|
Titel
7
|
#7 USA og den moderne stat
Forløb med udgangspunkt i tiden mellem 1500 og 1900.
Tema om tilblivelsen af USA og USA som eksempel på en moderne nation.
Først er der arbejdet med amerikansk identitet og værdier gennem hhv. den amerikanske og den danske nationalsang og den amerikanske uafhængighedserklæring.
I denne forbindelse er der også arbejdet med historiebrug i forhold til at belyse, hvordan fortiden bruges som nationalt samlingspunkt (her også inddraget klip fra superbowl som et eksempel på en amerikansk iscenesættelse af egen identitet og plads i verden). I forhold til historiebrug er der taget udgangspunkt i bl.a. Karlssons kategorisering.
Derefter et indblik i de britiske koloniers etablering og tidlige historie, de forskellige koloniers befolkningssammensætning og naturgrundlag
Der er derefter arbejdet med oplysningstiden (herunder dens tankegang og forklaringsmodeller, indblik i Locke, Voltaire, Rousseau og Montesquieu). I forbindelse med Montesquieu har det dannet grundlag for en sammenligning med det danske politiske system. I forlængelse heraf diskussion af, hvad der efter elevernes mening karakteriserer den moderne nation – sammenkædning til oplysningstidens idealer og tanker om stat og individ, udvikling af samfundspagten frem mod en moderne stat (Definition på moderne stat: demokrati, folkesuverænitet, rettigheder, frihed og lighed og ejendomsret)
Dernæst er der arbejdet med selve tilblivelsen af USA:
- Koloniernes status og forhold til England/Storbritannien inden løsrivelsen, årsager til ønsket om mere selvbestemmelse (kolonierne som del af det første britiske imperium)
- Årsager til revolutionen, herunder hhv. idealistisk og materialistisk historiesyn. Konkret: Var det oplysningstidens tankegods eller ønsket om økonomisk frihed/handlemuligheder, der ansporede den amerikanske revolution? Her også arbejdet med forskellige typer af årsagsforklaringer.
- Forløbet af den amerikanske revolution og uafhængighedskrigen
Afslutningsvis har vi se på, hvilken plads Den amerikanske revolution (her som samlet betegnelse for oprør, krig og nationsdannelse) har i den amerikanske bevidsthed i dag, her med fokus på hvordan den danner en grundfortælling for amerikanerne og kan anskues med hhv. et regressivt og progressivt historiesyn.
Fremstilling:
Bæk Meier og Thestrup Østergaard: USAs tilblivelse, Columbus, 2019 (s. 52 - 62 + 74-76)
Banke Hansen og Bonne Sindberg: USA - historie, samfund og religion, afsnit 1.1 + 1.2
Grundbog til historie. Fra de store revolutioner til 2. Verdenskrig s. 16-19
Grubb, Helles og Thomsen: Overblik - verdenshistorien i korte træk, Gyldendal s. 113 -115
Historielærerens øvelsesbog: Om idealistisk og materialistisk historiesyn.
Om historiesyn - dokumentet HISTORIESYN, bygger på materiale fra hhv. Nedergaard Pedersen & Iversen: Danmarkshistorien mellem glemsel og erindring, Columbus 2014, og Thomsen: Historiefaglig arbejdsbog, Systime
Kilder:
Den amerikanske uafhængighedserklæring, 1776 (uddrag)
The Star Spangled banner (på engelsk + dansk), 1814
Der er et yndigt land, Oehlenschläger 1823
Montesquieu om lovenes ånd, 1748
Obama: uddrag fra indsættelsestale, 2013 (her fra Bæk Meier og Thestrup Østergaard: USAs tilblivelse, Columbus, 2019)
|