneskerettigheder, som de kommer til udtryk i FNs verdenserklæring om menneskerettigheder.

Fremstillingstekst
Primært "Opdaget?" af Jesper Nielsen, Columbus 2018 - sider - se under "Kernestof".
Madsen og Nielsen – kulturmøder eller kultursammenstød, s. 32, 35-36,43-45, 52-53
Menneskerettigheder? Processen i Valladolid (Afsnit, her fra  
https://eneuropaeiskverdenshistorie.systime.dk/?id=202. Se under "Kernestof").

Andersen: Historiens kernestof, s. 54-57 (om Renæssancen)

Dokumentar: Europa begynder at tænke, sendt på DR K, 2011

Kilder:
I Opdaget?
s. 9-16 (heri indgår korte kilder fra hhv. Bartolome de las Casas (1500tallet), uddrag fra Salmonsens Konversationsleksikon (1920erne), "Kolonitiden i spansk Amerika" (1967) og "A short History of the World" (1993))
Sahagúns store værk som Aztekerne, 1578-79

I Madsen og Nielsen: Opdagelserne. Kulturmøde eller kultursammenstød:
Forskellige verdenskort, s 24-29
Uddrag Af Columbus’ optegnelser, 1498?  
Uddrag af brev fra Vespucci til Lorenzo di Medici, 1500
1. Mosebog, kap. 9 og 10 (Noa og hans sønner)
Columbus: Uddrag af brev til det spanske hof (Santangel-brev) efter første rejse (kilde 18, s. 35-36)
Bartolomé de las Casas: Uddrag af Indianermassakren
Sepúlvedas reaktion mod de ”Nye love”, uddrag
Paragraffer fra FNS erklæring om menneskerettigheder

Billeder:
Illustrationer fra tysk bog, 1492 (forskellige forestillede billeder af indianerne)
Theodor de Bry: Menneskeædere, 1557
Klip fra Gibsons "Apocalypto" - i forhold til at belyse, at en stereotyp gengivelse af indianere som brutale og primitive stadig findes i dag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 #6 Middelalder og kulturmøde

Fokuspunkter:
Middelalderens samfund, feudalisme
Kirkens rolle
Kulturmøde/kultursammenstød: korstogene
Korstogsbegrebet i eftertiden.
Forløbet er indledt med en afklaring af forforståelse samt klassiske myter om middelalderen som periode + kort om periodiseringen rødder i renæssancen.
Derefter har fokus først været på det middelalderlige samfunds organisering, herunder feudalisme, fæstesystem, samfundspyramiden
I forbindelse med kirkens rolle er der arbejdet med billedanalyse af kalkmaleri som en indgang til den middelalderlige kirkes verdenssyn og magt.
Derefter fokus på kulturmødet/sammenstødet mellem kristendom og islam i middelalderen. Der er har arbejdet med de religiøse forskelle og ligheder mellem kristendom og islam, hvordan befolkningsgrupper har levet sammen i både fred og konflikt og korstogene til Mellemøsten.
Afslutningsvis korstogsbegrebet i nyere tid og Huntingtons teori om civilisationernes sammenstød.
Artikel: Maguire: 10 myter om den mørke middelalder, videnskab.dk
Myter om den mørke middelalder
Fremstilling:
Danielsen og Knudsen: Middelalderen, S 9-15 og 17-23 (pdf)
Carl-Johan Bryld: Verden før 1914 - i dansk perspektiv: fra afsnit 3: Europæisk middelalder: ”Den vesteuropæiske feudalisme” (ibog, udleveret som doc.) Afsnittene: Den vesteuropæiske feudalisme: Fæstesystemet: Herremand og fæstebonde, Lensherre og vasal og samfundspyramiden
Danielsen et al: Fokus 1, kernestof i historie s 125-130, 132-138 (som doc)
Bryld: Verden før 1914 – i dansk perspektiv (ibog): Araberne og de erobrede områder, den arabisk muslimske kultur, Tyrkerne i i den islamiske verden og Korstogene – den kristne modoffensiv, Korstogsbegrebet i eftertiden (som doc)
Kilder:
Kilde: Bønder tager deres gårde i fæste af kejseren 1172
Kalkmaleri, Fanefjord kirke
Kalif Omars pagt med de kristne (634-644? Måske senere)
Fulcher af Chartres: Vi er alle blevet orientalere (1100 – 1105)
Fulcher af Chartres: Pave Urbans tale (1095)
Huntington: Civilisationernes sammenstød, uddrag, 1993
Supplerende
Rokoko-posten: Fra arkivet, 1324: Feudalsamfundet tvinger dig til at være på konstant
01 oktober, 2012
Dokument med analysemodel, historiefaglig billedanalyse.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 #7 USA og den moderne stat

Forløb med udgangspunkt i tiden mellem 1500 og 1900.
Tema om tilblivelsen af USA og USA som eksempel på en moderne nation.
Først er der arbejdet med amerikansk identitet og værdier gennem hhv. den amerikanske og den danske nationalsang og den amerikanske uafhængighedserklæring.
I denne forbindelse er der også arbejdet med historiebrug i forhold til at belyse, hvordan fortiden bruges som nationalt samlingspunkt (her også inddraget klip fra superbowl som et eksempel på en amerikansk iscenesættelse af egen identitet og plads i verden). I forhold til historiebrug er der taget udgangspunkt i bl.a. Karlssons kategorisering.  
Derefter et indblik i de britiske koloniers etablering og tidlige historie, de forskellige koloniers befolkningssammensætning og naturgrundlag
Der er derefter arbejdet med oplysningstiden (herunder dens tankegang og forklaringsmodeller, indblik i Locke, Voltaire, Rousseau og Montesquieu). I forbindelse med Montesquieu har det dannet grundlag for en sammenligning med det danske politiske system. I forlængelse heraf diskussion af, hvad der efter elevernes mening karakteriserer den moderne nation – sammenkædning til oplysningstidens idealer og tanker om stat og individ, udvikling af samfundspagten frem mod en moderne stat (Definition på moderne stat: demokrati, folkesuverænitet, rettigheder, frihed og lighed og ejendomsret)
Dernæst er der arbejdet med selve tilblivelsen af USA:
- Koloniernes status og forhold til England/Storbritannien inden løsrivelsen, årsager til ønsket om mere selvbestemmelse (kolonierne som del af det første britiske imperium)
- Årsager til revolutionen,  herunder hhv. idealistisk og materialistisk historiesyn. Konkret: Var det oplysningstidens tankegods eller ønsket om økonomisk frihed/handlemuligheder, der ansporede den amerikanske revolution? Her også arbejdet med forskellige typer af årsagsforklaringer.
- Forløbet af den amerikanske revolution og uafhængighedskrigen
Afslutningsvis har vi se på, hvilken plads Den amerikanske revolution (her som samlet betegnelse for oprør, krig og nationsdannelse) har i den amerikanske bevidsthed i dag, her med fokus på hvordan den danner en grundfortælling for amerikanerne og kan anskues med hhv. et regressivt og progressivt historiesyn.

Fremstilling:
Bæk Meier og Thestrup Østergaard: USAs tilblivelse, Columbus, 2019 (s. 52 - 62 + 74-76)
Banke Hansen og Bonne Sindberg: USA - historie, samfund og religion, afsnit 1.1 + 1.2
Grundbog til historie. Fra de store revolutioner til 2. Verdenskrig s. 16-19
Grubb, Helles og Thomsen: Overblik - verdenshistorien i korte træk, Gyldendal s. 113 -115  
Historielærerens øvelsesbog: Om idealistisk og materialistisk historiesyn.
Om historiesyn - dokumentet HISTORIESYN, bygger på materiale fra hhv. Nedergaard Pedersen & Iversen: Danmarkshistorien mellem glemsel og erindring, Columbus 2014, og Thomsen: Historiefaglig arbejdsbog, Systime

Kilder:
Den amerikanske uafhængighedserklæring, 1776 (uddrag)
The Star Spangled banner (på engelsk + dansk), 1814
Der er et yndigt land, Oehlenschläger 1823
Montesquieu om lovenes ånd, 1748
Obama: uddrag fra indsættelsestale, 2013 (her fra Bæk Meier og Thestrup Østergaard: USAs tilblivelse, Columbus, 2019)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 #8 Romerriget og historiebrug

I forløbet arbejdes med følgende emner:
-Introduktion - arven fra romerne. Bl.a. dokumentaren "Hvordan romerne ændrede verden" (DRK 2016)

-Romerrigets opståen og sammenhængskraft:
Opståen: Mytiske og historiske forklaringer på Roms udvikling fra lille bystat til kæmpe imperium.
Sammenhængskraft:
Vi anskuer Romerriget som en appelsin bestående af SKALLEN (Legionærerne/soldater, Mure og lejre (senere europæiske storbyer) langs grænserne, Kejseren og embedsmændene garant for ro og orden), FRUGTKØDET (Landet – den egentlig værdigivende produktion, Finansierer skallen og skaber overklassens rigdom), DE HVIDE TRÅDE (Vejnettet) og KERNERNE (Det enkelte menneske – arbejdsverden og tankegang).
Romerriget som et hus med FUNDAMENT (Landet), 1. SØJLE (Stabilt politisk system, 509-27 f.Kr. – form for demokratisk styreform, derefter kejserdømme), 2. SØJLE (Velorganiseret landbrug), 3. SØJLE (Varebaseret eller handelspræget økonomi) , 4. SØJLE (Romerretten – beskyttelse af den enkelte rettigheder), LOFT OG TAG (Overklassen – tanker, litteratur, kunst. Vores kilde til viden om den romerske verden)

- Rom som hhv. republik og kejserstyre - ideologi og opbygning. Indblik i det politiske system i republiktiden (en blanding af de "tre gode styreformer; enevælde, folkestyre og aristokrati),  Polybs forfatningscyklus, overgangen til kejsertiden samt Augustus' nye styre.

-Clientela-systemet

-Romerriget og historiebrug:
Romerriget og antikken som ideal og inspirationskilde for senere epoker USA, Italien og NaziTyskland

- Dele af Filmen "Gladiator" er analyseret som et eksempel på historiebrug, og vi har i forlængelse heraf diskuteret filmens tendens og værdier, i forlængelse heraf hvilken historie der egentlig kommer til udtryk - er det historien om Rom, eller historien om USA?   I den forbindelse en perspektivering til USA -forløbet.
  
- Romerrigets fald: Historiografi - Historiske forklaringer på Romerrigets sammenbrud. Hvorfor forandrer de sig over tid? Sammenhæng med forfatterens egen samtid?

Metoder og øvelser:
Kildeanalyse, historisk filmanalyse, analyse af historiebrug, historiografisk analyse

Fremstilling:
Ørsted: Arven fra Rom, s. 7-14, 15-19
Grubb m.fl. Overblik - verdenshistorien i korte træk, s 34 (model over den romerske republik)
Verdenshistorie 1 – fra oldtid til 1750, G&G 1992 s. 63-68
Rasmus Falbe-Hansen: Historie i levende billeder s. 42 + 44-45
Knud Helles: Romerriget. Kap 7: Romerrigets undergang. S. 82-85
Carlsen: Romerrigets historie. Afsnittet ”Rom for evigt”. Rom som symbol i USA, Italien og Tyskland
Kilder:
Cicero om staten, 54-51 f.Kr. (i Ørsted -Arven fra Rom)
Dele af Scott: Gladiator. 2000
Andet:
https://www.youtube.com/watch?v=px51yZoKbpU film om det romerske politiske system
Dokumentaren "Hvordan romerne ændrede verden" (DRK 2016)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 #9 Kampen om Grønland

Kampen om Grønland
Indledningsvis er der taget udgangspunkt i den nutidige kamp om Grønland med USA , og herefter er der arbejdet diakront.
Nedslagspunkter:
Nordboerne i Grønland, kolonisering og missionsvirksomhed under Egede, Stabilitet i 1800tallet, kamp med Norge om ØstGrønland i 1920erne/30erne, afsluttende med Haagdommen i 1933, Grønlands rolle og betydning under 2. Verdenskrig med USA tilstedeværelse, forsvarsaftalerne 1941+51, Principiel ligestilling i 1953, Thulesagen, moderniseringsprocesserne i 1950erne og 60erne. Afslutningsvis har vi set på argumenter for/imod en officiel undskyldning fra DK til Grønland og grønlænderne (for bl.a. eksperimentet med de grønlandske børn + spiralsagen).
Artikler:
Forholdet mellem Danmark og Grønland har været som et parforhold ude af sync – videnskab.dk
USA vil “tage” Grønland: Derfor er sagen en diplomatisk ekstrem, 6. januar 2026, KU USA vil “tage” Grønland: Derfor er sagen en diplomatisk ekstrem – Københavns Universitet (udleveret som doc)
Jørgen Steen Nielsen: Thule – Danmarks sorte samvittighed, 27. maj 2003 Information (doc)

Fremstilling:
Færk: Undskyld? Kampen om Danmarks og Grønlands fælles fortid. Columbus. S. 16-22 (minus boks s 20 og 22), 30-38 (minus overstregninger +spring tekstboks s. 31 og s. 35 over), s 43- 45  + 48-52

Hansen og Augustersen: Det moderne Grønland: s 13-15 (succes og stabilitet)

Fra lex.dk:
Grønland under 2. Verdenskrig (doc)
Forsvarsaftale for Grønland 1951 (doc)

Kilder:
Jacob Severin: Opråb til grønlændere (His2rie.dk, ukendt årstal)
Hans Egedes syn på grønlændere (His2rie.dk, ukendt årstal
Overenskomst om Grønlands forsvar, 1941 (Kauffman-aftalen)

Podcast:
Kampen om historien | Med eller uden Trump - kampen om Grønland er ikke ny | Lyt som podcast | DR LYD Minuttal 08.40-24.00
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer