Holdet 2023 DA/k - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Viborg Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Ditte Bang Skovgård-Hansen
Hold 2023 DA/k (1k DA, 2k DA, 3k DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Fakta og fiktion
Titel 2 Dokumentarfilm - Kandis for Livet
Titel 3 Hjemstavn
Titel 4 Skriftlighed i fokus
Titel 5 I denne søde juletid - jul som tema I (lyrik)
Titel 6 Talens potentiale
Titel 7 Romantik og romantisme
Titel 8 Grafiske romaner
Titel 9 Kunst som kritisk stemme - Det moderne gennembrud
Titel 10 Fuck normen
Titel 11 I denne søde juletid - jul som tema II (noveller)
Titel 12 Nytårstaler
Titel 13 Nordisk talefest 2025
Titel 14 Realismer og modernismer
Titel 15 Det antropocæne
Titel 16 Tro, tvivl og ensomhed
Titel 17 Barndom og erindring
Titel 18 Moderroller i litteraturen - skriveforløb
Titel 19 Fantastiske fortællinger
Titel 20 Nyheder og journalistik

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Fakta og fiktion

Forløbet startede med en introduktion til de grundlæggende metoder og genrer i danskfaget herunder øvelse i kunne skelne mellem fakta- og fiktionskontrakter. Derefter havde forløbet to centrale dele:

WORKSHOP: kreativ skrivning
Efterfølgende deltog eleverne i workshoppen ’Genfærd’ med forfatteren Jens Blendstrup og maleren Ole Lejback, som var et samarbejde med Skovgaard Museet i Viborg. Her skulle eleverne med udgangspunkt i fotos fra onlinedatabasen arkiv.dk forsøge at levendegøre fortidens danskere. I forløbet mødte og modtog eleverne undervisning fra de to kunstnere, der tog dem med ind i deres arbejdsproces og sammen med kunstnerne skabte eleverne deres egne værker og tekster, som ved forløbets afslutning blev præsenteret i en udstilling på Viborg Gymnasium. I det danskfaglige arbejde i relation til workshoppen havde vi særlig fokus på personkarakteristik.

VÆRKLÆSNING OG FOREDRAG : Deniz Kiy
Vi læste i fællesskab digtsamlingen ”Blå Øjne” af Deniz Kiy og eleverne deltog efterfølgende i et foredrag med forfatteren. Som en del arbejdet med værket fortolkede eleverne udvalgte digte i abstrakte kompositioner med deres tegnelærer på The Animation Workshop.

Teoritekster:
- ”Fakta og fiktion” og "Hvad handler tekster om?" IN: Ole Schultz Larsen: 'Håndbog til dansk. Litteratur, sprog, medier'. Systime, 2015

Primærtekster:
- Reklamefilmen Danish Mother Seeking, Visit Denmark
- Helle Helle: Syltning, 2000
- Peter Seeberg: Biografi af en snegl, 2000
- Jens Blendstrup og Ole Lejback: ”Genfærd”, udvalgte tekster, 2023
- St. St. Blicher: Skinsyge, 1845
- Deniz Kiy: Blå Øjne (türkü), 2021
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Dokumentarfilm - Kandis for Livet

Værklæsning af dokumentarfilmen "Kandis for Livet" med særlig fokus på brugen af filmiske virkemidler og fremstillingen af personerne og forholdet mellem virkelighed og iscenesættelse.

Holdet har desuden set klip fra udvalgte dokumentarfilm i træningen af begrebsbrug og analyse.


Teoritekster:
- "Filmiske virkemidler" og "Dokumentarfilm" IN: Ole Schultz Larsen: 'Håndbog til dansk. Litteratur, sprog, medier'. Systime, 2015
- "Filmiske virkemidler", IN: 'Perspektiver i dansk', Dansklærerforeningen, 2019, s. 250-259
- 'Dokumentarfilmstyper' (PPT)

Primærtekster:
- Jesper Dalgaard: 'Kandis for Livet', 2021
- Anna Raaby Ravn: ”Virkelighedskunst”, Weekendavisen, 28. feb 2022
- Thomas Vibjerg: "DR beklager efter Kandisdokumentar", Jyllands-Posten, 10. feb, 2022
- Joakim Talbro Paulsen: ”Helt vildt mærkeligt, at DR beklager”, Berlingske, 10. feb. 2022
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Hjemstavn

Forløbet har kredset om tekster med temaet hjemstavn samt om steder i litteraturen. Fokus har ligget på genrekendskab og grundlæggende tekstanalyse.

Som en del af forløbet har eleverne efterfølgende arbejdet med illustrationsopgaver med kunstner/illustrator Simon Væth.


Teoritekst:
- "Fortællinger fra en hjemstavn", IN: 'Perspektiver i dansk', Dansklærerforeningen, 2019, s. 214-238
- videoklip: Litteraturteoretiker Dan Ringgaard forklarer teorien om hjemstavn og steder i litteraturen: http://www.limfjordslitteratur.dk/interview-dan-ringgaard.aspx

Primærtekster:
- Erling Jepsen: 'Hjertets dannelse', 2015 (uddrag)
- H.C. Andersen: "Danmark mit Fædreland", 1850
- Amalie Laulund Trudsøe: ”Gammel Kongevej”, 2013
- reklamefilm fra Bakkedal: "Fra os i Thy"
- Søren Ulrik Thomsen: "Vent", 1981
- Tom Kristensen: "Hærværk", 1930 (meget kort uddrag)
- Tove Ditlevsen: Barndommens gade, 1942
- Katrine Marie Guldager: "Nørreport", 2004
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Skriftlighed i fokus

Introduktion til og arbejde med skrivegenrerne i dansk.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 I denne søde juletid - jul som tema I (lyrik)

Vi har i dette forløb trænet digtanalyse i forskellige ældre og nyere lyriske fremstillinger af temaet jul.

Teoritekster:
”Digt” og "Litterær analyse af digte" IN: Ole Schultz Larsen: 'Håndbog til dansk. Litteratur, sprog, medier'. Systime, 2015

Primærtekster:
- N.F.S. Grundtvig: Dejlig er den himmel blå (1810/1853)
- Gulddreng: Guld Jul, 2016
- MC Ejner: Det’ jul det’ cool (1988)
- Peter Faber: Sikken voldsom trængsel og alarm (1848)
- Tom Kristensen: Julenat (1922)
- Svend Erik Pedersen: Hvad er det, der gør jul til noget særligt? (2015)
- Margrethe Munthe: På Låven Sitter Nissen (1911)
- Johannes Møllehave: Lille Messias (1989)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Talens potentiale

Dette forløb har haft fokus på mundtlighed i taler. Vi har arbejdet med talegenrerne den juridiske tale, den politiske tale og lejlighedstalen samt med retorik og sprog.


Teoritekster:
- "Regentens nytårstaler", Danmarkshistorien.lex.dk
- "Bagom H.M. Dronningens nytårstale", kongehuset.dk
- "Retorik" IN: Ole Schultz Larsen: "Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier", Systime, 2015
- "Retoriske figurer", handout

Primærtekster:
- H. M. Dronningens nytårstale, 2023 (tekst og film)
- H.K.H. Prins Christian: "Tale i anledning af Prinsens 18-års fødselsdag", 2023
- Sofie Linde: "Tale ved Zulu Comedy Galla", 2020
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Romantik og romantisme

Vi har i forløbet arbejdet med grundlæggende tankegods fra romanikken som litteraturhistorisk periode med særlig fokus på universalromantik og nationalromantik. . Som en del af forløbet besøgte vi Skovgaard Museet i Viborg og så på malerkunst fra perioden.

Sidste halvdel af forløbet omhandlede romantismen med vægt på splittelse, det interessante og farlige.

Teoritekster:
- ’Det romantiske landskab som guldalderens malerne, digtere og musikere så det’, underisningsmateriale fra Skovgaard Museet
- 'Romantikken', fra Fibirger og Lütken m.fl: 'Litteraturens veje', Systime, 2009
- DRTV: ’Der er et yndigt land – den nordsjællandske kyst’, 2018
- 'Romantismen, skuffede skæbner' fra Mads Rangvid og Mimi Sørensen: Litteraturen i brug, Systime, 2014

Primære tekster - romantikken:
- Oehlenschläger: ’Guldhornene, 1803
- Schack von Staffeldt: Indvielsen, 1804
- Oehlenschläger: ’Der er et yndigt land’, 1819
- N.F.S. Grundtvig: ’Danmarks Trøst’, 1820
- Udvalgte billeder fra perioden af Friedrich, Turner, Constable, P. C. Skovgaard og Lundbye

Primære tekster - romantismen:
- Emil Aarestrup: Angst, 1838
- H.C. Andersen: Skyggen, 1847
- St. St. Blicher: ”En erindring fra Vesterhavet”, 1836
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Grafiske romaner

Forløbet har haft fokus på den grafiske romaner som genre og udtryksform. Vi har set på fortælleformens særegne træk med nedslag i udvalgte værker. '

Som en del af forløbet deltog holdet i et foredrag med forfatteren Sofie Riise Nors, hvor hun fortalte om tilblivelsen af sin grafiske roman 'Jeg var din muse', som holdet forinden havde læst.

Derudover har eleverne i grupper arbejdet med analyse og fortolkning af et selvvalgt værk, som de har præsenteret for resten af holdet i et mundtligt oplæg.  

Teoritekst:
- Mimi Olsen og Hans Christian Christiansen: 'Grafiske romaner,' Dansklærerforeningens Forlag, 2015

Primærtekster:
- Sofie Riise Nors,: Jeg var din muse, 2024

Sekundær litteratur (værklæsninger i grupper):
- Halfdan Pisket: Dansker, Fahrenheit, 2016
- Marjane Satrapi: Persepolis. Min iranske barndom, Carlsen, 2005
- Charles Burns: Sort hul, Fahrenheit, 2010
- Art Spiegelmann: Maus, Politisk Revy, 2006
- Jiro Taniguchi: Min fars barndom, Fahrenheit, 2012
- Alan More: From Hell, Forlaget Faraos, 2011
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kunst som kritisk stemme - Det moderne gennembrud

Forløbet omhandler tekster fra tiden omkring Det Moderne gennembrud, som er læst med fokus på, hvordan de forholder sig kritisk til tidens normer inden for 'de tre K'er' (køn, klasse og kirke). Som en del af forløbet har vi arbejdet med impressionisme og naturalisme som skrivestil, og holdet har i relation til naturalismen fået en introduktion til Darwin og Nietzsche.

Vi har som en del af forløbet arbejdet med billedanalyse, dramaet som genre, kommunikations- og transaktionsanalyse og undertekster.


Teoritekster:
- Det moderne gennembrug IN: Mimi Sørensen og Mads Rangvid: Brug litteraturhistorien,

Tekster:
- Henrik Pontoppidan: Ane-Mette, 1887
- Henrik Pontoppidan: Naadsensbrød, 1885
- Henrik Ibsen: Et Dukkehjem, 1879
- Mungo Park: Et Dukkehjem (TV-optagelse DR2, 2002)
- Amalie Skram: Constance Ring, uddrag, 1885
- Herman Bang: Impressionisme. En lille Replik, 1890
- Herman Bang: Foran Alteret, 1880

Malerier:
- Erik Henningsen: ”En angitator på Nørre Fælled (1889), En såret arbejder (1895), Sat ud (1892), Udslidt (1989) og Summum jus, summa injuria. Et barnemord, (1886) (malerier)
- Frants Henningsen: Forladt. Dog ej af venner i nøden, 1888 (maleri)
- Vilhelm Hammershøi: Stue i Strandgade med sol på gulvet, 1901 (maleri)
- J.F. Willumsen: En bjergbestigerske, 1912 (maleri)
- Berta Wegmann: Portræt af Jeanna Bauck, 1881 (maleri)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Fuck normen

I dette forløb har vi arbejdet med tekster, der på forskellige måder er et opgør med normen med den hensigt, at introducere eleverne til perspektiver, som de ikke møder så ofte.

Vi har arbejdet med normkritikken som metode, og eleverne har stiftet bekendtskab med begreber som: normer, normalitetsforventninger, socialkonstruktivisme, the male gaze, handicap, heteronormativitet, performative køn og stigmatiseringer.

Som en del af forløbet var vi til foredrag med forfatteren Malthe Tellerup, der fortalte om sin debutroman 'Mestrene'.


Teoritekster:
- ”Håndbog til dansk”: Oversigt til analyse af digte: https://hbdansk.systime.dk/?id=195
- ”Fuck normen” (2020): kapitlerne ”INTRODUKTION”, ”Queerteori”, ”Queer som litterært tema”, ”Queer som litterær metode” og ”Cripteori”

Primærtekster:
- Malthe Tellerup,: Mestrene, 2025,  s.9-12+45-53+78-85+107-112+144-149+197-199+208-211
- Niviaq Korneliussen: uddrag af kapitlet ”Stay” fra Homo Sapienne (2014)
- Caspar Eric: NIKE, 2015 (værklæsning)
- Nis-Christian Bredbolt: Freischwimmer (uddrag), 2016
- Jacob Nossell: "Naturens uorden", dokumentar fra 2015, (uddrag 00:00-10:00)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 I denne søde juletid - jul som tema II (noveller)

Vi har i dette forløb arbejdet med karakteristiske træk ved den klassiske og den moderne novelle i en række ældre og nyere noveller, der på forskellige måder kredser om julen som tema.

Teoritekst:
Håndbog til dansk: Afsnit om kortprosa og novelle


Primærtekster:
- H.C. Andersen: ”Den lille pige med svovlstikkerne”, (1848)
- Niviaq Korneliussen: ”Ønskeseddel”, (2014)
- Peter Adolphsen: ”Ved Højer sluse” (1996), ”Marie, jud og gulemanden”, (2000)
- Stine Pilgaard: uddrag fra ”Lejlighedssange", s.189-192
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Nytårstaler

Dette forløb er en fortsættelse af sidste års forløb ’Talens potentiale’ og har haft fokus på den danske og norske regents nytårstale. Den første som nytiltrådt, der holder sin første af slagsen, og den anden som erfaren i en langt senere livsfase.


Teoritekster:
- Nytårstalen som genre (handout)
- Retorisk analyse af taler, fra Ole Schultz Larsen: 'Håndbog til dansk. Litteratur, sprog, medier'. Systime, 2015 Retoriske figurer (handout)

Primærtekster:
- Kong Frederiks nytårstale, 2024
- Kong Haralds nytårstale, 2024 (norsk)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Nordisk talefest 2025

Forløbet har haft Nordisk Talefest 2025 som ramme. Eleverne har lyttet, set, skrevet og holdt taler med det formål selv at skrive en tale med tremaet 'tillid', der kunne sendes ind til talefesten. som en del af forløbet har vi trænet argumentation og argumentationsanalyse.

Elementer vi har trænet, som den gode tale har skal indeholde: opfordring til en konkret handling, argumenter og modargumenter (gendrivelser), topik (semantisk skema), publikum-/modtagersanalyse, pro et contra, talesprog (modsat skriftsprog), evidentia (adjektiver, fortællinger om mennesker, sanser, billedsprog), appelformer, stilfigurer, en indledning og en afslutning.     

Eleverne har i forløbet læst og lyttet til tekster på norsk og svensk.


Teoritekster:
- Jens E. Kjeldsen om ‘Den gode tale’ (en række videoer lavet til Nordisk talefest, 2025)


Taler, der har været inddraget:

- Lisa Storinggaard Nygaards tale om karaktersystemet til Nordisk Talefest 2024
- Den svenske popmusiker Timbuktus takketale for ’Fem-i-tolv-prisen’, 2013
- Carl-Oskar Bohlin: Tale ved Folke- og Forsvarets Nationalkonference, 2024.
- Lisbeth Trinskjærs kulturtale ved Jenlefesten, 2021
- Ingrid Alexandra: Tale på Deichman Bjørvika (eiringen av Prinsessens myndighetsdag, 2021)
- Malthe de Leschzky Kofoed Caspersens tale fra Nordisk Talefest 2024
- Mette Frederiksens tale til Godshavnsdrengene, 2019
- Thit Jensens tale om Moderskabet, 1941
- Olivia Kubasiak Kløvedal Reichs tale ved Klimapåmindelsen, 2019
- Duaa Binte Adnan Hussains tale "Mindre skærm, mere nærvær" ved Nordisk Talefest 2024
- Kristian Lutros tale om homofobi ved Talefest 2024
- Anna Bjerre Johansens tale ved Roskilde Summerdays, 2021
-  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Realismer og modernismer

Vi har arbejdet med realistiske og modernistiske tendenser i første halvdel af det 20. århundrede.

Første det omfattede Det folkelige gennembrud (realisme)
Anden del omfattede symbolisme og ekspressionisme (modernisme)

Som et lille intermezzo afholdt vi i løbet af perioden 'Litteraturens dag' for alle 2.årgangselever. I den forbindelse havde klassen to workshops med hhv Jens Blendstrup og Janus Kodal og læste i den forbindelse følgende tekster:
- Jens Blendstrup: 'Gud taler ud' (uddrag), 2006, og 'Gud er tilbage' (uddrag), 2025
- Janus kodal: Sort/hvid (uddrag), 2012


Teori:
- Auring og Svendsen: 'Realismer - modernismer', Systime, 2010, s. 7-32
- 'Det folkelige gennembrud' fra Fibirger m.fl: Litteraturensveje, 2012
- 'Symbolisme' fra Schultz Larsen: Håndbog til dansk - litteraturhistorie, Systime, 2023
- Mellemkrigstid og efterkrigstid' fra Schultz Larsen: Håndbog til dansk - litteraturhistorie, Systime, 2023
- 'Friedrich Nietzsche' fra Fibirger m.fl: Litteraturensveje, 2012


Primærlitteratur:
- Jeppe Aakjær: udvalgte digte fra 'Rugens sange', 1906 (Når rugen skal ind, Min hjemmen, Høst, Aftensang)
- Martin A. Nexø: Lønningsdag, 1900
- Charles Baudelaire: Berus jer!, 1869
- Sophus Claussen: Ekbátana, 1896
- Johannes V. Jensen: Interferens, 1915
- Johannes V Jensen: Paa Memphis Station, 1906
- Sigbjørn Obstfelder: Byen, 1893
- Emil Bønnelycke: Aarhundredet, fra Asfaltens Sange, 1918
- Broby-Johansen: Blod, 1922 (Værk)
- Tom Kristensen: Det blomsterende slagsmaal, 1920
- Harald Herdal: Før jul, 1933

Billede:
- Aloys Wach: Armut (fattigdom), 1919.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Det antropocæne

Forløbet kørte parallelt med et forløb i billedkunst. med samme tema. Eleverne har altså arbejdet med både litterære tekster og værker i samtidskunsten, der omhandler naturen og det antropocæne. Fokus har været først at undersøge, hvordan samtidige kunstnere og forfattere forholder sig til naturen i dag - og efterfølgende i et projektarbejde i grupper se på (og præsentere for de andre), hvordan det natursyn adskiller sig fra tidligere i litteraturhistorien.


Teori:
- 'Antropocæn og posthuman litteratur' fra Lütken og Fibirger: Litteraturens huse, Systime, 2025


Primærtekster:
- Amalie Smith: Et hjerte i alt, 2017
- Theis Ørntoft: 'Jeg drømte at vi ikke længere fastholdt hinanden' og 'Vandet i hanerne smager af klor' fra Digte, 2014
- Rasmus Nikolajsen: Og regnen falder på mig, 2019

Gruppearbejde om tidligere natursyn:
- Germand Gladensvand, folkevise (middelalder)
- Brorson: Op al den ting, 1739 (barok)
- Grundtvig: Den signede Dag, 1826 (romantikken)
- J.P Jacobsen: Fru Marie Grubbe (uddrag), 1876 (naturalisme)
- Peter Seeberg: Den anatomiske tegning, 1990 (modernisme)
- Klaus Rifbjerg: 'Terminologi' og 'Nultime', 1960 (konfrontationsmodernisme)
- Inger Christensen: Alfabet (uddrag,) 1981 (modernisme)
- Inger Christensen: Sommerfugledalen, 1991 (modernisme)
- Kaspar Colling Nielsen: Mount København, 2010 (dystopisk sci-fi)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Tro, tvivl og ensomhed

Forløbet har kredset om temaerne 'tro, tvivl og ensomhed' i levende fortællinger i form af kortfilm, spillefilm og teater. Først arbejdede vi med Rashkins syv parametre for en vellykket kortfilm og så kortfilmen 'Passio'. Efterfølgende så vi filmen 'Se gennem Aske' og havde efterfølgende besøg af instruktøren, der fortalte om tilblivelsen af filmen. Afslutningsvist arbejdede vi med dramaet som genre og forestillingen 'Knæfald', som egnesteatret Exit Stage i Viborg spillede i Asmild kirke.

Teori:
- 'Filmiske virkemidler' i Håndbog til dansk,
- Richard Raskins syv parametre for en vellykket kortfilm (handout)
- 'Drama' i Schultz Larsen: Håndbog til dansk', Systime, 2015


Primærtekster:
- Andreas Feldfos Bargmann og Mette Mikkelsen: Passio, 2012
- Ludvig Christian Næsted Poulsen: Se gennem Aske, 2025
- Exit Stage: Knæfald, 2025
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Barndom og erindring

Forløbet har med temaet 'barndom og erindring' taget udgangspunkt i autofiktiv litteratur, hvor forfatterne på forskellige måder fremstiller sin barndom. Indledningsvist læste eleverne Tove Ditlevsens roman Barndommensgade og havde i analysen særlig fokus på skildringen af opvoks og miljø. I forbindelse hermed så vi dokumentarten 'Tove i stykker'.

Efterfølgende læste vi uddrag fra Christina Hesselholdt: Hovedstolen og udvalgte tekster af Per Højholt i en undersøgelse af forskellige tilgange og holdninger til, hvordan - og om overhovedet muligt - forfattere kan skrive om deres egen barndom.

Afslutningsvis læste vi Morten Pape og Yahya Hassan med fokus på klasse og etnisitet.


Teori:
- 'Tendenser i nyeste litteratur' fra Litteraturhistorien på langs og på tværs, 2012
- Carsten Andersen: ‘Barndom i billeder’. Interview med Christina Hesselholdt i Politiken, 1998
- Per Højholt: 'Jeg har ingen barndom', uddrag fra Stenvaskeriet og andre stykker, 1994


Primærtekster:
- Tove Ditlevsen: Barndommens gade, 1943
- Sami Saif: Tove i stykker, dokumentarfilm, 2020
- Christina Hesselholt: ‘Månestrålesofaen', 'Badekarret', 'Tingene' og 'Skridt' uddrag fra Hovedstolen, 1998
- Per Højholt: ‘Imago. En selvbiografi’, 1993
- Morten Pape: Planen, 2015
- Yahya Hassan: BARNDOM, 2013
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Moderroller i litteraturen - skriveforløb

Forløbets hovedfokus var træning af den analyserende artikel. Indledende øvelser på klassen og efterfølgende skrivedag, hvor eleverne sad på skolen og skrev deres opgave.

Efterfølgende genbesøgte vi folkevisen 'Germand Gladensvend' med afsæt i temaet.

Afslutningsvist så vi VR-teaterstykket 'Skæbnen' på Viborg Egnsteater Exit Stage og læste i forlængelse her af Naja Marie Aidt: 'Hvis døden har taget noget fra dig' - med fokus på de to teksters skildring af en mor, der har mistet.


Teori:
- skrivegenrerne (handout)
- 'litterær analyse af romaner, noveller og kortprosa' og 'litterær analyse af digte' fra Ole Schultz Larsen: 'Håndbog til dansk. Litteratur, sprog, medier', Systime, 2015
- 'Folkeviser', fra Gerd Lütken, ogJohannes Fibiger: "Litteraturens veje",  Systime, 2010

Primærtekster:
- Martin A. Hansen: Frederiks oprør, 1961
- Victor Skaarup: Mor er den bedste i verden, 1951
- Germand Gladensvend, folkevise
- Skæbnen, VR-teater på egnsteatret Exit Stage i Viborg
- Naj Marie Aidt: Hvis døden har taget noget fra dig, 2017
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 Fantastiske fortællinger

Med udgangspunkt i Ludvig Holberg, Karen Blixen, Peter Seeberg og J.P Jacobsen har vi på tværs af litteraturhistoriske perioder arbejdet med fantastisk realisme, absurdisme og overtro som virkemiddel i litteratur.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 20 Nyheder og journalistik

I forløbet har vi arbejdet med den avisens nyhedsformidlings forskellige genrer, og eleverne er blevet præsenteret for et bredt udvalg af trykte aviser.
Vi har arbejdet med avistyper, stofområder, de fem nyhedskriterier, nyhedstrekanten, layout, vinkling, informerende tekster (nyhedshistorie, baggrundsartikel, reportage). I slutningen af forløbet arbejdede vi med fortællende journalistik og dennes kendetegn, reportagen og featuren som genre samt deres brug af fakta- og fiktionskoder.

Teori:
- ”Håndbog til dansk”: kapitel 5.1
- "Håndbog til dansk": kapitel 2.1

Artikler:
- Jyllands-Posten, Politiken, Ekstra Bladet, WeekendAvisen, Berlingske, Århus Stiftstidende fra lørdag d. 11/4/2026
- Han slog sin mor ihjel, artikel TV2, 9. sep 2018
- Herman Bang: Paa Thingvalla, Nationaltidende 1881
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer